PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 219
Offentligt

Regeringen og Venstres rammeaftale om

vækstpakken

Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at regeringen og Venstre inkluderer

universiteterne og deres aktiviteter i den fremlagte rammeaftale om en vækstplan.

Det er et tegn på, at man fra politisk hold anerkender universiteternes centrale rolle i

skabelsen af dansk vækst på kort og lang sigt. Vi er en del af løsningen.

Inden forhandlingerne med de øvrige partier går i gang, vil Danske Universiteter ger-

ne opsummere sine holdninger til en række af punkterne. Flere af holdningerne er

tidligere formidlet til offentligheden, men vi har fundet det fornuftigt at samle op

inden forhandlingerne.

Uddannelse

Forslag 77: Øget brug af dimensionering

Danske Universiteter arbejder på en fælles og koordineret proces vedrørende dimen-

sionering af uddannelser med længerevarende ledighedsudfordringer. Til dette for-

mål samarbejder Danske Universiteter med Uddannelsesministeriet, der vil stille de

nødvendige data på enkeltuddannelser til rådighed.

En indsats i forhold til uddannelsesdimensionering bør finde sted tæt på det enkelte

uddannelsesmiljø med tilhørende aftagerpanel. Herefter kan indsatsen koordineres

gennem Danske Universiteter, således at nedskæring ved en institution ikke modsva-

res af en tilsvarende forøgelse ved en anden institution. Det er dette projekt, Danske

Universiteter har sat i værk med henblik på at beskære optaget på ledighedsudfor-

drede uddannelser fra og med 2015.

Danske Universiteter vil henstille til, at man giver universiteterne ansvaret for at va-

retage en kvalificeret dimensionering. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave en

statslig dimensionering, der vil være afkoblet fra både fagmiljøer og aftagerpaneler.

Samtidig vil en statslig indgriben flytte ansvar og handlingspligt væk fra universiteter-

ne og dermed underminere grundlaget for universiteternes egne initiativer.

Hvis man fra politisk hold ønsker at følge med i dimensioneringsindsatsen og dennes

konsekvenser, så redegør universiteterne gerne for deres indsatser hver især, lige-

som Danske Universiteter kan formidle et samlet overblik. Dette kan eksempelvis

indgå i de årlige møder mellem Danske Universiteter og Folketingets udvalg for

forskning og uddannelse.



Danske Universiteter foreslår, at dimensioneringsindsatsen varetages af uni-

versiteterne, og vi lægger op til en dialog med Folketinget om resultaterne af

indsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag 79. Gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg:

Danske Universiteter støtter til fulde, at studiesøgende kan få de oplysninger, de har

brug for til deres studievalg. Netop derfor tager universiteterne blandt andet rundt til

gymnasier for at oplyse om uddannelserne, der afholdes åbent hus osv.

En vigtig del af informationen vedrører tiden efter uddannelsen, dvs. på arbejdsmar-

kedet. Her har de studerende kunnet finde nogle data på Uddannelsesguiden.dk,

men universiteterne ønsker en styrkelse af indsatsen.

Netop derfor foreslog Da ske U iversiteter og Akade iker e i pu likatio e ”Flere

di itte der til de private sektor” fra de e er

, at vi skal ”…blive

bedre til at

anvende de mange oplysninger, som universiteter, virksomheder og borgere indberet-

ter til Danmarks Statistik og ministerier.”

Forslaget er, at der

fra centralt hold skabes

en bedre formidling af de eksisterende og nyeste oplysninger om beskæftigelsen for

de enkelte videregående uddannelser. Optimalt set bør det give oplysninger som

blandt andet belyser lønudvikling, ledighedsperioder, brancheskift mv. fordelt på

uddannelse, køn, dimittendalder, geografi mv.



Danske Universiteter foreslår, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med

universiteterne og Danmarks Statistik leverer relevante data til de studiesø-

gende.

Forslag 80. Et bæredygtigt antal uddannelser

Antallet af uddannelser er blevet et varmt emne. Desværre blandes antallet af ud-

dannelser og antallet af udbud ofte sammen. Når Uddannelsesministeriet nævner

tallet 1.500, så er der reelt tale om udbud fra alle videregående uddannelsesinstituti-

oner i hele landet

–

og man har talt både bachelorudbud og kandidatudbud med.

En sådan optælling kan meget let kan blive misvisende. Ser man på udvalget af pizza-

er i en gennemsnitlig provinsby opgjort efter denne optællingsmetode, så vil det også

meget let løbe op i et meget højt tal. Alligevel kan kunderne jo sædvanligvis godt

overskue udbuddet og vælge, hvad de vil have.

Man skal også være opmærksom på, at en regionalpolitisk dagsorden tilskriver, at der

er grænser for hvor meget man kan samle uddannelser på færre institutioner. Derfor

skal man ikke lade sig forblinde af antallet i sig selv.

Når det er sagt, så kan Danske Universiteter håbe på, at overgangen til institutions-

akkrediteri g ka følges af ogle i dre stra

e regler for, hvad der tæller so ”et

yt ud ud”. Det ør være lettere at lave forskellige spor i de for de sa

e ud-

dannelse, uden at de skal tælle som selvstændige udbud (sådan som tilfældet har

været u der udda elsesakkrediteri g). Hvis der liver uligt ed forskellige ”spor”

under en uddannelse, så kan flere udbud samles og man kan skabe mere overskue-

lighed uden at ødelægge systemets fleksible mulighed for at tilpasse uddannelsesud-

buddet til det løbende arbejdsmarkedsbehov.

Danske Universiteter finder det naturligt, at universiteterne har en løbende dialog

med ministeriet og Folketinget om de uddannelser, der udbydes

–

herunder antallet.

Til gengæld finder Danske Universiteter det ikke meningsfuldt, hvis antallet af udbud

skal styres fra ministeriet på baggrund af kvoter eller lignende. Det vil sætte en kæp i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjulet for udviklingen af uddannelser, der retter sig mod arbejdsmarkedets konstant

skiftende behov.



Danske Universiteter foreslår, at antallet af udbud af uddannelser tilpasses

ge e

ere fleksi le ra

er for at lave ”spor” u der e give udda else.

Forskning

Forslag 86: Anvendelse af FØP/fleks-provenu til Danmarks Innovationsfond

Forslaget om anvendelse af FØP/fleks-provenu går i sin substans ud på, at man flytter

provenuet fra reformen af førtidspension og fleksjobordningen til Danmarks Innova-

tionsfond. Det må antages, at den mere konkrete anvendelse svarer til uddybelsen i

regeringens vækstudspil. Således forventes pengene anvendt til samfundspartner-

skaber.

Danske Universiteter finder, at disse samfundspartnerskaber kan have positive ele-

menter, men at de med fordel kan defineres med større fokus på forskning, at de bør

være mere langsigtede end hidtil, og at man i højere grad bør satse på bottum-up-

processer i udvælgelsen af partnerskaber.



Danske Universiteter foreslår, at nye samfundspartnerskaber bliver mere

forskningsfokuserede og langsigtede og udvælges efter en bottum-up-proces.

Forslag 87: Tilførsel af 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond har spillet en central rolle i at fremme excellent

forskning i Danmark og har på den måde medvirket til at fastholde Danmarks ry som

et af verdens førende forskningslande.

Danske Universiteter støtter derfor fuldt ud realiseringen af regeringens og Venstres

forslag om at tilføre Danmarks Grundforskningsfond nye midler svarende til 3 mia. kr.

Dette er tidligere meddelt i en pressemeddelelse af 5. maj 2014.



Danske Universiteter støtter videreførelsen af Danmarks Grundforsknings-

fonds initiativer gennem en tilførsel af 3 mia. kr.

PSO-afgiften

Der er i rammeaftalen lagt op til en betydelig reduktion af PSO-afgiften, og det er

uddybet, at besparelsen i hvert fald vil medføre, at en havvindmøllepark udskydes fra

2020 til 2022. Denne del af rammeaftalen har Danske Universiteter ikke kommenta-

rer til.

Til gengæld er det uklart, om besparelsen også kommer til at berøre den del af PSO-

midlerne, der ifølge Energinet.dk anvendes til forskning i bæredygtig energi. En sådan

implementering af besparelsen vil være uheldig for Danmarks langsigtede ernergiom-

stilling og rollen som et førende land på dette forskningsfelt.



Danske Universiteter vil opfordre til, at reduktionen af PSO-afgiften ikke

medfører en reduceret satsning på forskning i bæredygtig energi.

Danske Universiteter, juni 2014