V 65 Om den eskalerende bandekonflikt.

Samling: 2012-13
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-05-2013
Forslag til vedtagelse:
Folketinget tager på det kraftigste afstand fra den seneste tids voldelige konfrontationer i rocker- og bandemiljøet. Det er uacceptabelt, skaber utryghed og sætter uskyldige menneskers liv i fare. Derfor skal de ansvarlige stilles til regnskab. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at politiet har forstærket indsatsen mod rocker- og bandemiljøet, og at politiet har ydet og fortsat yder en massiv og ekstraordinær indsats for at skabe tryghed for de borgere, der bor og færdes i de berørte områder. Folketinget understreger behovet for, at der fastholdes en massiv og koordineret indsats mod rocker- og bandekriminaliteten. Det gælder den politimæssige indsats, arbejdet med at få bandemedlemmerne ud af miljøet og indsatsen for at få brudt bandernes »fødekæde« gennem et effektivt kriminalpræventivt arbejde. Folketinget understreger derfor, at en sådan indsats kræver et intensivt samarbejde mellem de relevante myndigheder, herunder kommunerne og politiet, folkeskolerne samt civilsamfundet i de berørte lokalområder.
Afstemning:
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 45 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 5 stemmer hverken for eller imod forslaget (LA)
Fremsat under: