V 63 Om nye regler for kørekort.

Samling: 2012-13
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
03-05-2013
Forslag til vedtagelse:
Folketinget tager justitsministerens redegørelse til efterretning. Folketinget noterer sig, at det med lov nr. 1551 af 21. december 2010, hvorved dele af tredje kørekortdirektiv blev implementeret, er forudsat, at den hidtidige aldersgrænse på 18 år blev fastholdt. Et bredt flertal i Folketinget stod bag loven. Justitsministeren har i overensstemmelse hermed i den nye kørekortbekendtgørelse fastsat aldersgrænsen for let motorcykel til 18 år. Folketinget finder, at en aldersgrænse for let motorcykel på 18 år harmonerer godt med aldersgrænsen for knallert, som i dag er fastsat til 16 år. Folketinget noterer sig desuden, at justitsministeriet vil følge udviklingen i Danmark og vores nabolande, herunder inddrage erfaringerne med implementeringen af tredje kørekortdirektivs nye kørekortkategorier og aldersgrænser, med henblik på løbende at overveje, om de danske regler understøtter ønsket om en høj færdselssikkerhed i Danmark.
Afstemning:
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL) 53 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Fremsat under: