Spm. nr. S 827

10) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Mener ministeren ikke, at der bør gennemføres kampagner mod brug af hash, på samme måde som Sundhedsstyrelsen har ført kampagner mod alkohol og tobak?

Ministeren for et 2 minutters startsvar.

Jeg er jo blevet spurgt, om ikke jeg mener, at der bør gennemføres kampagner mod brug af hash, på samme måde som Sundhedsstyrelsen jo nu igennem snart mange år har ført kampagner mod alkohol og tobak. Og det helt korte svar, hvis jeg skulle komme med det og så sætte mig ned, ville være: Nej, det mener jeg ikke. Men jeg vil selvfølgelig gerne uddybe, hvorfor jeg ikke mener, at der skal føres kampagner mod brug af hash på samme måde, som man har ført kampagner mod alkohol og tobak. Der er flere grunde til det.

Først synes jeg, det er vigtigt at sige, at alkohol, tobak og så stoffer på mange måder adskiller sig fra hinanden. Der er alene den simple forskel, at alkohol og tobak har en helt anden bred udbredelse i befolkningen end stoffer. Heldigvis er stoffer ikke så udbredt, som alkohol og tobak er. Det at prøve stoffer af er typisk et ungdomsfænomen, og det betyder bl.a., at den forebyggelsesindsats, som er relevant – og jeg er enig med spørgeren i, at det er relevant at forebygge her – i forhold til alkohol og tobak ikke nødvendigvis er den, der er relevant i forhold til stoffer.

Jeg mener, at det er bedre at sætte ind de steder, hvor unge typisk eksperimenterer med stoffer, og de steder, hvor vi ved, at der er for mange unge, der er afhængige, og som har et hverdagsmisbrug. Med sådan en mere målrettet indsats frem for en bred mediekampagne tror jeg, at vi når de unge mere direkte. Jeg tror, at vi får mere effekt ud af vores forebyggelsesmidler, og også, at vi kan nå det, der er målet, nemlig at færre unge eksperimenterer med stoffer, og at færre unge ender som afhængige misbrugere. Det mål går jeg ud fra at spørgeren og jeg deler, altså at færre unge f.eks. skal ryge hash i hverdagen og ende med et misbrug.

Så tror jeg, at der kan være en risiko for, at brede kampagner mod brug af hash kan komme til at virke som reklame for stoffer og vil have den modsatte virkning end det, vi ønsker, altså at unge begynder at tro, at det er noget, man kan prøve, fordi de fejlagtigt tror, at det gør alle andre i øvrigt også. Det er et synspunkt, som ikke bare er grebet ud af den blå luft. Jeg tror, at det er noget, mine europæiske kolleger er enige i. Vi kan nemlig se en tendens til, at flere lande, der ellers har haft den her type kampagner, helt undlader at lave dem, helt udelader dem som en del af deres narkotikaforebyggende arbejde. Og jeg kan se, at jeg kan uddybe det lidt i min næste replik, hvis spørgeren er interesseret i det.

Så er det spørgeren.

Tak. Jeg er glad for, at vi er enige om målet, nemlig at færre skal ryge hash. Så langt, så godt. Hvilken form for kampagner skal det så være? Der er jeg da helt med på, at det skal være så målrettet som muligt mod de grupper, som man gerne vil ramme. Men når jeg bringer det op, er det også, fordi der er en debat. Jeg får mange mail fra nogle, der tænker, at vi bare skal have legaliseret hash. Man kan mange steder se mange forskellige holdninger til det. På nettet så jeg nogle, der i sådan en chatdiskussion sagde: Man kan trods alt dø af det, men det er folks egen skyld. Nej, man kan nemlig ikke dø af det. Man kan dø af rygning, skriver de så. Man kan ikke dø af hashrygning. O.k., hash er skadelig for hjernen og gør dig skæv ligesom alkohol. Hash er o.k. i private rum eller rygerum.

Det er lidt den der holdning, at det da godt kan være, at det ikke er specielt sundt, men i forhold til tobak og i forhold til alkohol er det nærmest sundt.

Jeg tænker, at der jo der ligger et grundlæggende signal i, at det er det, man hører. Det er der rigtig mange der går ud og siger i forskellige sammenhænge. Derfor tænker jeg, at vi har brug for at give den melding. Og jeg håber, at ministeren er enig med mig i, at hash faktisk ikke er et ligegyldigt stof, at det ikke er uskadeligt, og at der rent faktisk er mange unge, der får ødelagt deres ungdom på grund af hash. Det vil de ikke få, hvis de ryger tobak. Der er der nogle langsigtede skadesvirkninger, som vi kan være helt enige om er der, men det er ikke sådan, at man ikke kan gennemføre sin ungdomsuddannelse, fordi man måtte begynde at ryge tobak. Men det kan faktisk ske, hvis man begynder at ryge hash.

Så derfor mener jeg egentlig, at det er rigtig vigtigt at tage fat på den holdning, der generelt er i samfundet til hash, om, at det nok ikke er så skadeligt. Det er derfor, jeg gerne vil have ministerens tilsagn om, at man faktisk må gøre noget ved det her. Og hvis ikke man vil lave brede kampagner, bliver jeg jo nødt til at høre, hvad det så er for nogle kampagner, som vi kan se frem til.

Ministeren.

Det, jeg ville have afsluttet med før, udover at der er flere lande, der helt udelader kampagner i deres narkotikaforebyggende arbejde – en stribe lande, der ellers har kørt mediekampagner – er, at Sundhedsstyrelsen sådan set heller ikke vurderer, at det er den rigtige vej. Tværtimod vurderer man, at der er rigtig god mening i de kampagner, man allerede kører, bl.a. et samarbejde, man har med en interesseorganisation, at hedder Dansk Live, som er en samling af danske spillesteder og musikfestivaler. Det handler jo om at sige, at de steder, hvor unge kommer, når de går i byen, når de går til koncert, og når de er på festival om sommeren, ved vi, at mange unge eksperimenterer med stoffer. Det er her, vi skal nå dem. Det er et rigtig godt eksempel på en måde at gå målrettet til det på. Et andet godt konkret eksempel er »Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer«, hvor man afprøver, hvad man kan gøre på ungdomsuddannelserne for bedst at nå de unge; hvordan man kan forpligte den kommunale forvaltning og de lokale ungdomsuddannelser.

Det er jo helt rigtigt, som spørgeren beskriver det, nemlig at det har stor konsekvens for de unges liv, deres antal sygedage på skolen, deres gennemførelse af uddannelse osv., hvis de har et misbrug.

Så er det spørgeren.

Det er jo dejligt, at der sker nogle ting. Ministeren sagde i første besvarelse, at det ikke er så udbredt. Jeg fandt nogle tal på, at en tredjedel af de 16-20 årige har prøvet hash, og en femtedel har brugt det inden for det sidste år. En femtedel er 66.000. Det er rigtig, rigtig mange unge. Og i den sammenhæng er det lidt vigtigt, hvilke signaler vi så får sendt. Når jeg kigger på ministerens parti, konstaterer jeg, at der har været nogle udmeldinger. Jeg står her med et ritzautelegram fra juli sidste år, hvor der står, at man skal ønske et nyt syn på muligheden for bl.a. at afkriminalisere hash.

For mig er det jo et signal om, at det ikke kan være så farligt, hvis man overhovedet kan have overvejelsen om at afkriminalisere det. Der vil jeg da også gerne lige have ministerens klare syn på, om det er en tanke, ministeren er enig i, når nu ministerens partikollega og ordfører på området har udtalt det her.

Så er det ministeren.

Vi kommer vidt omkring i diskussionen. De tal, som spørgeren har fat i, er jo lige præcis om det, jeg sagde noget om, nemlig at det her ikke er så udbredt i befolkningen generelt. Det er i høj grad, når man er ung, at man eksperimenterer med stoffer, og det er her vi skal målrette en indsats. Det var jo sådan set det, der var hele, kan man sige, grundkernen i min afvisning af at lave nationale, brede oplysningskampagner som dem, vi har lavet mod tobak og alkohol, fordi det her i høj grad kan koncentreres til en aldersgruppe, de unge, og så nogle risikogrupper, som vi kan nå. Så det var gode tal at hive frem, fordi de lige præcis illustrerer det, der var min pointe.

Så i forhold til diskussionen om afkriminalisering: Det er jo klart en diskussion, som i øvrigt blusser op, hver eneste gang vi ser bandekrigen blusse op med skudepisoder i gader og stræder, hvor folk ellers prøver på at leve deres helt almindelige hverdagsliv, for vi ved, at en stor del af bandekrigen handler om kontrollen med hashmarkedet. Derfor er det da naturligt, at man tager de diskussioner.

Jeg må så bare som sundhedsminister sige, at for mig er det helt afgørende, at hashen er så sundhedsskadelig, som den er, og at det altså ikke kun er misbrug, der kan gøre brugeren alvorligt syg, men også brug af stoffet; det kan være første gang, man tænder en joint, og man kan stå med en hashpsykose. Det er meget, meget alvorligt, og derfor mener jeg ikke, at vi skal legalisere hash.

Spørgeren.

Jamen det er jo rart at høre, at vi et langt stykke hen ad vejen er enige om nogle ting. Men spørgsmålet er, om man overhovedet tager det alvorligt, og det er jo lidt pudsigt. Ministeren vedgår, at det er alvorligt, og kommer så samtidig med noget om, at der er en diskussion om, om vi skal legalisere det, fordi der er bandekrige og sådan noget. Men det er sådan, at vi på fredag skal diskutere, om vi skal stramme nogle regler om rygning i forhold til at sikre, at de unge ikke kan købe tobak.

Altså, for mig at se er hash da på mange måder meget farligere end tobak, og derfor tror jeg, at det er meget, meget vigtigt at få sendt nogle helt klare nogle signaler om, at det vil vi ikke acceptere, og at det kunne vi slet ikke overveje at legalisere. De signaler er vi faktisk også nødt til at få sendt ud via kampagnerne, så de unge ikke går og tror noget andet. Der bliver snakket vældig meget om, hvor farlig tobak er, nærmest det første sug kan slå en ihjel, men ministeren siger selv, at den første joint faktisk kan give en hashpsykose, og at det er meget, meget mere alvorligt end den første cigaret.

Så er det ministeren.

Men jeg synes, det er en lidt mærkelig præmis, spørgeren lægger til grund, om man kan eller ikke kan sætte lighedstegn mellem indsatsen mod alkohol og tobak og indsatsen mod hash. Det er altså meget forskellige ting, det er også meget forskellige indsatser. Indsatsen mod hashen er jo langt hen ad vejen også en politimæssig indsats – at kriminelle miljøer tjener store penge på at sælge hash til unge mennesker, er jo også en opgave for politiet.

Til det, spørgeren siger med, at det vel gælder om at få signalerne ud, vil jeg bare sige: Altså, sidst jeg var på en teknisk skole, hang der plakater, hvor der stod, at har du problemer, er du afhængig af hash, så ring på det her nummer, så vi kan hjælpe dig. Så der foregår ting, og de ting foregår lige præcis der, hvor de skal finde sted, ikke der, hvor spørgeren færdes, men i de miljøer, hvor de unge mennesker eksperimenterer med stoffer og måske er blevet hverdagsafhængige og misbrugere, hvilket kan betyde, at de ikke kan gøre deres uddannelse færdig, og at de mister kontakten til deres skole og netværk, eller hvad det kan være. Det har jo konsekvenser, når de kommer ud i et misbrug.

Det er der, hvor de færdes, at oplysningerne skal være til stede og hjælpen tilgængelig, og det er jeg rigtig glad for at kunne konstatere at jeg i hvert fald ved selvsyn kunne se, sidst jeg var ude i min kreds og besøge en teknisk skole i Roskilde.

Det var afslutningen på spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse af Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.