Spm. nr. S 8

16) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Anni Matthiesen (V):

Vil ministeren forklare overskriften »landet skal hænge sammen«, som blev bragt i annoncetillægget »Flyt ud« i Berlingske Tidende?

Spm. nr. S 8

16) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Anni Matthiesen (V):

Vil ministeren forklare overskriften »landet skal hænge sammen«, som blev bragt i annoncetillægget »Flyt ud« i Berlingske Tidende?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren forklare overskriften, »Landet skal hænge sammen«, som blev bragt i annoncetillægget »Flyt ud« i Berlingske Tidende?

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at takke fru Anni Matthiesen for spørgsmålet, for det giver mig lejlighed til at uddybe det, jeg har skrevet i Berlingske Tidende, og jeg glæder mig naturligvis over, at fru Anni Matthiesen har læst det. Hovedbudskabet i mit indlæg er, at regeringen har en målsætning om, at alle danskere skal have fornuftige levevilkår og mulighed for et godt liv.

Jeg og regeringen vil have et Danmark, der hænger sammen. Det generelle billede er stadig, at flere danskere flytter fra land til by, og at det danske samfund er under omstilling. Jeg tror også, at vi begge har diskuteret det meget i Landdistriktudvalget. Det drejer sig om en hel række fundamentale spørgsmål og udfordringer.

Befolkningen i nogle landområder oplever negative effekter af den her omstilling: Virksomheder lukker, der er en stor ledighed, fraflytning skaber overskud og forfald i boligmassen. Det er en virkelighed, som vi skal forholde os til. Vi er også nødt til at forholde os til den inden for rammerne af den aktuelle samfundsøkonomi. Det er jo de vilkår, vi som anstændige og ansvarlige partier alle er underlagt.

Samtidig må vi jo heller ikke glemme, at der er mange andre landområder, der har fremdrift og vækst. Mange af vores mindre byer har rigtig gode tilbud til den travle familie, gode, ordentlige og billige huse, ordentlig pasning af børnene og ordentlige rammer for børnenes opvækst og let adgang til naturoplevelser. De mindre samfund præges mange steder af meget stor iværksætterånd og virkelyst. Og den undersøgelse, som jeg lavede op til landdistriktkonferencen, viste jo, at folk, der bor uden for de større byer, paradoksalt nok, med det pressen skriver, faktisk er lykkeligere, end dem, der bor inde i de større byer.

Jeg definerer også fire hovedudfordringer i Berlingske. Det er vækst og jobskabelse, hvor jeg synes, at en række af vores landdistrikter har været ramt rigtig hårdt. Det er adgang til hurtigere bredbånd. Fru Anni Matthiesen ved, at vi, både Erhvervsministeriet og mit ministerium, sammen med kommunerne er i gang med at kortlægge det. Det er uddannelsesmulighederne, som vi skal fokusere på. Og så er det det, som min kollega trafikministeren og hr. Lars Christian Lilleholt diskuterede før, nemlig den kollektive trafik.

Jeg vil sige, at det foreløbigt er resulteret i en energiaftale med 40.000 nye arbejdspladser over de næste 8-10 år, en bredbåndsaftale om 10 Megabit med en dækning på 99,8 pct. i alle kommuner inden udgangen af 2015 og et trafikforlig, hvor der er afsat 285 mio. kr. til at styrke den kollektive trafik på landet. Men der er stadig væk meget at gøre.

Men tak for spørgsmålet.

Anni Matthiesen.

Ja tak. Jeg må sige, at da jeg læste artiklen i Berlingske, syntes jeg jo, at der var rigtig mange flotte ord. Jeg tror faktisk ikke, at der var noget af det, der stod, som jeg kunne være uenig i. Det, der bare skurrer lidt i mine ører, er, at vi hører, at regeringen tager nogle andre initiativer på andre områder, som jeg synes netop skader yderområderne. Derfor vil jeg gerne høre ministeren, som jo har ansvaret for landdistrikterne, om han ikke også mener, at der sker noget skævvridning, når vi risikerer, at arbejdspladser flytter ud af landet, og når det især er yderområderne, der bliver ramt.

Ministeren.

Nu er jeg noget usikker på, hvad fru Anni Matthiesen sigter til. Det er lidt svært at vide, om det er nedrivningspuljen, eller hvad det er, der sigtes til. Men jeg kan sige om nedrivningspuljen, som man sådan kalder indsatspuljen, at den lige er blevet evalueret, og jeg har også sendt evalueringen over til Folketingets bolig- og landdistriktsudvalg. Den viser faktisk, at kommunerne har brugt den her pulje rigtig ordentligt. Derfor har jeg også taget konsekvensen af det. Det var jo en engangsbevilling, som der ikke var finansiering til. Bevillingen kørte jo videre i 2012, altså kunne midlerne fra 2011, de 100 mio. kr., køre ind i 2012, så det ikke gik i stå.

Så har jeg foretaget en prioritering, og det er her, at jeg synes, det er lidt underligt, og det kunne jeg da godt tænke mig at spørge Venstre om, selv om det ikke er mig, der skal stille spørgsmål: Hvad siger Venstre siger til, at jeg synes, at det nu er landsbyernes tur til at få byfornyelse, og at jeg har prioriteret at give områdefornyelsen og bygningsfornyelsen 75 mio. kr. om året? Det er jo en blivende bevilling og ikke en stop and go-politik, som vi tidligere har set. Jeg håber, at Venstre har fået tænkt sig grundigt om og nu vil være med til den del af det, samtidig med at vi tager fat i de her Låsby Svendsen-typer og får dem dømt i huslejenævnene.

Fru Anni Matthiesen.

Jamen jeg kan jo så sige, hvis jeg skal give et svar, at Venstre rigtig gerne så, at vi kunne have bevaret nedrivningspuljen, for det har på rigtig mange områder for rigtig mange kommuner netop betydet, at man har kunnet gøre en forskel i forhold til at få fjernet nogle af de usle huse, der stod rundtomkring. Dermed har det måske også været med til at sikre, at der var folk, der flyttede til også de mindre landsbyer.

En ting mere, jeg gerne vil lidt ind på, er, at jeg havde glædet mig til at se lovprogrammet, som vi nu har fået udleveret af regeringen, og der har jeg jo selvfølgelig også slået op på de områder, der vedrører landdistrikterne. Jeg vil sige, at jeg er skuffet over, at der ikke er blevet afsat flere midler i forhold til også at sikre en bedre balance i landet, og jeg vil gerne spørge ministeren om, om det er, fordi vi kan forvente, at der kommer noget lidt senere, som bare ikke lige er nået at komme med i lovprogrammet.

Ministeren.

Først vil jeg sige noget til den såkaldte nedrivningspulje: Den var jo kun finansieret på finansloven frem til 2011 og var ikke videreført i den finanslov, vi overtog. Så det var jo en engangspulje. Jeg ved godt, Venstre foreslog, vi skulle tage fra Forebyggelsesfonden, men – undskyld, jeg siger det – jeg betragter det altså som en smule pauvert, at man tager fra nedslidte mennesker og giver til ruiner. Men lad os nu ikke tage den diskussion; jeg måtte bare sige, at jeg synes, det er usympatisk. Det håber jeg ikke, fru Anni Matthiesen mener, men det mente Venstres finanspolitiske ordfører.

Må jeg så ikke sige, at der faktisk ligger en række initiativer, som også rækker ind over det her. Jeg nævnte transportforliget, hvor Venstre jo ikke var med i udmøntningen af den milliard, der giver 258 mio. kr. til kollektiv trafik i vores landdistrikter. Det er brandærgerligt, for det bliver jo en del af finansloven.

Så er der jo faktisk byfornyelsesmidlerne, som godt nok ligger i det, der afsættes i finansloven – der afsættes jo 278 mio. kr. om året, hvor jeg gerne vil reservere de 75 mio. kr. til vores landsbyer. Det er sådan, at de 75 mio. kr. på bygningsfornyelsen og områdefornyelsen bliver reserveret til byer med under 10.000 indbyggere, og skal man brække huse ned, gælder det landsbyer med under 3.000 indbyggere. Husene skal ligge i sammenhæng med bymæssig bebyggelse; det må altså ikke være enkeltstående huse, men huse med noget omkring. Det er jo en erkendelse af, at der er brug for en håndsrækning, og at der er brug for midler, som ikke bare kommer som engangspuljer, men som er på bevillingen hvert år. Som vi siger: Byfornyelsen skal nu komme også de små landsbyer til gode.

Så jeg synes faktisk, der er rigtig mange ting på finansloven og på lovprogrammet, som berører vores byområder.

Fru Anni Matthiesen.

Det sidste spørgsmål, som jeg gerne vil stille ministeren, drejer sig om annoncen, artiklen, eller hvad man nu kan kalde den. Er det en, som er udgivet af ministeriet, eller hvem har egentlig betalt den? Er det kommunerne, der har været inde over i forhold til at udgive annoncen?

Ministeren.

Jeg er blevet bedt om at skrive en leder om det, der er mine og regeringens prioriteter, og det har jeg gjort. Sådan er det blevet oplyst over for mig, og skal der uddybes på spørgsmålet, er fru Anni Matthiesen velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål. Men mig bekendt er det ikke sådan, at vi har betalt noget for det.

Efter hvad jeg ved, er vi blevet bedt om at skrive en leder, og det har jeg sagt ja til. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at underbygge, at vi nu får sat vores landdistrikters og yderområders udfordringer på dagsordenen, og det gør jeg gerne – også i Berlingske Tidende.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren og er stillet af hr. Hans Andersen. Værsgo.