Spm. nr. US 39

Tak for det. Jeg kan forstå, at den absolut vigtigste opgave – for os alle sammen, tror jeg, men det gælder så også for regeringen – er at sikre ordentlige vækstbetingelser i Danmark, sikre, at der er et arbejdsudbud, sikre, at der er jobskabelse i Danmark. Derfor vil jeg godt spørge skatteministeren, om skatteministeren kan gøre rede for effekten af finansieringen, når man nu fjerner fedtskat og fjerner sukkerafgiften. Er den finansiering, man bruger til det, nemlig at hæve skatten på arbejde – bundskat, personfradrag, marginalskat – positiv for jobskabelsen og arbejdsudbuddet, eller er den negativ for jobskabelsen og arbejdsudbuddet?

Ministeren.

Effekten af skatteomlægningen er neutral på arbejdsudbuddet. Og så er jeg da helt overbevist om, at det, at man afskaffer fedtskatten og ikke gennemfører sukkerskatten, vil få en positiv virkning for beskæftigelsen. Så alt i alt er der tale om en fin, fin løsning på det her.

Spørgeren.

Jo, men hvis man har som ambition som regering at øge arbejdsudbuddet, er det vel ikke en fin, fin løsning. Den kunne vel have været endnu finere, hvis man ikke havde brugt netop et finansieringselement i form af højere skatter på arbejde, som ifølge beregningerne fra Skatteministeriet selv faktisk koster på arbejdsudbuddet – helt præcist 800 personer ifølge beregningerne. Så hvis man ikke havde finansieret afgiftssænkningen på fedt og på sukker, som vi i øvrigt deler ambitionen om, ved hjælp af højere skatter og afgifter, så havde man vel fået et endnu større arbejdsudbud, på nemlig 800 personer. Det må man vel forstå af de papirer og de beregninger, som Skatteministeriet er kommet frem til.

Ministeren.

Jo, men vi er også optaget af social fordeling, og der har været en sammenhæng der. Det ville så give en meget dårligere fordelingseffekt. I den løsning, vi har fundet her, har vi simpelt hen taget hensyn til både den sociale fordelingseffekt og arbejdsudbuddet og fundet, synes jeg, en meget, meget smuk balance, som også er rost uden for det her hus som værende meget smuk.

Spørgeren.

Jeg mener ikke, man har taget så stort hensyn til arbejdsudbuddet, for med ministerens egne ord er det jo en neutral omlægning. Så der er jo egentlig ikke taget noget hensyn til arbejdsudbuddet. Man er lige præcis der, hvor man var, før man lavede den her løsning, nemlig på et stort, rundt nul. Man henter 800, man tager 800. Så jeg ved ikke, hvor skatteministeren mener man tager det hensyn. Hvis det virkelig er, at man som regering har en ambition om at øge arbejdsudbuddet, hvorfor er det så, man ikke kan finde en anden finansiering end lige præcis de elementer, som skader arbejdsudbuddet, helt præcist med 800 personer ifølge de tal, som Skatteministeriet selv er kommet frem til?

Ministeren.

Øvelsen handlede ikke om at øge arbejdsudbuddet. Det handlede om at fjerne nogle afgifter, som vi i fællesskab var kommet frem til havde en negativ effekt. Det var det, der var øvelsen i det her. Det gør vi så og finder en finansiering, der er socialt ansvarlig, og som så har en neutral effekt i forhold til arbejdsudbuddet. Så kan man sige, at vi jo samtidig burde have øget arbejdsudbuddet. Ja, men det havde så fået en negativ effekt på den sociale fordelingsprofil, og det ønskede vi ikke. Det var derfor, vi fandt den her meget smukke balance mellem både arbejdsudbud og social fordelingsprofil i forbindelse med at løse det, der var opgaven, nemlig at få fjernet fedtafgiften, ikke indføre sukkerafgiften, at få tilbageført § 33 A i ligningsloven.

Tak til ministeren og til hr. Jacob Jensen. Er der flere, der ønsker at melde sig som spørgere i denne spørgetime?

Det er der ikke.

Så skal jeg herved udsætte mødet til kl. 14.00, hvor vi begynder på spørgetiden, som består i besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene.

Mødet er hævet og genoptages om 10 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 13:50).

(Talen er under udarbejdelse)