Spm. nr. US 35

Jeg vil også gerne spørge ind til den oplysning, som er kommet frem i dag, om, at regeringen agter at forhøje skatten på den sidst tjente krone.

Skatten på den sidst tjente krone er jo, burde man mene, høj nok i Danmark, og det har været vores indtryk, at vi delte den opfattelse med regeringen, at det var et problem for det danske samfund, at skatten på den sidst tjente krone er så høj, at det for en del mennesker ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats, når de skal opgive noget fritid til gengæld. Det er jo derfor, regeringen har gennemført en skattereform, som for en forholdsvis stor gruppe af topskatteydere betyder, at de ikke længere skal betale topskat. I den forbindelse fik vi at vide af regeringen, at man anså det for et problem, at denne gruppe af topskatteydere ikke havde et tilstrækkelig stort incitament til at påtage sig ekstra arbejde, fordi skatten på den sidst tjente krone var for høj.

Men der er jo stadig en lang række mennesker, der fortsat skal betale topskat, og for dem øger regeringen nu skatten på den sidst tjente krone, og det kan jo set fra vores stol se ud, som om det er en modsatrettet politik i forhold til det, man har kommunikeret ud tidligere. Hvor man før har anerkendt, at skatten på den sidst tjente krone er for høj, bliver det nu til, at skatten på den sidst tjente krone angiveligt er for lav, hvorfor man øger skatten på den sidst tjente krone.

Mit spørgsmål til ministeren er sådan set bare: Hvordan hænger det hele sammen?

Ministeren.

Jamen det hænger da ganske, ganske udmærket sammen. Det er korrekt, at man i forbindelse med skattereformen lagde stor vægt på, at der skete en sænkelse af marginalskatten, og det blev også resultatet af skattereformen. Det skulle bl.a. finansieres ved en række afgifter og ved, at man afskaffede ligningslovens § 33 A. Så kom det frem, at nogle afgifter, nemlig fedtafgiften, som den borgerlige regering i øvrigt gennemførte i sin tid, sukkerafgiften, som den nuværende regering har gennemført, og § 33 A, som var en del af skattereformen, måske var uhensigtsmæssige. Der var meget larm, og der lød store protester – mig bekendt også fra hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance – fra erhvervslivet, fra hr. Søren Gade, som jeg nævnte tidligere og fra Dansk Industri, som var utilfredse med disse afgifter.

Vi sagde så fra regeringens side: O.k., vi lytter til den kritik, der bliver givet. Det kan godt være, at de har ret i, at det kan koste nogle arbejdspladser – lad os se på det. Så tog vi fat på det her og skulle finde en finansiering. Det er en meget, meget begrænset marginalskattestigning, der er tale om her. Det er en ekstremt begrænset marginalskattestigning, og derfor synes jeg, det er at skyde langt over målet at sige, at det her har meget negative konsekvenser.

Vi har beregnet det her i de regnemodeller, som bliver brugt i Finansministeriet, og som jeg sagde tidligere, var resultatet, at det her ingen konsekvenser for arbejdsudbuddet har. Det har en lille positiv social fordelingsprofil.

Derfor synes jeg faktisk, at Liberal Alliance, i stedet for at køre det her op som et stort principproblem, ligesom burde sige tak for, at vi har løst det her problem med afgifterne på en faktisk ganske elegant måde.

Spørgeren.

Jamen jeg er helt med på, at man gør ét problem mindre, idet man fjerner fedtskatten og ikke gennemfører den planlagte tilsat sukker-afgift og ikke fjerner ligningslovens § 33 A. Det er godt. Men der er en problemstilling i den anden ende, når man så vælger at hæve en anden skat.

Vi har ét problem med afgifter, der er for høje, i det danske samfund. Vi har et andet problem med skatten på den sidst tjente krone, som er for høj, et problem, som vi troede at regeringen anerkendte. Og det problem, at skatten på den sidst tjente krone er for høj, vælger regeringen så at gøre endnu større med det her tiltag.

Så er spørgsmålet bare: Er vi gået galt af regeringens hensigter, når vi troede, at vi delte analysen med regeringen om, at skatten på den sidst tjente krone er for høj i Danmark? Er det i virkeligheden sådan, at regeringen nu mener, at skatten på den sidst tjente krone er for lav, siden regeringen har besluttet at hæve den?

Ministeren.

Det har ikke noget med det at gøre. Der er tale om en så uhyre begrænset marginalskattestigning, at det har ganske, ganske begrænsede konsekvenser. I øvrigt er det jo kun dem, der i dag ligger over, om jeg så må sige, og som bliver dækket ind af det skrå skatteloft, der bliver ramt. Der er mange, som det, at man hæver skatteloftet, i hvert fald overhovedet ikke får nogen konsekvenser for.

Så jeg synes simpelt hen, at man burde se det anderledes, som vi har gjort det. Når man nu finansierer den her afskaffelse af afgifterne ved at hæve bundskatten, så er det da logisk, at man så også hæver det skrå skatteloft for at få den her effekt hele vejen op igennem. Det er sådan set for mig at se logik for perlehøns, det må jeg sige, og jeg forstår slet ikke, at det skal være det her store politiske problem, som det er.

Spørgeren.

Ministeren bliver ved med at sige, at det er begrænset, hvor stor skade der sker med det her. Det kan da godt være, at det ikke er verdens undergang, men hvis analysen er, at skatten på den sidst tjente krone i forvejen er for høj i forhold til Danmarks velstandsudvikling, så synes man jo, at regeringen skal gå den anden vej. Så synes man, at skatten på den sidst tjente krone skal sænkes. Så synes man jo ikke, at skatten på den sidst tjente krone skal hæves. Og i den forstand er det jo ligegyldigt, om det kun er lidt, den bliver hævet, det er stadig væk skridt i den forkerte retning.

Det, jeg bare forsøger at finde ud af, er, om regeringen stadig væk mener, at det er skridt i den forkerte retning at hæve skatten på den sidst tjente krone, fordi man tværtimod burde sænke skatten på den sidst tjente krone, eller om vi skal tage det her som udtryk for, at regeringen har fået den opfattelse, at skatten på den sidst tjente krone er for lav og bør hæves.

Ministeren.

Det sidste kan jeg afvise. Det er ikke regeringens politik, men problemstillingen her er en anden. Det er, at vi godt ville af med nogle afgifter. Som hr. Ole Birk Olesen også siger, er det fornuftigt nok, at vi vil af med dem, som mange har kritiseret. Og så skal vi finde en finansiering til det. Modsat en række andre partier her i Folketinget vil vi ikke være med til voldsomme besparelser på det sociale område. Det vil vi ikke være med til. Vi fandt så den her finansiering, som har en neutral effekt på arbejdsudbuddet.

Det er derfor, jeg synes, at det er at skyde noget over målet at gøre det her til, at det får meget negative økonomiske konsekvenser. Det gør det faktisk ikke, det får positive konsekvenser, fordi effekten af, at vi afskaffer fedtafgiften, ikke gennemfører sukkerafgiften og tilbagefører § 33 A, er langt, langt større for den samlede beskæftigelse, den samlede økonomi, end den meget, meget begrænsede marginalskattehævelse, vi foretager her.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Vi går videre til den næste spørger i rækken. Det er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, første spørgsmål, værsgo.