Spm. nr. US 30

Vi står jo for at skulle indlede forhandlingerne om mediestøtten, og det kan jo blive ganske spændende, i det omfang vi kommer i realitetsforhandlinger om det. Derfor synes jeg, det var relevant at bruge lejligheden, når ministeren er i salen i dag, til at drøfte dagbladenes situation, bl.a. i lyset af at regeringen nu vil pålægge dagbladene en lønsumsafgift på 40 mio. kr.

Der er vi jo i den situation, at ministeren har sagt, at det må vi ikke tale om ovre i Kulturministeriet. I går forlød det så i pressen, at ministeren mente, at de, der skulle have adgangsbillet til at drøfte mediestøtte, skulle acceptere lønsumsafgiften på 40 mio. kr. Jeg forstår – og det kan ministeren jo så bekræfte nu – at det ikke er sådan, at vi skal acceptere det, men vi må bare ikke tale om det ovre hos ministeren. Det er sådan et forbudt ord, det vil ministeren ikke snakke om. Og hvis vi bare lover, vi ikke taler om det derovre, må vi godt blive og snakke mediestøtte. Det må vi jo så lige finde ud af om vi kan blive enige om. Men kan ministeren bekræfte, at det er sådan, det forholder sig: Vi må ikke tale om det, men vi skal ikke acceptere det? Det vil jeg gerne høre som det første.

Hvis det er sådan, vil jeg nu alligevel tale om det, for jeg går ud fra, at vi godt må tale om det i Folketingssalen. Og så vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren ikke er enig i, at danske dagblade er i en stærkt presset situation, at dagbladenes liv og levned jo hænger tæt sammen med demokrati og dannelse i vores samfund, og at det er vigtigt, at vi har vitale dagblade, en skreven presse, der kan være en vigtig del af nyhedsformidlingen, og hvor man kan få indsigt i og deltage i og følge med i den offentlige debat. Så hvis vi ikke har en livskraftig dagspresse, giver det problemer for demokrati og dannelse i vores samfund. Er ministeren så ikke enig i, at dagbladene er stærkt pressede? Og er det derfor egentlig ikke uklogt at pålægge netop dagbladene en ekstra lønsumsafgift på 40 mio. kr. – ikke mindst i lyset af, at de jo bl.a. også bliver ramt af den reklameafgift, altså afgiften på reklametryksager, som regeringen også har besluttet, og hvor man hos dagbladene forventer, at det også vil koste dem 40 mio. kr. årligt som følge af tabte distributionsindtægter? Det vil jeg gerne spørge ministeren om.

Kulturministeren.

Altså, der var en lang række spørgsmål her, og jeg skal prøve at besvare dem sådan i rækkefølge.

Det er fuldstændig rigtigt, som jeg både har sagt til hr. Lars Barfoed og de øvrige ordførere på området på vores første forhandlingsmøde i går, at den måde, man skal udlægge de citater, der har været i medierne, på, er, at diskussionen om lønsumsafgiften og debatten om den og forhandlingerne om den foregår i et andet regi. Den foregår enten i Skatteministeriet eller i Finansministeriet. I Kulturministeriet diskuterer vi og forhandler om den direkte mediestøtte. Det er bare det, jeg har kridtet op. Jeg har sagt, at det ikke er til diskussion: Vi diskuterer ikke lønsum, når vi snakker mediestøtteordning ovre i Kulturministeriet. Det skal man diskutere med mine gode kollegaer i henholdsvis Skatteministeriet og Finansministeriet.

Så spurgte hr. Lars Barfoed, om jeg ikke var enig i, at dagbladene for øjeblikket er pressede. Jo, dagbladene er massivt pressede. De står i en situation, hvor de skal finde ud af at udvikle deres forretningsmodel, i forhold til at man går over på digitale platforme. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring for de enkelte bladhuse, og det skal man slet, slet ikke undervurdere omfanget af og problemet i.

Det betyder så i afledt betydning selvfølgelig også, at når vi har brug for et både mangfoldigt og stærkt mediebillede i Danmark i forhold til at sikre en kritisk journalistik og en stærk demokratisk debat, er det grunden til, at vi jo nu forhandler – og jeg håber sandelig også, at De Konservative er med i den fremadrettede forhandlingsproces – om, hvordan vi moderniserer mediestøtten i Danmark og dermed også sikrer, at det, mediestøtten går til, er indhold i stedet for distribution. Det er fremtiden.

Hr. Lars Barfoed.

Så langt, så godt. Når vi overhovedet drøfter omlægning af mediestøtten, er det jo netop, fordi – som ministeren også er inde på – dagbladene især i dag fungerer på andre platforme end før, så man kan ikke basere mediestøtten på de kriterier, der hidtil har været gældende, altså så at sige på antallet af trykte eksemplarer af avisen. Man må se på nogle andre kriterier, for aviserne fungerer også på nettet og i andre sammenhænge i dag. Derfor er det så de redaktionelle omkostninger, som det udvalg, der har været nedsat – det såkaldte Dyremoseudvalg, fordi Henning Dyremose var formand for udvalget – er nået frem til. Det er så det, der er udgangspunktet for vores diskussion.

Men forudsætningen for det udvalgsarbejde har jo været en uændret økonomisk ramme for dagbladene. Det er derfor, jeg spørger, om ministeren ikke finder, at det er uheldigt, at vi i startfasen op til de her forhandlinger dels ser en forringelse af dagbladenes økonomi som følge af en afgift på reklametryksager, som går ud over deres distributionsindtægter, dels nu ser en lønsumsafgift på 40 mio. kr. Det er jo en klar forringelse af hele den sektors økonomi.

Jeg synes, det er angribeligt, at regeringen rammer netop den sektor i en situation, hvor vi skal lave en omlægning af mediestøtten, der egentlig i udvalgets arbejde har været under forudsætning af en uændret økonomisk ramme. Man forringer bare økonomien på en anden måde. Kunne regeringen ikke overveje klogskaben i det en gang til?

Kulturministeren.

Det, jeg har gjort inden for mit eget område, er selvfølgelig også at adressere den her problemstilling, som hr. Lars Barfoed nu rejser her. Hr. Lars Barfoed kender jo også godt det udspil, som regeringen har lagt frem – det udspil, som jeg har lagt frem i de forhandlinger, vi startede i går. I det udspil påpeger jeg også, at vi vil afvikle distributionsstøtten til de ideelle blade. Den besparelse modsvarer faktisk stigningen i lønsumsafgiften. Så den direkte støtte til dagbladene er faktisk den samme fremadrettet, som den var før.

Hr. Lars Barfoed.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Lønsumsafgiften på de 40 mio. kr. påvirker dagbladene. Man kan lave omfordelinger, men så går det ud over nogle andre medier inden for det felt, som mediestøtterapporten drejer sig om. Så samlet set er der for de medier, som får mediestøtte, tale om en forringelse på 40 mio. kr. Det kan man jo ikke komme udenom. Så flytter man det rundt, så det ikke er dagbladene, men nogle andre, der bliver ramt. Men der er nogle, der bliver ramt af det her, som i dag er medier, som får mediestøtte. Men samtidig har man jo indført en reklametryksagsafgift, som også rammer dagbladene med 40 mio. kr. i øgede distributionsomkostninger, i hvert fald ifølge deres egne opgørelser. Så der er tale om en forringelse af økonomien, uanset hvordan man end vender og drejer det, netop som vi skal til at starte forhandlingerne. Og det synes jeg er uheldigt.

Kulturministeren.

Man kan jo tydeligt høre, at der vil være masser at tale om, når vi skal i gang med at forhandle. Men jeg vil bare endnu en gang understrege, at når vi afvikler de ideelle blade, bliver der frigjort 40 mio. kr. Dem, som ikke er inde i diskussionen, tænker måske, at de ideelle blade også er en del af mediebilledet. Nej, det er de ikke. Det, vi skal give, er demokratistøtte. Vi skal støtte kritisk journalistik. Ideelle blade varierer fra resultattavler fra fodboldturneringer over Ældre Sagen til Golfbladet. Jeg håber, at hr. Lars Barfoed er enig med mig i, at når vi går ind og støtter og mener, at det er demokratistøtte, så handler det om at støtte kritisk journalistik med bredt samfundsmæssigt sigte og ikke resultattavler for en given fodboldturnering.

Spørgsmålet er sluttet.

Hr. Martin Henriksen for det næste spørgsmål til kulturministeren. Værsgo.