Spm. nr. US 131

Tak for det, formand. Og tak til statsministeren for de indledende betragtninger oppe fra Folketingets talerstol. Det er jo altid nyttigt, at der lige bliver sat sådan en ramme for debatten.

Jeg vil i forhold til det tidligere spørgsmål lige vende blikket et lidt andet sted hen, nemlig mod hele dagpengediskussionen. Nu hørte jeg jo statsministeren på statsministerens pressemøde i går og blev måske lidt overrasket over, at statsministeren brugte ordvalget: Jeg gider ikke sige det mere. For jeg synes jo, at hvis der er noget, der optager folk i Danmark, så bør det også optage landets statsminister, og er der noget, der optager mange mennesker for tiden, så er det jo hele dagpengediskussionen. Derfor håber jeg selvfølgelig ikke, at det, statsministeren nok lidt hastigt fik sagt på pressemødet i går, er udtryk for, at hun ikke gider tage debatten om dagpengesagen her i Folketingssalen. Det vil jeg i hvert fald gerne lægge op til at vi får mulighed for.

Det, der er mit ærinde, er i al sin enkelhed at spørge statsministeren, om ikke statsministeren nu vil sætte sig for bordenden og indkalde Folketingets partier til en diskussion om dagpengesystemet og en diskussion om, hvad vi gør for de mennesker, der i løbet af også de kommende måneder står til at falde ud af dagpengesystemet. Jeg har jo set, at statsministeren har henholdt sig til, at man med finanslovsaftalen for i år har en aftale med det parlamentariske grundlag, Enhedslisten, om at holde et møde på et tidspunkt her inden sommerferien for at diskutere det. Men der er jo den risiko set med andres briller, at den almindelige stemning mellem regeringen og Enhedslisten måske gør, at man så ikke kan finde et resultat på det møde, og dermed lader man jo de tusindvis af mennesker i stikken, som står til at få problemer på grund af dagpengeperiodens forkortelse.

Derfor er mit spørgsmål altså til statsministeren: Vil statsministeren stille sig i spidsen for et møde med Folketingets partier, hvor man afsøger muligheden for at finde et flertal i Folketinget, der nu er aktivt parat til at gøre noget, som vil kunne finde hinanden, og hvor det ikke alene er afhængigt af, om regeringen og Enhedslisten vil kunne blive enige på det foreslåede møde?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg i forhold til debatten om dagpengene sige, at jeg havde bestemt forventet og regnet med og håbet på, at vi skulle diskutere dagpenge i dag, for det er med rette et spørgsmål, som optager rigtig mange mennesker. Der er mennesker, som står i en situation, hvor de ikke er sikre på, hvordan de skal blive forsørget efter den 1. juli, og som er meget, meget usikre på deres privatøkonomi. Det bør berøre os alle sammen.

Jeg er jo egentlig glad for, at nogle af de partier, som stod faddere til den her dagpengeforringelse, nu også vågner op et eller andet sted fra og siger: Jamen vi mente det ikke alligevel – der er noget, der ikke er gået, som vi egentlig mente dengang. Vi var jo også nogle, der bare stemte imod, og hvis Dansk Folkeparti havde gjort det samme dengang, havde vi jo ikke stået i den her situation på nuværende tidspunkt.

Så jeg er glad for, at Dansk Folkeparti påtager sig et ansvar for, at det er Dansk Folkeparti, der har været med til at forringe dagpengene. Det er Dansk Folkeparti, som må stå på mål for, at der nu er nogle mennesker, som er i fare for at falde ud af dagpengesystemet, fordi de har opbrugt deres dagpengeret. Så må vi jo se, om vi kan sammenstykke det, Dansk Folkeparti egentlig mener i den her sag, og det hører vi da gerne nærmere om.

Indtil videre vil regeringen selvfølgelig i overensstemmelse med den aftale, vi har lavet med vores parlamentariske grundlag, mødes med Enhedslisten før sommerferien. Den aftale er en del af vores finanslovsaftale, og den agter vi selvfølgelig at overholde.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Altså, en del af svaret var nok ikke så uventet. Statsministeren har jo travlt og skal mange ting hver dag, så det har jeg fuld forståelse for.

Så sent som i december måned fremsatte Dansk Folkeparti her i Folketingssalen et forslag om at lave en ny midlertidig forlængelse af dagpengeretten med ½ år. Regeringen havde taget initiativ til en tidligere forlængelse; vi foreslog en ny midlertidig forlængelse, fordi regeringen sagde, at 2012 var blevet 2000 og træls, altså i økonomisk forstand, fordi man havde lavvækst og lavvæksten også kunne ses ind i 2013.

Vi har senest fået oplysninger af regeringen, hvor man igen har nedjusteret skønnene for væksten i økonomien. Jeg tror, at man er nede på 0,7 pct. i 2013. Nu siger man, at i 2014 kommer vendingen. Derfor har vi det sidste halvandet år argumenteret for, at man skulle lave nogle flere midlertidige foranstaltninger, der afhjælper de her personers problemer, som de nu ellers ramler ind i med stigende kraft i løbet af de næste par måneder.

I december måned, da vi senest fremsatte forslaget om midlertidig forlængelse, var regeringen imod. Nu står vi så en situation, hvor vi alligevel prøver at være konstruktive, og spørger statsministeren, om hun vil sætte sig for bordenden og skabe en dialog mellem Folketingets partier, herunder også regeringen og Dansk Folkeparti, for at se, om vi i givet fald kan finde en løsning for de her mennesker.

Må jeg ikke bede om et ja eller nej på det spørgsmål?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne rette en grundlæggende misforståelse i den her debat. Det bliver jo af og til i medierne og andre steder fremstillet, som om det skulle være regeringen, som har opfundet dagpengeforringelserne. Jeg tror efterhånden, at flere og flere godt kan huske, at det var Dansk Folkeparti, der opfandt de dagpengeforringelser. Og så bliver det også fremstillet, som om regeringen ikke har ønsket at gøre noget for at hjælpe de mennesker, som står til at have opbrugt deres dagpengeret. Men intet kan jo være mere forkert, for regeringen har fra dag et været optaget af netop de mennesker.

Først har vi forlænget midlertidigt med ½ år. Derefter har vi igangsat en akutpakke. Så kom akutjobordningen, som dog har hjulpet nogle. Og så kom uddannelsesmuligheden, som jo gælder her og nu. Så vi har jo altså skridt for skridt taget initiativ til at hjælpe de mennesker, som står i en meget vanskelig situation.

Jeg synes, det er fair nok, at Dansk Folkeparti nu har ændret holdning til det. Jeg synes bare også, at det er vigtigt, at Dansk Folkeparti så siger klart og tydeligt, at det var dem, der opfandt dagpengeforringelsen, og at det var dem, der fastholdt, at sådan skulle det være hele vejen igennem det forår, hvor det her blev besluttet, på trods af at alle jo vidste, at opsvinget ikke ville komme fra den ene dag til den anden.

Bare for at der ikke er for meget tvetungethed i den her debat, ville det klæde Dansk Folkeparti meget tydeligt at anerkende, at opfindelsen kom fra Dansk Folkeparti.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for sidste runde.

Vi tager det fulde ansvar for det, vi har været med til at lave. Vi tager også det fulde ansvar for, at vi siden valgkampen i 2011 og til i dag har argumenteret for, at man bør indfase dagpengereformen blidere end det, der var den oprindelige hensigt, fordi væksten er udeblevet. Regeringen har vedvarende i sin regeringstid nedjusteret skønnene for væksten. Derfor bør man da også i forhold til de mennesker, der bliver ramt af krisen, tage nogle konsekvenser af det.

Så har vi foreslået en midlertidig forlængelse, der ligger ud over det, regeringen har arbejdet for. Det har regeringen afvist.

Nu spørger vi så i dag fuldstændig stilfærdigt for at være konstruktive og for at hjælpe de mennesker, der ellers bliver ramt: Mener statsministeren så meget med det, hun siger, at hun vil tage initiativ til, at Folketingets partier sætter sig sammen og finder en løsning for de her mennesker, hvis det kan lade sig gøre at finde et flertal? Eller vil statsministeren alene lade det være op til en diskussion mellem regeringen og Enhedslisten og risikere, at det dårlige forhold mellem regeringen og Enhedslisten, man jo kan læse om i aviserne hver eneste dag, gør, at man så ikke får hjulpet de mennesker, der nu er i knibe.

Derfor bare mit enkle spørgsmål til statsministeren: Vil statsministeren stille sig forrest for det arbejde mellem Folketingets partier, også mellem regeringen og Dansk Folkeparti, om at blive enige om at tage nogle nye initiativer til gavn for de her mennesker – ja eller nej?

Statsministeren.

Jamen fortrydelsespiller er jo en god ting, men det skal altså være en ordentlig hestepille, hvis Dansk Folkeparti skal overbevise nogen om, at de på den måde ikke havde nogen anelse om, at konjunkturerne ikke vil rette sig fra den ene dag til den anden. Hvis Dansk Folkeparti dengang havde undladt at stå fadder til det her, undladt at stemme for en dagpengeforringelse, havde vi ikke stået i den situation, vi står i nu.

Siden vi kom til som regering, har vi punkt for punkt for punkt forsøgt at udbedre de skader, som Dansk Folkeparti har været med til at forvolde for nogle rigtige, levende mennesker, som er i fare for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Det diskuterer vi selvfølgelig videre med vores parlamentariske grundlag, præcis som vi har aftalt, og det vil sige, at vi selvfølgelig holder et møde med Enhedslisten før sommerferien for at diskutere udviklingen i langtidsledigheden.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til statsministeren er af hr. Per Clausen, værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)