Nej, der er som sagt 56 forslag i enighedslisten.
Og forudsætningen for, at man kunne ændre på en del af det, var bl.a.
finansieringen.
Men nu er man blevet enig om, hvad man er enig om.
Det er jo en stor sag efter 10 år.
Det, der så ligger, er, at der er nogle af forslagene, der kræver finansiering.
Den finansiering har parterne ikke peget på.
Det lå i oplægget både fra den tidligere regering og fra den nuværende.
Så kommer der et politisk indspil om nogle forenklinger af varslingsregler og en lang række andre ting; det spiller vi ind med nu i fase tre.
Og så må vi jo tage en drøftelse om, om der er behov for ekstra finansiering af de 56 forslag.
Men lad mig sige, at de 56 forenklingsforslag i sig selv ikke kan bære en større ændring af lejeloven.
Derfor skal nogle af de ting, som jeg tror de politiske partier er enige om, om forenklinger af varslingsregler og andre ting med ind i det her.
Så det er fase tre.
Så kommer fase fire, hvor vi forsøger at udmønte det, og så bliver der en fase fem, hvor vi også skal snakke med de politiske partier.
Så der ligger ikke et fuldt færdigt forslag med paragraffer osv.
Det er et temmelig stort stykke arbejde, som jeg har sat turbo på efter 10 år med en borgerlig regering, og som jeg håber vi kan få afsluttet ikke i løbet af i år, men i løbet af næste år.