Spm. nr. US 116

Tak. Som bekendt har vi jo lige afsluttet nogle satspuljeforhandlinger, og dem synes jeg godt jeg lige vil vende med ministeren. Der er ingen tvivl om, at udsattes ve og vel ligger os meget på sinde, og det tror jeg faktisk gælder alle partier. Jeg anerkender også, at vi har haft nogle gode og konstruktive forhandlinger i det her forløb. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti er temmelig bekymret for satspuljen fremtid.

Det er sådan, at vi ved, at der år for år bliver færre og færre ressourcer at fordele til de mest udsatte grupper i det danske samfund. Jeg har ladet mig fortælle, at det tidligere var sådan, at man følte det, som om man delte gaver ud, når man sad i satspuljeforhandlingerne. Jeg vil sige, at de to gange, jeg nu har været med, i de to forløb, der har været, har jeg syntes, det har været en meget stor udfordring at afgøre, hvilke projekter man skulle tildele noget, og hvilke man måske så måtte skuffe fælt.

Jeg har prøvet at kigge lidt på nogle tal, og jeg kan se, at der er grund til en vis bekymring. Det er jo sådan, at igennem de seneste år har vi kunnet se, at puljen er raslet nedad simpelt hen. Vi kan se, at man for 2007 i det ene år har haft 1,1 mia. kr., for 2011 har man haft 483 mio. kr., og for 2013 har man haft 331 mio. kr.

Det synes jeg er tankevækkende, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren gør sig nogle tanker i forhold til satspuljens fremtid. Det er jo sådan, at den blev etableret i 1990 og revideret ved lov i 2003, og det er efterhånden ved at være mange år siden. Vi ved, at satspuljen bliver finansieret, ved at man faktisk tager fra nogle af de svageste i vores samfund, f.eks. kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere, folkepensionister og sygedagpengemodtagere, og det er bare nogle eksempler på grupper.

Burde et velfærdssamfund som det danske egentlig ikke ændre på den model, således at vi fremadrettet kunne se, at vi alle sammen prøver at bidrage til en pulje, der kan hjælpe de mest socialt udsatte i vores samfund? Tak.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for et godt satspuljeforløb, som vi lige har afsluttet, og jeg er sådan set enig med fru Karin Nødgaard i, at det er svært. Det er rigtig svært, når man sidder med utrolig mange kvalificerede ansøgninger, som beskriver, hvordan de på en eller anden måde kan hjælpe en eller anden form for udsatte mennesker i Danmark, og man så skal sidde og ikke have penge til dem alle sammen. Jeg har også noteret mig, at nogle aviser har konstateret, at vi nærmest skulle skamme os, fordi der ikke er penge nok til at hjælpe alle.

Desværre er det jo sådan, at vi bliver nødt til at prioritere, fordi der bliver søgt om rigtig, rigtig mange penge, og det er også rigtigt, at satspuljen sådan set er blevet og bliver mindre, fordi lønudviklingen har været lille.

Jeg tror, at i stedet for at diskutere, hvordan satspuljen skal indrettes i fremtiden, handler det for mig at se først og fremmest om, at vi igen skal have folk til at tjene noget mere, sådan at satspuljen kan vokse.

Satspuljen er jo kendetegnet ved, at dem, som hader den, synes, at den er meget uretfærdig, samtidig med at dem, som ingen penge får, også synes, at den er uretfærdig, men omvendt er det for os, der er politikere herinde, virkelig en vigtig kilde til vores mulighed for at kunne give den hjælp, som vi gerne vil give.

Så uanset at nogen er utrolig kede af, at satspuljen findes, Enhedslisten står jo bl.a. uden for satspuljekredsen, er vi i de andre partier jo enige, når vi sætter os sammen, om, at de mange projekter, vi kan starte og kan finansiere med satspuljen, kan hjælpe rigtig mange mennesker.

Jeg synes, at det, der må være vigtigt at sige, er, at regeringen sidste år, da vi skulle lave en finanslovsaftale – også fordi satspuljen var så begrænset – valgte at prioritere det sociale område rigtig højt. Der ved jeg så godt at det ikke var satspuljeforligskredsen, der var med. Det var en aftale, vi lavede med Enhedslisten. Men da løftede vi faktisk de udsatte grupper med rigtig, rigtig mange millioner, ligesom vi gjorde, da vi lavede aftalen om førtidspension og fleksjob, hvor Dansk Folkeparti så heller ikke var med, men hvor vi faktisk sørgede for at lave en aftale om, at alle dem, som var på den gamle ordning, kunne få lov til at overgå til den nye.

Så det vil sige, at vi ud over de midler, vi har fra satspuljen, er gået andre veje for at hjælpe udsatte grupper både i forhold til den skatteaftale, vi lavede, reformen af førtidspension og fleksjob og finanslovsaftalen med Enhedslisten.

Fru Karin Nødgaard.

Jamen det er også vældig fint, men så forventer jeg sådan set også som medlem af et oppositionsparti, at ministeren vil gå forrest med hensyn til i de kommende års finanslove også at få afsat en masse penge, så det ikke bare er en enkeltstående begivenhed, at man nu har fundet nogle ekstra midler på finansloven. Det kunne jeg da egentlig godt tænke mig at høre ministerens kommentar til.

Det er rigtigt, som ministeren siger, at der er søgt om mange penge, men det er jo også, fordi der er et stort behov. Derfor har jeg så et behov for at høre, om ministeren ikke synes, det var bedre, når man skal finansiere sådan en pulje til de mest udsatte borgere i det danske samfund, at man tog det på den store finanslov.

Jeg er ikke interesseret i, at ministeren nu svarer mig, at satspuljen også er en del af finansloven. Ja, den er en del af det, men der er en stor finanslov, som vi alle sammen som skatteborgere bidrager til, og jeg vil frygtelig gerne være med til at bidrage til en pulje, der kunne hjælpe de svageste i vores samfund. Det føler jeg ikke helt jeg kan, når man faktisk tager fra en gruppe af borgere, som i forvejen er dårligt bemidlet.

Det synes jeg altså er en stor problemstilling, og jeg vil meget gerne have ministerens tilkendegivelse af, om det egentlig ikke er en model, der kan bruges fremadrettet, for tiderne har ændret sig, og der er ikke de midler til rådighed, som der har været hidtil.

Det der med, at vi skal tjene noget mere, kan jeg godt følge ministeren i, men alligevel er det jo nok ikke virkeligheden. Tak.

Socialministeren.

Satspuljen er jo indrettet, som den er, og det betyder, at man finder pengene ved at tage en del af den lønudvikling, som der ellers ville have været. Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkeparti tænker over, om det egentlig er en rimelig måde gøre det på. Men det er jo op til de politiske partier selv at vælge, om de ønsker at være en del af satspuljeforligskredsen og dermed også ønsker at stå på mål for det. Vi har sagt til hinanden i fællesskab, at for at skabe den her ramme, hvor vi har nogle penge, vi kan uddele til udviklingsprojekter til udsatte grupper, står vi på mål for, at vi tager pengene ind, og så er vi til gengæld også dem, der vil bruge dem.

Der vil jeg sige, at det jo er op til Dansk Folkeparti selv at afgøre – det gør man hvert eneste år, når man starter med at møde frem til sættemøde i Finansministeriet – om man synes, at den måde at finde pengene på er i orden. Det synes Enhedslisten ikke. Derfor står de udenfor. De står dermed også uden for beslutningerne, når vi skal uddele pengene. Det er op til Enhedslisten, og det må også være op til Dansk Folkeparti, hvis man ikke længere ønsker at være en del af satspuljekredsen.

Så bliver jeg spurgt til, om jeg vil gå ind for, at man i de kommende finanslove vil prioritere socialområdet højt. Der vil jeg sige, at der ikke er noget, jeg hellere vil, for jeg synes virkelig, at det sociale område i den grad trænger. Vi trænger til udviklingsprojekter, vi trænger til at få løftet området, vi trænger til at gøre noget for de udsatte. Så der kan jeg roligt give mit ord på, at det vil jeg kæmpe for i alle finanslove, jeg kommer til at være med i fremover.

Fru Karin Nødgaard, sidste runde.

Så håber jeg i hvert fald, ministeren har nogle store muskler at spille med i de forhandlinger. Jeg ved selvfølgelig, at det bliver en stor udfordring. Det er selvfølgelig også derfor, jeg tager det her emne op, for jeg synes, det kunne være spændende, om man kunne tænke lidt anderledes.

Men jeg vil gerne slå fast, at Dansk Folkeparti altid er med ved bordet, når det drejer sig om de socialt udsatte. Vi har en stor interesse i at hjælpe de borgere. Men vi kan jo også altid gøre tingene bedre, og det er faktisk det, som vi gerne vil have at man også kigger på fra regeringens side.

I forbindelse med den skatteaftale, der blev indgået i juni 2012, blev satspuljeforliget jo sådan set opsagt, så vidt jeg er orienteret, med virkning fra efter næste folketingsvalg. Der kunne jeg meget godt tænke mig at høre ministeren kommentarer til det. Det vil jo sige, at vi egentlig står i en situation, hvor vi i princippet kunne lave nogle nye ting, hvis det var.

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg nu ikke er helt enig i, at Dansk Folkeparti altid er at finde omkring bordet, når det drejer sig om de socialt udsatte. Jeg medgiver, at man gerne vil være med, men man var jo faktisk ikke med, da vi skulle ende med at vedtage reformen vedrørende førtidspension og fleksjob. Da forlod Dansk Folkeparti forhandlingerne, 2 minutter før de lukkede, og gik ud og sagde det foran de rullende kameraer. Så det er jo ikke altid, at Dansk Folkeparti er med hele vejen, i hvert fald ikke til at tage ansvar, også når det er svært.

Det håber jeg selvfølgelig at Dansk Folkeparti vil fremover, for jeg må egentlig være helt ærlig og sige, at min oplevelse af at forhandle med Dansk Folkeparti i satspuljeregi altid er, at det er sagligt, at vi møder hinanden, at vi imødekommer hinanden, og at der er stor forståelse for, at vi skal finde nogle løsninger. Så jeg kan kun sige, at jeg da håber, at man også fremover vil finde Dansk Folkeparti både i satspuljekredsen og omkring bordet, når der skal træffes nogle beslutninger, for jeg tror, det er i alles interesse, at så mange som muligt, som gerne vil kæmpe for de socialt udsatte, melder sig ind og tager ansvar og ikke melder sig ud.

Spørgsmålet er sluttet.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 14.00.

Mødet er udsat. (Kl. 13:43).