Spm. nr. US 1

Tak for det. Jeg vil gerne spørge erhvervsministeren om den situation, der er inden for erhvervslivet i forhold til at fremskaffe risikovillig kapital. På den vækstkonference, som både ministeren og jeg deltog i i Skanderborg i mandags, fremgik det klart fra både erhvervslivet og fra repræsentanter for den finansielle sektor, at der rent faktisk er noget om den megen snak om kreditklemmer. Særlig tre kategorier af virksomheder er berørt af kreditklemmer, nemlig små og mellemstore virksomheder og virksomheder, som beskæftiger sig med landbrug og med ejendomme.

Jeg ved, at ministeren i flere omgange og også aktuelt gør sig nogle overvejelser omkring nogle eksportkreditordninger og nogle vækstkautionsordninger, men jeg tror, ministeren efter mandagens møde må være enig med mig i, at det i sig selv ikke løser det problem, der er omkring kreditklemmer. Derfor vil jeg gerne høre, hvad ministeren aktuelt har af overvejelser og initiativer for at afbøde kreditklemmeproblematikken, for for mig at se er det jo nøglen til at få skabt udvikling og vækst i nogle sektorer, som har et stort potentiale i sig. Særlig de små og mellemstore virksomheder har et betydeligt potentiale i vores land, både for at skabe værditilvækst og for at øge antallet af arbejdspladser. Derfor er det her en ganske alvorlig og seriøs problemstilling, som jeg meget gerne vil høre ministeren om. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg meget håber, at ministeren er indstillet på at tage nogle initiativer for at få det her problem løst, og jeg kan også tilsige, at Venstre vil være parat til at samarbejde om det.

Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi har en meget, meget stor udfordring, specielt hvad angår finansiering af små og mellemstore virksomheders sunde projekter. Virkeligheden er den, at vi har fået sådan en todelt situation i Danmark, hvor de store virksomheder i kraft af den sunde økonomi, som Danmark har, er i stand til at kunne lånefinansiere deres initiativer billigere end deres konkurrenter i OECD, og det er jo positivt, men de små og mellemstore virksomheder er for manges vedkommende i klemme eller ramt af skrappere finansieringsmuligheder. Der har vi taget en række initiativer i den forligskreds, der var bag bankpakkerne i foråret, og der ligger jo også nye initiativer her, hvor vi sætter fokus på, om vi via Vækstfonden kan være med til at skabe et grundlag for, at små og mellemstore virksomheder, som har nogle lånebehov på over 2 mio. kr., kan få mulighed for at få det, der hedder efterstillede lån, sådan at de kan komme i gang med at realisere deres sunde projekter. Det er det ene.

Det andet er, at vi via Eksport Kredit Fonden giver mulighed for, at Eksport Kredit Fonden ikke alene kan lånefinansiere eller garantere eksportordrer, men også finansiere i eksportvirksomhedernes produktionsanlæg, sådan at man etablerer nye og flere danske arbejdspladser. Det er nogle af de konkrete initiativer, der ligger.

Jeg er meget opmærksom på, at det gerne skulle være en afhjælpning, men det er muligvis ikke nok eller tilstrækkeligt, og derfor er jeg også meget glad for det tilsagn, der kommer fra Venstre, om, at vi i fællesskab hele tiden har fokus på, hvordan vi kan sikre, at den finansielle sektor kommer så meget på fode, at markedet via de finansielle virksomheder bliver mere tunet ind på at servicere, lånefinansiere virksomhedernes sunde projekter, og at vi, så længe der er finansieringsklemmer, også finder supplerende muligheder enten via Vækstfonden, via Eksport Kredit Fonden eller via nogle af de nye initiativer, der er undervejs, til at sikre, at vi får flere pensionsmidler i spil til skabelse af arbejdspladser. Der kan jeg måske lige nævne, at vi har et udvalg siddende om etablering af erhvervsobligationer for små og mellemstore virksomheder, som gør, at de får en ny mulighed for at få finansiering af deres sunde projekter. Det udvalg, som jeg har nedsat, barsler med en rapport eller nogle indstillinger inden udgangen af oktober måned.

Hr. Kim Andersen.

Jeg er helt med på de initiativer, der er taget, og som er under yderligere overvejelser i forbindelse med eksportkreditordninger og vækstkautionsordninger, men ministeren siger jo også i sit svar her relativt direkte, at det i sig selv ikke gør det. Altså, vi skal have gang i den finansielle sektor i sig selv, og den skal påtage sig mere risikovillighed, også fordi vi jo rent faktisk ved, at der er en lang række små og mellemstore finansielle virksomheder, som rent faktisk har et betragteligt indlånsoverskud. Og der vil jeg gerne høre, hvad ministeren vil gøre, for at vi kan få udløst den reaktion fra den finansielle sektors side, så vi kan få det indlånsoverskud i spil, for det er simpelt hen for små beløb, vi taler om, med de ordninger, som ministeren her redegør for. Vi skal i forhold til den almindelige kommercielle og markedsbaserede kreditgivning have mere gang i hjulene. Og i den forbindelse har det jo også været fremme – det kom også frem på konferencen i Skanderborg i mandags – at Finanstilsynet er blevet meget restriktivt i sin virksomhed, fra, at man før finanskrisen måske var lidt for lempelig, til, at man nu har taget et herresving, så man er havnet i den modsatte side af vejens grøft. Og det i sig selv er med til at cementere en lavvækstsituation.

Hvad vil ministeren gøre for at bløde op på Finanstilsynets virksomhed?

Ministeren.

Med hensyn til de initiativer, som Danmark har taget for ikke alene at rydde op i, men også få reguleret den finansielle sektor, sådan at vi undgår en ny finanskrise som den, vi så i kølvandet på den store internationale krise i 2008, er vi jo i Danmark kommet meget langt, også i forhold til andre lande. Og det, at vi har et proaktivt Finanstilsyn, tror jeg sådan set vi skal være glade for, for jeg er ikke af den opfattelse, at internationale investorer eksempelvis i Spanien har tillid til det, hvis en bank siger, at de har haft besøg af Finanstilsynet, for det har jo åbenlyst ikke virket. Så et aktivt Finanstilsyn er vigtigt.

Det, der er opgaven, er, at vi får konsolideret bankerne, ikke alene i Danmark, men også i Europa – men lad os nu koncentrere os om Danmark her. Og når vi har gjort det, er det min opfattelse, at vi skal tilbage til en situation, hvor man kan sige, at når det går godt i Danmark og økonomien måske er på vej ind i det røde felt, som den var i 2005, 2006 og 2007, skal man træde lidt på bremsen for ikke at få for meget aktivitet, overaktivitet, men til gengæld skal man, når økonomien er nede i en lavkonjunktur, gå længere. Og det er muligt, at vi skal se på, om vi kan finde former, der gør, at vi også over for de danske pengeinstitutter kan spore mere ind på, at man – der, hvor der er mulighed for det – får lidt mere gang i lånefinansieringen af sunde projekter.

Sidste spørgsmål fra hr. Kim Andersen.

Et konjunkturforløb er jo netop kendetegnet ved ikke at være statisk, og derfor skal vi passe på, at vi ikke beder Finanstilsynet om at udøve sin virksomhed på nogle præmisser, som måske var fornuftige for 4 år siden ved finanskrisens indtræffen. Men der er jo sket noget i mellemtiden, og derfor vil jeg meget gerne appellere til, at ministeren prøver seriøst at overveje, hvordan vi kan lempe de metoder, som Finanstilsynet arbejder efter.

Finanstilsynet har selv sagt, og dets direktør har selv understreget, at man er meget proaktiv, som ministeren også kalder det, og at man er fremme i skoene i forhold til andre tilsyn i Europa. Det er for så vidt udmærket, men der skal jo være proportionalitet mellem problemet og så, hvor langt fremme i skoen man er. Og problemet her i Danmark er jo ikke det samme, som det er i Sydeuropa eller andre gældstyngede lande, her er der faktisk en grundlæggende sund økonomi. Der er virksomheder og sektorer, som har brug for kapital til at udvide produktionen og få skabt nye arbejdspladser, og det må vi være enige om er det, det drejer sig om nu, altså at understøtte de vækstpotentialer, der er, og få skabt de arbejdspladser, som der overhovedet er mulighed for at skabe. Og derfor er det jo meget, meget kreperligt, for at sige det rent ud, hvis vi har et Finanstilsyn, som er med til at understøtte en lavkonjunktur og ikke det modsatte.

Hvad vil ministeren konkret gøre for at få blødt op på den meget rigoristiske form, som Finanstilsynet har underlagt sin virksomhed de sidste par år?

Ministeren.

For at undgå nogen misforståelser, vil jeg lige starte med at sige, at det er den til enhver tid siddende ledelse i et pengeinstitut, som har ansvaret for bankens drift. Det er aldrig og bliver aldrig Finanstilsynets ansvar.

Jeg vil gerne sige, at vi har sunde pengeinstitutter, som også har gode indlån, men vi har altså også pengeinstitutter, som er udfordret. Vi ser, at pengeinstitutter er nødt til at lave meget markante nedskrivninger, og det er jo bl.a. noget, der er sket i kølvandet af, at de har foretaget nogle måske lidt letsindige investeringer i nogle ejendomsudviklingsprojekter eller lignende. Det, vi i virkeligheden skal, er, at vi at vi skal tilbage til de klassiske dyder i bankverdenen, hvor man sætter fokus på: Hvordan kan vi servicere de virksomheder, som etablerer nogle arbejdspladser også for lokalsamfundene?

Jeg vil gerne sige det på den måde, at den forligskreds, vi har, jo løbende skal følge det, og jeg følger det faktisk morgen, middag og aften. Vi skal se, om vi kan finde muligheder for at dreje på nogle knapper, som gør, at de sundeste banker får lidt bedre muligheder. Det er fint for mig; vi behøver ikke at have generelle regler, hvis man kan målrette dem. Men overordnet set tror jeg, at det tjener os bedst, at vi har et meget aktivt Finanstilsyn, hvilket også gør, at den måde, vi kan håndtere krisen på herhjemme og har gjort det indtil dato, har været, uden at skatteborgerne har været med til at betale det. Det er faktisk sket ved en oprydning i sektoren selv, og det synes jeg også vi skal være glade for.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren er af hr. Hans Kristian Skibby.