Jeg ved godt, at statsministeren og statsministerens parti meget gerne vil være tæt på alle beslutninger, og det er da også et meget godt mål at have, ideelt set.
Men jeg går ud fra, at statsministeren er enig i, at hvis det havde betydet, at statsministeren og statsministerens parti havde sørget for, at vi i sin tid, i 2000, var kommet ind i euroen og havde afskaffet kronen, så havde vi hæftet for en meget, meget stor regning, en trecifret milliardregning, fordi det har kostet så meget at skulle prøve at få de sydeuropæiske lande på fode i EU-regi og i euroregi.
Så vi må nok sige, at det kan være klogt at være tæt på beslutningerne, men en gang imellem kan det være klogt nok at sige:
Nej, det der er vi ikke med på.
Og der var den danske befolkning ganske kloge i 2000.
Hvis vi følger den logik, som statsministeren lægger for dagen, skulle vi jo egentlig bare sige til de andre lande, de store lande, Tyskland og Frankrig, som vil have meget mere fut på EU-toget:
Jamen kør bare løs, I kan regne med, at vi vil være tæt på beslutningerne, så vi er med hele vejen.
Det ville jo være noget af en nederlagsstemning at komme ind i, hvis det f.eks.
betød, at vi så skulle være med til at betale en trecifret milliardregning på baggrund af det.
Så klog var den danske befolkning dengang.
Det, jeg egentlig efterlyser, er, at statsministeren fuldstændig fordomsfrit benytter sig af det vindue, som David Cameron har åbnet, og angiver en vej til de lande, der vil ind på et andet spor i forhold til EU.
Jeg synes egentlig, at da statsministeren er lidt inde på, at der er områder, hvor Danmark måske ikke synes, det er vildt godt, hvad der foregår i EU, skulle vi så ikke vælge nogle af de områder ud, ligesom englænderne er i gang med, og sige, at nogle ting byder vi ind med, og på andre områder kunne vi godt tænke os, at retningen blev en lidt anden, eksempelvis omkring social dumping, som udkonkurrerer dansk arbejdskraft lige nu?