Vil ministeren redegøre for om, og i givet fald hvordan, regeringen koordinerer de enkelte ministeriers indsats i forhold til centralisering af statslige arbejdspladser?
Fødevareministeren kunne eller ville ikke svare i Folketingssalen på et klart spørgsmål om, hvorvidt regeringen gennemfører en koordinering af den centralisering og nedlæggelse af statslige arbejdspladser, som foregår i ministerierne. Som eksempler kan nævnes: Forsvarets Auditørkorps, Jordbrugskommissionen, statsforvaltningen, embedslægerne, Vejdirektoratets vejcentre og regionale miljøcentre.
Derfor bedes finansministeren redegøre for om, og i givet fald hvordan, en eventuel koordinering finder sted.
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. S 676 af 17. december 2012.