Jeg tror, at alle, der har set de dokumentarudsendelser, som for tiden kører over skærmen på Danmarks Radio, og som viser, hvordan børn vokser op under utrolig dårlige økonomiske vilkår i Danmark, vil tænke, at her er der faktisk tale om en familie, som er fattig.
Jeg tror også, at dem, som går ned og søger om julehjælp, fordi de ikke har råd til et juletræ eller gaver til børnene, oplever, at det er rigtig svært.
Vi har jo gjort det i regeringen, at vi har hævet nogle af ydelserne.
Vi hævet nogle af fattigdomsydelserne, og vi har også med den skattelettelse, vi har lavet, bl.a.
givet til dem, som er enlige forsørgere.
Vi har hævet deres beskæftigelsesfradrag, fordi vi gerne vil have, at også de grupper skal kunne synes, at de kan mærke, at man kommer i arbejde.
Så vi gør altså meget for at få folk i arbejde, for at hjælpe dem, som har det svært, men jeg synes, det er forkert bare at konstatere, at fordi der er en rapport, der viser, at det er en forsvindende lille del af en gruppe, som hele livet ligger under medianindkomsten, så kan man konkludere, at vi ikke har fattige mennesker i Danmark.
Som jeg sagde i min indledende bemærkning, vil der jo være ganske få mennesker, der ikke i en eller anden periode af deres liv har en indtægt.
Jeg synes, det er fantastisk glædeligt, at tallet ikke er større, men jeg synes ikke, man kan bruge det til at konstatere, at vi ikke har fattigdom i Danmark.
Nu har vi nedsat et udvalg, som skal kigge på fattigdomsproblematikken i Danmark, og jeg glæder mig til det, for jeg glæder mig til, at vi får lidt mere fakta ind i de debatter, vi har om bl.a.
fattigdom.