Når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. S 4076 påpeger, at »der historisk set er forskellig tradition med hensyn til, hvorvidt der anvendes entreprenører i forbindelse med sygehusbehandling og med varetagelse af ambulanceberedskabet«, mener ministeren så på den baggrund, at det kun er udtryk for »den bedste løsning«, at regionerne varetager eller hjemtager en given opgave i sundhedsvæsenet, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. S 3915, når der af historiske årsager har været tradition for offentlig-privat samarbejde, og dermed ikke i alle andre tilfælde, eller mener ministeren, at det afgørende må være, at en given opgave løses bedst muligt inden for den afsatte økonomiske ramme, uanset om leverandøren er offentlig eller privat, og uanset om der historisk er tradition for offentlig-privat samarbejde eller ej?