Spm. nr. S 260

8) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V):

Har ministeren fortsat en »drøm om et sundhedsvæsen uden privathospitaler« og dermed en drøm om et sundhedsvæsen, hvor det offentlige har monopol på al sygehusbehandling?

Værsgo.

Tak, formand. Har ministeren fortsat en »drøm om et sundhedsvæsen uden privathospitaler« og dermed en drøm om et sundhedsvæsen, hvor det offentlige har monopol på al sygehusbehandling?

Ministeren.

Tak for det. Tak for spørgsmålet og for interessen. Det må bl.a. have været et af mine tiltrædelsesinterviews for 1 år siden, som Venstres sundhedsordfører har prioriteret at bruge tid på at genlæse. Jeg kan da kun kvittere for den store interesse, og jeg er også sikker på, at Venstres ordfører om ikke andet blev klogere på, hvad det er for nogle visioner, regeringen har for det danske sundhedsvæsen.

Det er jo – både fra min egen side som sundhedsminister og fra regeringens side – en klar vision, at vi skal reducere uligheden på sundhedsområdet. Det er noget, regeringen lægger stor vægt på. Derfor siger jeg også i den artikel og gentager gerne her i dag, at jeg har en drøm om, at de offentlige hospitaler kan styrkes så meget, at der ikke er behov for de private tilbud. Det handler ikke – som spørgeren ellers lægger til grund i sit spørgsmål – om at have et monopol; det handler om at sikre den frie og lige adgang til sundhedsydelser for alle patienter og uden skelen til, om der kan tjenes penge på det eller ej.

Jeg anerkender fuldt ud – og ordføreren vil ikke nogen steder kunne påvise, at jeg ikke har anerkendt det – at det jo kan være nødvendigt for regionerne at benytte private alternativer, hvis det offentlige sygehusvæsen af den ene eller den anden grund ikke selv har mulighed for at varetage behandlingen. Men mit udgangspunkt er, var og vil også være fremover, at et stærkt offentligt sundhedsvæsen er den bedste garant for den fri og lige adgang til sundhedsydelser.

Den tidligere regerings favorisering af privathospitalerne har jo ikke mindsket uligheden på sundhedsområdet. Tværtimod forgyldte den de private sygehuse, og den skævvred prioriteringerne i vores sundhedsvæsen. Den tidligere regerings model for brug af privathospitaler sikrede jo ikke, at det var en lægefaglig vurdering, der lå til grund for, hvilke patienter der skulle behandles først. Derfor er der nu behov for at gå andre veje, derfor valgte regeringen at afskaffe skattefritagelse for sundhedsforsikringer, og derfor vil regeringen fra 2013 indføre differentieret udvidet frit sygehusvalg, som sammen med udredningsgarantien skal sikre, at de mest syge kommer til først.

Det er nemlig den differentierede behandlingsgaranti, der frigør de ressourcer, der sikrer en hurtigere udredning. Det er sund fornuft, at vi sikrer hurtigere udredning og så behandler ud fra den devise, at de mest syge skal til først. Det mener jeg alt i alt bedst sikres i et sammenhængende offentligt sundhedsvæsen.

Spørgeren.

For at korrigere lidt i forhold til ministerens sådan polemiske udlægning af, hvad andre partier skulle stå for og andet, må jeg sige, at vi jo har det udgangspunkt i Venstre, at vi er optaget af at bekæmpe ventelister overalt i det offentlige sygehus- og sundhedsvæsen i stedet for som regeringen at bekæmpe patienternes ret til hurtig behandling. Men det er så en anden diskussion.

Men det er rigtigt, at i det her interview, som ministeren har givet til Dagens Medicin, nævner ministeren: Min drøm er, at det private er overflødigt. Så har man jo også en drøm om, at der skal være et offentligt monopol på sygehusbehandling. For hvis drømmen går på, at der ikke skal være noget at vælge imellem, så er det jo lig med, at man har en drøm om et offentligt monopol.

Men ministeren blev alligevel noget mere nuanceret i anden halvdel af besvarelsen, hvor hun så også anerkendte, at der jo faktisk er en funktion i, at vi i dag har et system, der sikrer patienterne et alternativ. Jeg er godt klar over, at regeringen vil forringe patienternes ret til hurtig behandling, men i hvert fald har de et alternativ, hvis det offentlige ikke kan levere inden for en given tidsfrist. Derfor vil jeg egentlig bare spørge ministeren, om regeringen og ministeren så dermed rent faktisk anerkender, at privathospitaler har en berettigelse som et vigtigt supplement til et stærkt offentligt sundhedsvæsen.

Ministeren.

Der var mange ting i det, ordføreren sagde, som jeg grundlæggende er uenig i. Men vi får også lejlighed til at diskutere en del af det videre på fredag, når vi skal behandle lovforslaget om differentieret behandlingsgaranti og udredningsret til patienterne, som jo er en ny grundlæggende patientrettighed til danskerne, som sætter patienten i centrum og sikrer en hurtig udredning til alle borgere i det her land. Jeg forventer, at det vil være med til at øge ligheden i sundhed.

Det er ikke et ideologisk mål for mig. Det må jeg måske forklare for Venstre, for efter at have fulgt de 10 års regeringsførelse i de buldrende 00'ere, har man fået en mistanke om, at det var et ideologisk mål for Venstre, at der skulle være et privat marked for sundhed. Det er ikke et ideologisk mål for mig, at der ikke skal være private udbydere. Det er et mål for mig, at vi skal have så høj grad af lighed i vores sundhed som overhovedet muligt, og at vi bruger vores fælles sundhedskroner der, hvor de kommer alle danske borgere til gavn. Og der må jeg bare sige, at hvis vi kigger på, hvordan systemet med privathospitaler fungerer, så er der jo en tendens til, at det er de svageste i vores samfund, som har de mest komplicerede og dyreste patientforløb, og vi kan se, at de private hospitaler altså tager relativt få af de her meget tunge patientgrupper, f.eks. de ældre medicinske patienter, som kræver behandling fra mange forskellige specialer. Derfor er et stærkt offentligt sundhedsvæsen – og at vi ikke bruger vores midler på overbetaling af privathospitalerne, men i det fælles offentlige sundhedsvæsen – altså den bedste garant for, at alle patientgrupper, også de tunge, de komplicerede, de mest udsatte patientgrupper, får en behandling af meget høj kvalitet.

Spørgeren.

Der er også her – ligesom for ministeren den anden vej – mange ting, man kunne gå ind i. Men jeg stillede et spørgsmål, som jeg ikke fik noget svar på – der var svar på mange andre ting. Så bare helt kort: Mener sundhedsministeren grundlæggende, at privathospitaler har en berettigelse som et vigtigt supplement til et stærkt offentligt sundhedsvæsen – ja eller nej?

Ministeren.

Hvis nu ordføreren havde lyttet godt efter, ville hun have hørt, hvad jeg sagde i min indledende tale. Jeg sagde helt klart – og det vil man også ikke kunne opleve mig sige i andre sammenhænge – at jeg fuldt ud anerkender, at privathospitalerne spiller en rolle i de sammenhænge, hvor det offentlige sundhedsvæsen af den ene eller den anden grund ikke kan give den behandling, der er brug for, og som patienterne har ret til at få. Og at man desuden, ligesom regionerne kan bruge hinandens kapacitet, kan bruge kapaciteten hos de private. Det er i det hele taget vigtigt, at vi udnytter kapaciteten godt nok for at få mest mulig sundhed for vores penge og hjælpe flest mulige patienter. Det anerkender jeg fuldt ud. Derfor er det her heller ikke et ideologisk korstog fra min side.

Jeg vil bare holde fast i, at der altså er nogle træk ved den måde, det private sundhedsvæsen fungerer på, der er med til at trække i den forkerte retning og skævvride vores sundhedsvæsen. Vi kan se, at nogle af de tunge patientgrupper – nogle af de mest udsatte i vores samfund – altså ikke er dem, der har sygdomme, der kan tjenes penge på, og derfor får de heller ikke gavn af, at der er et privat sundhedsvæsen. Og derfor vil jeg til stadighed fastholde, at vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, som en garanti for, at alle mennesker i det her land får behandling af høj kvalitet.

Spørgeren.

Jeg tror faktisk ikke – selv om man skal være varsom med at udtale sig på andre end sit eget partis vegne – at der er nogen partier i Folketinget, der ikke synes, det er vigtigt med et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Men jeg må tage ministerens besvarelse som et ja og sige, at det da glæder mig, at landets sundhedsminister nu i dag anerkender, at privathospitalerne har berettigelse som et vigtigt supplement til et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Det tror jeg at nogle vil mene er nye toner fra sundhedsministeren. Men det glæder mig utrolig meget at høre.

Dermed kan vi også nå frem til, at det, der må være afgørende, er, at patienterne – uanset størrelsen af deres egen pengepung – har sikkerhed for, at de hurtigt kan få adgang til behandling. Det er jo i virkeligheden også her, vi kan snakke om ulighed i sundhed, for der er nogle patienter, som jo er dybt afhængige af, at det offentlige kan levere ydelsen.

Derfor spørger jeg blot sundhedsministeren: Hvorfor er det, at man som regering ikke er optaget af at bekæmpe ventelister, men nu i stedet indlægger en ny målsætning om, at flere patienter skal vente længere på behandling? Det er da en uambitiøs målsætning at have på vegne af et stærkt offentligt sundhedsvæsen, at flere skal vente længere. Jeg troede, at vi politisk måtte være optaget af, at flest mulige blev behandlet hurtigt, og at vi fik mest mulig sundhed for pengene.

Ministeren.

Nu er det jo ikke første gang, vi diskuterer det her, det er ikke engang første gang i dag, at jeg står her i salen og diskuterer spørgsmålet om den nye patientret til danskerne, nemlig udredningsgarantien, retten til at blive udredt inden for 30 dage, og at ansvaret er samlet et sted. Det er slut med at være kastebold. Vi får udredt langt flere hurtigere. Dermed får vi også hurtigere sat gang i behandlingen. Det er en markant forbedring, at jeg diskuterer den differentierede behandlingsgaranti med en politiker fra Venstre, og nu har jeg nok snart afkodet, hvad papegøjelisten går på for Venstre, når vi skal diskutere det her: at flere skal vente længere.

Prøv og hør! Hele forslaget om udredningsgaranti og behandling til tiden handler om at sørge for at gøre op med den skævvridning i vores sundhedsvæsen, vi har set under den borgerlige regering, hvor 1- måneds-garantien har betydet en prioritering af de patienter, som der ellers var private behandlingsmuligheder for, og at nogle af de patientgrupper, som er allertungest, er allermest afhængige af, at vores offentlige sundhedsvæsen er stærkt, er blevet ladt i stikken.

Det er jo det, vi gør op med, og så sikrer vi et system, hvor vi får behandlet de mest alvorligt syge først. Det synes jeg er den rigtige måde at prioritere midlerne på. Det bliver ikke mere rigtigt af, at det er det modsatte af at bekæmpe ventelister, det bliver ikke rigtigt af, at Venstre gentager de samme papegøjesloganer, hver gang vi diskuterer det her.

Vi er optaget af at bekæmpe ventelister, vi er optaget af, at alle patienter i det her land får behandling af høj kvalitet, og at vi sikrer, at vi bruger vores ressourcer der, hvor det faktisk også sundhedsfagligt giver mest mening, og hvor vi får mest sundhed for pengene.

Tak til ministeren og spørgeren.

Vi går videre til det næste spørgsmål, spørgsmål 9. Det er stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse, og det er også stillet af fru Sophie Løhde, Venstre.