Spm. nr. S 1846

2) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Christian Langballe (DF) ) :

Er det i orden med ministeren, at Danmark giver statsborgerskab til personer, Politiets Efterretningstjeneste frygter vil medvirke til terror, og som tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, betragter som enkeltpersoner eller medlemmer af en ekstremistisk gruppe, der har foretaget handlinger eller initiativer med henblik på at destabilisere samfundet?

Værsgo til justitsministeren.

Tak. Ligesom det var tilfældet med det spørgsmål, vi lige har været igennem, går jeg ud fra, at også det her spørgsmål vedrører de sager, hvor Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at en ansøger om indfødsret kan være til fare for landets sikkerhed. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at svaret her selvfølgelig vedrører det samme, både hvad angår emne og tema, som ved det tidligere spørgsmål, som jeg lige har besvaret, og derfor må jeg jo henvise til min besvarelse der.

Men jeg er nødt til at minde om, at Politiets Efterretningstjeneste jo har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark – som det hedder – som et selvstændigt, demokratisk og også sikkert samfund. Efterretningstjenesten skal jo selvfølgelig gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at voldelige, ekstremistiske trusler kan identificeres og håndteres så tidligt som overhovedet muligt, og det indebærer selvfølgelig, at vores efterretningstjeneste, altså Politiets Efterretningstjeneste, naturligvis, som jeg sagde før, holder et vågent øje med enkeltpersoner eller grupper for den sags skyld af den karakter, som omtales i spørgsmålet. Det gælder altså, uanset om den pågældende har dansk indfødsret eller ej. Politiets Efterretningstjeneste vurderer selvfølgelig løbende, om personer af den her karakter udgør en mulig fare for Danmarks sikkerhed.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for svaret. I Dansk Folkeparti er vi meget bekymret over den udvikling, som regeringen står som eksponent for i forhold til at give statsborgerskab til personer, som vores eget politi, Politiets Efterretningstjeneste, advarer imod, i forhold til at de kan være en del af netværk, der står bag terrorisme. Man har jo fra dagbladet BT's side spurgt en tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen. Han vurderer, at der i forbindelse med det seneste lovforslag er tale om en person, som PET frygter vil medvirke til terror, og som Folketinget altså giver statsborgerskab til. Han siger om sandsynligheden for, hvem det er:

»Det drejer sig om enkeltpersoner eller medlemmer af en ekstremistisk gruppe, der har foretaget handlinger eller initiativer, der har henblik på at destabilisere samfundet«.

Det er for os i Dansk Folkeparti ekstremt bekymrende, hvis Folketinget tvinges til at give statsborgerskab til sådanne personer. Og vi har været glade ved, at den nuværende socialminister, da den pågældende i sin tid var ordfører for Socialdemokraterne, netop har sagt, at i sådan nogle tilfælde må man så arbejde på at ændre konventionerne.

Det gode spørgsmål, synes jeg, til justitsministeren er så: Hvordan har regeringen tænkt sig at følge op på det? Eller skal vi fortsat give statsborgerskab ud fra de principper, som regeringen lægger frem nu, nemlig at vi giver statsborgerskab til personer, der er potentielle terrorister?

Justitsministeren.

Tak for det, formand. Som jeg sagde tidligere, er det regeringens holdning – og jeg tror også, at det vil vise sig i stemmeafgivningen – at der vil være et meget bredt flertal i det her Folketings holdning i forhold til: punkt 1, at vi skal efterleve vores internationale forpligtelser, og punkt 2, at vi har en efterretningstjeneste – som jeg lige har sagt – som har til opgave at holde et vågent øje med enkeltpersoner eller grupperinger, som omtales i de spørgsmål, som hr. Peter Skaarup har stillet. Og det gælder altså, uanset om de pågældende personer har indfødsret eller ikke har indfødsret. Det er så at sige det centrale, og så er virkeligheden altså den, at man så kan stemme imod det ved afstemningen om det lovforslag, der kommer til behandling. Og det har jeg lidt på fornemmelsen at Dansk Folkeparti vil gøre.

Er det ensbetydende med, at der ikke bliver sat ind over for den her type adfærd? Næ, det er det bestemt ikke, og derfor er der ikke nogen som helst anledning til at forsøge at dele den her Folketingssal op i, at så er der ligesom nogle, der synes bedre om dem end andre – overhovedet ikke. Dem, der har den her type af synspunkter, er personer, som – pænt sagt – har gjort sig fortjent til, at vores efterretningstjeneste holder et vågent øje med dem.

Peter Skaarup.

Jeg synes, justitsministeren tager meget let på de her ting. Der bliver hele tiden henvist til et bredt flertal i Folketinget og sådan noget, men justitsministeren er jo udmærket godt klar over, at der både fra Dansk Folkepartis side, fra Venstres side og fra andre partiers side er blevet udtrykt stor bekymring over, at man giver statsborgerskab til potentielle terrorister. Der er også udtrykt bekymring fra Dansk Folkepartis side i forhold til den forskelsbehandling, der er tale om. Det er jo sådan, at man kan tåle, at man er blevet idømt en fængselsstraf på op til 5 år, og alligevel kan man få statsborgerskab.

Kan ministeren ikke prøve, hvis man nu forestillede sig, at der ikke var noget, der hed en statsløsekonvention, at give sin holdning til kende i forhold til: Er det fornuftigt og rimeligt, at vi forskelsbehandler dem, der gives statsborgerskab her i landet, sådan at nogle personer skal opfylde nogle krav og andre personer skal opfylde helt andre krav?

Justitsministeren.

Tak for det, formand. Som jeg var inde på under min forrige besvarelse, er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke ville være i tråd med vores internationale forpligtelser at nægte personer af den her karakter et statsborgerskab. At Dansk Folkeparti så vil noget andet, må de selv om, og det må de så tilkendegive ved afstemningen her i Folketinget. Jeg tror, at når vi kommer til afstemningen om det pågældende lovforslag – selv om det kan være, at det viser sig, at der sker noget andet – vil det trods alt vise sig, at Dansk Folkeparti også her er isoleret.

Før hr. Peter Skaarup får sit tredje og sidste spørgsmål, kan jeg forstå, at han har accepteret en medspørger, og det er igen hr. Christian Langballe, værsgo.

Undskyld, justitsminister, men jeg synes, at der er en masse snak i den besvarelse, som overhovedet ikke tager stilling til det principielle i det her spørgsmål. Og det er det oprørende i, at der er folk, der bliver mistænkt – tre i alt, en i 2011, en i 2012 og nu her en i 2013 – for at være til fare for rigets sikkerhed, og det er, som Bonnichsen skriver og udtaler, personer, der foretager handlinger og tager initiativer, der har til henblik at destabilisere samfundet.

Jeg har selv undersøgt sagen, og det, de her personer er under mistanke om, er jo forbrydelser mod statens sikkerhed, og dvs. bl.a. terrorisme. Der synes jeg altså, at justitsministeren skylder et svar i forhold til det fuldstændig oprørende, at regeringen giver statsborgerskab til de her folk under henvisning til nogle konventioner fra 1961, hvor man jo godt kunne mene, at selve alvoren i det her rejser et spørgsmål om, hvorvidt det ikke var på tide, at vi skulle se på de her konventioner. Jeg spørger bare regeringen om det principielle: Synes regeringen overhovedet, at der er et problem? Er det helt i orden, at man giver potentielle terrorister statsborgerskab?

Justitsministeren.

Igen vil jeg sige, at uanset hvor mange gange Dansk Folkeparti forsøger at tegne et billede af, at selv om man mener, at Danmark skal overholde vores internationale forpligtelser, så er der ligesom to synspunkter omkring de her typer. Der er Dansk Folkeparti på den ene side, og så er der alle os andre på den anden side. Det er jo ikke virkeligheden, al den stund de regler, vi taler om her, og den måde, som personer af den her karakter skal behandles på, når det handler om indfødsret, ikke er ændret. Det er de samme, som dengang Dansk Folkeparti havde et stort medansvar for, hvordan reglerne skulle forvaltes. Det er de samme. Det er den samme § 21 i cirkulærebeskrivelsen, som står der i dag, og som sagerne bliver behandlet efter. Det faktum, at vi har med personer at gøre, som så at sige er inden for rammerne af § 21 i cirkulærebeskrivelsen, er jo også ensbetydende med, at Politiets Efterretningstjeneste har et øje på personer af den her karakter, for ellers var de ikke havnet i § 21 i Indfødsretsudvalgets sammenhæng, og det ved spørgeren også ganske udmærket godt.

Jeg er selvfølgelig betrygget af, at vi har en efterretningstjeneste, der som sagt har et vågent øje i forhold til enkeltpersoner og grupperinger, som måtte have synspunkter eller andet, som nødvendiggør, at efterretningstjenesten selvfølgelig holder et vågent øje med dem.

Christian Langballe.

Jamen det ændrer jo ikke på det, som jeg spurgte justitsministeren om, nemlig om en principiel stillingtagen til, om det er rimeligt, at man i Danmark under henvisning til nogle konventioner giver statsborgerskab til potentielle terrorister. Jeg synes simpelt hen, at justitsministeren skylder en forklaring på det her forhold, for for os at se er konventionerne jo aftaledokumenter, og når det viser sig, at de ikke står mål med den virkelighed, vi lever i i dag – måske nok den i 1961, men ikke i dag – hvorfor siger man så ikke fra regeringens side: Jamen det må vi undersøge, det må vi spørge om, det må vi få lavet om?

Altså, jeg synes, det er ganske enkelt, at sådan nogle aftaledokumenter kan laves om, hvilket der også står i konventionen – de kan laves om. Jeg forstår ikke, hvorfor det er kommet så vidt, at et flertal her i Folketinget belønner folk, der er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab – det forstår jeg ikke.

Justitsministeren.

Nej, det er gået op for mig, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme imod det her lovforslag. Jeg er så bare tilfreds med, at et endog meget, meget stort flertal af Folketingets medlemmer ender med at stemme for lovforslaget – det håber og tror jeg da.

Så har hr. Peter Skaarup det tredje og sidste spørgsmål.

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor justitsministeren ikke reelt vil diskutere sagens alvor, man bare hele tiden henviser til, at der er et stort flertal, der vil stemme for lovforslaget. Det handler jo i og for sig grundlæggende ikke om sagens substans, nemlig om vi skal arbejde på at ændre konventioner, der åbenlyst strider imod vores interesser her i landet, for at undgå, at potentielle terrorister får statsborgerskab. Skal vi det? Det mente Socialdemokraterne før valget, det mener Socialdemokraterne åbenbart ikke i dag, hvor partiet sidder i regering. Og så giver jeg ikke ret meget for den politiske linje, for så er der ikke overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren, om ministeren ikke finder, at det er et problem, at Folketinget ikke bliver informeret fyldestgørende, når Folketinget skal tage stilling til ændringsforslag, for så havde man jo mulighed for at stille et ændringsforslag, der betød, at den person, man mener er potentiel terrorist, blev taget af forslaget. Kan vi regne med, at man i fremtiden bliver mere meddelsom fra regeringens side, så man rent faktisk kan stille ændringsforslag, så potentielle terrorister tages ud?

Justitsministeren.

Den orientering, som Indfødsretsudvalget får i de her spørgsmål, følger fuldkommen de retningslinjer, som ligger i cirkulæreskrivelsen, og som sagt er der ikke ændret på den efter folketingsvalget. Det fundament, som den her regering står på i den sammenhæng, er det samme som det fundament, som den tidligere regering stod på. Så der er ikke ændret et komma i det.

Den her regering har en stærk tillid og tiltro til, at hvis der er personer, som udgør en fare for landets sikkerhed, så har vi en efterretningstjeneste, der, som jeg sagde, holder et vågent øje med de her personer eller de grupperinger og netværk, som de måtte frekventere fra tid til anden, og det er selvfølgelig det, vi skal bruge efterretningstjenesten til. Der kan ikke være to synspunkter om, at vi her kan have med personer at gøre, hvis aktiviteter kan synes absurde for alle os andre, og det er jo netop derfor, vi har en efterretningstjeneste til at holde øje med personer af den her karakter.

Tak til spørgerne og til justitsministeren.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren, og det er stillet af hr. Jacob Jensen.