Spm. nr. S 1845

1) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Christian Langballe (DF) ) :

Er ministeren enig med Radikale Venstre i, at vi her i landet skal give statsborgerskab til potentielle terrorister?

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg er blevet spurgt, om jeg er enig med Radikale Venstre i, at vi her i landet skal give statsborgerskab til, som det formuleres, potentielle terrorister.

Jeg vil starte med at sige, at hvis man ønsker en debat med Radikale Venstre, om Radikale Venstres udsagn, synes jeg, at man skal tage en debat med Radikale Venstre om det. Men jeg går ud fra, at spørgsmålet vedrører de sager, hvor Politiets Efterretningstjeneste vurderer, om en ansøger til indfødsret kan være til fare for landets sikkerhed.

Så kan jeg sige, at det følger af § 21 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, at en sag forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at ansøgeren kan være til fare for landets sikkerhed. Forelæggelse sker med indstilling om, at den pågældende udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode. Men det er dog i tilknytning til bestemmelsen i § 21 væsentligt at fremhæve Danmarks konventionsmæssige forpligtigelser i medfør af FN's børnekonvention fra 1989 og FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med statsløsekonventionen eller børnekonventionen, hvis personer, der opfylder betingelserne i konventionerne, udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med den begrundelse, at de af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at være til fare for landets sikkerhed. Det er således efter konventionen et krav, at ansøgerne er fundet skyldige i en forbrydelse mod statens sikkerhed, og det vil sige, at den pågældende skal være dømt, før statsborgerskab vil kunne nægtes, og der kan i øvrigt ikke efter børnekonventionen stilles, som det hedder, et vandelskrav.

Jeg har på baggrund af de konventionsmæssige forpligtelser tidligere oplyst Folketingets Indfødsretsudvalg, at sager, hvor ansøgeren er omfattet af statsløsekonventionen eller børnekonventionen, og hvor Politiets Efterretningstjeneste har vurderet, at den pågældende kan være til fare for statens sikkerhed, vil blive forelagt for udvalget, dog således at sagerne i visse tilfælde forelægges med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Jeg kan sige det, som det er, at regeringen ønsker at overholde Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Det er selvfølgelig op til partier, der mener det modsatte, at tage stilling til det, og hvis man ikke ønsker at gøre det, kan man selvfølgelig vælge at stemme imod det lovforslag, der er fremsat.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige tak for besvarelsen fra justitsministerens side, og jeg vil også sige tak for, at der da var lidt indhold i svaret modsat i sidste uge, hvor vi var inde på samme emne. Men jeg må så sige, at jeg mener, at den praksis, som regeringen har på det her område, er meget risikabel, og jeg kan egentlig kun tolke det sådan, at det er Det Radikale Venstre, der svinger køllen, hvad angår regeringens holdning, i forhold til det her spørgsmål. Jeg har jo lagt mærke til, at Socialdemokraterne tidligere via deres ordfører på området har sagt, at man vil arbejde for at ændre konventionen, hvis ikke man har mulighed for at udelukke folk, som er til fare for statens sikkerhed. Det sagde den nuværende socialminister til aviserne før folketingsvalget. Men jeg må så bare konstatere, at efter det valg, vi har haft, har regeringen, og det må så være De Radikale, der har bestemt det, givet statsborgerskab til personer, hvor Politiets Efterretningstjeneste har frarådet det, og vi synes i Dansk Folkeparti, at det er meget risikabelt og kritisabelt, at regeringen har indført den praksis.

Ministeren siger så, at det er på grund af en statsløsekonvention. Men skulle Socialdemokraterne så ikke se at leve op til de løfter, de kom med før folketingsvalget, netop at man vil arbejde for at ændre den konvention, så vi ikke skal give statsborgerskab til terrorister eller potentielle terrorister?

Jeg kunne også godt tænke mig at spørge justitsministeren, om ikke det giver anledning til en kraftig forskelsbehandling. Vi har altså rigtig mange ansøgere til at få statsborgerskab, og de skal opfylde nogle bestemte krav, og så har vi altså lige pludselig en gruppe, der kan krybe uden om de krav – f.eks. i forbindelse med kriminalitet – som man har for at få dansk statsborgerskab.

Justitsministeren.

Jeg har fuld forståelse for, at det for mange kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag, og det er klart, at når man lytter til spørgeren, hr. Peter Skaarup, så kan det måske være endnu vanskeligere. Jeg vil bare sige det, som det er. De centrale bestemmelser, som det her handler om, altså det cirkulære, vi taler om, og her specifikt § 21 og det, der står om, hvordan de her sager håndteres, bl.a. af Politiets Efterretningstjeneste, er der ikke ændret et komma på. Så alt det, hr. Peter Skaarup står her og insinuerer, nemlig at der efter regeringsskiftet skulle være ændret på det her, er altså forkert. Det er bare for at få det slået fast.

Så har den her regering, og det håber jeg også hr. Peter Skaarup har, en tillid til, at hvis der er personer, som måtte være aktive i alle de her sammenhænge, som hr. Peter Skaarup her står og antyder, er vi faktisk meget tilfredse med, at vi har en efterretningstjeneste, som har et øje på hver finger i forhold til de her miljøer. Vi har ikke noget grundlag for at have mistillid til, at de gør deres arbejde godt. Det var argument nr. 2.

Nr. 3 er, at det er op til Dansk Folkeparti at vælge, om man mener, Danmark skal leve op til de forpligtelser, som vi har skrevet under på. Sandheden er den, at Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, som mener, at det skal vi ikke. Det må man selv stå på mål for. Jeg er tilfreds med, at resten af dem, der sidder herinde, når der er fyldt op, med undtagelse af Dansk Folkeparti mener, at Danmark selvfølgelig skal leve op til vores internationale forpligtelser. Det er derfor sagen havner, som den gør.

Peter Skaarup.

Jeg insinuerer ikke noget som helst over for regeringen eller over for offentligheden eller nogen andre. Jeg forholder mig til facts, faktuelle oplysninger, og dem behøver vi ikke at insinuere noget i forhold til eller i og for sig at diskutere. Dem kan vi bare slå op og f.eks. se, hvad det var, Socialdemokraterne sagde før folketingsvalget, og hvad det så er, der sker nu. Er der overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør? Det er jo i virkeligheden det, der er kernen i det her.

I Politiken den 23. juni 2011 blev fru Karen Hækkerup, den nuværende socialminister, spurgt til netop de her ting, altså om Danmark skulle opsige FN-konventionen eller lignende, når man blev tvunget til at lave forskelsbehandling og give ophold og efterfølgende statsborgerskab til potentielle terrorister. Der blev i den forbindelse sagt: Vi må arbejde for at få konventionen ændret, hvis man ikke har mulighed for at udelukke folk, som er til fare for statens sikkerhed. Og det er altså ikke sket, regeringen har ikke gjort noget i den retning. Eller har den? Det er spørgsmålet.

Justitsministeren.

Regeringens holdning er klar, og det er den, jeg har redegjort for før. Regeringen er tilfreds med, at holdningen til, om Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser eller ej, deles af et meget, meget stort flertal af de medlemmer, som sidder her i Folketinget. Jeg konstaterer igen, at Dansk Folkeparti står helt alene med det her synspunkt og temmelig sikkert også vil være det eneste parti, som vil stemme imod det lovforslag, som vi her taler om.

Så er regeringen i øvrigt af den opfattelse, at er der personer af den her karakter, ja, så ved vi jo allerede med den debat, der har været, og i øvrigt, at Politiets Efterretningstjeneste har et øje på hver finger i forhold til personerne og mere generelt selvfølgelig også i forhold til miljøerne som sådan. Sådan er det, og sådan skal det selvfølgelig være. Det har regeringen fuld tillid til, og derfor er regeringen af den opfattelse, at det sådan set er meget klart.

Altså, det handler for det første om, at der ikke er ændret på de her regler, for det andet om, at Politiets Efterretningstjeneste selvfølgelig har opsyn med de typer, vi her taler om, og for det tredje om, at Dansk Folkeparti står helt isoleret og helt alene med det, som man vil her, altså at bryde vores internationale forpligtelser.

Hvis hr. Peter Skaarup er indforstået, vil jeg nu give ordet til en medspørger, som derefter har to gange 1 minuts taletid.

Er hr. Peter Skaarup indforstået?

Har jeg mulighed for at komme tilbage? (Første næstformand (Bertel Haarder): Ja, efter medspørgeren kommer hr. Peter Skaarup igen og får sit sidste spørgsmål – i denne omgang).

Godt, så vil jeg gerne det.

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at holde fast i kernen af det her spørgsmål. Så vil jeg i øvrigt sige, at det ikke passer, at Dansk Folkeparti er helt isoleret. Da vi havde en forespørgselsdebat om konventionerne, udtalte fru Inger Støjberg, at man i Venstre var villig til at se på konventionerne, og først og fremmest statsløsekonventionen, fordi den medførte nogle urimeligheder, heriblandt jo først og fremmest, at tre potentielle terrorister har fået statsborgerskab i ly af de her konventioner.

Jeg synes jo, at det er og må være sund fornuft, også i Socialdemokratiet, at man selvfølgelig arbejder for at få lavet de her konventioner om. Og jeg tilslutter mig helt socialministerens udtalelse om, at vi må arbejde for at ændre konventionerne. Især hvad angår statsløsekonventionen, kan det simpelt hen ikke passe – jeg mener, at det er i strid med al sund fornuft – at man i ly af nogle konventioner, der er lavet i 1961, og som blev til under nogle helt andre forudsætninger, stadig giver statsborgerskab til potentielle terrorister.

Justitsministeren.

Jamen jeg tror ikke, at der var noget spørgsmål. Der var en kommentar til en konvention, som Danmark har underskrevet, og som et bredt flertal i Folketinget mener at vi skal leve op til.

Hr. Christian Langballe.

Undskyld mig, men jeg korrigerede bare justitsministeren i det forhold, at justitsministeren gav udtryk for, at vi stod isoleret i Dansk Folkeparti. Der er faktisk flere – heriblandt også socialministeren – som har givet udtryk for, at man kunne lave konventionerne om. Så isolerede er vi da vist heller ikke.

Men så vil jeg gerne spørge om noget, som man i hvert fald må notere sig som en ændring, også i forhold til hvad bl.a. socialministeren har sagt, nemlig om det ikke er Det Radikale Venstre, der dikterer flygtninge- og integrationspolitikken. Det ser sådan ud, når man ser på, hvad der bliver sagt. Fru Zenia Stampe sagde i forbindelse med, at indfødsretsloven var til førstebehandling, at der var blevet strammet i 00'erne, og nu var det på tide, at der bliver lempet. Jeg spørger så bare, om det er regeringens politik – det spørger jeg justitsministeren om. Har det virkelig ændret sig så meget?

Justitsministeren.

Nej, det har ikke ændret sig, og det var også det, der var mit første svar til hr. Peter Skaarup. Altså, hvis påstanden om, at de omtalte personer fra Det Radikale Venstre ligesom skulle være dem, der står bag det her – jeg tror, at alle kan høre, at det er helt langt ude, men fair nok – skulle holde vand, skulle Det Radikale Venstre jo også have haft indflydelse på den tidligere regerings politik, som Dansk Folkeparti jo havde lidt indflydelse på, for det er det samme; der er ikke sket nogen som helst ændringer.

Altså, man forsøger at tegne et billede af noget, som ikke er der, og det tror jeg også godt folk kan høre. Jeg tror sådan set også, at man godt kunne høre på spørgsmålet, at det var temmelig langt ude i hjørnerne for at se, om det kunne give nogen mening. Det giver ikke mening. Bestemmelserne er de samme, der er ikke lavet ændringer i dem.

Tak til medspørgeren. Og så har hr. Peter Skaarup mulighed for at stille sit tredje og sidste spørgsmål til justitsministeren.

Tak for det. Jeg synes jo desværre, at det er sådan, at justitsministeren ikke rigtig svarer på det, der bliver spurgt om, heller ikke det, som hr. Christian Langballe spurgte om. For ministeren forholder sig ikke til, at Socialdemokraterne havde én holdning før folketingsvalget. Nu siger jeg det lige igen. Det er måske lidt trættende at høre på, men jeg siger det lige igen, for justitsministeren må vel på et eller andet tidspunkt her i spørgetiden svare på det. Socialdemokraterne havde én holdning før folketingsvalget og udtalte til Politiken den 23. juni 2011, at man ville arbejde for at lave konventionerne om, hvis det var sådan, at de betød, at man skulle give statsborgerskab til potentielle terrorister. Nu har man en anden holdning, for man har i de lovforslag, man har præsenteret for Folketinget, flere gange præsenteret mennesker, som man vil give statsborgerskab, og som altså kan betragtes som potentielle terrorister, fordi PET har advaret mod de pågældende.

Så kalder det trods alt ikke på et svar fra justitsministeren på, hvorfor man har ændret holdning til de her ting?

Værsgo.

Regeringens holdning har været den samme hele vejen igennem. Og den er som punkt 1, at de regler, det her bygger på, ikke er ændret i forhold til, hvad der gjaldt under den tidligere regering. Punkt 2 er, at regeringen mener, at vi skal overholde vores internationale forpligtelser. Og når jeg taler om, at Dansk Folkeparti var isoleret, er det jo, fordi det trods alt indtil videre tyder på, at Dansk Folkeparti er det eneste parti her i Folketinget, som vil stemme imod hele indfødsretsloven på baggrund af det her spørgsmål. Det er helt fair. Det er Dansk Folkepartis eget synspunkt. Så er min opfattelse dog også, at selv om der er debat, er der et tilsvarende bredt flertal for, at Danmark selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser. Det er jeg meget tilfreds med, og det er der, regeringen selvfølgelig også står.

Det næste spørgsmål til justitsministeren er ligeledes stillet af hr. Peter Skaarup.