Spm. nr. S 1700

3) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Er ministeren fortsat optimistisk i forhold til at få stoppet bandekonflikten, som ministeren og rigspolitichefen er citeret for i et ritzautelegram den 10. april 2013, på trods af, at der den 11. april 2013 var et nyt voldsomt, banderelateret skyderi på Nørrebro i København, hvor der blev afgivet 30 skud?

Spm. nr. S 1700

3) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Er ministeren fortsat optimistisk i forhold til at få stoppet bandekonflikten, som ministeren og rigspolitichefen er citeret for i et ritzautelegram den 10. april 2013, på trods af, at der den 11. april 2013 var et nyt voldsomt, banderelateret skyderi på Nørrebro i København, hvor der blev afgivet 30 skud?

Værsgo til justitsministeren.

Tak for det, formand. Der spørges til, om jeg stadig er optimistisk med hensyn til at få stoppet bandekonflikten, sådan som jeg udtalte til Ritzau den 10. april i år, når nu der den 11. april var en ny skudepisode med relation til bandekonflikten på Nørrebro i København.

Indledningsvis skal jeg selvfølgelig for en god ordens skyld præcisere, at når jeg giver udtryk for en vurdering af den aktuelle konfliktsituation i bandemiljøet, så er det naturligvis ikke udtryk for min egen personlige vurdering af forholdene. Som det jo er eller i hvert fald bør være spørgeren bekendt, foretager Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, også kaldet NEC, løbende en ganske omfattende monitorering af rocker- og bandemiljøet, som bl.a. danner grundlag for de statusrapporter, som jeg hvert kvartal oversender til Folketingets Retsudvalg.

Så når jeg den 10. april i år udtalte, at der var grundlag for »forsigtig optimisme« med hensyn til den verserende konflikt i bandemiljøet i hovedstadsområdet, ja, så baserede det sig naturligvis på en på daværende tidspunkt aktuel trusselsvurdering fra NEC. Disse trusselsvurderinger er dynamiske og udtryk for en overordnet vurdering af det samlede trusselsbillede.

Som jeg flere gange har givet udtryk for, har jeg under den verserende konflikt i bandemiljøet fulgt situationen meget tæt endda og har således løbende været orienteret om Rigspolitiets vurdering af trusselsbilledet. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiets helt aktuelle vurdering er, at der fortsat er grundlag for en forsigtig optimisme i forhold til aftrapningen af konflikterne.

Den meget massive politimæssige tilstedeværelse og også den styrkede efterforskningsmæssige indsats, der bl.a. har ført til fængsling af rigtig mange af de toneangivende medlemmer, synes at have lagt så stort et pres på parterne i bandekonflikten, at konfliktniveauet er faldende. Det indebærer, at det aktuelt er Rigspolitiets opfattelse, at der generelt er en mindre risiko for skudepisoder og lignende, end der tidligere har været.

Der er imidlertid fortsat risiko for sådanne hændelser, og Rigspolitiet og politikredsene fortsætter derfor den målrettede og meget intensive indsats for yderligere at reducere konfliktniveauet. Det sker bl.a. ved en fortsættelse af den strategiske indsats for at fængsle så mange af de ledende bandemedlemmer og medlemmer af grupperinger som muligt.

Der er med andre ord tegn på, at det går den rigtige vej, og at situationen samlet set grundlæggende er en anden, end det var tilfældet, da konflikten var på sit højeste. Det skal vi glæde os over, og vi skal frem for alt rose politiet, for der kan ikke være to meninger om, at der er blevet ydet og fortsat ydes en enormt stor indsats af politiet for at normalisere situationen i de områder, hvor konflikten har hærget, og hvor vi har set hensynsløse og kyniske typer regere.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det sidste er vi slet ikke uenige om. I Venstre har vi ikke forsømt en lejlighed til at sige, at vi synes, at politiet gør det godt inden for den politiske ramme, der nu bliver sat for dem. Men vi er grundlæggende uenige med justitsministeren og med regeringen i, at man bare kan skubbe det over til politiet og sige, at det må de løse. Det synes jeg faktisk hverken at man kan være bekendt over for politiets ledelse eller de menige betjente, men der er så en politisk forskel. Ministeren vil jo ikke være med til at tage en diskussion om det her i den forligskreds, man ellers har om politiets økonomi.

Det, der er baggrunden for spørgsmålet, er, at justitsministeren sammen med rigspolitichefen fremlægger en vurdering. Det er jo rigtigt nok refereret, at det er rigspolitichefens vurdering. Den kan man være enig eller uenig i. Så siger justitsministeren, at det også er hans vurdering. Det er jo en politisk vurdering. Der er jo forskel på at være justitsminister og at være rigspolitichef. Hvis det var det samme, kunne vi jo sløjfe en af delene, og det er jeg ikke sikker på at nogen – hverken rigspolitichefen eller justitsministeren – er enige i at man skulle.

Det, jeg spørger ind til, er: Hvad er justitsministerens personlige vurdering af situationen? Tror justitsministeren, at den bandekonflikt, vi ser, er for nedadgående? Tror han, at den bliver løst, eller tror justitsministeren fortsat, at der er et voldsomt problem, som vi bliver nødt til at agere i forhold til, altså en ændret situation i forhold til den, der var for 1 år eller 2 år siden? Det er det, der er baggrunden for spørgsmålet.

Nu kan jeg jo efterlade lidt ekstra taletid til justitsministeren. Jeg kan efterlade i hvert fald et ekstra halvt minut ved at sige, at jeg sådan set bare vil spørge justitsministeren, ikke hvad rigspolitichefen mener, men hvad justitsministeren mener. Hvad er justitsministerens personlige vurdering af bandekonflikten? Har den nået et maksimum? Er den ved at blive løst, eller er det noget, der er et voksende problem?

Justitsministeren. Og man kan ikke handle med taletiden.

Det kan man ikke – desværre. Der er ingen tvivl om, at det, vi har oplevet, er alvorligt. Det er jo derfor, regeringen har løftet indsatsen til det højeste niveau nogen sinde. Der er foretaget mere end 2.000 visitationer i hovedstadsområdet siden begyndelsen af januar måned. Der er foretaget mere end 140 ransagninger i hovedstadsområdet. Vi har det højeste antal fængslede i rocker-bande-miljøet nogen sinde. Virkeligheden er den, at indsatsen som sagt er løftet til det højeste niveau. Det er selvfølgelig, fordi situationen er alvorlig og regeringen prioriterer det meget højt.

Derudover har regeringen jo lanceret en hel stribe nye forslag. Eksempelvis vil vi gøre det nemmere for boligorganisationer at smide kriminelle ud af boligområder. Vi har fremsat et forslag, som er til behandling nu her i Folketingssalen, om øget brug af hemmelige ransagninger på baggrund af det, som er et af problemerne, nemlig at vi kan se, at de her rocker-bande-grupperinger foretager så at sige oplagring af små håndvåben, fordi de er nervøse på grund af det pres, som politiet lægger på dem. Der vil vi altså øge brugen af hemmelige ransagninger. Jeg har endnu ikke helt forstået, om Venstre støtter det. Sidst det var til debat i salen, var Venstre imod øget brug af hemmelige ransagninger.

Så der er sat en hel række initiativer i værk. Når jeg lytter til, hvad vurderingen er derudover, lytter jeg selvfølgelig til Rigspolitiet og læner mig op ad Rigspolitiets vurdering af, hvordan situationen er. Men regeringen mener selvfølgelig, at situationen er alvorlig, og det er derfor, indsatsen er løftet til det højeste niveau nogen sinde.

Spørgeren.

Jeg glemte at kvittere for svaret, det skal man jo gøre. Jeg synes sådan set, at der hverken i det første svar, justitsministeren gav, eller i det nuværende svar er ret meget interessant, for der blev ikke svaret på det, der bliver spurgt om, tværtimod stiller justitsministeren spørgsmål. Jeg er godt klar over, det er justitsministerens spørgeteknik, altså enten at stille spørgsmål til sig selv, som han så kan svare på, det er jo fint nok, eller stille spørgsmål til spørgeren. Men jeg synes nu, det ville klæde ministeren for en gangs skyld at svare på det, der bliver spurgt om. Spørgsmålet er ganske simpelt: Hvad er justitsministerens personlige vurdering? Kommer vi til i fremtiden også på et meget, meget højere niveau, end vi ser i dag, at kæmpe med den her bandegrupperingsudfordring, eller er det sådan noget, som vi har set toppen af, og nu er det så for nedadgående, altså at der er grund til, som ministeren sagde, forsigtig optimisme?

Jeg har forstået, at det er Rigspolitiets vurdering, fair nok, men man kan jo godt have en politisk vurdering, der er anderledes, hvor man har andre ting inde. Og jeg må bare sige, at for Venstres vedkommende er vi meget, meget bekymret for den kriminalitetsudvikling, vi har set i de seneste år, og som vi har set i de seneste måneder, også med nogle meget, meget alvorlige bandegrupperinger, bandevagter – et helt ændret kriminalitetsmønster, som giver adgang til et helt ændret politisk syn på det her. Jeg vil bare høre, om justitsministeren er enig i det, eller om man fuldstændig læner sig op ad Rigspolitiets vurdering.

Ministeren.

I forhold til den aktuelle situation kan jeg helt læne mig op ad Rigspolitiets vurdering. Jeg vil gerne i forhold til de vurderinger, som en eventuelt kommende justitsminister vil få på fuldkommen samme vis, se, at man på baggrund af Rigspolitiets politifaglige vurderinger vil tage en diskussion af det. Det glæder jeg mig til at se, altså hvis man har tænkt sig at gøre det, hvis man på et eller andet tidspunkt får magt, som man har agt.

Regeringens holdning er den, at det her er alvorligt, og på mange områder er det også blevet alvorligere end det, vi har set tidligere. Det er derfor, vi tager hårdere fat, det er derfor, vi eksempelvis fremlægger forslag om øget brug af hemmelige ransagninger, det er derfor, jeg har sat mine embedsmænd i Justitsministeriet til at se på hele paletten uden nogen som helst form for hellige køer, altså om der er behov for at lave ændringer. Det ser vi på, fordi vi mener, at det her er alvorligt.

Men Venstre kunne jo starte med at støtte det, som regeringen rent faktisk har fremlagt, og som vil hjælpe, og som er politiets ønske, i den kamp, de er i nu, nemlig at få bedre fat. Eksempelvis står det direkte i forslaget, når det gælder øget brug af hemmelige ransagninger i forbindelse med bandemiljøet. Det er derfor, vi øger antallet af fængselspladserne i Kriminalforsorgen. Når der så at sige er flere, der skal ind at sidde, og de skal sidde længe, fordi de får langvarige straffe, og de skal ikke tage deres absurde adfærd med ind i fængslerne, så skal de adskilles fra de andre, og det er derfor, vi bygger nye, særlige afdelinger til dem, altså så de kan komme væk fra de andre. Vi styrker exitenheden, sådan at vi får dem ud, som er kommet så at sige forkert ind i miljøet. Vi er i tæt dialog med de kommuner, som er berørt, for at sikre, at fødekæden til området og miljøet bliver stoppet. Så det er udtryk for, at regeringen tager det her meget, meget alvorligt.

Spørgeren.

Jeg er ked af at sige det til justitsministeren, men det er jo den samme omgang sniksnak, som vi hører hele tiden. Det nye fængsel, der bliver bygget på Falster, er et, som VK-regeringen satte i gang. Det er et af de steder, hvor der skal være de her sikrede celler. VK-regeringen har tilført Kriminalforsorgen masser af ressourcer. Det er jo en anden diskussion, og den tager vi meget, meget gerne, hvis justitsministeren vil stille op til debat om det.

Det, jeg spurgte om, var sådan set, om justitsministeren var helt hundrede procent enig i, at Rigspolitiets faglige vurdering også var justitsministerens politiske vurdering. Det siger ministeren så at det er. Der må jeg bare sige: I Venstre er vi uenige. Man kan godt have en politisk vurdering, der adskiller sig fra en politifaglig, altså det her med, at ja, vi tror, at det her bliver løst, og så kan man have en politisk vurdering som følge af, at rekruttering til banderne bliver større; man kan se, at der er bandevagter og en række andre, der regerer i områderne af København; man tror, at den her problemstilling ikke forsvinder, den bliver ikke bedre, men på sigt bliver det noget, der bliver værre og værre, og det må man agere i forhold til. Der er så bare forskel på, hvor alvorligt regeringen tager den her bandekonflikt og bandesituation, og hvor alvorligt i hvert fald Venstre tager den.

Jeg vil godt kvittere for, at ministeren påpeger, at der er forskel. Det er bare ærgerligt, for jeg ville håbe, at vi i fællesskab kunne være enige i vurderingen. Det er forudsætningen for at få det løst, men der vil justitsministeren bare – kan jeg forstå – skubbe det over til politiet, og det er så en politisk uenighed. Jeg synes, at den er ærgerlig, særlig for de mennesker, det handler om, som oplever utryghed hver evig eneste dag som følge af den her bandekonflikt.

Ministeren.

Nu er der ikke særlig mange meter imellem os, og der er også en mikrofon, så jeg tillægger det i hvert fald den betydning, at det ikke er, fordi tingene ikke er sagt, at hr. Karsten Lauritzen ikke har hørt det. Det kan være, at han ikke vil høre, hvad det er, der bliver sagt. Det tror jeg måske er det, der er det centrale. Lad os eksempelvis tage pladserne i fængslerne til alle de mange, som er inde at sidde lige i øjeblikket, for indsatsen er løftet til et nyt højt niveau, og der er et massivt pres på de her rocker-bande-medlemmer. Det har jo ikke noget at gøre med det fængsel, som først står om 2 eller 3 år på Falster. Det har noget at gøre med de pladser, som vi lige har aftalt her i efteråret, hvor vi sikrer 200 ekstra pladser til Kriminalforsorgen. Vi sikrer 48 særlige fængsler til det, der hedder negativt stærke, altså eksempelvis rocker-bande-medlemmer. Det er det, vi taler om, og det var det, som Venstre ikke ville være med i.

Det, vi også taler om, er, at regeringen lige har fremlagt et forslag, der godt nok handler om økonomisk kriminalitet, hvor der jo står direkte i bemærkningerne, at øget brug af hemmelige ransagninger også vil kunne bruges over for rocker-bande-miljøet. Det er et ønske fra politiet og dem, der så at sige sidder med arbejdet hver eneste dag. Da hr. Karsten Lauritzen stod på den her talerstol og holdt sin ordførertale om det her forslag, som skal være med til at forstærke indsatsen mod lige nøjagtigt det her miljø, sagde han nej til det.

Så jeg må sige, jeg er ét stort spørgsmålstegn, for på den ene side vil man have en forstærket indsats, og på den anden side siger hr. Karsten Lauritzen nej, når regeringen så kommer med forslag på området, som giver flere pladser, og som sikrer, at de rockere, som sidder i vores fængsler, bliver adskilt fra de andre, så de andre kan komme ud og forhåbentlig ikke komme tilbage igen, for vi ved, at hvis de kommer tilbage, er der flere ofre – det er jo det, vi skal nå. Han siger nej til øget brug af hemmelige ransagninger. Der er et eller andet, der ikke rigtig spiller.

Den her regering er fokuseret på, at der er et alvorligt problem, massivt pres, det er løftet til allerhøjeste niveau, og indsatsen bliver øget. Det gør den nu, og det er jo derfor, vi har sat vores embedsmænd til at se på behovet for at tage nye initiativer, og det er det, der er på dagsordenen, for der er et alvorligt problem.

Tak til ministeren og spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

For næste spørgsmål er det samme minister og samme spørger.