Spm. nr. S 1677

1) Til udenrigsministeren af:

Gitte Lillelund Bech (V) (medspørger: Ellen Trane Nørby (V) ) :

Vil udenrigsministeren redegøre for, på hvilket grundlag den danske regering har truffet beslutning om at ændre Danmarks officielle holdning til udvinding af uran i rigsfællesskabet, således at det fremadrettet tillades Grønland at udvinde uran, jf. statsministerens udtalelser den 16. april 2013, samt redegøre for de økonomiske og geopolitiske konsekvenser af den ændrede danske holdning?

Jeg giver med det samme ordet til udenrigsministeren til at besvare spørgsmålet.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at det følger af selvstyrelovens § 1, at selvstyret har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder.

Grønland har overtaget råstofområdet, og selvstyret har således kompetencen til at træffe beslutninger om eventuel ophævelse af nultoleranceprincippet, der indebærer et forbud mod udvinding af radioaktive stoffer. Hertil kan jeg oplyse, at dispositioner vedrørende uran og andre radioaktive stoffer imidlertid også potentielt vedrører rigets sikkerheds- og forsvarspolitik, som er rigsanliggender. Hvis Grønland ønsker at ophæve nultoleranceprincippet, vil regeringen derfor drøfte spørgsmålet med landsstyret med henblik på i givet fald at sikre overensstemmelse med rigets generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder overholdelse af internationale regler på området. Det bemærkes i den forbindelse, at det grønlandske landsstyre i koalitionsaftalen af 26. marts 2013 har aftalt, at nultoleranceprincippet for uranholdige mineraler ophæves. Det skal ske under hensyntagen til sundhed, under hensyntagen til natur og under hensyntagen til miljø.

Der er tale om komplekse spørgsmål, og det er afgørende, at de relevante aspekter belyses. Der er igangsat et fælles udredningsarbejde om konsekvenserne af en ophævelse af nultolerancepolitikken og muligheden for udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer. Den nedsatte arbejdsgruppe skal bl.a. belyse den udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimension, behovet for kontrolforanstaltninger samt kortlægge internationale forpligtelser og krav samt lovgivning på området. En første rapport forventes inden sommer.

På nuværende tidspunkt er der således fortsat en udredning i gang, der skal sikre det bedst mulige grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om en eventuel udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer. Både i forbindelse hermed og fremadrettet er det nødvendigt, at Grønland og Danmark samarbejder tæt for bl.a. at sikre fuld overensstemmelse med rigets generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik. Folketinget vil selvsagt blive holdt løbende orienteret.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Tak. Det var et spændende svar på mit spørgsmål. For jeg bad udenrigsministeren om at redegøre for, på hvilket grundlag den danske regering har truffet beslutning om at ændre holdningen til udvindingen af uran. Det kom lige præcis i første del af mit spørgsmål. Det svarede udenrigsministeren ikke på, andet end at det her jo var et selvstyreanliggende, fordi råstofområdet er hjemtaget. Men jeg må jo forstå det sådan, at fordi der er et udredningsarbejde i gang, har den danske regering ikke taget stilling til uranspørgsmålet om, hvorvidt udvinding af uran i Grønland er i konflikt med udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og hvad det ellers må få af konsekvenser – socioøkonomiske, økonomiske, geopolitiske.

Er det korrekt forstået, at den danske regering ikke har taget stilling?

Udenrigsministeren.

Jeg synes, at jeg svarede meget tydeligt med henvisning til det udredningsarbejde, der er i gang, med respekt for, at det her er vanskelige spørgsmål, men også med respekt for, at det, for så vidt vi taler om uran eller andre radioaktive stoffer, så ikke alene gælder råstofområdet, men er et rigsanliggende. Det er jo derfor, at jeg lagde meget vægt på at sige, at der på nuværende tidspunkt således fortsat er en udredning i gang, der skal sikre det bedst mulige grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om eventuel udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren så bekræfter, at den danske regering ikke har taget stilling. For jeg tror, at vi var mange, der blev noget overraskede, da den nye landsstyreformand Alleqa Hammond var i København og besøgte den danske statsminister. Det var den 16. april i år, og det vil sige, at det er 8 dage siden. Da fremgik det af den danske statsministers udtalelser, at hun ikke syntes, at der var noget problem i, at Grønland gerne ville udvinde uran. Det lød sådan set på den danske statsminister, som om at den danske regering bakkede op om det grønlandske ønske. Derfor undrede det mig meget. For jeg har jo tidligere hørt udenrigsministeren sige netop det, udenrigsministeren også siger nu, hvilket er, at der skal ligge et udredningsarbejde, før den danske regering tager stilling.

Jeg må jo bare sige, at den danske statsminister og den måde, hun har udtalt sig på, så ikke har været i overensstemmelse med, hvordan regeringen arbejder. Sådan må jeg jo forstå det, vil jeg sige til udenrigsministeren.

Udenrigsministeren.

Sådan kan man ikke udlægger det. Hvis man læser, hvad statsministeren sagde i forbindelse med det grønlandske besøg, så tror jeg, det vil stå fuldstændig klart, at det svar, jeg afgiver i dag, er en fuldstændig parallel til statsministerens svar, nemlig at på nuværende tidspunkt er der en udredning i gang. Det ville være underligt at lave et udredningsarbejde, hvis man på forhånd havde konkluderet noget, og derfor er det i fuld overensstemmelse med, hvad statsministeren sagde, nemlig at vi er i gang med et udredningsarbejde.

Vi ved, at grønlænderne har erklæret et ønske om at ophæve nultoleranceprincippet, dog med det forbehold, også fra Grønlands side, at man skal tage et særligt hensyn til miljø og mennesker og natur, og det vil sige, at det grønlandske ønske jo i virkeligheden også er en foreløbig udmelding, der trænger til en nærmere konkretisering.

Derfor er der rigtig god grund til at bemærke, at statsministerens svar og udenrigsministerens svar er fuldstændig parallelle. Der pågår et udredningsarbejde, der bliver afsluttet, og når det er afsluttet, kan det danne baggrund for en stillingtagen til spørgsmålet om en eventuel udvindingen og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.

Så er det fru Ellen Trane Nørby som medspørger.

Tak. Så vil jeg gerne tage fat der, hvor min kollega, fru Gitte Lillelund Bech, slap, nemlig på den forskel, der jo er, alt andet lige, på statsministerens udtalelse og det, udenrigsministeren siger ikke kun her i salen i dag, men også i nogle af de samråd, vi har haft tidligere.

Jeg vil derfor blot høre udenrigsministeren, om man så ikke også på sin vis har konkluderet noget, når statsministeren siger – og jeg citerer: »Jeg har intet principielt imod, at man ophæver nultolerancen i Grønland«. For konklusionen er jo i hvert fald ikke, at der er så mange sikkerhedsproblemstillinger knyttet til en eventuel uraneksport, at det kan give problemer. Hvordan harmonerer det med det, udenrigsministeren siger her i salen i dag?

Udenrigsministeren.

Det harmonerer fuldstændigt, og jeg er glad for, at citatet blev læst op i sin fulde længde, hvor statsministeren siger: »Jeg har principielt intet imod, at man ophæver nultoleranceprincippet i Grønland«. Det er jo klart. Det er jo ikke en overraskelse for nogen, at grønlænderne gør det, det har de oven i købet skrevet i deres regeringsgrundlag.

Men det, der er afgørende, er, at der foregår en proces i en arbejdsgruppe, hvor man grundigt udreder alle de forhold, der vedrører uran. Den udredning er som sagt i gang, og den skal sikre det bedst mulige grundlag for en senere stillingtagen i spørgsmålet om eventuel udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.

Så der er fuldstændig overensstemmelse mellem det, statsministeren siger, og det, udenrigsministeren siger.

Fru Ellen Trane Nørby.

Men man kunne jo så tillade sig at spørge om, hvorfor man så laver en udredning, hvis man allerede har konkluderet, at man intet principielt har imod at udvinde uran og eksportere uran for den sags skyld.

Det harmonerer jo hverken med det, udenrigsministeren har sagt i salen tidligere i dag, eller med det, der er blevet drøftet på utallige samråd i Folketingets udvalg, hvor udenrigsministeren jo hidtil har haft det synspunkt, at nu foregik udredningsarbejdet, og indtil det udredningsarbejde var færdigt, tog man ikke stilling til sagen.

Kan vi i så fald ikke få at vide, hvad regeringens konklusioner er, i forhold til hvilke omkostninger der vil være knyttet til en eksport af uran, når man åbenlyst ikke har noget principielt imod, hvor dyrt det så må være, før det princip ligesom ikke længere kun er et principielt standpunkt, men er noget, som ikke kan lade sig gøre i praksis?

Udenrigsministeren.

Igen vil jeg sige, at jeg tror, man skal være meget opmærksom på, hvad det er, statsministeren siger, og jeg citerer igen fra det citat, som også fru Gitte Lillelund Bech citerede fra, nemlig: »Jeg har intet principielt imod,« siger statsministeren, »at man ophæver nultoleranceprincippet i Grønland«. Det er, om jeg så må sige, det første skridt, det er det, der overhovedet rejser spørgsmålet om, at vi er nødt til at undersøge området.

Så kommer det næste skridt, som er en konstatering af, at det her afgøres i rigsfællesskabet, fordi vi har at gøre med uran og det er et område, der vedrører forsvars- og sikkerhedspolitikken, og det dermed er et rigsanliggende. Det er derfor, vi har nedsat en fælles grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, der i den kommende tid vil udrede det her område. Der er en række internationale regler, der er en række internationale konventioner, der skal belyses.

Når de er belyst, er der skabt det gode grundlag for, at regeringen træffer sin beslutning og tager stilling til spørgsmålet om eventuel udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer. Og jeg er rigtig glad for citatet, fordi jeg synes det fjerner enhver tvivl om, hvorvidt der er fuldstændig overensstemmelse mellem det, statsministeren siger, og det, udenrigsministeren siger.

Så er det fru Gitte Lillelund Bech til sidste runde i det her spørgsmål.

Jeg vil sådan set meget gerne følge op på det her, for jeg tror, at der er mange grønlandskendere, der er noget overrasket over den principielle udmelding, som statsministeren er kommet med.

Hvis man spørger Minik Rosing, som er grønlandsk-dansk professor i geologi på Københavns Universitet, så udtaler han til Berlingske, at den her udmelding er overraskende, fordi man ikke har haft en klar definition af, hvem der har autoriteten på området. Men set med statsministerens øjne er det afklaret nu.

Derfor synes jeg stadig væk, at der er grund til bekymring. Jeg synes, at de signaler, som statsministeren gav på det pressemøde, som statsministeren holdt sammen med den grønlandske landsstyreformand, sådan set var signal om, at man skulle undersøge nogle ting, men at det var et ja fra den danske regering. Så jeg vil bare endnu en gang bede udenrigsministeren om at bekræfte, at den danske regering ikke har taget stilling til, at Grønland kan få lov til at eksportere uran.

Udenrigsministeren.

Men igen, jeg er rigtig glad for det citat, som fru Gitte Lillelund Bech kom med. Jeg gentager lige for en sikkerheds skyld, for at man forstår dybden af det, der bliver sagt. Jeg citerer: »Jeg har intet principielt imod, at man ophæver nultoleranceprincippet i Grønland.«

Det er der jo ikke noget overraskende i. Der er ingen nyhed i det. Samtidig er der en erkendelse af, at når vi taler om radioaktive stoffer, uran, er det et spørgsmål om, at det ikke er et almindeligt råstof, men har sikkerheds- og forsvarsmæssige implikationer og derfor er sager, der skal afgøres i rigsfællesskabet.

Det er lige præcis grunden til, at der i øjeblikket foregår et udredningsarbejde, der skal sikre det bedst mulige grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om eventuel udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til udenrigsministeren af fru Gitte Lillelund Bech.