Spm. nr. S 165

9) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Hvad er regeringens holdning til planerne om en EU-bankunion og et fælles banktilsyn, hvor lande uden for euroen ser ud til at kunne deltage, og hvordan stiller regeringen sig som udgangspunkt i forhold til at lade Danmark blive medlem af bankunionen?

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af dagbladet Politiken fredag den 5. oktober 2012, at Danmark og øvrige lande uden for euroen skal inviteres med i det fælles banktilsyn, som bliver en central del af den kommende bankunion. Regeringerne uden for euroen skal sikres stemmeret, hvis de deltager i bankunionen, og bankerne skal have samme konkurrencevilkår, uanset om de deltager i bankunionen eller ej. Det er EU-præsident Herman Van Rompuy, der foreslår det.

Hr. Peter Skaarup for oplæsningen af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er regeringens holdning til planerne om en EU-bankunion og et fælles banktilsyn, hvor lande uden for euroen ser ud til at kunne deltage, og hvordan stiller regeringen sig som udgangspunkt i forhold til at lade Danmark blive medlem af bankunionen?

Ministeren.

Først tak for spørgsmålet. Jeg synes sådan set, at det er et meget relevant spørgsmål.

Regeringen hilser Kommissionens planer om en fælles bankunion og forslag til et fælles EU-banktilsyn velkommen. Vi vil også fra dansk side gå meget aktivt og konstruktivt ind i drøftelserne. Når vi hilser det velkommen, er det, fordi der er et akut behov for, at man i euroområdet får styr på den finansielle sektor og i øvrigt også får styr på økonomierne, så man kan få økonomierne på fode, for det vil også gavne dansk eksport. Man kan sige, at køreplanen for bankunionen og forslaget til et fælles tilsyn skal bidrage til at stabilisere bankerne og økonomierne.

Derudover vil jeg også sige, at køreplanen for oprettelse af en bankunion indeholder tre elementer, og det tror jeg at man skal være opmærksom på. Det ene er etablering af et fælles EU-banktilsyn, det andet er en fælles indskudsgarantiordning, og det tredje er en fælles ramme for krisehåndtering i kreditinstitutter. Kommissionen har fremhævet i sin køreplan, at den, når de foreliggende forslag vedrørende indskudsgaranti og afviklingen af banker er vedtaget, vil fremsætte forslag til en fælles afviklingsmekanisme, som skal koordinere anvendelsen af afviklingsredskaber for banker inden for bankunionen.

Det er på nuværende tidspunkt, hvor der er de her tre elementer, men hvor man faktisk ikke er gået i gang med mere end det ene, alt for tidligt at sige noget om, hvordan den samlede pakke vil komme til at se ud, og derfor også for tidligt at sige noget om, hvordan Danmark skal forholde sig til det. Det, vi har lagt meget vægt på, er, at vi dels vil anerkende, at arbejdet går i gang i euroområdet, dels vil gå aktivt ind, fordi vi i Danmark har banker, der er grænseoverskridende og både arbejder inden for og uden for euroområdet. Det tredje er, at det for os er helt afgørende, at rettigheder og pligter kommer til at følges ad, sådan at vi, i den udstrækning vi er med, er med på lige vilkår.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og tak for rosen for spørgsmålet. Så er spørgsmålet, om jeg kan rose svaret, så meget som ministeren roste selve spørgsmålet. Men det kan vi måske få lidt mere syn for sagn for, i forbindelse med at jeg nu følger lidt op på spørgsmålet, for jeg synes faktisk ikke rigtig, at erhvervs- og vækstministeren direkte svarede på det spørgsmål, der blev stillet, nemlig hvordan regeringen stiller sig som udgangspunkt i forhold til at lade Danmark blive medlem af bankunionen.

Det er jo ikke uvigtigt, for det handler om union og banktilsyn formentlig for 6.000 banker i hele Europa. Når det er ekstra relevant at spørge til det lige nu, er det jo bl.a., fordi der i sidste uge kom en hel del flere informationer om, hvor langt man er, og hvad der ligger i de sonderinger, der er i gang i øjeblikket. Dagbladet Politiken havde i fredags, den 5. oktober, en historie om, at Danmark og de øvrige lande nu kunne inviteres ind i opgaven her med bankunionen, også selv om vi ikke er en del af eurozonen, og det gør det jo ekstra interessant for Danmark. Skal vi være med, eller skal vi ikke være med? Det er også derfor, jeg synes, det er relevant at bede ministeren uddybe, hvilket spor regeringen arbejder hen imod. Arbejder man hen imod, at vi skal være med, eller arbejder man hen imod, at vi ikke skal være med?

Det, der er karakteristisk, er jo, at regeringerne er sikret stemmeret ifølge det udspil, der ligger fra EU-præsidenten, Van Rompuy, og at bankerne skal have samme konkurrencevilkår. Selv om vi ikke er en del af eurozonen, får de danske banker altså samme konkurrencevilkår. Det kan jo måske lyde meget godt, hvis det endelig er, man skal til at gå ind i det her. Spørgsmålet er så bare, om det er klogt.

Så jeg kunne som sagt godt tænke mig at høre: Hvor konkrete er planerne? Hvor går regeringen hen? Så kan det være, at jeg kan rose svaret her lige om lidt.

Ministeren.

Normalt vil jeg mene, at det er bedre at træffe en beslutning på et oplyst grundlag frem for at træffe en beslutning på grundlag af, hvad man tror resultatet vil blive, og derfor er det alt for tidligt at sige, om det er godt, eller om det er skidt, at Danmark går med. Det afhænger fuldstændig af, hvordan forhandlingerne forløber, og hvad resultatet bliver.

For det helt afgørende er punkt 1: Det er godt, og det er rigtigt og klogt, som jeg startede med at sige, at euroområdet får etableret et system, som gør, at man kan have tillid til den finansielle sektor. Punkt 2: Det er vigtigt at Danmark går aktivt og konstruktivt ind i forhandlingerne, og at der, fordi vi har banker – Danske Bank og Nordea, for bare at nævne et par stykker – som arbejder både inden for og uden for euroområdet, er nogle klare regler. Så på det tidspunkt, hvor vi skal tage stilling, skal vi jo gøre det på et oplyst grundlag, sådan at vi kan se, om det er en fordel for Danmark at være med, eller om det ikke er en fordel. Der er vi slet ikke endnu.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes godt nok, at der er sådan lidt uld i erhvervs- og vækstministerens mund her, for det er svært at finde ud af, i hvilken retning regeringen arbejder, hvis man bare hører på det, ministeren siger her i salen i dag. Grunden til, at det er interessant at fordybe sig lidt mere i det, er jo ikke mindst, at der er et ret stort gab mellem en række partiers, altså mange af de såkaldte gamle partiers, holdning i Folketinget til EU-spørgsmålet og i hvert fald halvdelen af befolkningens holdning til det samme spørgsmål. Derfor er det vigtigt, synes jeg, at ministeren og regeringen giver nogle klare svar.

Jeg kunne måske gå lidt videre og spørge: Hvis nu det bliver en realitet med den her bankunion, vurderer erhvervs- og vækstministeren så, at det ud fra danske vilkår betyder suverænitetsafgivelse på det grundlag, der ligger nu, altså set i forhold til vores grundlovssætninger om samme? Og vil ministeren love, at der bliver en folkeafstemning om et spørgsmål som det her, som jo er meget indgribende, fordi vi ad den her vej kan komme til at betale ret store beløb til de sydeuropæiske lande? Det kan man jo ikke komme uden om også ligger i planen, som det ser ud lige nu.

Ministeren.

Principielt mener jeg, at man skal være meget varsom med at svare på hvad nu hvis-spørgsmål, og det hænger også lidt sammen med det, jeg sagde tidligere, nemlig at det kloge vil være at gå ind i nogle forhandlinger, påvirke forhandlingsforløbet og komme frem til et resultat, og når resultatet så ligger, tager man stilling til, om det er et gode for Danmark, eller om det ikke er et gode for Danmark. Det er den proces, vi er i, og derfor giver det ikke nogen mening at begynde at spørge: Hvad nu hvis resultatet bliver på en bestemt måde? Vil vi så sige ja eller nej til det?

Det, der for mig er afgørende, er de erfaringer, vi har fra den danske banksektor. Vi har jo gennemført en rekonstruktion af den finansielle sektor i Danmark, uden at skatteborgerne har finansieret det, men sådan at det er sektoren selv, der har ryddet op. Det er klart, at nogle af de erfaringer, vi har gjort, bærer vi også med ind i forhandlingerne, sådan at andre lande kan lære, hvordan man kan lave en rekonstruktion på en måde, så skatteborgerne ikke kommer til at betale. Jeg synes også, at hvis man ser lidt på, hvad der foregår rundt om i Europa, skal vi være stolte over, at vi alligevel har gjort det på den rette måde takket være et samarbejde, bl.a. mellem spørgeren og regeringen.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, men man kan så også stille det spørgsmål, om der ikke er mange borgere, f.eks. på Amager, der synes, der var meget langt fra styringen af bankerne til Amagerbanken, som jo lige pludselig som en tyv om natten gik ned. Bliver der ikke, hvis det her forslag bliver gennemført, meget længere nu, nemlig til Frankfurt, hvor man så skulle formodes at sidde og holde styr på de ting, som man har skullet holde styr på herinde i København i forhold til de danske banker? Jeg tror, der er mange, der vil give mig ret i, at det tegner meget, meget svært, hvis man skulle forestille sig, at de nede i Frankfurt skulle kunne sidde og styre de danske banker. Det er også derfor, spørgsmålet er interessant.

Jeg mener ikke, at ministeren, der jo er en velbevandret parlamentariker, der også ved, hvad der rører sig rundtomkring ude på de møder, der nu finder sted, kan være blind for, hvad de andre lande er i gang med i forhold til det her. Altså, af Politiken fremgår det jo, at franskmændene f.eks. mener, at pengene, der kommer ind ad den her vej, skal gå til at løse situationen for de kriseramte økonomier, og Tyskland lægger op til en handel, hvor man vil støtte reformer af stive arbejdsmarkeder, og det koster også penge. Så det her summer jo op til, at det skal være en hjælp til de sydeuropæiske lande med henblik på at klare skavankerne ved euroen.

Ministeren.

Nu har vi jo gennem årene haft mange debatter om EU og i øvrigt også om euroen, men det giver vel god mening, at når man har en fælles valuta, har man også et fælles system til at håndtere det, og det er jo det, man er i gang med i euroområdet. Når det er interessant for Danmark, er det, fordi vi er en del af det indre marked. Vi er ikke en del af euroen, vi er en del af det indre marked, og vi har jo en interesse i at sikre, at det indre marked er intakt for alle 27 medlemslande. Vi har også en interesse i at sige, at hvis det vil være en fordel for Danmark at gå ind i en bankunion, hvordan den end måtte komme til at se ud, så skal det ske på et grundlag, vi har været med til at påvirke. For hvis ikke vi gør det, kan vi jo risikere, at vi bliver tvunget til noget, som vi ikke bryder os om, fordi vi har holdt os på sidelinjen, så derfor skal vi deltage aktivt.

Det spørgsmål, spørgeren stiller om, hvorvidt man i Frankfurt vil have lige så stor viden som et nationalt tilsyn om, hvad der foregår i en enkelt lokal bank i Danmark, er da et relevant spørgsmål. Hvordan det skal håndteres, er jo noget af det, der forhandles, og det er alt for tidligt at tage stilling til et resultat, når vi ikke kender det endnu. Der er langt flere spørgsmål, end der er svar, så skal vi nu ikke lige give tid til, at vi får boret spørgsmålene ud og får fundet de rigtige svar? Så tager vi en debat. Det er klart, at et givet resultat jo skal vedtages her i Folketinget.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til erhvervs- og vækstministeren af hr. Peter Skaarup.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)