Spm. nr. S 1487

3) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

TV 2 Nyhederne bragte søndag den 24. marts et indslag om banderelaterede vagtværn, der bevogter forskellige områder i Storkøbenhavn, f.eks. i Lundtoftegade på Nørrebro og i Værebroparken; hvad vil ministeren på den baggrund gøre for at stoppe de private vagtværns greb om visse dele af København, og hvad vil ministeren gøre, for at almindelige mennesker føler sig trygge på trods af de selvbestaltede vagtværn?

Værsgo til justitsministeren.

Jeg er blevet spurgt om indsatsen over for de såkaldte bandevagtværn, og i spørgsmålet henvises der i den forbindelse til et indslag, som TV 2 Nyhederne bragte for nylig, hvor journalister fra TV 2 opsøgte personer, der tilsyneladende agerede bandevagter.

Jeg har haft lejlighed til at adressere netop den problemstilling flere gange i løbet af de seneste uger, og det har jeg haft lejlighed til også fra samme spørger i forbindelse med et samråd i Retsudvalget her den 14. marts, hvor jo også spørgeren selv deltog. Som jeg var inde på der, har der i forbindelse med den verserende bandekonflikt været rapporteret om tilfælde, hvor typisk unge mænd med et bandeudseende har stoppet eller kontrolleret andre tilsvarende typer. Der er også rapporteret om tilfælde, hvor helt almindelige mennesker har været udsat for det samme. Og som jeg også klart gav udtryk for og har gjort ved flere lejligheder tidligere, når vi har diskuteret det her, så siger det sig selv, at den her form for adfærd er komplet og helt og aldeles uacceptabel. Og det er selvfølgelig også noget, som politiet ser på med meget, meget stor alvor, og de agerer over for det.

Politiet har i det hele taget optrappet det i forvejen massive retshåndhævende pres og yder i øjeblikket en helt ekstraordinær indsats i kampen mod banderne. Det er jo ikke mindst kommet til udtryk i de store og målrettede politiindsatser mod bandemiljøet, som vi har set her de seneste uger, og jeg vil slutte med at understrege, at bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten fra første dag har været en topprioritet både for mig som justitsminister og også for regeringen. Derfor er indsatsen løftet til det højeste niveau nogen sinde, og det er vigtigt, at det pres bliver fastholdt, for vi kan på ingen måde acceptere den adfærd og de ting, som vi ser udspringe af den nuværende bandekonflikt.

Så derfor er alt muligt pres lagt på rocker-bande-medlemmerne lige i øjeblikket, og det fortsætter det med at være.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Den lignede jo meget den besvarelse, der blev givet i Retsudvalget i midten af marts måned, hvor jeg, som ministeren så rigtigt siger, også var til stede som spørger.

Det, vi nok er nogle, der er overraskede over, og som jeg tror at ret mange danskere er dybt bekymrede over, er den udvikling, vores samfund bevæger sig i, særlig i nogle af de her ghettoområder og udsatte boligområder. Vi ser en faretruende kriminalitetstendens, som særlig bliver interessant, fordi kriminaliteten jo samlet set er faldet. Og det kræver nok, at man gentænker både den politimæssige og den lovgivningsmæssige indsats på de her områder. Det er jo et ønske, Venstre har haft, og vi havde sådan set også håbet, at justitsministeren ville have taget den indfaldsvinkel at sige, at der er behov for nye redskaber. Nu siger ministeren sikkert noget med hemmelige ransagninger, og det havde jeg sådan set også forventet, men jeg ved ikke, hvordan hemmelige ransagninger har noget med bandevagter at gøre. Men jeg vil i hvert fald gerne spørge ministeren, om ministeren ikke betragter de her bandevagter og det, vi ser i de her boligområder, som en helt særlig udfordring, som vi også må tage en politisk diskussion om hvordan vi håndterer og ikke blot overlader til politiet.

Bare for at illustrere, hvor stort og alvorligt et problem det er, har ministeren og den nuværende regering jo selv været med til i en nylig undersøgelse at afdække, at i de her udsatte boligområder, hvor bandevagterne bestemmer – ikke politiet, men bandevagterne – er det halvdelen af den kriminalitet, der bliver begået, der ikke bliver anmeldt. Det er halvdelen, vil jeg sige til ministeren, af den kriminalitet, der bliver begået, som ikke bliver anmeldt, fordi man er bange for at tale med politiet; man er bange for konsekvenserne. Det kan ministeren da ikke sidde overhørig; der kan ministeren da ikke bare henvise til, at politiet gør en stor indsats, og at der sidder mange bag tremmer. Det må da kræve en ny indsats, en politisk diskussion om, hvordan vi håndterer det parallelsamfund, der er på vej til at opstå; den parallelle retstilstand, der er på vej til at opstå i nogle udsatte boligområder, som TV 2 på glimragende vis afdækkede, og som i hvert fald skræmmer mig og, tror jeg også, en del ganske almindelige danskere.

Hvad vil ministeren gøre ved det?

Ministeren.

Tak for det, formand. Det er jo derfor, regeringen hele tiden tager nye initiativer. Så sent som i går har jeg med min kollega by-, bolig- og landdistriktsministeren fremsat et forslag om, at det skal være nemmere at smide folk, der begår kriminalitet i boligområder, ud af hele boligområder. Det har været et stort ønske fra boligselskabernes side igennem længere tid, sågar også under den tidligere regering, tror jeg. Nu sker der noget, for det kan ikke være sådan, at de her typer skal skabe og sprede utryghed – det giver sig selv.

Derudover er der nu som led i den højeste indsats nogen sinde mod bandemiljøet også sket en styrket indsats i forhold til de udsatte boligområder, og politiet går målrettet efter det, man kan sige er målpersoner. Og hvorfor det? Jo, det er, fordi vi skal forhindre det her så at sige uvæsen i at sprede sig, også i de udsatte boligområder, med sigte på at de ikke skal kunne rekruttere eksempelvis til de såkaldte bandevagtværn i de her boligområder. Derfor sætter vi ind over for det.

Så er det jo rigtigt nok, at jeg stadig væk har meget svært ved at forstå, hvorfor Venstre her i Folketinget fra talerstolen lige til højre for mig er modstandere af hemmelige ransagninger, når der helt specifikt i regeringens lovforslag henvises til bandekonflikten. Men det må Venstre jo selv på et eller andet tidspunkt redegøre for. Men der tages masser af initiativer. Hvorfor? Fordi regeringen mener, at det her er et alvorligt problem, og derfor er indsatsen løftet til det højeste niveau nogen sinde.

Hr. Karsten Lauritzen.

I Venstre tror vi sådan set, at det, der hjælper over for både bandevagter og rockere, er synlige ransagninger og knap så meget hemmelige, men hvis ministeren under udvalgsbehandlingen af det forslag kan overbevise os om, at det ville være et reelt effektfuldt redskab, så vil vi da slet ikke afvise, at vi kunne finde på at støtte den del. Vi tror bare ikke, at det er det, der skal til; vi tror bare ikke, at det er det, der gør det; og vi tror heller ikke på ministerens i øvrigt udmærkede forslag om udveksling af oplysninger – det har vi også taget positivt imod – som er noget, boligforeningerne i Odense har ønsket. Vi tror bare ikke, at det alene er det, der ændrer den retstilstand, der er i de her boligområder. Altså, det er, som om ministeren slet ikke anerkender, at der sker noget uden for Christiansborgs og Justitsministeriets tykke mure, og at der er noget i gang, som kræver andet end sådan nogle små prikforslag, som ministeren foreslår, med hemmelige ransagninger eller udveksling af nogle oplysninger.

Det handler om, at vi har et boligområde, hvor hver anden kriminelle handling, der bliver begået, aldrig bliver anmeldt, fordi folk er bange for at gå til myndighederne og er bange for bandemedlemmerne, som er dem, der desværre reelt bestemmer i en del af de her boligområder. Skræmmer det ikke ministeren?

Ministeren.

Man må forstå på Venstre, at man stadig væk er imod mulighederne for at styrke politiets værktøjer, når det handler om at gå målrettet efter bandemiljøet, altså når det handler om regeringens forslag om at udvide mulighederne for hemmelige ransagninger. Det er mig stadig en gåde, hvordan man på den ene side kan klandre regeringen for ikke at gøre noget og på den anden side, når den så kommer med et forslag, stemmer imod. Altså, på den ene side vil man gerne have en skærpet indsats, men på den anden side vil man ikke være med til at betale regningen, fordi man i kriminalforsorgen selvfølgelig skal have flere pladser, når man sætter folk ind og de får længere straffe, fordi de er involveret i bandekriminalitet; så vil Venstre ikke være med til at betale regningen.

På den ene side klandrer man regeringen for, at den ikke vil gøre noget; på den anden side er man imod politiets muligheder for eksempelvis via mobiltelefoner at indhente oplysninger, således at vi kan skærpe indsatsen over for den organiserede kriminalitet. Altså, der er et eller andet for mig, der ikke hænger sammen. Det må Venstre jo selv redegøre for. Jeg kan bare sige, at jeg står på mål for ethvert initiativ, der er taget her, og jeg har kun ros til politiet, og den opbakning mener jeg de bør have fra hele Folketingets side. Der er ingen tvivl om, at det her er alvorligt.

Venstre må så selv finde ud af, hvad de mener om tingene. Altså, på den ene side kræver de noget; på den anden side, når regeringen kommer med noget, som bevisligt er efterspurgt og virker, så kritiserer man det eller er imod det. Så fremsætter man så selv forslag, som bliver kritiseret. Af hvem? Af politiet! Jo, held og lykke med det.

Hr. Karsten Lauritzen for sidste omgang.

Hvis man skal tage det sidste først, tror jeg, at den kritik, der blev fremført, var fra Københavns Politiforening, og det var vel nok en kombination af, som jeg har forstået det, at formanden vistnok er kandidat til en større post i Politiforbundet, og vist også, at man har et fagforeningssynspunkt om, at man gerne vil have flere ressourcer. Sidst, jeg tjekkede det – jeg kan tage fejl – ønskede justitsministeren heller ikke at tilføre politiet flere ressourcer.

I Venstre har vi lagt et forslag frem til en optrappet bandeindsats, hvor man omprioriterer politiets ressourcer, hvor man laver længere straffe, hvor man skærper udvisningsreglerne. Det har justitsministeren fejet af bordet, og så henviser justitsministeren – og undskyld, må jeg sige til justitsministeren, jeg synes, det er en smule frækt – til noget omkring logning og noget omkring hemmelige ransagninger og noget omkring udveksling af nogle oplysninger, og at det er det, der løser bandekonflikten.

Altså, der må jeg bare sige: Vi møder gerne op til en diskussion om alle de ting i Justitsministeriet, hvis ministeren vil indkalde til en bred forhandling, så vi kan løse det i fællesskab. Men indtil da tillader vi os bare at påpege, at de forslag, ministeren har fremsat, ikke er noget, der ændrer ved det, der skræmmer folk derude, nemlig at det er bandevagter, der patruljerer. Politiet gør det fantastisk. Politiet er ikke problemet; justitsministeren og regeringens passivitet i den her sag er problemet.

Ja, hr. Karsten Lauritzen kan heller ikke altid holde sig til taletiden. Ministeren.

Igen: Hr. Karsten Lauritzen siger, at Venstre er mere tilhænger af åbne ransagninger. Så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke bruger lidt af tiden på at rose politiet for, at det jo rent faktisk inden for de sidste uger har været i stand til at prioritere op mod 140 målrettede ransagninger i det her miljø. Det synes jeg man godt kunne have sagt og rost politiet for. Der er ingen tvivl om, at politiet bruger enormt mange ressourcer på det her lige i øjeblikket. Det har de fået muligheden for. Af hvem? Af Folketinget.

Politiet har fået klare politiske signaler om, at det er vigtigt, og de politiske signaler er fulgt op med en hel række initiativer: styrket indsats mod de udsatte boligområder; taskforces målrettet mod organiseret kriminalitet; øget tryghed gennem massiv polititilstedeværelse; målrettede politiaktioner; Al Capone-metoder, der presser banderne på pengene; indsats over for bandevagter; visitationszoner, hvor der i parentes bemærket er foretaget mere end 1.400 visitationer siden januar måned; styrkede exitprogrammer til at få dem ud, som er kommet på et galt spor – og jeg kunne blive ved med at nævne andre ting.

Tilbage står bare, at Venstre stadig væk har svært ved at forklare, hvordan det kan være, at man kritiserer regeringen for ikke at gøre noget, og når regeringen så kommer med et forslag, som målrettet vil gå lige nøjagtig efter det, det handler om, altså organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet med udvidet brug af hemmelige ransagninger, så er man imod. Jeg forstår det ikke, Venstre må selv forklare det.

Tak for det.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af Michael Aastrup Jensen.