Spm. nr. S 1407

2) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

Er det efter ministerens opfattelse sikkert, at regeringens ændring af den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år ikke har haft nogen indflydelse på de kriminelle banders rekruttering af nye medlemmer og hjælpere?

Justitsministeren.

Tak for det, formand.

Jeg er blevet spurgt til, om regeringens ændring af den kriminelle lavalder, som jo altså blev ændret fra 14 til 15 år, har haft nogen indflydelse på de kriminelle banders rekruttering af nye medlemmer og hjælpere. Jeg håber ikke, det kan overraske nogen, når jeg siger, at jeg selvfølgelig ikke har noget grundlag for at sige, at der skulle være nogen som helst sammenhæng mellem ændringen af den kriminelle lavalder og bandernes rekruttering.

Men når vi nu er ved spørgsmålet om den kriminelle lavalder, vil jeg da gerne slå fast over for spørgeren, at der ikke er nogen holdepunkter for at antage, at kriminalitet kan forebygges og bekæmpes effektivt ved at behandle børn som kriminelle voksne. Det til trods sænkede den tidligere regering jo alligevel den kriminelle lavalder til 14 år. Den her regerings opfattelse er, at børn skal mødes med en social indsats i stedet for med strafferetlige sanktioner. Det gælder også 14-årige, og det er grunden til, at den kriminelle lavalder nu igen er hævet til 15 år.

Så er jeg desuden enig med spørgeren i, at det selvfølgelig er helt centralt, at vi forsøger at få brudt bandernes fødekæde, og den omfattende indsats, som gøres her, gøres på en helt række fronter. Det gælder en bred vifte af forebyggende og kriminalpræventive tiltag, og den indsats gjorde jeg også rede for under samrådet i Retsudvalget i torsdags, hvor spørgeren jo selv deltog. I den forbindelse kan jeg så fremhæve, at jeg, regeringen og spørgerens parti jo har lavet en ny stor flerårsaftale for politiet, hvor vi går målrettet efter de udsatte boligområder og går målrettet efter det, vi kalder rocker- og bandegrupperingernes rekrutteringsbaser, altså i de her særlige boligområder. Hvorfor? Fordi vi ved, at de bliver brugt til at rekruttere til bandemiljøerne.

Derudover har politikredsene jo som led i udmøntningen af de aftaler, vi har lavet, fået tildelt midler fra Rigspolitiet, der er øremærket særlige initiativer til lige nøjagtig de udsatte boligområder, hvor indsatsen går på både at sætte fokus på og identificere unge, som på den ene eller anden måde kan tiltrækkes af bandemiljøet, og på den måde forhindre, at det sker, og inden det går galt.

Så jeg mener, at vi er på rette vej med den største indsats nogen sinde i forhold til rocker-bande-miljøet og en stærk, forebyggende indsats i de udsatte boligområder.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Det skal man jo sige, selv om man ikke er enig i indholdet. Ministeren siger, at vi er på rette vej. Det er, samtidig med at man, hvis man tager Ekstra Bladet i dag, kan læse – ministeren har sikkert læst det – at der indtil videre i 2013 er affyret 166 skud i Københavnsområdet. Det er sådan cirka et par skud om dagen og langt mere end det, vi så i det selv samme område i 2012. Men man skal forstå på ministeren, at vi er på rette vej. Det er jeg uenig med ministeren i, og det tror jeg også at der er ret mange af de mennesker, som må leve med det her til hverdag, der er. Men tilbage til spørgsmålet.

For spørgsmålet kommer sådan set af, at man – hvis man spørger nogen i miljøet – får det svar, at der er en del unge, der er involveret i de her bandeaktiviteter. Det her er ikke rockerkrig, som man så i 1990'erne, hvor det var velorganiseret, og hvor alderen var noget højere, for der er sådan set ret mange unge involveret, ikke bare som ofre, men også i den her bandekonflikt med de forskellige bandegrupperinger. I øvrigt kan man i Ekstra Bladet i dag også læse, at det er gået ud over en uskyldig 17-årig, der blev forvekslet med et bandemedlem. Og det siger jo noget om, hvad det er for nogle mennesker, der er tale om i de her bandegrupperinger.

I den forbindelse vil jeg godt igen spørge ministeren, om han ikke tror, at der kan være en sammenhæng mellem det uheldige signal, regeringen sendte ved at ændre den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år på et tidspunkt, hvor en række unge, der havde begået ganske alvorlig kriminalitet, og hvis sager stod for at skulle for en domstol, gik fri for straf og blev overladt til kommunen. Tror ministeren ikke, det har sendt et forkert signal til de her unge? Og anerkender ministeren i det hele taget, at der bliver brugt lillebrorkriminelle, altså det faktum, at unge under den kriminelle lavalder aktivt bliver brugt af banderne til at begå kriminelle handlinger? Anerkender ministeren, at det er sådan?

Ministeren.

Måske skulle jeg bare til undgåelse af videre vildfarelse hos spørgeren præcisere, at det, jeg rent faktisk sagde er på rette vej, er den hårde indsats mod kernen. Og det er det forebyggende arbejde, som spørgeren ville kunne se der lægges ufattelig mange ressourcer og kræfter i, hvis han tog ud i mange af de udsatte boligområder. Det mener jeg er den rette vej at gå.

Når det så handler om, at der er et problem med – og selvfølgelig er der problemer, det kan enhver jo se med det blotte øje – at der er mange unge, der deltager i det her, synes jeg ikke, der er nogen grund til at stå her og så at sige nærmest kaste mudder efter hinanden for at finde ud af, hvem der har ansvaret for det. Vi tager fat, og vi har lige lavet en ny, stor aftale, som skærper indsatsen over for den hårde kerne af dem her og i de her grupperinger, samtidig med at vi styrker det forebyggende kriminalpræventive arbejde rundtomkring i de områder, hvor vi ved der traditionelt er problemer med, at der rekrutteres til bl.a. banderne. Det er den rette vej at gå.

Hvem der så har ansvaret for, at vi stadig står med problemerne i dag, synes jeg sådan set ikke at vi skal stå og kaste med mudder efter hinanden over. Det er situationen for alvorlig til. Jeg synes, at der, hvor man skal sætte ind, er at sikre, at de her unge ikke havner i kriminalitet. Og det gode er, at ungdomskriminaliteten – selv om der er store problemer nogle steder – jo generelt styrtdykker, og det synes jeg vi skal glæde os over.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ministeren har jo ret i, at ungdomskriminaliteten generelt er faldet. Der er færre unge, der begår kriminalitet. Men vi ser desværre også en forværring for nogles vedkommende.

Nogle af de unge, som regeringen undlod at bringe i en situation, hvor de fik en straf, eller hvis kriminelle handlinger fik en konsekvens, som følge af at man ændrede den kriminelle lavalder, er unge, som igen er gået ud og har begået kriminalitet. Og hvis man dykker ned i det, tror jeg, at man vil finde ud af, at nogle af dem også har tilknytning til bandemiljøet. De her kriminelle i bandemiljøet, hvor bandegrupperinger i øjeblikket bekriger hinanden, udnytter aktivt, at der er en kriminel lavalder.

Så er det jo rigtigt, at der er lavet en aftale om politiets økonomiske ramme, som Venstre også er en del af. Den indgik vi for 1½ år siden. Vi har så bare den holdning, at vi synes, at man skulle ændre på prioriteringen i den aftale, fordi det, vi ser og har set i de sidste 3 måneder, er helt nyt.

Det virker ikke på mig, som om ministeren er særlig optaget af, at der er sket en ændring i kriminalitetsudviklingen, både når det handler om ungdomskriminalitet, og når det handler om bandekriminalitet. Og det må jeg ærlig talt indrømme at jeg synes er lidt sørgeligt.

Så er det ministeren.

Så må jeg opfordre spørgeren, som selv sad med ved bordet, da vi lavede aftalen, til lige at genlæse den aftale. Der står rocker- og bandekriminaliteten nævnt. Begrundelsen for, at den står nævnt, er de meget stærke prioriteringer, som også står i aftalen. Det er altså en indsats, som bliver løftet til det største og højeste niveau nogen sinde, og hvor man går målrettet efter eksempelvis de boligområder, hvor man ved de er til stede. Hvorfor? Fordi de ikke skal bruge dem som rekrutteringsbaser. Af hvem? Af de her unge, som vi her taler om.

Så det med, at problemet ikke har været inde på radaren, passer simpelt hen ikke. Det står direkte at læse i den aftale, som vi jo selv har siddet og lavet rundt om bordet i Justitsministeriet. Det er en god aftale, fordi den giver politiet rammerne til at lave det, som politiet gør nu, nemlig sætte hårdt ind over for de hårde, samtidig med at man deltager aktivt bl.a. i det forebyggende arbejde rundtomkring i de boligområder, hvor vi ved der er problemer. Altså, det er det, vi har aftalt.

Det er efter regeringens og min opfattelse den rigtige vej at gå, hvis vi både skal fat i de hårde og vi skal stoppe fødekæden og altså sikre, at de får mindre held i fremtiden til at rekruttere usikre og sårbare unge til deres uhyrligheder.

Så er det spørgeren.

Jo, men problemet er jo, at vi har lavet en fælles aftale, og den står Venstre fuldt og helt bag, vil jeg sige til ministeren. Men vi har bare den holdning, at siden – der er gået 1½ år, siden den aftale blev lavet og en masse initiativer blev sat i værk – er udfordringen vokset i omfang på trods af den opprioritering, som vi har foretaget, og den opprioritering, man har foretaget i boligområderne, og som i øvrigt ligger i forlængelse af den tidligere regerings ghettostrategi. Og der er vi da glade for, at den nuværende regering har adopteret den, og at vi kan være fælles om det. Men problemet er, at ministeren ikke ønsker at gøre noget yderligere, på trods af at tingene har udviklet sig det sidste 1½ år.

Så vil jeg godt spørge justitsministeren endnu en gang: Mener ministeren ikke, at der skal ændres noget som helst i den indsats, vi gør i øjeblikket, inden for den økonomiske ramme, der er aftalt, og den prioritering, der er aftalt? Eller anerkender ministeren, at der sket en udvikling, en forværring, af den her bandekonflikt, som måske skulle gøre, at man bredt politisk skulle sætte sig ned i et forhandlingslokale og diskutere, hvordan man kan sikre politiet flere ressourcer og flere redskaber til at bekæmpe den bandekrig, der udspiller sig uden for Christiansborgs tykke mure?

Så er det ministeren.

Jamen jeg vil sige til hr. Karsten Lauritzen: Ingen kan være i tvivl om, at der er et problem. Det er derfor, at der bliver taget hårdt fat på det. I sidste uge havde vi møde i politiforligskredsen, og uden at røbe for meget kan man vel godt sige, at der blev givet en udmærket redegørelse for situationens alvor, og hvordan politiet griber tingene an lige i øjeblikket.

Den aftale, vi har lavet, er en 4-årig aftale, som giver politiet mulighed for at prioritere ressourcerne, alt afhængigt af hvor problemerne er af et omfang, som gør det nødvendigt.

Hvad er det, politiet har gjort? Ja, bare inden for de sidste 14 dage har de jo eksempelvis her i hovedstadsområdet gennemført mere end 80 ransagninger – mere end 80 ransagninger har man gennemført. Og siden januar måned har man gennemført mere end 1.400 visitationer.

Hvad vidner det om? Det vidner om en indsats, som er på det højeste niveau nogen sinde. Hvorfor? Fordi det er alvorligt, og derfor er indsatsen så skærpet, som den er. Men det handler jo også om, at den her type af prioriteringer kræver ressourcer, hvis politiet skal gøre det. Det gør de nu. Og så har de mulighed for at prioritere inden for rammen, den samlede økonomiske ramme. Det er det, jeg mener er det rigtige at gøre.

Vi giver politiet mulighed for at gå hårdt til det her, i øvrigt samtidig med, som spørgsmålet startede med, at der støttes op om det forebyggende arbejde, så banderne ikke får held til at rekruttere flere usikre unge til deres modbydelige netværk. Det er vigtigt.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til transportministeren af hr. Karsten Lauritzen