Spm. nr. S 136

8) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Mette Hjermind Dencker (DF):

Mener ministeren, at det vil skabe mere eller mindre vækst i landets yderområder, at regeringen påtænker at tilbagerulle den udkantsplan, som den forrige regering indførte for 2 år siden, og hvilken indflydelse regner ministeren med, at dette vil få for virksomhedernes mulighed for at skabe beskæftigelse og arbejdspladser i yderområderne?

Fru Mette Hjermind Dencker for oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at det vil skabe mere eller mindre vækst i landets yderområder, at regeringen påtænker at tilbagerulle den udkantsplan, som den forrige regering indførte for 2 år siden, og hvilken indflydelse regner ministeren med, at dette vil få for virksomhedernes mulighed for at skabe beskæftigelse og arbejdspladser i yderområderne?

Ministeren.

Først vil jeg lige sige, at planloven jo hører under Miljøministeriets ressort, men jeg vil gerne redegøre for de positive elementer, der ligger i, at man afskaffer den særregel, som den forrige regering indførte.

Det, der gives mulighed for nu, er, at alle kommuner uden for hovedstadsområdet får bedre mulighed for at tage hånd om de særlige udfordringer, der opleves i yderområderne, herunder også vedrørende beskæftigelsen, hvorimod de særregler, der blev indført under VK-regeringen, kun gav 29 særligt udpegede kommuner nogle muligheder.

Jeg vil give et eksempel: Man skal forestille sig, at en produktionsvirksomhed etablerer sig i nogle etablerede bygninger ved hovedvej 30 uden for Odense. Området har meget dårlige infrastrukturforhold, der er en lav beskæftigelsesgrad, og antallet af husstande har i en årrække været faldende. Selv om området oplever en række udfordringer, klarer produktionsvirksomheden sig måske godt. Virksomheden ønsker at opføre en ny bygning på 200 m² ved siden af den eksisterende bygning. Kommunen kan i en sådan sag meddele tilladelse til en udvidelse af produktionsvirksomheden efter landdistriktsbestemmelsen, såfremt der ikke er hensyn, der taler imod, f.eks. hensyn til værdifuldt landskab.

Den situation ville ikke have været mulig under den tidligere regerings særregler, fordi Odense Kommune ikke var en af de 29 udpegede kommuner. Så man kan sige, at nu får alle kommuner mulighed for også at tage hensyn til beskæftigelsen i yderområderne.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg synes, at vi har hørt forskellige ministre svare rigtig mange gange, at det her er ikke er deres ressortområde. Hvis det var detaljerne i planloven, jeg gerne ville diskutere, havde jeg selvfølgelig henvendt mig til miljøministeren. Det eneste, jeg ønsker at diskutere med ministeren, er virksomheder og arbejdspladser, så ministeren kan være helt rolig.

Jeg har simpelt hen brug for ministerens hjælp, for jeg kan simpelt hen ikke få øje på, at det her vil give én eneste ekstra arbejdsplads til yderområderne. Derimod kan jeg se, hvordan det vil kvæle en potentiel tilflytning af stormagasiner og varehuse, som vil bringe gode skatteborgere med sig. Er det ikke en erhvervsministers job at skabe og sikre arbejdspladser og ikke destruere dem, som vi ser det ske med den her udkantsplan?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke anholdt, at der blev stillet spørgsmål til mig vedrørende beskæftigelsen i yderområderne. Jeg svarede også, jeg gjorde bare opmærksom på, at selve planloven ikke henhører under mit ressort.

Så vil jeg til spørgsmålet om, at vi udvider mulighederne, så alle kommuner, også de kommuner, som er i, nogle kalder det Vandkantsdanmark, andre kalder det yderområderne, får de samme muligheder og det ikke kun er 29 særligt udvalgte kommuner, der får det, sige, at det synes jeg sådan set er en ligestilling.

Jeg gav et eksempel på, hvordan en kommune kunne udvikle beskæftigelse i et udkantsområde efter de nye regler, noget, som ikke var muligt under de regler, den forrige regering etablerede.

Når der alligevel også i de nye regler er nogle beskyttelseselementer, hænger det jo sammen med, at vi også har behov for at beskytte vores kystlinjer af den simple grund, at det er dem, der tiltrækker turisme. Og turister lægger penge i Danmark. Dermed er det en indtægtskilde. Så hvis vi ødelægger grundlaget for turismeindtægter, ja, så falder grundlaget for beskæftigelse i yderområderne også.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Kystsikring kan skam være ganske fornuftigt, hvor det har sin gang på jord, men vi har jo flere eksempler på, hvordan det vil kvæle potentielle stormagasiner og varehuse, som vil etablere sig inden for kystbeskyttelseslinjen, også selv om de ligger i et industriområde og blot vil udvide med nogle få kvadratmeter. Det er faktisk det, regeringen går ind og bremser, og dermed går regeringen også ind og bremser for den turisme, som erhvervsministeren står her og taler så varmt for, for turisterne gider da ikke komme til Danmark, når de ikke har noget sted, de kan købe ind. De kommer da ikke til et område, der ligger øde hen.

Det er derfor, jeg godt vil høre erhvervsministeren komme med sit bud på, hvor mange arbejdspladser erhvervsministeren mener han skaber ved at tilbagerulle den her udkantsplan.

Ministeren.

Hverken den tidligere regering eller den nuværende regering kan lave valide opgørelser over, hvor meget vækst der skabes ved det ene eller det andet tiltag. Det kan man ikke. Men man kan sige, at den her regering med den nye regel indfører lige muligheder for alle kommuner uden for hovedstadsområdet – og ikke kun nogle særregler for 29 særligt udvalgte kommuner. Det er det ene, jeg vil sige.

Det andet er, at man som regering – og ikke mindst som erhvervs- og vækstminister – skal have meget stort blik for, hvordan der skabes arbejde i yderområderne af Danmark. Det en af grundene til, at vi bl.a. har etableret nogle nye finansieringsmuligheder, som gør, at ikke mindst landbrug ovre i den vestlige del af Danmark gør stor brug af de faciliteter, som den her regering har stillet til rådighed, for at man kan investere i udvikling af produktionsapparatet til gavn for eksport, vækst og beskæftigelse i Yderdanmark. Og det er jeg meget stolt over.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Det, som regeringen gør her, er jo netop at gå ind og blande sig i det, som kommunerne sagtens selv kan finde ud af. Det er jo vigtigt, at kommunerne selv kan håndtere, hvor de vil lægge deres varehuse, og i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at vi på Christiansborg skal gå ind og diktere, hvor kommunerne skal placere deres forretninger, for det stoler vi på de ved meget bedre, end vi gør.

Desuden har regeringen også tidligere argumenteret med, at de gerne vil hjælpe de små detailvirksomheder, og det kan vi også godt se det sympatiske i, men det her er at gå ind og blande sig i den frie konkurrence – og det er efter vores opfattelse den rene kommunisme, når politikere begynder at gå ind og blande sig i det. Jeg ved godt, at det ikke er et skældsord for ministeren, men i Dansk Folkeparti mener vi, at konkurrence er sundt, fordi det er med til at sikre forbrugerne en ordentlig kvalitet, det er med til at sikre forbrugerne nogle fair priser.

Er det virkelig ministerens mening, at vi skal forringe vilkårene for virksomhederne og kvæle arbejdspladserne blot for at holde liv i detailvirksomhederne?

Ministeren.

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå spørgerens argumentation. Den tidligere regering lavede nogle særregler omfattende 29 kommuner. Den nuværende regering laver en ligestilling for alle kommuner uden for hovedstadsområdet til gavn for beskæftigelsen og konkurrencen.

Men det er ikke kun målrettet 29 kommuner, det er faktisk målrettet alle kommuner, og man tager også samtidig et behørigt hensyn til den natur, som både vi som borgere og også vores udenlandske gæster, som kommer til Danmark som turister, skal have mulighed for at opleve – til fælles gavn for dem, der kommer og oplever det, og af hensyn til vækst og beskæftigelse, fordi det øger forbruget, når der kommer turister til Danmark. Så jeg forstår simpelt hen ikke helt argumentationen.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til erhvervs- og vækstministeren, denne gang af hr. Peter Skaarup.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)