Spm. nr. S 1316

4) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at en indsat, der er dømt for vold med døden til følge, løslades med en reststraf på mere end 1.000 dage, sådan som det ifølge TV 2 den 22. februar 2013 er sket i forhold til en af de toneangivende medlemmer af den storkøbenhavnske bandesammenslutning, LTF – Loyal to Familia?

Justitsministeren.

Tak for ordet endnu en gang. Jeg er blevet bedt om at tilkendegive min holdning til, at en person, der er dømt for vold med døden til følge, prøveløslades med en reststraf på mere end 1.000 dage. Spørgsmålet udspringer af en konkret sag, som har været fremme i pressen, om prøveløsladelsen af en mand, der ifølge pressedækningen er et toneangivende bandemedlem.

Som det uden tvivl er spørgeren bekendt, kan jeg ikke stå her og udtale mig nærmere om den konkrete sag. Jeg har, ligesom spørgeren selv, ikke noget konkret kendskab til den pågældendes afsoningsforhold og de nærmere omstændigheder, som har gjort, at Kriminalforsorgen ikke har fundet det utilrådeligt at prøveløslade den pågældende.

Men jeg kan generelt oplyse, at der efter afsoning af to tredjedele af en fængselsstraf skal tages stilling til, om den indsatte kan prøveløslades. Hvis Kriminalforsorgen beslutter, at prøveløsladelse kan ske, så vil der i hovedparten af tilfældene blive fastsat vilkår om, at den dømte i en periode skal være undergivet tilsyn, så Kriminalforsorgen har snor i den pågældende, populært sagt, i tiden efter løsladelsen. At man er prøveløsladt, er derfor ikke ensbetydende med, at man har fået sin fulde frihed tilbage. Tværtimod er man ikke sjældent stadig under en form for udslusning.

Når det er sagt, så sker det jo desværre, at tidligere dømte falder i og begår ny kriminalitet efter prøveløsladelsen, og jeg formoder, at det også er det, der vækker spørgerens bekymring i den konkrete sag. Men hvis man begår et nyt strafbart forhold i prøvetiden, risikerer man ikke blot en straf for den nye kriminalitet, man risikerer også at skulle ind og afsone resten af den straf, som henstår fra den tidligere dom. Man kan derfor sige, at reststraffen så at sige hænger over hovedet på den dømte i tiden efter prøveløsladelsen.

Peter Skaarup.

Tak til justitsministeren for svaret på det her spørgsmål. Jeg hørte ikke, at ministeren ville gøre noget ved det, lave nogle ændringer eller foretage sig noget, og det er i virkeligheden lidt betegnende for den regering, vi har nu, når vi taler om bekæmpelse af bander, at der ikke rigtig sker noget, desværre. Det synes jeg er dybt ærgerligt.

De mennesker, det går ud over, føler sig utrygge, når de oplever, der sker narkosalg, skyderier, knivstikkerier og alt, hvad der følger i kølvandet på banderne, og kan jo ikke rigtig bruge til noget, at regeringen ikke handler, at regeringen ikke fornyer lovgivningen, at regeringen ikke tager initiativer til, at der bliver dæmmet op for de skyderier, der i øjeblikket gør vores samfund mere utrygt.

Jeg lagde mærke til, at ministeren, efter at politiet heldigvis havde foretaget en hel del ransagninger og anholdelser i går, sagde, at det var vanvittigt, hvad de her bander foretog sig, ligesom han også gav udtryk for, at der skulle udvises en form for nultolerance over for de pågældende bander.

Jeg mener, at det er vigtigt, at regeringen så følger op på det, altså, at der er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man så gør, men for mig og Dansk Folkeparti at se er der altså ikke overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør. I det konkrete eksempel oplever vi altså en bandeleder, der har begået en grov voldshandling med døden til følge, få 8 års fængsel, afsone de 5 og komme ud med en reststraf på 1.000 dage, altså med en fantastisk stor rabat på den straf, han oprindelig fik, og nu ser vi, at han tilsyneladende har lavet ny kriminalitet og er blevet anholdt af politiet i forbindelse med den aktion, der fandt sted i går.

Kan justitsministeren ikke godt selv se, at der simpelt hen ikke er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør i regeringen?

Så er det ministeren.

Nej, det kan justitsministeren ikke. Jeg er bekendt med, at den person, som spørgsmålet drejer sig om, tilsyneladende er blevet anholdt i forbindelse med gårsdagens politiaktion mod bandekriminaliteten her i hovedstadsområdet, men som hr. Peter Skaarup ganske udmærket ved, kan jeg ikke stå her som justitsminister og udtale mig om den konkrete sag.

Derudover fristes man jo til at stille et modspørgsmål – jeg ved godt, at det ikke er tilladeligt, men alligevel kunne man jo fristes til at spørge, hvor hr. Peter Skaarup har været henne siden regeringsskiftet. For er der noget, den her regering fra dag et til har sat fokus på, er det at sikre og løfte indsatsen mod rocker- og bandemiljøet til et nyt niveau, som langt overstiger det niveau, som der var, da Dansk Folkeparti havde et meget stort medansvar for den tidligere VK-regerings indsats på området.

Det vi så i går, 42 målrettede ransagninger mod miljøet, ligger helt i forlængelse af regeringens mening om, at de her typer er vanvittige mennesker og de skal have én melodi, og det er den, som vi så i går, for de skal ikke tro, at de kan te sig, som de vil, på gaderne, uden at det har nogle konsekvenser. Det, der finder sted, er uacceptabelt, og derfor bliver der sat hårdt ind over for det.

Så er det spørgeren.

Jamen jeg tror ikke, at der er to meninger om, at det er godt, når politiet foretager den her slags aktioner, men det har vi jo så set mange gange, mens den regering, vi har nu, har siddet, uden at det så har haft en langtidseffekt, og det er egentlig derfor, at Dansk Folkeparti efterlyser, når ministeren siger, at vi skal have nultolerance, vi skal tilkendegive alle sammen, at det er vanvittige mennesker – og det er det sikkert – at der så skal være overensstemmelse med, at man også gør noget ved det fra regeringens side. Det var dog oplagt i en sag som den her at pege på, at bandemedlemmer, der sidder fængslet, altså forhærdede kriminelle, selvfølgelig ikke skal have rabat ligesom andre kriminelle – og man kan diskutere ved en anden lejlighed, om de skal have rabat, når de får en fængselsstraf på 8 år og altså kommer ud efter 5 år – fordi der jo er en stor risiko for, at de går lige direkte ud og laver ny kriminalitet, og det kan vi jo se. Det kan der vel ikke være to meninger om, eller hvad?

Så er det ministeren.

Nu skal hr. Peter Skaarup passe på med at kaste med sten, når han selv bor i et glashus, ved at sige, at der ikke er sammenhæng mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør.

Regeringen har løftet indsatsen over for rocker- og bandemiljøet til et nyt niveau som punkt 1. Punkt 2 er, at da regningen så skulle samles op, skulle der være plads til dem i Kriminalforsorgen. For det er klart, at når man laver den her type aktioner, ved man jo af erfaring, at i det her miljø begås der meget kriminalitet, og så skal de også på et eller andet tidspunkt ind og have den rette og forhåbentlig lange fængselsstraf, som nogle af dem vil få.

Men hvor var Dansk Folkeparti henne, dengang regningen skulle betales, da vi skulle have 200 nye pladser i Kriminalforsorgen, således at vi kunne have plads i Kriminalforsorgen? Hvor var Dansk Folkeparti henne, dengang regningen skulle betales for 48 nye pladser til lige nøjagtig de her typer i vores kriminalforsorg? Hvor var Dansk Folkeparti henne, dengang regningen skulle betales for, at vi kunne lave en større opsplitning af de indsatte i Kriminalforsorgen, således at de med den uacceptable adfærd, som nogle af dem har uden for fængselsmurene, ikke kan påvirke de andre indsatte inden for fængselsmurene? Dengang var Dansk Folkeparti væk.

Så det at sige, at man siger et og gør noget andet, synes jeg at man lige skulle prøve at reflektere over en ekstra gang selv, inden man begynder at anklage undertegnede for det.

Så er det spørgeren.

Nu er det ministeren, der stiller spørgsmål. Vi kan da godt prøve at lave Folketingets forretningsorden om, så der også kommer en dag, hvor man kan spørge folketingsmedlemmerne om noget, men det er sådan set os som folketingsmedlemmer, der har det privilegium, at vi kan spørge ministeren om noget. Lige nu har vi en bandekonflikt, der er eskaleret – det kan vi vel ikke være uenige om – og lige nu er vi i en situation, hvor ministeren siger, man har løftet indsatsen til et højere niveau, men uanset det er det højere niveau ikke godt nok.

Ude i Skovlunde bliver der solgt hash i det åbenlyse fra vinduerne i lejlighedskomplekserne, der bliver skudt i gaderne, der bliver skudt ind mod forretningsdrivende. Det er jo ikke godt nok, det kan da ikke være godt nok for ministeren, at sådan nogle ting kan foregå. Jeg synes ikke, jeg hører noget svar på det, men nu er lejligheden der. Hvad gør regeringen ekstra for at løfte det niveau til et niveau, der bare er så højt, at de her bander mærker en chokeffekt?

Ministeren.

Hr. Peter Skaarup spurgte, om jeg mente, der var sammenhæng mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør. Det mener jeg! Indsatsen er løftet til et nyt og historisk niveau, og samtidig ved vi, der er massiv kriminalitet i det her miljø, og ergo skal der være plads til dem i fængslerne. Det var der, jeg savnede Dansk Folkepartis vilje til at betale den regning, men det kan vi så tage en anden gang, men man skal som sagt passe på med at kaste med sten, når man selv bor i glashus.

Hvad gør regeringen så? Vi har lavet en ny stor politiaftale med hr. Peter Skaarup omkring bordet, som går målrettet efter de her miljøer, som sikrer, at politiet har ressourcerne til at lave den type aktioner, som vi så her i går, og som jo ud over at få fat i de her typer, som er vanvittige, og som opfører sig vanvittigt, har det formål at få dem væk, ud af miljøet, således at de ikke kan tro, at de kan te sig, som de vil. Så har det også det formål at sende et kraftigt signal til dem, som måske kunne overveje at være på randen til at trække sig ind i miljøet: Lad være, for det går galt, og I får samme tur som dem, I så i går, hvis I begynder på det, som de også laver.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er til skatteministeren af hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.