Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 17. januar 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2012 og var til 1. behandling den 10. januar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 8. november 2012 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del - bilag 66. Den 12. december 2012 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Miljøministeren og embedsmænd fra Miljøministeriet har den 13. december 2012 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dansk Industri,

DANVA,

Fødevareforbundet NNF og

Landbrug & Fødevarer.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Industri,

DANVA og

Landbrug & Fødevarer.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Lovforslagets sammenhæng med kommuneaftalen for 2013

Regeringen og KL har aftalt et investeringsløft i klimatilpasning af spildevandsområdet på 2,5 mia. kr. i kommuneaftalen for 2013. Kommunerne har således politisk forpligtiget sig hertil. Dette lovforslag skal alene give kommunerne mere effektive og samfundsøkonomisk billigere værktøjer til den allerede aftalte klimatilpasningsindsats.

Præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelsen

Ved ikrafttrædelsen af lovforslaget kan der være projekter, som allerede er besluttet og igangsat - eventuelt afsluttet - som kunne falde ind under de foreslåede regler, såfremt reglerne havde eksisteret tidligere. Jeg vil derfor gerne præcisere, at med lovforslagets § 2 foreslås det, at det udelukkende er omkostninger, som afholdes efter ikrafttrædelsen af lovforslaget, som kan medfinansieres af spildevandsforsyningsselskabet i henhold til de her foreslåede bestemmelser, under forudsætning af, at alle øvrige betingelser er opfyldt.

Med dette menes, at omkostninger skal være afholdt efter ikrafttrædelsen af lovforslaget, hvorimod beslutning kan være taget inden ikrafttrædelsen. Det vil ikke være muligt at medfinansiere allerede igangsatte og afsluttede projekter. Dog kan projekter, hvortil der udelukkende er afholdt omkostninger til for eksempel forprojektering, udbud, beregninger til afgørelse af, om betingelserne for medfinansieringsmodellen er opfyldt, eller lignende udgifter, omfattes af medfinansieringsmodellen, hvis alle betingelser er opfyldt. Men også her er det alene omkostninger, som afholdes efter ikrafttrædelsen, der kan medfinansieres af spildevandsforsyningsselskabet.

Dette betyder, at projekter, som allerede før ikrafttrædelsen er beskrevet i f.eks. en skybrudsplan, klimatilpasningsplan, spildevandsplan eller lignende, ikke er afskåret fra at kunne omfattes af medfinansieringsmodellen.

Præcisering af udgiftsfordeling

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.2.4 samt til § 1 (§ 1, stk. 6) fremgår følgende: »For projekter vedrørende vandløb i byzone samt veje forventes det, at ministeren vil fastlægge en udgiftsfordeling. Udgangspunktet er, at spildevandsforsyningsselskabets andel af investeringsudgifterne fra 1. januar 2015 udgør højst 75 pct. af de samlede investeringsudgifter, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladvand.«

Da dette har givet anledning til usikkerhed vedrørende de private projekter, vil jeg gerne præcisere, at for så vidt angår private projekter er det dog hensigten, at spildevandforsyningsselskabets andel også efter 2015 kan udgøre op til 100 pct. af de samlede udgifter, der er nødvendige for håndteringen af tag- og overfladeevand.«

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkeparties og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at det gamle håndværkerråd »Vis vand vejen - vand volder vanskeligheder« igen er kommet til ære og værdighed.

Denne regering har lige inden jul fremlagt en klimatilpasningsplan eller en plan mod skybrud, som man også kan kalde den, og i løbet af 2013 skal kommunerne også have en klimatilpasningsplan, der kan beskytte borgere, virksomheder, anlæg m.m. mod oversvømmelser.

S, RV, SF og EL ser det som rettidig omhu og udtryk for, at vi lever op til det gamle håndværkerråd. Dette er i skarp kontrast til den tidligere regering, hvor klimaindsatsen bestod af en tilpasningsstrategi, hvor ordene ad hoc indgik 26 gange.

Dette lovforslag er udtryk for en intelligent måde at håndtere oversvømmelser på.

Der kan nu også laves løsninger på overfladen, veje, søer, åer m.m, som kan betales over spildevandstaksten. Det er intelligent klimatilpasning, og det glæder partierne, at det er blevet til i samarbejde med kommunerne i forbindelse med kommuneaftalen for 2013.

Der er også grund til at rose kommunerne for deres indsats både i forbindelse med aftalen og med de mange initiativer, der tages lokalt.

Vi venter ikke, til vandet er i kælderen, men handler nu. Det er med klimatilpasning som med meget andet. Det er billigere at forebygge end at stå med voldsomme oversvømmelser.

Nu er det jo ikke en stor åben port til alle mulige vidtløftige projekter. Det skal sandsynliggøres, at det er den mest omkostningseffektive løsning, og dokumenteres, at alle udgifterne er til håndtering af tag- og overfladevand.

Danmark står jo slet ikke alene med disse udfordringer. Derfor må det også forventes, at det vil give grønne danske arbejdspladser i eksporterhvervene de kommende år.

Der er taget mange initiativer. Dette lovforslag sammen med den nationale klimatilpasningsplan, tidligere lovforslag om oversvømmelseskort, rejsehold, klimalokalplaner m.m. er initiativer, som partierne er meget tilfredse med, og vi støtter varmt dette forslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet mener, at grundtanken i selve lovforslaget er sund fornuft - for kommunerne skal selvfølgelig gennemføre de tiltag, der samlet set er billigst for samfundsøkonomien, borgerne og virksomhederne. Derfor er mindretallet ikke imod tanken om at give forsyningsselskaber og kommuner mulighed for at bruge overjordiske tiltag for at undgå oversvømmelser. Men mindretallet er imod tanken om at gøre det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed. Derfor vil vi ikke støtte op om, at borgere og virksomheders spildevandsregning stiger med 2,5 mia. kr., d.v.s. en stigning på 25 pct.

Mindretallet kan godt støtte op om forslaget, fordi miljøministeren fra Folketingets talerstol lovede, at de 2,5 mia. kr. allerede var besluttet og fastlagt, da man forhandlede kommunernes økonomi for 2013, og derfor intet har at gøre med klimatilpasningerne, som dette lovforslag omhandler. Miljøministeren har endvidere i sin udtalelse til betænkningen fastlagt, at dette lovforslag intet har med de 2,5 mia. kr. at gøre. Mindretallet ville aldrig have accepteret en kommuneaftale, som giver en ekstraregning på 2,5 mia. kr.

Mindretallet gjorde det imidlertid under 1. behandling klart, at vi ikke ville stemme for dette lovforslag, medmindre miljøministeren ændrer de nuværende spildevandstakster til en såkaldt trappemodel, så virksomhederne ikke rammes økonomisk hårdt. Trappemodellen nedsætter prisen for spildevandet gradvis, jo mere vand, der udledes, med den begrundelse, at forbrugere med højt vandforbrug, når der nås en vis vandmængde, allerede har betalt deres bidrag til kloaknettet - og mere til.

Som reglerne er nu, betaler store vandforbrugende virksomheder en væsentlig overpris for håndteringen af deres spildevand. Sammenlagt betaler det danske erhvervsliv en overpris på op til 1,4 mia. kr. for behandling af sit spildevand i forhold til de udgifter, spildevandet reelt giver anledning til. Det skyldes den måde, man har valgt at konstruere betalingsreglerne på, hvor alle udgifter forbundet med spildevandsselskabets aktiviteter opkræves i forhold til forbruget målt i kubikmeter.

Med miljøministerens lovforslag stiger store vandforbrugende virksomheders i forvejen for høje betaling med 25 pct.

Det er konkurrenceforvridende, og det vil koste arbejdspladser bl.a. i slagtesvinsproduktionen, som i forvejen har det rigtig svært i Danmark, med det resultat, at endnu flere smågrise end i dag vil blive eksporteret til Tyskland for at blive slagtet frem for at blive slaget i Danmark.

Mindretallet kan stemme for dette lovforslag, hvis miljøministeren kan sikre, at der indføres en trappemodel. Da vi er enige i hensigten om de samfundsmæssigt billigste løsninger, ønsker vi forslaget tilbage til udvalget mellem 2. og 3. behandling for at give miljøministeren mulighed for at komme med en garanti for, at der snarest fremsættes et forslag til en tilfredsstillende trappemodel, som evt. kan vedtages inden sommerferien 2013. I så fald vil mindretallet kunne stemme for lovforslaget.

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Per Husted (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Andreas Steenberg (RV) Lotte Rod (RV) Sanne Rubinke (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Sara Olsvig (IA) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Birgitte Josefsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Benedikte Kiær (KF)

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.