Fremsat den 29. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret blandt andet ved lov nr. 513 af 4. juni 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen.«

2. I § 22, stk. 5, 2. pkt., udgår »anbragt i anbringelsesstedet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2013.

Stk. 2. Loven finder anvendelse fra skoleåret 2013/14.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren i forhold til at fastsætte en række nærmere krav til intern undervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, dvs. i forhold til de såkaldte interne skoler på institutionerne.

Først og fremmest foreslås det med lovforslaget, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en intern skole skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at skolen kan oprettes i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted. Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), der tager stilling til normeringen af den interne skole ud over de 10 elever, der herefter som minimum skal være.

Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse for interne skoler på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

Det foreslås desuden, at børne- undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet er beliggende (beliggenhedskommunen) får mulighed for at viderehenvise et barn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som det pågældende barn af de sociale myndigheder er blevet henvist til eller anbragt i af sin bopælskommune.

Endvidere foreslås det, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte kvalifikationskrav til lærerpersonalet, der varetager undervisning på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om, at undervisningen i interne skoler skal tilrettelægges af en lærer, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen.

1.2. Lovforslagets baggrund

I foråret 2010 gennemførte den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Resultaterne af analysen fremgår af rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« fra juni 2010.

Det fremgår af rapporten, at kommunerne bør tilstræbe, at børn, som er anbragt uden for hjemmet, i størst muligt omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole. Det anbefales i rapporten, at der i forbindelse med anbringelse af børn i en anden kommune end bopælskommunen bør søges indgået en aftale mellem skolekommunen og den anbringende kommune om at reducere brugen af interne skoler mest muligt, og at der løbende bør følges op herpå.

Det fremgår endvidere af rapporten, at undersøgelser af effekten af specialundervisningen indikerer, at en stor del af de elever, der i dag henvises til specialklasser og specialskoler, herunder til interne skoler, også vil kunne modtage støtte inden for rammerne af den almindelige folkeskole med en mere hensigtsmæssig indretning og udnyttelse af folkeskolen.

Som opfølgning på rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« fremsatte regeringen den 28. marts 2012 lovforslag nr. L 129 om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.) med det formål med at inkludere flere børn i folkeskolen.

I den forbindelse blev børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune, jf. lov nr. 513 af 4. juni 2012 om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.)

Som yderligere opfølgning på rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« blev der i november 2011 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, KL, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Arbejdsgruppen fik blandt andet til opgave at iværksætte en undersøgelse af kvaliteten af undervisningen i de interne skoler på anbringelsessteder.

Arbejdsgruppens analyse af kvaliteten af undervisningen på anbringelsessteder fremgår af rapporten »Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børns og unges undervisning på interne skoler« fra maj 2012. Arbejdsgruppens analyse bygger på en undersøgelse, der er gennemført af Rambøll Management Consulting. Resultaterne af Rambølls undersøgelse fremgår af rapporten »Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud« fra marts 2012.

Arbejdsgruppens analyse viser, at der fortsat er behov for at styrke kvaliteten af undervisningen i de interne skoler og for at understøtte, at en større andel af de anbragte børn og unge får et undervisningstilbud i folkeskolen.

For så vidt angår de interne skoler på anbringelsessteder viser analysen overordnet, at skolerne har svært ved at redegøre præcist for antallet af timer, der undervises i de enkelte fag. Analysen viser endvidere, at undervisningen fokuserer på fag som dansk, matematik og engelsk, ligesom de fleste elever fokuserer på dansk, matematik og engelsk i forbindelse med aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver. En relativ høj andel af eleverne fritages for andre fag i fagrækken, obligatoriske test samt afgangsprøver. Disse resultater skal ses i lyset af, at flertallet af elever ifølge skolernes vurdering ikke er fagligt alderssvarende. Eleverne har også oplevet mange afbrydelser af deres skolegang.

Arbejdsgruppen har desuden henvist til, at tidligere undersøgelser og statistiske analyser af unges gennemførelse af folkeskolen og unges efterfølgende uddannelsesniveau har vist, at langt flere unge, der har været anbragt i anbringelsessteder, ikke har gennemført folkeskolen og heller ikke har fået en videre uddannelse.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der på den baggrund er behov for at styrke tilsynet med de interne skoler for at sikre, at eleverne får tilbudt den fulde fagrække, at minimumstimetallene bliver overholdt, og at der kun gives fritagelser for fag, når betingelserne herfor er opfyldt.

Med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen i de interne skoler anbefaler arbejdsgruppen, at der bør være en normering på mindst 10 elever på en intern skole. Dette forslag skal være med til at understøtte, at flere anbringelsessteder kan samarbejde om at drive en fælles skole. Arbejdsgruppen foreslår desuden, at undervisningen i interne skoler bør tilrettelægges af lærere, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen. Arbejdsgruppen anbefaler også, at samarbejdet med det lokale skolevæsen bør styrkes.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013, at regeringen og KL er enige om, at der er behov for, at de interne skoler anvendes i et mindre omfang, og at eleverne i højere grad inkluderes i folkeskolen. Det fremgår også af aftalen, at der samtidig er behov for at fokusere på beliggenhedskommunens tilsyn med, at undervisningen på de interne skoler lever op til kravet i folkeskoleloven, herunder at eleverne tilbydes den fulde fagrække, deltager i de nationale test og aflægger folkeskolens afgangsprøver.

Regeringen og KL er enige om at fortsætte arbejdet med at sikre, at undervisningen på de interne skoler fører til, at eleverne gennemfører en videre uddannelse, og at kommunerne følger op på resultaterne på den enkelte interne skole.

Det fremgår endvidere af aftalen om kommunernes økonomi for 2013, at de aftalte initiativer skal ses i sammenhæng med et generelt styrket fokus på, at udsatte børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøver.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

De gældende regler om henvisning af børn til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder blev indsat i folkeskolelovens § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, ved lov nr. 412 af 26. juni 1998 om ændring af lov om folkeskolen (Specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder).

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998, jf. lovforslag nr. L 14 af 26. marts 1998, at et overordnet mål med lovforslaget er at sikre, at børn i den undervisningspligtige alder, herunder børn der er anbragt uden for hjemmet, modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om undervisningspligtens opfyldelse.

Når de sociale myndigheder henviser et barn til et dagbehandlingstilbud eller anbringer et barn i et anbringelsessted i eller uden for bopælskommunen, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor institutionen ligger (beliggenhedskommunen), sørge for barnets skolegang, jf. § 40, stk. 1, i folkeskoleloven.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet ikke har behov for specialundervisning, skal barnet indskrives i folkeskolen. Barnet skal også indskrives i folkeskolen, hvis barnet har behov for specialundervisning, der kan opfyldes i forbindelse med undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en kommunal specialklasse eller i en kommunal specialskole.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998, at det kun er børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem på deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet. Det samme gælder for børn, der er henvist til et dagbehandlingstilbud.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998, at henvisning af børn til specialundervisning i private eller selvejende dagbehandlingstilbud forudsætter, at der mellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og dagbehandlingstilbuddet på forhånd er indgået en overenskomst om dagbehandlingstilbuddets generelle egnethed til at varetage specialundervisning af børn. Det samme gælder for henvisning af børn til specialundervisning i private eller selvejende anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service.

De nærmere regler om indgåelsen og indholdet af en sådan overenskomst er fastsat i bekendtgørelse nr. 793 af 12. juli 2012 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal overenskomsten mindst omfatte time- og læseplaner, personalets kvalifikationer, tilsynsfunktionen og dens indhold, den pædagogisk-psykologiske betjening, budgettet for undervisningen, aflæggelse af regnskab samt registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, at time- og læseplanerne skal omfatte folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Timeplanerne skal mindst opfylde minimumstimetallene, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår.

Ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægger elever, der er henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder, folkeskolens afgangsprøver, jf. folkeskolelovens § 14. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. De nærmere regler om fritagelse fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 om folkeskolens afsluttende prøver.

Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10. klasse-prøver eller indstille sig til en eller flere af folkeskolens afgangsprøver.

Det er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der skal sørge for, at elever, der henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, kan aflægge folkeskolens afgangsprøver og 10. klasse-prøver på en folkeskole.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998, at der ikke stilles krav om, at personalet skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen. Loven kræver alene, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder varetages af personale med de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for opgaven.

Følgende anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud kan varetage specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5:

- Socialpædagogiske opholdssteder, der er godkendt i henhold til § 142, stk. 7, i lov om social service.

- Døgninstitutioner, herunder sikrede døgninstitutioner, der er oprettet eller godkendt i henhold til § 67 i lov om social service.

- Dagbehandlingstilbud. Oprettelse og drift af dagbehandlingstilbud er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser. Henvisning af børn til dagbehandlingstilbud kan imidlertid ske efter servicelovens bestemmelser om iværksættelse af foranstaltninger, jf. § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, i lov om social service.

Regionale anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt i henhold til lov om social service, er også omfattet af bestemmelserne i folkeskolelovens § 22, stk. 5. Der skal derfor på samme måde som for de selvejende og private anbringelsessteder indgås overenskomst om anbringelsesstedets generelle egnethed til at varetage specialundervisning af børn, før kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan foretage henvisning af et barn til specialundervisning i det regionale anbringelsessted.

I forbindelse med Rambølls rapport »Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud« fra marts 2012 har Rambøll opgjort, at der er 98 dagbehandlingstilbud og 254 anbringelsessteder med intern skole.

Ved lov nr. 513 af 4. juni 2012 blev børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune. Formålet med loven er at inkludere flere børn i folkeskolen.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal inddrage bopælskommunen i de tilfælde, hvor barnet foreslås henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, jf. §§ 6-10 i bekendtgørelse nr. 793 af 12. juli 2012 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Der er således efter de gældende regler mulighed for, at bopælskommunen ud fra sit kendskab til barnet kan foreslå, at barnet i stedet henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Det kan enten være et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer eller et undervisningstilbud i en kommunal specialklasse eller en kommunal specialskole.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om henvisning af barnet til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, må kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen henvise barnet til et undervisningstilbud i folkeskolen, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 793 af 12. juli 2012 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

I de tilfælde, hvor barnet er anbragt i en anden kommune end bopælskommunen, kan kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kræve refusion i henhold til § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler. Der kan kræves refusion, uanset om barnet undervises i folkeskolen eller modtager specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet.

Kommunalbestyrelsens krav på refusion omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og ophold i en skolefritidsordning. Også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning, talepædagogisk bistand og udgifter i forbindelse med kommunens tilsyn med dagbehandlingstilbuddet og anbringelsesstedet kan indgå i refusionen.

Efter folkeskolelovens § 51, stk. 9, kan forældrene indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder for Klagenævnet for Specialundervisning. Forældrene kan også indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder for klagenævnet.

2.2. Den foreslåede ordning

Det er regeringens målsætning, at interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder skal anvendes i mindre omfang, og at eleverne i højere grad skal inkluderes i folkeskolen. Det er også regeringens målsætning, at undervisningen på interne skoler skal leve op til kravene i folkeskolelovgivningen, herunder at eleverne skal tilbydes den fulde fagrække og aflægge folkeskolens afgangsprøver.

Med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen på de interne skoler foreslås det, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en intern skole skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at den interne skole kan oprettes i det pågældende dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), der tager stilling til normeringen af den interne skole.

I forbindelse med Rambølls rapport »Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud« fra marts 2012 har Rambøll opgjort, at der er 352 dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder med intern skole. Det er vurderingen, at omkring 150 af de interne skoler har færre end 10 elever.

Som en overgangsordning påtænkes det at fastsætte, at interne skoler for skoleåret 2013/14 skal være normeret til mindst 6 elever. Det er vurderingen, at omkring 26 af de interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder har færre end 6 elever.

For at imødekomme hensynet til børn med asperger m.v., der har behov for et lille undervisningsmiljø, påtænkes det som en yderligere overgangsordning for skoleåret 2013/14 at fastsætte regler om, at børn, der før den 1. august 2013 er blevet henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt på et anbringelsessted, og er henvist til specialundervisning på institutionen på grund af barnets helt særlige behov, kan fortsætte skolegangen på institutionen, uanset at den interne skole ikke opfylder kravene om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der konkret tager stilling til, om barnet kan fortsætte skolegangen på institutionen.

Det forudsættes, at de interne skoler efter skoleåret 2013/14 anvender mulighederne for holddannelse og meget små klasser for at tilgodese børn, der har behov for et lille undervisningsmiljø.

Børn, der er anbragt på de sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, i lov om social service, vil normalt ikke have mulighed for at forlade institutionen. Der påtænkes derfor fastsat særlige regler for de sikrede døgninstitutioner, således at interne skoler på disse institutioner ikke behøver at opfylde kravene om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Det foreslås desuden, at børne- undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen for det relevante dagbehandlingstilbud m.v. får mulighed for at henvise et barn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som det pågældende barn af de sociale myndigheder i bopælskommunen er blevet henvist til eller anbragt i.

Det forventes, at de påtænkte regler om henvisning til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted særligt vil blive anvendt i de tilfælde, hvor barnet af de sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted, hvor der ikke har mulighed for at oprette en intern skole på grund af de foreslåede regler om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Det fremgår af Rambølls rapport »Kortlægning af undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud« fra marts 2012, at størstedelen af undervisningen på interne skoler varetages af personale, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen. 35 procent af eleverne har dog haft undervisning, der har været varetaget af en pædagog.

Det foreslås på den baggrund, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte kvalifikationskrav til undervisningspersonalet i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte krav om, at undervisningen i interne skoler skal tilrettelægges af en lærer, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget skønnes samlet set at være udgiftsneutralt. Forslaget om kvalifikationskrav til lærerpersonalet forventes sammenholdt med forslaget om fastsættelse af minimumsstørrelsen for de interne skoler at medføre, at der på alle interne skoler vil være det nødvendige antal læreruddannede til at sikre undervisningens kvalitet. For at undgå at det enkelte barns bopælskommune kan påføres en uforudsigelig merudgift, forudsætter forslaget om, at beliggenhedskommunen kan henvise barnet til undervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det, de sociale myndigheder har henvist barnet til, at bopælskommunens godkender henvisningen.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdomsskoleforeningen.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 20, stk. 8)

Der foreslås indsat en supplerende bemyndigelsesbestemmelse i forhold til børne- og undervisningsministeren i forhold til at fastsætte en række nærmere krav til interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Det foreslås i den forbindelse, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en intern skole skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før at den interne skole kan oprettes i det pågældende dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.

Ved fastsættelse af en minimumsstørrelse for interne skoler på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

Som en overgangsordning påtænkes det dog at fastsætte regler om, at en intern skole i skoleåret 2013/14 skal være normeret til mindst 6 elever ved skoleårets begyndelse. For at imødekomme hensynet til børn med asperger m.v., der har behov for et lille undervisningsmiljø, påtænkes det som en yderligere overgangsordning for skoleåret 2013/14 at fastsætte regler om, at børn, der før den 1. august 2013 er blevet henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt på et anbringelsessted, og er blevet henvist til specialundervisning på institutionen på grund af barnets helt særlige behov, kan fortsætte skolegangen på institutionen, uanset at den interne skole ikke opfylder kravene om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om konsekvenserne m.v. ved fastsættelse af minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.

Børn, der af de sociale myndigheder i barnets bopælskommune henvises til et dagbehandlingstilbud eller anbringes på et anbringelsessted, hvor der efter de foreslåede regler ikke er muligt at oprette en intern skole, skal som udgangspunkt henvises til folkeskolen. Det kan enten være et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer eller et undervisningstilbud i en kommunal specialklasse eller en kommunal specialskole.

Det foreslås dog, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen for det relevante dagbehandlingstilbud m.v. får mulighed for at viderehenvise barnet til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som det pågældende barn af de sociale myndigheder er blevet henvist til eller anbragt i.

I de tilfælde, hvor barnet af de sociale myndigheder henvises til et dagbehandlingstilbud eller anbringes i et anbringelsessted i en anden kommune end bopælskommune, skal bopælskommunen efter de gældende regler godkende, at den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), henviser barnet til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 793 af 12. juli 2012 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at i de tilfælde, hvor beliggenhedskommunen ønsker at anvende de påtænkte regler om muligheden for at viderehenvise et barn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, skal bopælskommunen ligeledes godkende henvisningen, jf. § 20, stk. 7, i folkeskoleloven.

Det forventes, at de påtænkte regler om henvisning til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted særligt vil blive anvendt i de tilfælde, hvor barnet af de sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted, hvor der ikke er mulighed for at oprette en intern skole på grund af de påtænkte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Endvidere foreslås det, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte kvalifikationskrav for undervisningspersonalet i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte krav om, at undervisningen i de interne skoler skal tilrettelægges af en lærer, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen.

De påtænkte regler er ikke til hinder for, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder fortsat kan varetages af personale med de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for opgaven. Det er alene tilrettelæggelsen, der skal varetages af en lærer, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen.

Til nr. 2 (§ 22, stk. 5, 2. pkt.)

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 22, stk. 5, er det kun muligt for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anbringelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), at henvise et barn til specialundervisning på det anbringelsessted, hvor de sociale myndigheder i bopælskommunen har anbragt barnet. Det samme gælder for børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud.

Som følge af forslaget om minimumstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder foreslås det, at børne- og undervisningsministeren samtidig bemyndiges til at fastsætte regler om, at beliggenhedskommunen får mulighed for at viderehenvise et barn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller et andet anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som barnet af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til eller anbragt i.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at ordene »anbragt i anbringelsesstedet« udgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2013 og har virkning fra skoleåret 2013/14 og senere skoleår.

Ved en ikrafttræden af loven den 1. maj 2013 bliver det muligt for de interne skoler, der ikke har ansat personale, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, at ansætte sådant personale til at tilrettelægge undervisningen i den pågældende interne skole fra skoleåret 2013/14.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov