Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 19. februar 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2012 og var til 1. behandling den 13. december 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i børne- og undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 11. oktober 2012 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 14. Den 30. november 2012 sendte børne- og undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til mundtlig besvarelse til børne- og undervisningsministeren. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent samråd med udvalget den 5. februar 2013 og har efterfølgende sendt udvalget en tilkendegivelse, jf. punkt 2.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud og Projektskibsrederiet Vendia.

Børne- og undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud og Projektskibsrederiet Vendia mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Tilkendegivelse fra børne- og undervisningsministeren

1. Børn med behov for et lille undervisningsmiljø

Bemyndigelsen i lovforslaget påtænkes desuden anvendt til en dispensationsordning for børn med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder børn med asperger, i det omfang de har behov for et lille undervisningsmiljø, og børn, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre børn.

Disse børn vil efter dispensationsordningen kunne henvises til et undervisningstilbud i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, uanset at den interne skole ikke opfylder kravet om minimumsstørrelsen for interne skoler.

Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor institutionen ligger, der konkret tager stilling til, om barnet kan henvises til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. Hvis barnet er henvist til dagbehandlingstilbuddet eller anbragt i anbringelsesstedet af en anden kommune, kan henvisningen kun ske med denne kommunes godkendelse.

Børn, der bliver omfattet af dispensationsordningen, skal have et forsvarligt undervisningstilbud. Det vil derfor blive præciseret i de kommende regler, at disse børn skal have folkeskolens fulde fagrække. Minimumstimetallene skal overholdes, og der kan kun gives fritagelse for fag, når betingelserne herfor er opfyldt. Der vil desuden blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen kun kan give dispensationen for et år ad gangen med mulighed for forlængelse.

Dispensationsordningen vil også komme til at omfatte den overgangsordning i skoleåret 2013/14, der efter lovforslaget ville blive fastsat for børn med asperger og lignende, der har behov for et lille undervisningsmiljø.

2. Skibsprojekter

Bemyndigelsen påtænkes endvidere anvendt til, at der gives mulighed for at fravige minimumsstørrelsen for interne skoler på skibe.

Det er en forudsætning, at eleverne får tilbudt den fulde fagrække, at minimumstimetallene bliver overholdt, og at der kun gives fritagelser for fag, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det vil desuden blive fastsat, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skibet er hjemmehørende, der skal tage stilling til, om betingelserne for en dispensation fra minimumsstørrelsen er til stede. Det vil også være den kommunalbestyrelse, der skal føre tilsyn med undervisningen på skibet.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten bemærker, at Enhedslisten kan stemme for lovforslaget i lyset af ministerens tilkendegivelse i betænkningen.

Det Konservative Folkeparti roste lovforslaget under 1. behandling, men udtrykte også betænkeligheder.

Det Konservative Folkeparti roste for det første, at undervisningen nu skal tilrettelægges af en lærer. Det indikerer, at der er tale om et undervisningsforløb. Det betyder ikke, at Det Konservative Folkeparti ikke anerkender andre faggruppers relevans, og det er fint, at de kan bakke op i skoletilbuddet. Men et skoletilbud bør tilrettelægges af den rette faggruppe, og det er lærerne.

For det andet er dette lovforslag en konsekvens af den politik om inklusion, som der er bred opbakning til i Folketinget. Det er en politisk målsætning, at færre børn skal i specialtilbud og flere skal inkluderes i folkeskolen. Dermed ligger dette lovforslag i fin forlængelse af de øvrige inklusionsforslag.

Det Konservative Folkeparti er for det tredje af den overbevisning, at kvaliteten af et skoletilbud rent faktisk vil kunne blive hævet med dette lovforslag. Det skylder vi de elever, som bruger disse skoler. Vi skylder dem et skoletilbud, som tilvejebringer et forstærket undervisnings- og læringsmiljø, der tilgodeser elevernes faglige og sociale kompetencer såvel som de udfordringer, de bringer med sig.

Det Konservative Folkeparti havde imidlertid også under 1. behandling en stor betænkelighed. Det er med hensyn til den gruppe af elever, som ikke passer ind i et større skoletilbud. Det er de elever, som har det bedst med afgrænsede rammer, og som har behov for et lille undervisningsmiljø - såsom børn med asperger.

Det Konservative Folkeparti har under udvalgsbehandlingen spurgt kritisk ind til skoletilbud til børn med asperger. Det er glædeligt, at forslaget nu med ministerens tilkendegivelse i betænkningen er blevet ændret, så kommunerne får en dispensationsmulighed, hvis et lille undervisningstilbud vurderes at være det bedste for barnet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ane Halsboe-Larsen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Julie Skovsby (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Mai Henriksen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.