Fremsat den 28. november 2012 af
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser (Morten Østergaard)
Forslag
til
Lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger
Kapitel 1
Kompetence og organisation
§ 1. Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger er klageinstans for
administrative afgørelser inden for statens
uddannelsesstøtteordninger, i det omfang det er fastsat ved
lov.
Stk. 2. Ankenævnet er
uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
§ 2. Ankenævnet består
af 1 formand og 2 medlemmer.
Stk. 2. Formanden skal være
dommer. Formanden beskikkes af ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser efter udpegning af vedkommende
retspræsident.
Stk. 3. Medlemmerne af ankenævnet
beskikkes af ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser. 1 medlem beskikkes efter
fælles indstilling fra organisationer, der
repræsenterer studerende på de videregående
uddannelser under ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser og kulturministeren, og 1 medlem
beskikkes efter fælles indstilling fra rektorer for
uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser og kulturministeren. Medlemmerne af ankenævnet
beskikkes blandt personer, der har særligt kendskab til
uddannelses- og studiemæssige forhold samt besidder
økonomisk sagkundskab. Herudover skal det ene medlem have
bestået juridisk kandidateksamen og have særligt
kendskab til forvaltningsret.
Stk. 4. For formanden og hvert medlem
beskikkes der en stedfortræder efter reglerne i stk. 2
og 3.
Stk. 5. Formanden, medlemmerne og
stedfortræderne beskikkes for 4 år ad gangen.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6. Udtræder formanden, et
medlem eller en stedfortræder af ankenævnet, beskikkes
en ny formand, et nyt medlem eller en ny stedfortræder efter
reglerne i stk. 2 og 3 for den resterende del af
beskikkelsesperioden.
§ 3. Ved behandling af en klage i
ankenævnet, der omhandler støtte til personer med
fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, tiltrædes
ankenævnet af et sagkyndigt medlem udpeget af Danske
Handicaporganisationer.
§ 4. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser fastsætter en
forretningsorden for ankenævnet, herunder om
sekretariatsbetjening af ankenævnet.
Kapitel 2
Klagebehandling
§ 5. Klagen stiles til
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen,
medmindre andet er fastsat i den øvrige lovgivning. Den
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvist medhold.
Stk. 2. Giver den myndighed, som har
truffet afgørelsen, ikke klageren fuldt ud medhold, sender
myndigheden klagen samt begrundelse for afgørelsen og
genvurderingen til ankenævnet.
Stk. 3. Ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser fastsætter i
ankenævnets forretningsorden, jf. § 4,
nærmere regler om proceduren for indbringelse af klager til
ankenævnet.
§ 6. Ankenævnet er
beslutningsdygtigt, når alle medlemmer eller
stedfortrædere for disse deltager i afgørelsen, jf.
dog stk. 3-5.
Stk. 2. Ankenævnets
afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed,
jf. § 3, er formandens eller dennes stedfortræders
stemme udslagsgivende.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan formanden
eller dennes stedfortræder på ankenævnets vegne
træffe afgørelse om afvisning som følge
af, at klage ikke er indgivet rettidigt.
Stk. 4. Formanden eller dennes
stedfortræder kan på ankenævnets vegne indtil 6
måneder efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, træffe afgørelse om, at der kan ses
bort fra overskridelse af klagefristen fastsat ved lov eller regler
udstedt i medfør af lov, når overskridelsen af
særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 5. Formanden eller dennes
stedfortræder kan på ankenævnets vegne tillige
træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
§ 7. Ankenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 8. Ankenævnet afgiver en
årlig beretning om sin virksomhed til ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser.
Ankenævnet offentliggør på sin hjemmeside
oplysninger om ankenævnets virksomhed, forretningsordenen og
afgørelser af principiel karakter.
Kapitel 3
Ikrafttræden m.v.
§ 9. Loven træder i kraft den
1. april 2013.
Stk. 2. Formanden for og medlemmer af
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der er beskikket
efter de hidtil gældende regler, fortsætter deres
funktion i Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, indtil formanden, nye medlemmer
og stedfortrædere beskikkes til Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger efter § 2.
Stk. 3. § 6, stk. 3-5,
har virkning for klager, der indbringes for ankenævnet efter
lovens ikrafttræden.
§ 10. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Ankenævnets kompetence, opgaver og
sammensætning | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Sagkyndig bistand | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Sekretariatsbetjening af
ankenævnet | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1.
Indledning og baggrund
Det foreslås, at det nuværende
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten omdannes til
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Ankenævnet reguleres fremover i sin egen lov, der indeholder
regler om ankenævnets kompetence, organisation og
klagebehandling.
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten
blev oprettet ved lov nr. 262 af 4. juni 1970. Ankenævnet
består af en dommer og to af den ansvarlige minister
personligt udpegede personer med baggrund i uddannelsessektoren.
Ankenævnet har siden dets oprettelse virket som klageinstans
for de af den daværende Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte trufne afgørelser vedrørende
statens uddannelsesstøtte.
Ankenævnets sagsområde er siden
dets oprettelse løbende blevet udvidet med sager om statens
voksenuddannelsesstøtte, specialpædagogisk
støtte, specialundervisning og handicaptillæg.
Ankenævnet er gennem årene tillagt
opgaver inden for flere nye sagsområder, hvilket har
medført, at de klager, der har været indbragt for
ankenævnet, er blevet mere juridisk komplicerede.
Ankenævnets kompetence og virksomhed ajourføres i
forhold til den udvikling, der er sket i de sagsområder, som
ankenævnet beskæftiger sig med.
Ankenævnets sammensætning og virke
har ikke ændret sig siden dets oprettelse.
Folketingets Ombudsmand iværksatte af
egen drift i marts 2009 en generel undersøgelse af
ankenævnets sagsbehandling. Ombudsmanden offentliggjorde den
19. april 2010 en redegørelse om ankenævnets
sagsbehandling.
Lovforslaget fremsættes bl.a. på
baggrund af ombudsmandens undersøgelse. Der fastlægges
kriterier for udpegning af ankenævnets medlemmer og de
særlige sagkyndige. Der tilvejebringes hjemmel til udpegning
af stedfortrædere for nævnets medlemmer. Der
tilvejebringes endvidere hjemmel til ankenævnets
informationsvirksomhed. Der sker en lovfæstelse af
ankenævnets sekretariatsbetjening.
Herudover foretages enkelte mere tekniske
ændringer.
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Ankenævnets kompetence, opgaver og sammensætning
2.1.1.
Gældende ret
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten
blev oprettet ved lov nr. 262 af 4. juni 1970, jf. lovens
§ 7, hvoraf følgende fremgår af lovens
forarbejder, jf. Folketingstidende 1969-70, tillæg A spalte
2046 og 2047:
»Det foreslåede Ankenævn for
Uddannelsesstøtten svarer til det i betænkning nr. 506
indstillede og er en naturlig følge af den
selvstændige stilling i forhold til Undervisningsministeriet,
der efter forslaget tillægges støtteforvaltningen.
Ankenævnets opgave er at virke som
rekursinstans i forhold til Statens Uddannelsesstøtte.
Afgørelser truffet af
Uddannelsesstøtten kan herefter af den, sagen
vedrører, indbringes for ankenævnet. Ankenævnets
afgørelser er bindende og kan ikke indbringes for
Undervisningsministeriet, men klageren har mulighed for at
indbringe ankenævnets afgørelse for de almindelige
domstole.
For at understrege ankenævnets
uafhængige stilling skal nævnets formand ifølge
forslaget være en dommer. De to andre medlemmer udpeges
blandt sagkyndige i spørgsmål vedrørende
uddannelsesstøtten.«
Det nuværende ankenævn er nedsat
af undervisningsministeren efter SU-lovens § 46,
stk. 1.
Ankenævnets sammensætning og virke
er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1419 af 28. december 2000
om forretningsorden for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten.
Ved ressortændringen den 5. oktober 2011
overgik SU-området, herunder Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten, fra Ministeriet for Børn og
Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser. I Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser er
uddannelsesstøtteområdet organiseret således, at
det er placeret i en ny selvstændig styrelse, Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, mens
ankenævnet sekretariatsbetjenes fra en anden ny
selvstændig styrelse, Styrelsen for Universiteter og
Internationalisering.
Ministeriet for Børn og Undervisning er
ansvarlig for administration af specialpædagogisk
støtte på grund- og kostskoleniveau samt til almene og
erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser (gymnasiale
uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser mv.).
Ansvaret for specialpædagogisk støtte på de
videregående uddannelser er placeret under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, men ved
bekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2012 er administrationen
af specialpædagogisk støtte på
videregående uddannelser efter aftale med Ministeriet for
Børn og Undervisning indtil videre delegeret til Kvalitets-
og Tilsynsstyrelsen.
Ankenævnet er en uafhængig
klageinstans. Der er ikke et almindeligt ulovbestemt
over-/underordnelsesforhold hverken mellem ankenævnet og
Styrelsen for Videregående Uddannelser og
Uddannelsesstøtte eller mellem Styrelsen for Universiteter
og Internationalisering og ankenævnet.
Ankenævnet er øverste
klageinstans i forhold til afgørelser truffet af Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte og i
klager over tilbagebetaling af SU m.v. Ankenævnets
afgørelser kan ikke påklages til eller ændres ex
officio af Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser.
Ankenævnet er af EU-Domstolen anerkendt
som en national ret, der efter artikel 267 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) kan
forelægge præjudicielle spørgsmål, jf. sag
C-46/12, LN.
Ankenævnet behandler seks typer af
klagesager; sager om statens uddannelsesstøtte, sager om
specialpædagogisk støtte, sager om
handicaptillæg, sager om specialundervisning, sager om
elevstøtte og sager om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Ankenævnets arbejdsområde er at
træffe afgørelser i klagesager vedrørende
grundlaget for tildeling og beregning af statens
uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.
Endvidere behandler ankenævnet klager over afgørelser
over en støttemodtagers tilbagebetaling af
uddannelsesstøtte.
Ankenævnets arbejdsområde blev med
virkning fra 1. januar 2001 udvidet med afgørelser i
klagesager vedrørende tildeling m.v. af statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, og afgørelser i klagesager
vedrørende specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser, jf. lov nr. 484 af 31. maj 2000 om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser.
Ankenævnets arbejdsområde blev med
virkning fra 1. maj 2001 udvidet med afgørelser i
følgende typer af klagesager, jf. lov nr. 248 af 6. april
2001:
- beregning,
tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte og fordeling af
tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige
behov og til undervisning m.v. af svært handicappede ved
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
- fordeling af
tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og
kursister ved private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Ankenævnets arbejdsområde blev med
virkning fra 1. august 2003 udvidet med klagesager
vedrørende fordeling af tilskud til specialundervisning,
støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og
ekstraudgifter til svært handicappede ved friskoler og
private grundskoler, jf. lov nr. 248 af 6. april 2001.
Med virkning fra 1. august 2004 blev
ankenævnets arbejdsområde udvidet med afgørelser
i klagesager om stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig
funktionsnedsættelse (handicaptillæg), jf. lov nr. 1225
af 27. december 2003 om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte (Tillæg til uddannelsesstøtte
i videregående uddannelser med varig
funktionsnedsættelse).
Ankenævnets arbejdsområde blev ved
en ændring af lov om statens uddannelsesstøtte i 2006
udvidet med sager om tildeling af uddannelsesstøtte til
udenlandske statsborgere, jf. lov nr. 312 af 19. april 2006.
Ankenævnets arbejdsområde blev
endvidere med virkning fra 1. januar 2007 udvidet med
afgørelser i følgende typer af klagesager:
- særlige
tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser
m.v., jf. lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og
- tildeling af
tilskud til ekstraudgifter til elever, kursister og studerende ved
institutioner for erhvervsrettet uddannelse med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. lov nr. 576 af 9. juni
2009.
Ankenævnets arbejdsområde blev
tillige med virkning fra 1. juli 2008 udvidet med klagesager
vedrørende tildeling af udlandsstipendium efter SU-lovens
§ 46 a, stk. 1, § 46 d, stk. 3, og
§ 46 e, stk. 3 og 4, jf. SU-lovens § 46 h,
2. pkt., jf. lov nr. 565 af 6. juni 2007.
Ankenævnet har hidtil tillige truffet
afgørelse i klager over afgørelser om en
støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte
truffet af Statens Administration. Denne klagemulighed er ikke i
dag hjemlet i SU-loven.
Ankenævnet foretager i forbindelse med
klagesagsbehandlingen en prøvelse af realiteten i de
konkrete sager. Ankenævnet foretager ved f.eks. sager om
tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte en
vurdering af, om støttebetingelserne er opfyldt og
størrelsen af den berettigede støtte.
Ankenævnets sagsbehandling kan munde ud i en afvisning af
klage, ændring eller fastholdelse af styrelsens
afgørelse eller hjemvisning af sagen til styrelsens fornyede
behandling.
Ankenævnet består af en formand,
som er dommer, og to andre medlemmer, jf. SU-lovens § 46,
stk. 4.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr.
262 af 4. juni 1970, at begrundelsen for at udpege en dommer til at
varetage hvervet som ankenævnets formand var en
understregning af ankenævnets uafhængige stilling.
Det fremgår endvidere af forarbejderne,
at ankenævnets to andre medlemmer udpeges blandt sagkyndige i
spørgsmål vedrørende uddannelsesstøtten,
og at medlemmer »skal repræsentere særlig
sagkundskab inden for henholdsvis statens finansvæsen og
undervisnings- og studenterforhold«. Medlemmerne er
personligt udpeget af undervisningsministeren, jf. aktstykke nr.
402 af 27. maj 1974.
Medlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode med mulighed for genbeskikkelse, jf. SU-lovens
§ 46, stk. 4, 3. og 4. pkt.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at ankenævnets navn
ændres til »Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger« for at afspejle
ankenævnets sagsområder.
Der foretages ingen ændringer af
ankenævnets sagsområder. Ankenævnet vil fortsat
skulle realitetsbehandle klagesager vedrørende statens
uddannelsesstøtte, specialpædagogisk støtte,
handicaptillæg, specialundervisning, elevstøtte og
statens voksenuddannelsesstøtte.
Det nye ankenævn vil som hidtil skulle
bestå af 1 formand og 2 medlemmer, og som noget nyt
tilvejebringes hjemmel til stedfortrædere for disse.
I lighed med det nuværende
ankenævn foreslås det, at det nye ankenævn
fortsat skal træffe juridiske afgørelser.
Ankenævnet skal således i sine afgørelser tage
stilling til, om der i underinstansen er foretaget en korrekt
regelanvendelse og truffet en sagligt begrundet
afgørelse.
I forhold til borgeren eller institutionen er
klageinstansen en retssikkerhed, således at borgeren eller
institutionen kan få prøvet den konkrete
afgørelse ved ankenævnet. I forhold til underinstansen
er rekursen et styringsmiddel. Ankenævnets afgørelser
og den praksis, der kan udledes heraf (præcedensvirkning), er
som udgangspunkt bindende for underinstansen. Ankenævnets
afgørelser er praksisdannende for de underordnede
myndigheders administration.
Ankenævnets sammensætning skal
afspejle sagernes karakter og sagsområdernes juridiske
kompleksitet, herunder ikke mindst de sager der involverer
EU-retlige problemstillinger. Det er således en
væsentlig forudsætning for ankenævnets arbejde,
at medlemmerne med deres sagkundskab og erfaring skal bidrage til,
at ankenævnets afgørelser træffes på et
fagligt velfunderet og juridisk holdbart grundlag.
Det foreslås i lyset heraf, at der sker
en styrkelse af ankenævnets juridiske kompetencer.
Det foreslås, at ankenævnets
formand ved den nye organisering fortsat skal være dommer, og
at det ene af ankenævnets medlemmer som noget nyt skal have
bestået juridisk kandidateksamen og have særligt
kendskab til forvaltningsretten.
Udpegning af en dommer som formand er
begrundet i, at ankenævnets afgørelser omfatter
principielle juridiske spørgsmål og antages at have
væsentlig betydning for et stort antal personer.
Udpegning af de to medlemmer og
stedfortrædere for disse medlemmer foreslås at ske ved
fælles indstilling fra organisationer, der
repræsenterer studerende, og fra organisationer, der
repræsenterer uddannelsesinstitutioner.
2.2.
Sagkyndig bistand
2.2.1.
Gældende ret
Ved behandling af sager om
specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og
specialundervisning tiltrædes nævnet af særligt
sagkyndige medlemmer, som udpeges af De Samvirkende
Invalideorganisationer (i dag Danske Handicaporganisationer (DH)),
jf. § 46, stk. 5, i SU-loven, § 17,
stk. 2, 2. pkt., i lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser, § 57,
stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 38 a,
stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
§ 40 a, stk. 2, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., § 30, stk. 2, i lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf), og § 50, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
De særlige sagkyndige medlemmer deltager
i ankenævnets behandling af og voteringen i klagesager
vedrørende specialpædagogisk støtte,
handicaptillæg og specialundervisning.
Der er ikke i den gældende lovgivning
fastlagt nærmere kriterier for, hvorledes de særlige
sagkyndige medlemmer bliver udpeget.
Der er i dag udpeget tre særlige
sagkyndige medlemmer, som deltager på skift i
ankenævnets møder.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Ankenævnet vil i afgørelser om
specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og
specialundervisning som hidtil blive bistået af sagkyndige
med kendskab til området for fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse.
Formålet hermed er at sikre, at
ankenævnet i sine afgørelser fortsat tager
højde for de særegne forhold, der gælder for
personer med funktionsnedsættelse, og at tilføre
ankenævnet den fornødne sagkundskab, som
ankenævnets medlemmer generelt ikke må antages at
besidde.
Det foreslås, at Danske
Handicaporganisationer (DH) efter indstilling fra sine
medlemsorganisationer fortsat udpeger et sagkyndigt medlem til hver
sag i ankenævnet. Denne ordning svarer til, hvad der er
gældende i sager vedrørende f.eks. Ankestyrelsen,
Beskæftigelsesankenævnet og Klagenævnet for
Specialundervisning.
2.3.
Sekretariatsbetjening af ankenævnet
2.3.1.
Gældende ret
Ankenævnet sekretariatsbetjenes af en
eller flere dertil udpegede sekretærer, jf. § 3 i
bekendtgørelse om forretningsordenen for Ankenævnet
for Uddannelsesstøtten. Ankenævnets sekretærer
er ansatte i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,
der er en selvstændig styrelse under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Sekretariatets hovedopgave er at forberede
klagesagerne, inden klagesagerne sendes til ankenævnets
medlemmer. Sekretariatet gennemgår sagerne og indhenter om
nødvendigt supplerende oplysninger hos klageren, Styrelsen
for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
eller andre myndigheder. Sekretariatet forestår endvidere
forefaldende kontoropgaver for ankenævnet.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen
af ankenævnet fortsat varetages af Styrelsen for
Universiteter og Internationalisering.
Ankenævnets afgørelser har
betydning for administrationen af et omfattende retsområde
med stor betydning for den enkelte klager og stor finansiel
betydning for statskassen. Hertil kommer, at retsområdet kan
være ganske juridisk kompliceret, herunder ikke mindst i
sager der involverer EU-retlige problemstillinger.
Det er således af væsentlig
betydning, at ankenævnets sekretariatsbetjening er af
høj juridisk kvalitet. Sekretariatet skal være fuldt
opdateret på ændringer i regelgrundlaget inden for SU,
SVU, specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og
specialundervisning og derudover have indgående kendskab til
forvaltningsretten og de EU-retlige problemstillinger, der er
involveret i sagerne.
Det foreslås, at sekretariatets opgaver
fastsættes i ankenævnets forretningsorden.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner
og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen konsekvenser for
borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8.
Høring
Et udkast til lovforslag har været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Københavns Universitet, Aarhus
Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business
School - Handelshøjskolen, IT-Universitetet i
København, Arkitektskolen Aarhus, Det
Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,
Designskolen Kolding, Professionshøjskolen UCC,
Professionshøjskolen Metropol, University College
Sjælland, University College Lillebælt, University
College Syddanmark, VIA University College, University College
Nordjylland, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding,
Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest,
Erhvervsakademi Syd, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi
Dania, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Copenhagen
Business Academy, Københavns Erhvervsakademi,
Ingeniørhøjskolen i København, Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole, Københavns Maskinmesterskole,
Fredericia Maskinmesterskole, Århus Maskinmesterskole, MARTEC
Frederikshavn, SIMAC Svendborg, Domstolsstyrelsen, Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen, Statens Administration, Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte,
Akademikernes Centralorganisation, Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten, Danmarks Privatskoleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske
Erhvervsskoler - Lederne, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Universiteter, Det
Centrale Handicapråd, Efterskoleforeningen,
Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie
Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers
Lærerforening, FTF, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kulturministeriets
Rektorer (KUR), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederforeningen for VUC, MVU-netværk (samarbejde mellem
studenterorganisationerne for pædagog-, lærer-,
socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende), Private
Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium, Rektorkollegiet for de Kunstneriske
og Kulturelle Uddannelser (RKU), Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Skole og Forældre og
SU-rådet.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at det nye ankenævns
navn er Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger. Ændringen er begrundet i,
at der skal foretages en tidssvarende opdatering af
ankenævnets virke. Eftersom det nuværende
ankenævns sagsområder med årene er udvidet med
specialpædagogisk støtte, specialundervisning og
handicaptillæg, bør ankenævnets navn afspejle
ankenævnets sagsområder.
Ankenævnet har opgaver som klageinstans
for visse afgørelser, som træffes af Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte og
Statens Administration efter lov om statens
uddannelsesstøtte, af Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, samt af Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen efter lov om specialpædagogisk støtte
ved videregående uddannelser, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) og lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler).
Det fremgår af den relevante materielle
lovgivning, hvem der er klageberettiget.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at ankenævnet er
uafhængigt af instrukser om den enkelte sags behandling og
afgørelse. Bestemmelsen sikrer nævnets
uafhængige status med hensyn til behandlingen og
afgørelsen af de indbragte sager. I øvrigt
hører nævnet i administrativ henseende, herunder med
hensyn til bevillingsmæssige spørgsmål, under
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser.
Ankenævnet er en del af den offentlige
forvaltning og dermed omfattet af bl.a. forvaltningsloven, lov om
offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og lov
om behandling af personoplysninger. Desuden gælder
officialprincippet, som indebærer, at ankenævnet har
pligt til at oplyse sagens faktiske og retlige forhold i
fornødent omfang, før det træffer
afgørelse i en sag. Nævnet træffer endelig
administrativ afgørelse i de sager, der rejses for
nævnet, jf. § 7.
Ankenævnets behandling af en klage
indebærer, at ankenævnet efterprøver
afgørelsens retlige spørgsmål,
hensigtsmæssighed (skønsudøvelsen) og faktiske
omstændigheder.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at ankenævnet i lighed med
det nuværende nævn sammensættes af en formand og
to medlemmer. Ved beskikkelse af formand, medlemmer og
stedfortrædere finder lov om ligestilling af kvinder og
mænd anvendelse.
Ankenævnet træffer juridiske
afgørelser, og sammensætningen af ankenævnet
afspejler karakteren af de sager, som ankenævnet behandler,
og sagsområdernes juridiske kompleksitet.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at ankenævnets formand
derfor fortsat skal være dommer.
Udpegningen af formand sker ved, at der skal
rettes henvendelse til Domstolsstyrelsen med anmodning om at
få en dommer udpeget. Domstolsstyrelsen videresender
anmodningen til den pågældende domstolsinstans. Det er
således ikke muligt at rette direkte henvendelse til den
dommer, der ønskes at skulle varetage hvervet som formand i
nævnet.
Der skal indgås en ny dommeraftale
mellem Domstolsstyrelsen og Den Danske Dommerforening om honorar
til formanden og stedfortræderen for formanden, jf.
§ 8 i cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om
særskilt vederlag m.v. Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 3, at ankenævnets to
medlemmer beskikkes efter indstilling, således at ét
medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer,
der repræsenterer studerende, og ét medlem beskikkes
efter fælles indstilling fra organisationer, der
repræsenterer uddannelsesinstitutioner. Det foreslås
endvidere, at det ene af de to medlemmer skal have bestået
juridisk kandidateksamen og have særligt kendskab til
forvaltningsret. Det forudsættes hermed, at dette medlem har
et indgående kendskab til forvaltningsret, herunder til
praktisk forvaltningsret og konkret
afgørelsesvirksomhed.
Hovedparten af de sager, der behandles af
ankenævnet vedrører studerende på de
videregående uddannelser.
De indstillingsberettigede organisationer, der
for tiden repræsenterer de studerende, er Danske Studerendes
Fællesråd, der har 22 medlemsorganisationer fordelt
på hovedparten af de videregående uddannelser
i Danmark, og MVU-netværket, der er et samarbejde mellem
studenterorganisationerne for pædagog-, lærer-,
socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende.
De indstillingsberettigede organisationer, der
repræsenterer uddannelsesinstitutioner, vil derfor være
rektorforeninger på de enkelte videregående
uddannelsesniveauer.
I praksis vil organisationerne indstille et
antal kandidater (f.eks. 3-4), hvoraf den ene skal have
bestået juridisk kandidateksamen og have kendskab til
forvaltningsret. Når ministeren for forskning, innovation go
videregående uddannelser anmoder de indstillingsberettigede
organisationer om indstillinger, vil ministeren anmode
organisationerne om, at de indstillede personer opfylder kravene i
§ 2, stk. 3.
Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser beskikker blandt de indstillede
kandidater to ordinære medlemmer og to stedfortrædere.
Ministeren kan ikke gå uden for denne kreds, men vil i sit
valg ikke være bundet af en eventuel prioritering fra de
indstillende organisationer.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at der for ankenævnets
formand og hvert medlem beskikkes en stedfortræder.
Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler som for
ankenævnets ordinære medlemmer. Det vil i praksis
betyde, at der i forbindelse med henvendelsen til Domstolsstyrelsen
tillige skal anmodes om udpegning af en kandidat til
stedfortræder for formanden. Endvidere skal de indstillende
organisationer i forbindelse med afgivelse af indstillinger
tilkendegive, hvem der indstilles som ordinært medlem, og
hvem der indstilles som stedfortræder.
Det er Styrelsen for Universiteter og
Internationalisering, der vurderer, om de indstillede kandidater
opfylder de opstillede kriterier.
Ankenævnets medlemmer honoreres efter
cirkulære om særskilt vederlag mv.
Bestemmelsen i stk. 5 er en uændret
videreførelse af praksis, hvorefter ankenævnets
formand og medlemmer beskikkes for en 4-års-periode, og at
genbeskikkelse kan finde sted.
Bestemmelsen i stk. 6 er en uændret
videreførelse af praksis, hvorefter det i tilfælde af
formanden, et medlem eller en stedfortræder udtræder
før udløbet af beskikkelsesperioden, bliver der
beskikket en ny formand, et nyt medlem eller en ny
stedfortræder for den resterende del af
beskikkelsesperioden.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen, at
ankenævnet som det hidtidige ankenævn i
afgørelse i sager om støtte til personer med fysiske
eller psykiske funktionsnedsættelser tiltrædes af et
særligt sagkyndigt medlem udpeget af Danske
Handicaporganisationer. Efter den gældende lovgivning drejer
det sig om sager vedrørende handicaptillæg,
specialpædagogisk støtte og specialundervisning.
Danske Handicaporganisationer (DH), som har 32
medlemsorganisationer og dækker alle typer
funktionsnedsættelser, meddeler sekretariatet, hvem der
udpeges til de enkelte sager. DH udpeger efter forslag fra
medlemsorganisationerne normalt 3-4 personer for en 2-årig
periode, der skiftes til at deltage i nævnets behandling af
sager om støtte til personer med fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser. DH's kriterier for udpegningen af
personer er, at de selv har en funktionsnedsættelse og
samtidig er i gang med en uddannelse eller netop har afsluttet
denne, eller at man f.eks. er pårørende til en
sådan person og dermed har et nært kendskab og erfaring
fra arbejde med personer med en funktionsnedsættelse.
Til § 4
Der gives med bestemmelsen ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser
bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for
ankenævnet.
Nærmere regler om ankenævnets
kompetence og virksomhed fastsættes i forretningsordenen.
Endvidere vil sekretariatsbetjeningen af
ankenævnet og sekretariatets opgaver blive fastlagt i
forretningsordenen, herunder at sekretariatet er under
nævnets instruktionsbeføjelse for så vidt
angår sekretariatets opgaver. Styrelsen for Universiteter og
Internationalisering vil fortsat varetage sekretariatsbetjeningen
af ankenævnet.
Sekretariatets opgaver vil bl.a.
være:
- Forberedelse af
klagesager, som er indbragt for ankenævnet (hovedopgave).
- Journalisering af
klagesager.
- Indkaldelse og
forberedelse af nævnsmøder.
- Udarbejdelse af
oplæg til retningslinjer for sekretariatsbetjeningen.
- Udarbejdelse af
udkast til ankenævnets årsberetning.
- Etablering og
drift af hjemmeside.
- Informering af
offentligheden om ankenævnets virksomhed og afgørelser
via ankenævnets hjemmeside og Retsinformation.
Til § 5
Inden ankenævnet kan behandle en klage,
skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, som hidtil
vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist
medhold. Derfor skal en klage til ankenævnet normalt indgives
til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis
myndigheden fastholder afgørelsen, sender myndigheden klagen
til ankenævnet med en udtalelse.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at de nærmere regler om
proceduren for indbringelse af klager til ankenævnet
fastsættes i ankenævnets forretningsorden.
Til § 6
Det foreslås, at ankenævnet kun er
beslutningsdygtigt, når formanden og medlemmerne eller disses
stedfortrædere deltager i afgørelsen, jf.
§ 2, samt det udpegede sagkyndige medlem, jf.
§ 3.
Det foreslås i lighed med det
nuværende ankenævn, at ankenævnets
afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandens
eller dennes stedfortræders stemme er udslagsgivende i
tilfælde af stemmelighed. Stemmelighed vil kun kunne
opstå i sager, hvor nævnet tiltrædes af det
sagkyndige medlem, jf. § 3.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at formanden eller dennes
stedfortræder på ankenævnets vegne kan afvise at
behandle en klage, hvis den ikke er indsendt rettidigt.
Klagefristen for de pågældende sagstyper
fastsættes i den øvrige lovgivning.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at formanden eller dennes
stedfortræder på nævnets vegne indtil 6
måneder efter, at klageren har modtaget meddelelse om
afgørelsen, kan træffe afgørelse om, at der kan
ses bort fra klagefristen, når overskridelsen af
særlige grunde er undskyldelig, f.eks. dokumenteret sygdom og
lign. Hvis formanden eller stedfortræderen for denne
beslutter, at der skal ses bort fra klagefristen, forelægges
klagesagen for nævnet til afgørelse.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at formanden eller dennes
stedfortræder på nævnets vegne tillige
træffer afgørelse i aktindsigtssager, jf.
forvaltningslovens § 16, stk. 4, og lov om
offentlighed i forvaltningen § 15, stk. 3.
Afgørelser efter stk. 3-5 beror alene
på en juridisk vurdering, og de vil derfor kunne
afgøres af formanden eller dennes stedfortræder alene.
Øvrige forvaltningsprocessuelle spørgsmål om
f.eks. begrundelse og partshøring afgøres af
ankenævnet.
Til § 7
Med denne bestemmelse foreslås det, at
der som hidtil ikke er rekursadgang for ankenævnets
afgørelser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 6, stk. 3-5, hvorefter formanden
eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse
om at afvise en klage, som ikke er indgivet rettidigt, at se bort
fra klagefristen, og at afgøre aktindsigtssager. Da
formanden for ankenævnet og dennes stedfortræder skal
være dommer, og da disse træffer afgørelse i
retlige spørgsmål, findes dette at udgøre en
tilstrækkelig garanti for klageren.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen, at
ankenævnet forpligtes til at informere offentligheden om
ankenævnets virksomhed. Information om ankenævnets
virksomhed vil fremadrettet ske via Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside på
internettet.
Ankenævnet skal som led i sin
informationsvirksomhed afgive en årlig beretning til
ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser om ankenævnets virksomhed, som
offentliggøres på internettet. Endvidere
offentliggøres ankenævnets forretningsorden og
afgørelser af principiel karakter i anonymiseret form.
Til § 9
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at loven
træder i kraft den 1. april 2013.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at det
nuværende ankenævn fortsætter sin funktion,
indtil et nyt ankenævn er nedsat efter denne lov.
Med bestemmelsen i stk. 3, foreslås det, at adgangen
for formanden eller dennes stedfortræder til at træffe
afgørelse efter lovforslagets § 6, stk. 3-5,
har virkning for klager, der indbringes for ankenævnet efter
lovens ikrafttræden. En klage vil være omfattet af
bestemmelsen, når den er indbragt i overensstemmelse med
proceduren i lovforslagets § 5, stk. 1.
Til § 10
Det foreslås, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.