Fremsat den 3. oktober 2012 af kulturministeren (Uffe Elbæk)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(Mulighed for digital bekendtgørelse, bemyndigelse til at bygningsarbejder kan ske efter skriftlig underretning m.v.)

§ 1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 9. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«

2. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«

3. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vedligeholdelse«:

», jf. dog stk. 5«

4. I § 10 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1, kan iværksættes på grundlag af skriftlig underretning.«

5. I § 13, stk. 2, indsættes efter »staten,«:

»regioner,«.

6. I § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«

7. I § 18, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt.«

8. I § 24, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kulturministeren«:

», jf. dog § 12, stk. 3«

9. § 26 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at forenkle visse administrative processer vedrørende behandling af frednings- og bygningssager i henhold til bygningsfredningsloven.

Baggrunden er dels regeringsgrundlagets afsnit om Ny styring af den offentlige sektor, navnlig målsætningen om digitalisering af kommunikation mellem borgerne og det offentlige, dels initiativet om effektiv administration i staten.

Forslaget skal ses som et led i den samlede strategi for Kulturministeriets område om effektivisering og prioritering af arbejdsopgaverne.

Der er samtidig tale om en afbureaukratisering og en regelforenkling, der vil medføre en lettelse for ejerne af de fredede bygninger.

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af bygningsarbejder ikke kræver forudgående tilladelse fra kulturministeren, men vil kunne iværksættes på grundlag af skriftlig underretning. Forslaget vil give mulighed for en forenkling i forhold til ejerne af de fredede bygninger for gennemførelse af visse bygningsarbejder m.v. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende fredningsværdier.

Lovforslaget indebærer også, at kulturministeren ikke længere skal modtage indberetning om salg eller nedrivning af offentligt ejede ikke-fredede bygninger. Disse bygninger vil således fremadrettet følge den almindelige fredningsproces.

Endvidere foreslås det, at offentlig bekendtgørelse i sager om fredning og i sager om nedrivning af visse bevaringsværdige bygninger kan ske udelukkende digitalt. Forslaget skal ses som led i en naturlig udvikling mod digitalisering af offentlige myndigheders kommunikation med borgerne og svarer til den ændring, der er gennemført i 2011 på Miljøministeriets område vedrørende offentlig bekendtgørelse af afgørelser efter planloven og miljøbeskyttelsesloven.

Lovforslaget indebærer også en teknisk ændring i reglerne for statslig overtagelse, således at statslig overtagelse ikke kommer på tale i forhold til fredede bygninger, der tilhører regioner, i tilfælde af at der nægtes tilladelse til nedrivning. Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen og præciserer således det, der inden kommunalreformen var tilfældet for fredede bygninger, der tilhørte amtskommunerne.

Endelig foreslås klageadgangen præciseret, således at afgørelser om statslig overtagelsespligt for fredede bygninger, for hvilke der er nægtet tilladelse til nedrivning, kan indbringes for taksationsmyndighederne (taksationskommissionen og overtaksationskommissionen, nedsat i henhold til lov om offentlige veje). Der er alene tale om en teknisk præcisering, og der foretages derfor ikke en realitetsændring af klageadgangen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Digital annoncering

2.1.1. Gældende ret

Bestemmelserne om offentlighedens inddragelse i beslutninger, der træffes om frednings- og bevaringsværdige bygninger, blev indsat i bygningsfredningsloven i 1997. Baggrunden var, at offentlighedens inddragelse blev vurderet »af afgørende betydning for kulturmiljøarbejdet«. Høringsproceduren i forbindelse med bygningsfredningssager kunne samtidig »i videre omfang harmoniseres med de procedurer, der er gældende på naturbeskyttelses- og planlægningsområdet«.

Kommunalbestyrelsen skal således efter bygningsfredningsloven foretage offentlig bekendtgørelse af en anmeldelse af nedrivning af en bygning, som er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fremsættelse af indsigelser. Såfremt kommunalbestyrelsen efter indsigelsesfristens udløb beslutter ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af en sådan bevaringsværdig bygning, foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse af sin beslutning.

Kulturministeren skal efter bygningsfredningsloven foretage offentlig bekendtgørelse, før der træffes endelig beslutning om fredning af en bygning, om ophævelse af en bygningsfredning, om nedrivning af en fredet bygning, samt inden kulturministeren træffer afgørelse om, at en bygning er bevaringsværdig.

Det blev forudsat i lovbemærkningerne, at offentliggørelse »vil ske ved, at sådanne forslag annonceres i den lokale presse med en frist for indsigelse.«

2.1.2. Lovforslaget

Forslaget svarer til det tilsvarende forslag på miljøområdet, som blev gennemført med lov nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love.

Det foreslås således i lighed hermed, at det gældende krav på bygningsfredningsområdet om annoncering i den lokale presse ophæves. Forslaget medfører, at myndighederne - kulturministeren og kommunalbestyrelsen - får større mulighed for selv at bestemme, hvordan den offentlige bekendtgørelse efter loven skal ske. Myndigheden kan f.eks. vælge, at offentliggørelse udelukkende skal ske digitalt ved annoncering på myndighedens hjemmeside, eller at der fortsat skal ske annoncering i den lokale presse - eller begge dele.

Vælges udelukkende digital offentliggørelse er det hensigten, at offentliggørelsen skal fremgå tydeligt på myndighedens hjemmeside, og at borgere m.fl. har let og gratis adgang til det offentliggjorte materiale via hjemmesiden.

Lovforslaget ændrer ikke på kravene til indholdet af offentliggørelsen. Lovforslaget ændrer endvidere ikke på almindelige krav i lovgivningen om direkte underretning af ejer og bruger, kommunalbestyrelse, museumsråd og kulturmiljøråd, relevante foreninger m.v., jf. bygningsfredningslovens § 6, stk. 1.

2.2. Skriftlig underretning om visse bygningsarbejder

2.2.1. Gældende ret

Det følger af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Det fastsættes i loven, at det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner og lignende samt skiltning på facader, herunder tagflader.

Som eksempler på sådanne arbejder kan nævnes egentlige bygningsændringer og bygningsarbejder som nedrivning af skillevægge og ændring af indvendig rumopdeling. Ofte er bygningsarbejder i forbindelse med udførelse af isolering, herunder udskiftning af vinduer med andre vinduestyper, og brandsikring ligeledes arbejder, der skal forelægges kulturministeren til godkendelse.

2.2.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås indsat en hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om, at visse bygningsarbejder ikke kræver tilladelse, men vil kunne iværksættes på grundlag af skriftlig underretning.

Formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for en mere smidig proces end i dag for visse bygningsarbejder m.v. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende fredningsværdier. Samtidig overlades stillingtagen til anvendelse af skilte, bannere m.v. i forbindelse med fredede bygninger til kommunalbestyrelsen, i det omfang der er fastlagt regler for skiltning i en lokalplan, en byplanvedtægt eller i kommunens arkitekturpolitik.

I det omfang det fastsættes, at visse typer af bygningsarbejder på fredede ejendomme kan iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, indebærer det, at ejere af fredede bygninger vil kunne iværksætte de pågældende bygningsarbejder umiddelbart efter, at underretning er foretaget. Ejerne får derved en lettere adgang til at udføre bygningsarbejder på f.eks. køkken og bad, som sker inden for de eksisterende rums afgrænsning, og som ikke berører bygningens bærende fredningsværdier.

Kulturstyrelsen behandler hvert år ca. 1.500 nye sager om tilladelse til bygningsarbejder, som kræver konkret sagsbehandling. Det vurderes, at ca. 200-300 af disse sager ikke berører fredningsværdierne og derfor vil kunne erstattes med skriftlig underretning.

2.3. Præcisering af klageadgang

2.3.1. Gældende ret

Det følger af bygningsfredningslovens § 24, stk. 1, at kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren. Det følger af § 24, stk. 3, at afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren.

Denne adgang til at påklage samtlige afgørelser til kulturministeren blev gennemført ved ændring af bygningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj 2010), idet den hidtidige mulighed for at afskære klageadgangen blev ophævet.

Kulturministerens kompetence til at træffe afgørelser i sager om statslig overtagelse af fredede bygninger er delegeret til Kulturarvsstyrelsen (nu Kulturstyrelsen), og styrelsens afgørelser om statslig overtagelsespligt blev derfor med lovændringen i 2010 omfattet af klageadgangen til ministeren i lovens § 24, stk. 3.

Det følger samtidig af lovens § 12, stk. 3, at taksationsmyndighederne afgør berettigelsen af ejerens krav om statens overtagelse af ejendommen, såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kulturministeren og ejeren.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det præciseres, at klageadgangen efter § 24, stk. 3, ikke omfatter klage over afgørelser om statslig overtagelsespligt efter bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 2, således at disse afgørelser alene kan indbringes for taksationsmyndighederne efter § 12, stk. 3, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig fortolkning heraf.

2.4. Indberetning af nedrivning/afhændelse af offentligt ejede bygninger

2.4.1. Gældende ret

Det følger af bygningsfredningslovens § 26, at kulturministeren efter forhandling med de berørte myndigheder m.v. kan fastsætte regler om, at visse kategorier af bygninger, som tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, ikke må nedrives eller afhændes til andre end de nævnte, uden at kulturministeren har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om bygningens fredning efter bygningsfredningslovens § 3.

Reglerne herom er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke-fredede bygninger m.v. i offentligt eje.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at § 26 ophæves.

Forslaget vil betyde, at kulturministeren ikke længere skal modtage indberetning om salg eller nedrivning af offentligt ejede ikke-fredede bygninger og tage stilling til en fredning i den forbindelse.

Disse bygninger vil således fremadrettet følge den almindelige fredningsproces, og fredningsforslag må forventes at blive rejst på lige fod med bygninger i privat eje. Der sker således også nu løbende fredninger af offentligt ejede bygninger, som vurderes at være fredningsværdige, uden at dette sker i sammenhæng med bygningernes afhændelse til private. Som eksempler kan nævnes Bispebjerg Hospital, Nationalbanken og Rødovre Bibliotek.

Hertil kommer, at der på en række områder er foretaget en temagennemgang, som har dannet grundlag for en vurdering af, hvilke bygninger der burde sikres gennem en fredning. Der er således bl.a. foretaget en temagennemgang af folkeskoler (1850-1900), af vanddrevne elværker, af posthuse (1880-1930) og af fyranlæg, opført før 1950.

Det er Kulturministeriets vurdering, at påtænkt salg eller nedrivning af offentligt ejede bygninger, hvor en fredning kunne blive aktuel, vil komme til Kulturstyrelsens kendskab via offentligheden eller bevaringsforeningerne.

Der vil som følge af lovforslaget fremover også kunne rejses en fredningssag, efter at en offentligt ejet, ikke-fredet bygning er afhændet til private. Efter de gældende regler ville Kulturstyrelsen være afskåret fra at tage spørgsmålet om fredning op efter salg, idet det lægges til grund, at styrelsen på grundlag af indberetningen i forbindelse med salget har vurderet, at bygningen ikke er fredningsværdig.

Der sker ca. 300 indberetninger årligt om nedrivning eller salg af offentligt ejede bygninger. Disse indberetninger resulterer i 1-2 fredninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget vil reducere de administrative omkostninger i Kulturstyrelsen, hos andre offentlige myndigheder samt for ejere af fredede bygninger. Besparelsen er indarbejdet på Kulturstyrelsens FL 2012.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er vurderingen, at forslaget om, at visse bygningsarbejder vil kunne iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, indebærer en økonomisk og administrativ forenkling for virksomheder, der ejer fredede bygninger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det er tilsvarende vurderingen, at forslaget om, at visse bygningsarbejder vil kunne iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, indebærer en forenkling for ejere af fredede bygninger af den administrative proces vedrørende disse bygningsarbejder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Dansk Byggeri, Dansk Industri (DI), Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinusfonden, Grundejernes Investeringsfond, LOA Lokale og Anlægsfonden, Realdania Fonden, Veluxfonden, Advokatrådet, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen i Aarhus, Boligselskabernes Landsforening, BYFO og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Lokalhistorisk Forening, Dansk Skovforening, Danske Arkitekters Landforbund, Dansk Landskabsarkitektforening, Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie, DOCOMOMO Danmark, Europa Nostra Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Godser og Herregårde, Foreningen Danske Slotte og Herregårde v/adv. E. Bækgaard, Foreningen for Specialmuseer i Danmark v/Thomas Bloch Ravn, Foreningen Straatag, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kunstakademiets Arkitektskole, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Nationalmuseet, Natur- og Miljøklagenævnet, ODM - Organisationen Danske Museer, Center for Bygningsbevaring, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer v/Frank Allan Rasmussen, SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver, Visit Denmark, Det Særlige Bygningssyn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 6, stk. 4)

Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 6, stk. 4, at kulturministeren kan vælge, at den offentlige bekendtgørelse, der skal ske af forslag om fredning af en bygning m.v., udelukkende kan ske digitalt, dvs. f.eks. på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Den gældende bestemmelse stiller i dag krav til offentlig bekendtgørelse efter bygningsfredningsloven i de lokale aviser og på styrelsens hjemmeside.

Forslaget er i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt.

Det er Kulturministeriets vurdering, at forslaget på samme tid kan reducere Kulturministeriets omkostninger ved offentliggørelse af forslag til fredninger og samtidig kan øge kvaliteten i informationen til borgerne, idet informationen vil være langt mere fyldestgørende, end det er tilfældet i de annoncer, der i dag bringes i den lokale presse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 7, stk. 2)

Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 7, stk. 2, at kulturministeren kan vælge, at den offentlige bekendtgørelse, der skal ske af afgørelse om fredning af en bygning, udelukkende kan ske digitalt, dvs. f.eks. på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Denne ændring af § 7, stk. 2, betyder samtidig, at offentlig bekendtgørelse af forslag til og beslutning om ændring og ophævelse af en fredning samt kulturministerens forslag til og beslutning om, at en bygning er bevaringsværdig, ligeledes vil kunne ske udelukkende digitalt, idet der i bygningsfredningslovens bestemmelser herom (§ 8, stk. 3, § 11, stk. 4, og § 19, stk. 2) henvises til proceduren om offentlig bekendtgørelse i § 6, stk. 4, og § 7, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, 1. pkt.)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4 (§ 10, stk. 5).

Til nr. 4 (§ 10, stk. 5)

Det foreslås, at der etableres en hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om, at visse typer af bygningsarbejder ikke kræver tilladelse, men vil kunne iværksættes på grundlag af skriftlig underretning.

Formålet med forslaget er at tilvejebringe grundlaget for en mere smidig proces end i dag for visse bygningsarbejder m.v. på fredede bygninger, som ikke påvirker bygningens bærende fredningsværdier. Forslaget vil medføre en administrativ lettelse for ejerne af de fredede bygninger.

Det er hensigten med forslaget i en bekendtgørelse at fastsætte, at visse bygningsarbejder på fredede ejendomme kan iværksættes på grundlag af skriftlig underretning. Forhold, der eksempelvis kan reguleres i en bekendtgørelse, kan være (ikke udtømmende):

• Bygningsarbejder på nyere, ikke-originalt køkken og bad, som sker inden for de eksisterende rums afgrænsning,

• Bygningsarbejder som udføres i overensstemmelse med en manual, godkendt af Kulturstyrelsen, som nøje beskriver, hvorledes ændringer af køkken og bad må udføres. Dette kan f.eks. være tilfældet for større lejlighedskomplekser,

• Indvendig opsætning af greb til gangbesværede,

• Arbejder under jord, f.eks. indlægning af fjernvarme, der kun berører kælderrum og

• Opsætning af skilte, såfremt der foreligger en kommunal skiltepolitik i form af lokalplan eller byplanvedtægt.

Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, herunder bl.a. tegningsmateriale, der skal indgå i en skriftlig underretning, samt om dokumentation for gennemførelse/færdiggørelse af bygningsarbejder.

Det forudsættes endvidere, at det kan fastsættes, at der skal gives ny underretning, såfremt de pågældende bygningsarbejder ikke er iværksat inden for en given periode efter underretningen.

Allerede på grund af karakteren af de bygningsarbejder, som vil kunne iværksættes på grundlag af underretning, vil der ikke kunne ydes tilskud efter bygningsfredningslovens § 16 til bygningsarbejder, der udføres på grundlag af underretning. Tilskud efter loven ydes således som udgangspunkt til udgifter til de istandsættelsesarbejder, der er begrundet i eller nødvendiggjort af de fredningsmæssige hensyn, og der indgår i beregningsgrundlaget sædvanligvis ikke udgifterne til installation af centralvarme, sanitære faciliteter og tilsvarende modernisering.

Der er i bygningsfredningslovens § 34, stk. 3, hjemmel til, at der i regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Der kan således f.eks. fastsættes bødestraf, hvis bygningsarbejder iværksættes uden forudgående underretning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 13, stk. 2)

Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen og betyder alene, at der ikke påhviler staten en overtagelsespligt for fredede bygninger, der tilhører regionerne, og for hvilke der nægtes tilladelse til nedrivning, således som det inden kommunalreformen var tilfældet for fredede bygninger, der tilhørte amtskommunerne.

Der er alene tale om en præcisering af gældende retstilstand.

Til nr. 6 (§ 18, stk. 2)

Det følger af den foreslåede tilføjelse til § 18, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan vælge, at den offentlige bekendtgørelse, der skal ske af en anmeldelse af nedrivning af en bygning, der er optaget som bevaringsværdig i en lokalplan, f.eks. sker digitalt på kommunens hjemmeside.

Ændringen svarer til den tilsvarende ændring, for så vidt angår den offentlige bekendtgørelse af forslag, afgørelser m.v., der påhviler kulturministeren efter loven, jf. ændringen af § 6, stk. 4, og § 7, stk. 2.

Forslaget er i tråd med regeringens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt, og vil give kommunerne et større råderum i tilrettelæggelse af deres individuelle digitale strategi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 18, stk. 4)

Den foreslåede tilføjelse til § 18, stk. 4, svarer til den tilsvarende tilføjelse til § 18, stk. 2, og indebærer, at kommunalbestyrelsen kan vælge, at den offentlige bekendtgørelse, der skal ske af en kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at nedlægge forbud mod nedrivning af en bygning, der er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan, f.eks. sker digitalt på kommunens hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 24, stk. 3, 1. pkt.)

Kulturministerens kompetence til at nægte tilladelse til nedrivning og beslutte eventuel overtagelse af en ejendom mod erstatning er henlagt til Kulturstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen.

Med den foreslåede ændring præciseres, at Kulturstyrelsens afgørelser om statslig overtagelsespligt efter bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 2, alene kan indbringes for taksationsmyndighederne og ikke for kulturministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 26)

Ophævelsen af § 26 indebærer, at kulturministeren ikke vil modtage indberetning om nedrivning eller salg af visse kategorier af (ikke-fredede) bygninger, som tilhører staten, regioner, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser.

Den nuværende bestemmelse indebærer, at kulturministeren i forbindelse med salg eller nedrivning af en af disse bygninger har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om bygningens fredning. Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at såfremt Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) ikke forelægger et fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, kan det lægges til grund, at styrelsen ikke finder bygningen fredningsværdig.

Styrelsen er derfor efter de gældende regler afskåret fra senere at tage spørgsmålet om fredning op. Forslaget vil betyde en større fleksibilitet i Kulturstyrelsens tilrettelæggelse af den administrative sagsbehandling af fredningsforslag.

Ophævelse af § 26 medfører, at bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke-fredede bygninger m.v. i offentligt eje bortfalder. Bekendtgørelsen fastsætter hvilke kategorier af bygninger, der ikke må nedrives eller afhændes til private, uden at Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturstyrelsen) forinden har haft mulighed for at tage stilling til, om de bør fredes efter bygningsfredningsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret