Fremsat den 28. november 2012 af
beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om indretning m.v. af visse produkter1)
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens krav til indretning
m.v. af visse produkter skal medvirke til at
1) beskytte mennesker, husdyr,
formuegoder og miljøet samt
2) sikre produkters frie
bevægelighed i Den Europæiske Union.
Anvendelsesområde
§ 2. Loven finder anvendelse
på de produkter, der er omfattet af følgende
direktiver udstedt efter traktaten om Den Europæiske
Union:
1) Direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006
om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(omarbejdning).
2) Direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære.
3) Direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elevatorer.
4) Direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000
om tovbaneanlæg til personbefordring.
5) Direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
trykbærende udstyr.
6) Direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010
om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af
Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,
84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF.
7) Direktiv 2009/105/EF af 16. september
2009 om simple trykbeholdere.
8) Direktiv 75/324/EØF af 20. maj
1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
aerosoler.
9) Direktiv 89/686/EØF af 21.
december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger om personlige værnemidler.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler, hvis der sker
ændringer af de i stk. 1 nævnte direktiver.
§ 3. I det omfang, der er en
særlig fare eller risiko ved et produkt, som er reguleret i
anden lovgivning, der gennemfører EU-retsakter, finder denne
lov kun anvendelse på de dele af produktet, der ikke er
reguleret i den anden lovgivning.
Kapitel 2
Forpligtelser
§ 4. Et produkt omfattet af
§ 2 må kun bringes i omsætning eller
gøres tilgængeligt på markedet, samt tages i
brug og anvendes, hvis
1) krav, der er fastsat i denne lov og
regler udstedt i medfør af denne lov, er opfyldt, og
2) produktet ikke frembyder fare for
mennesker, husdyr, formuegoder eller miljøet, når
det
- installeres og
vedligeholdes på passende vis, og
- anvendes til den
forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med
rimelighed kan forudses.
Stk. 2. Et produkt, som er fremstillet
til eget brug, må kun ibrugtages, hvis kravene i stk. 1
er opfyldt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1,
og stk. 2 omhandlede forhold.
§ 5. Et produkt formodes at
være sikkert, når det er forsynet med
overensstemmelsesmærkning, og hvor det er
påkrævet, er ledsaget af en
overensstemmelseserklæring.
Stk. 2. Et produkt formodes at
være sikkert, når det er fremstillet i overensstemmelse
med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende.
§ 6. En fabrikant må kun
bringe produkter i omsætning, når betingelserne i
§ 4 er opfyldt.
Stk. 2. Fabrikanten skal konstruere og
fremstille produkter i overensstemmelse med de krav, der er fastsat
i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fabrikantens pligter efter
stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om fabrikantens pligter med hensyn til
dokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v.,
herunder:
1) Krav om udarbejdelse af
overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring
for produktet.
2) Krav om at anbringe
overensstemmelsesmærkning på produktet og forsyne
produktet med anden mærkning, herunder mærkning med
type-, parti- eller serienummer samt fabrikantens navn og
adresse.
3) Krav om at udarbejde teknisk
dokumentation og gennemføre overensstemmelsesvurdering for
produktet.
4) Krav om at udarbejde brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
5) Krav om at opbevare dokumentation
m.v. for produktet.
6) Krav om procedurer til sikring af
produktionsseriers fortsatte overensstemmelse, herunder om
stikprøvekontrol af produkter, og om undersøgelse af
og registrering af klager over produkter, der ikke opfylder
kravene, samt produkttilbagetrækninger og
produkttilbagekaldelser.
7) Krav om, at der træffes de
nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af
denne lov.
8) Krav om at orientere
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 7. Fabrikanten kan udpege en
bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om den bemyndigede
repræsentants pligter, samt om hvordan udpegning af
repræsentanten skal ske.
§ 8. En importør må
kun bringe produkter i omsætning, når betingelserne i
§ 4 er opfyldt.
Stk. 2. Importøren skal,
før vedkommende bringer produkter i omsætning, sikre,
at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser efter reglerne
udstedt i medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om importørens pligter
efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om importørens pligter med
hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og
overvågning m.v., herunder:
1) Krav om dokumentation, brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
2) Krav om at forsyne produktet med
importørens navn og adresse samt om mærkning på
produktet.
3) Krav om at opbevare dokumentation
m.v. for produktet.
4) Krav om opbevarings- og
transportbetingelser for produktet.
5) Krav om stikprøvekontrol af
produkter, undersøgelse af og registrering af klager over
produkter, der ikke opfylder kravene, og procedurer til sikring af
produkttilbagetrækninger og produkttilbagekaldelser samt
orientering af distributørerne herom.
6) Krav om, at der træffes de
nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af
denne lov.
7) Krav om orientering af
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 9. En distributør skal
bidrage til, at produkter, som distributøren gør
tilgængelige på markedet, opfylder betingelserne i
§ 4.
Stk. 2. Distributøren skal,
før vedkommende gør et produkt tilgængeligt
på markedet, kontrollere, at fabrikanten og importøren
har opfyldt deres forpligtelser efter reglerne udstedt i
medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4, og
§ 8, stk. 3, nr. 2.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om distributørens
pligter efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om distributørens pligter
med hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og
overvågning m.v., herunder:
1) Krav om dokumentation, brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
2) Krav om mærkning på
produktet.
3) Krav om opbevarings- og
transportbetingelser for produktet.
4) Krav om at sikre, at der
træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet
ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i
medfør af denne lov.
5) Krav om orientering af
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 10. En importør eller
distributør, der bringer et produkt i omsætning under
sit navn eller varemærke eller ændrer et produkt, der
allerede er bragt i omsætning på en sådan
måde, at det kan påvirke overholdelsen af de krav, der
påhviler fabrikanten efter denne lov, anses for at være
fabrikant og har de samme pligter som fabrikanten, jf.
§ 6.
§ 11.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om øvrige personer, som er forpligtet
efter denne lov.
Kapitel 3
Kontrol
§ 12. Kontrolmyndigheden
fører kontrol med, at produkter er indrettet m.v. i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne lov, i regler
udstedt i medfør af denne lov eller i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter.
Stk. 2. Hvis kontrolmyndigheden
konstaterer, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de krav
og regler, der er nævnt i stk. 1, kan kontrolmyndigheden
iværksætte markedsovervågningsforanstaltninger,
jf. § 17, over for de i §§ 6-11
nævnte personer.
§ 13.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
kontrolmyndigheden skal underrette Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemsstater om resultaterne af kontrollen, jf.
§ 12, og om de foranstaltninger, jf. § 17, som
kontrolmyndigheden har pålagt de i §§ 6-11
nævnte personer at træffe, hvis kontrolmyndigheden
finder, at et produkt ikke er i overensstemmelse med gældende
krav.
§ 14. Enhver, der er pålagt
pligter efter denne lov, efter regler udstedt i medfør af
denne lov eller efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter, samt private ejere og brugere af
produkter, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning give
kontrolmyndigheden alle oplysninger, der er nødvendige for
udøvelsen af kontrollen. De i §§ 6-11
nævnte personer, samt forpligtede efter regler udstedt i
medfør af denne lov, kan ikke undlade at give
kontrolmyndigheden oplysninger under henvisning til, at
oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.
Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke
om, at en juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder
oplysningspligten efter stk. 1 for fysiske personer med
tilknytning til den juridiske person til at meddele oplysninger
efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges
tilvejebragt til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
§ 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Stk. 3. Kontrolmyndighedens
medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til arbejdspladser samt fabrikations-,
salgs-, lager- eller øvrige erhvervsmæssige lokaler og
transportmidler m.v., hvor der kan forefindes produkter, som er
omfattet af denne lov i det omfang, det er påkrævet,
for at de kan varetage deres hverv. Derudover kan
kontrolmyndighedens medarbejdere føre kontrol med elevatorer
og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr på
private lokaliteter uden retskendelse. Politiet yder om
fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden
kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
forhandling med justitsministeren.
Stk. 4. Kontrolmyndighedens
medarbejdere kan som led i kontrollen uden retskendelse kræve
tilgængelig dokumentation udleveret af dem, som er
pålagt pligter efter denne lov og efter regler udstedt i
medfør af denne lov, samt af private ejere og brugere af
produkter omfattet af denne lov, herunder foretage fotografiske
optagelser o.l. , og medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse. Den pågældende
forpligtede skal underrettes herom.
Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan udtage
prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden
betaling. Kontrolmyndigheden kan til brug for vurderingen af, om et
produkt er sikkert, foretage relevante og nødvendige
undersøgelser af produktet.
§ 15. Hvis kontrolmyndigheden
konstaterer, at et produkt udgør en fare, kan
kontrolmyndigheden oplyse offentligheden om faren ved produktet,
herunder om
1) relevante kendetegn til brug for
identifikation af produktet,
2) farens art,
3) hvilke foranstaltninger der er
truffet, og
4) hvordan offentligheden bør
forholde sig.
§ 16. Oplysninger efter
§ 15, der har karakter af forretningshemmeligheder, kan
kun gives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte
menneskers sikkerhed og sundhed.
§ 17. Kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse om forhold, der er i strid med denne
lov, med regler udstedt i medfør af denne lov eller med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter, herunder påbyde, at forholdene bringes i orden
straks eller inden en frist. Kontrolmyndigheden kan
påbyde,
1) at der træffes alle
nødvendige foranstaltninger for at bringe
overtrædelsen til ophør,
2) at der gennemføres
begrænsninger i adgangen til at bringe produktet i
omsætning, gøre det tilgængeligt på
markedet eller ibrugtage et produkt, som er fremstillet til eget
brug,
3) at produktet ikke bringes i
omsætning, gøres tilgængeligt på markedet
eller ibrugtages, samt
4) at produktet kaldes eller
trækkes tilbage fra markedet.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden afholder
udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, som
myndigheden skønner nødvendige til afgørelse
af, om et påbud skal gives. Udgifterne hertil kan myndigheden
kræve refunderet af den, som har fået et
påbud.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan
påbyde den, der har bragt et produkt i omsætning eller
gjort et produkt tilgængeligt på markedet at destruere
dette på en forsvarlig måde, når produktet
udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2,
nævnte forhold.
§ 18. Personer, der udøver
opgaver efter §§ 12-17, samt enhver, der i
øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
reglerne om tavshedspligt efter straffelovens
§§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder
ligeledes anvendelse.
§ 19. Arbejdstilsynet varetager
opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov med mindre andet
følger af stk. 2.
Stk. 2. Hvis der i eller i
medfør af anden lovgivning er fastsat andre regler på
baggrund af produktets anvendelse, funktion eller særlige
placering, er det den relevante kontrolmyndighed, der påser
overholdelsen af denne lovgivning. Den minister, under hvem
reglerne hører, kan fastsætte regler om sagsbehandling
og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i denne lov.
Kapitel 4
Bemyndigede organer m.v.
§ 20.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning udpege
private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til
som bemyndiget organ m.v. at gennemføre godkendelses- og
kontrolopgaver i henhold til direktiverne i § 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om udpegning, herunder akkreditering, om
tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder, samt om
hvilke opgaver den udpegede skal udføre.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyrer herunder om
opkrævning og indbetaling til dækning af
Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af ansøgninger
om bemyndigelse til godkendelses- og kontrolopgaver samt om
ændringer deraf, jf. stk. 1.
Stk. 4. Gebyrer til Arbejdstilsynet
efter regler udstedt i medfør af stk. 3, der ikke
betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdag.
Stk. 5. Gebyrer til Arbejdstilsynet
efter regler udstedt i medfør af stk. 3 reguleres med
det generelle pris- og lønindeks.
Kapitel 5
Gennemførelse af
EU-retsakter
§ 21.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der er
nødvendige for at gennemføre og håndhæve
retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner
vedrørende produkter omfattet af denne lov.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet
udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler på områder efter denne lov, der henhører
under beskæftigelsesministeren. Ved udarbejdelse af regler i
henhold til bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i denne
lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden
for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse
indhentes, forinden reglerne fastsættes.
Stk. 3. Hvis et produkt på grund
af produktets anvendelse, funktion eller særlige placering
henhører under en anden minister, fastsættes reglerne
af den pågældende minister, eller af den som den
pågældende minister bemyndiger hertil.
Kapitel 6
Administrative bestemmelser m.v.
§ 22.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdstilsynet til at udøve de beføjelser, der ved
denne lov er tillagt beskæftigelsesministeren.
§ 23.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de opgaver, som
Arbejdstilsynet har efter denne lov, i nærmere angivet omfang
delegeres til anden offentlig myndighed eller privat
institution.
§ 24.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med en anden
minister henlægge beføjelser, der i denne lov er
tillagt beskæftigelsesministeren, til den
pågældende minister.
Kapitel 7
Klage
§ 25. En kontrolmyndigheds
afgørelse efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog § 19, stk. 2, og
§ 26.
§ 26. Klage over afgørelser
truffet af bemyndigede organer m.v. udpeget af
beskæftigelsesministeren, jf. § 20, kan indbringes
for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Kapitel 8
Straf
§ 27. Medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, som
1) overtræder § 4,
stk. 1-2, § 6, stk. 1-2, § 8,
stk. 1-2, § 9, stk. 1-2, § 14,
stk. 1, eller overtræder Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter, eller
2) ikke efterkommer påbud eller
forbud, efter denne lov eller ikke efterkommer afgørelser,
herunder påbud eller forbud efter Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter.
Stk. 2. Ved straffens udmåling
efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er
sket personskade eller fremkaldt fare herfor, jf. dog
stk. 3,
2) at der tidligere er afgivet
påbud eller forbud, efter denne lov eller efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter om overtrædelse af denne lov eller forordningen om
samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3. Ved straffens udmåling
efter stk. 1 skal det betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller
døden til følge.
Stk. 4. I regler, der udstedes i
henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af reglerne udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 5. Er der ved én eller
flere handlinger begået flere overtrædelser af denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse.
Stk. 6. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Forældelsesfristen for
strafansvaret er 5 år for overtrædelse af regler
omfattet af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter.
Kapitel 9
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 28. Loven træder i kraft
den 1. juli 2013.
§ 29. De udpegninger af private
virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre
godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske
Unions retsakter, der er foretaget efter § 74,
stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat
gældende efter ikrafttræden af denne lov.
Stk. 2. Klage over en afgørelse
truffet før den 1. juli 2013 af en privat virksomhed eller
en offentlig myndighed udpeget i medfør af lov om
arbejdsmiljø § 74, stk. 6, kan indbringes for
Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 81 b,
stk. 2. Klager over afgørelser truffet efter den 1.
juli 2013 behandles efter § 26 i denne lov.
§ 30. I lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret ved lov nr. 1538 af 21. december
2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten ændres »EF-Tidende
2003, L 299, s. 9,« til: »EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,
samt«.
2. I
fodnoten udgår », samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF
(omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s. 24«.
3. I
§ 30, stk. 1,
ændres: »eller andre tekniske hjælpemidler«
til », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller
personlige værnemidler«.
4. I
§ 45, stk. 1,
ændres: »og andre tekniske hjælpemidler«
til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og
personlige værnemidler«.
5. § 74, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-10 bliver herefter til
stk. 6-9.
6. I
§ 74, stk. 7, nr. 3 som
bliver stk. 6, nr. 3 udgår
»og 6«.
7. I
§ 74, stk. 10, som
bliver stk. 9, udgår
»og 6«.
8. § 77, stk. 4-5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til
stk. 4.
9. § 81 b, stk. 2,
ophæves.
§ 31. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | 2. | Gældende ret | 3. | Lovforslagets indhold | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget har til formål at skabe et
klart grundlag for den danske gennemførelse af en
række EU-regler med krav til produktsikkerhed, hvor
Arbejdstilsynet er anmeldt til Europa-Kommissionen som kompetent
myndighed. Lovforslaget skal sikre en mere tydelig,
fyldestgørende og korrekt implementering i Danmark af disse
EU-regler, end hvad der følger af den eksisterende
regulering under arbejdsmiljølovgivningen.
EU-reglerne for produktsikkerhed har to
formål. For det første at sikre, at produkterne
opfylder en række indretningskrav m.v., så de kan
anvendes uden risiko for mennesker, husdyr, formuegoder og
miljøet. For det andet at sikre, at der i hele EU stilles
ensartede krav til produkternes sikkerhedsmæssige indretning
m.v. med henblik på at sikre gennemførelsen af det
indre marked og varernes frie bevægelighed.
EU-reglerne for produktsikkerhed indeholder
krav til fabrikanter, importører og distributører
m.fl. om indretning m.v. af bl.a. maskiner, elevatorer og
personlige værnemidler m.v.
Disse EU-regler har i Danmark hidtil
været implementeret i arbejdsmiljølovgivningen. Det
vurderes imidlertid, at arbejdsmiljølovgivningen, som tager
udgangspunkt i hensynet til et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, ikke længere kan rumme alle de krav, der
følger af EU-regler, som bl.a. er begrundet i hensynet til
varernes frie bevægelighed på det indre marked.
Derfor foreslås det, at reglerne om
indretning og markedsovervågning af maskiner, elevatorer,
personlige værnemidler m.v. flyttes ud af
arbejdsmiljøloven og over i en separat ny lov.
Bestemmelserne i lovforslaget vil fortsat helt overordnet
følge de gældende bestemmelser i
arbejdsmiljøloven og den gældende administrative
praksis på arbejdsmiljøområdet, men med den nye
lov tydeliggøres reglernes indhold, og hvem reglerne retter
sig imod.
Arbejdsmiljøloven vil fortsat regulere
arbejdsgiverens forpligtelser til at sikre, at maskiner, elevatorer
og personlige værnemidler m.v. anvendes forsvarligt på
arbejdspladsen. Arbejdsmiljøloven vil desuden fortsat
regulere indretningen m.v. af de maskiner og andre tekniske
hjælpemidler, der ikke er omfattet af EU's
harmoniseringslovgivning for produktsikkerhed.
2.
Gældende ret
2.1.
Forholdet til arbejdsmiljølovgivningen
Arbejdsmiljøloven indeholder i dag krav
til indretningen m.v. af tekniske hjælpemidler og personlige
værnemidler. Beskæftigelsesministeren har efter
bemyndigelse i arbejdsmiljøloven fastsat særlige
regler i bekendtgørelser om indretningen af tekniske
hjælpemidler, herunder regler for indretningen af maskiner og
elevatorer m.v. og om sikkerhedskrav m.v. til personlige
værnemidler.
Arbejdsmiljøloven danner i dag
grundlaget for implementeringen af EU-reguleringen for de
produktområder, hvor det er anmeldt til Europa-Kommissionen,
at Arbejdstilsynet er kompetent myndighed i Danmark. Ved kompetent
myndighed forstås den eller de myndigheder i en medlemsstat,
som Europa-Kommissionen kan henvende sig til, herunder i forhold
til spørgsmål om gennemførelsen af
direktiverne.
Arbejdsmiljølovgivningen regulerer
også kravene til indretningen m.v. af produkter, der ikke er
omfattet af EU's harmoniseringslovgivning. Disse produkter er ikke
omfattet af lovforslaget og vil fortsat være omfattet af
bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdsmiljølovens helt overordnede
formål er ved krav til arbejdsgiveren at sikre et sikkert og
sundt arbejdsmiljø for de ansatte og arbejdsgivere m.v., der
er beskæftigede med arbejde på virksomhederne.
Arbejdsmiljøloven vil derfor fortsat regulere både
anvendelsen af de produkter, der er omfattet af forslaget og
anvendelsen af de produkter, der ikke er omfattet af forslaget.
Arbejdstilsynets kontrol og
markedsovervågning af produkterne foretages således i
dag med hjemmel i arbejdsmiljøloven.
2.2.
Forholdet til produktsikkerhedsloven
Lov om produktsikkerhed finder anvendelse
på ethvert forbrugerprodukt. Nogle af de produkter, der er
omfattet af lovforslaget, er også forbrugerprodukter, fx
visse aerosolbeholdere og maskiner, men lovforslaget omfatter
også produkter, der ikke er bestemt for forbrugere, fx
industrimaskiner.
Et forbrugerprodukt kan således
være omfattet både af dette lovforslag og af
produktsikkerhedsloven samtidig. Dette vil være
tilfældet, når denne lov og regler udstedt i
medfør af denne lov ikke regulerer et nærmere bestemt
sikkerhedsaspekt eller en mulighed for kontrolmyndigheden for at
træffe særskilte foranstaltninger o.l. for bestemte
forbrugerprodukter.
2.3
EU-retsakter, der er omfattet af forslaget
EU-retsakterne for produktsikkerhed, der skal
sikre gennemførelsen af det indre marked og varernes frie
bevægelighed i EU, er udstedt efter Traktaten om Den
Europæiske Union.
2.3.1
Forordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter udgør den retlige ramme for
markedsovervågning af en række produkter.
Forordningen fastsætter bl.a. krav til
medlemsstaternes markedsovervågning, dvs. kontrollen af, om
de produkter, der findes på markedet, overholder de
gældende EU-regler. Markedsovervågningen skal sikre, at
der for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i
relation til samfundsinteresser, sundhed og sikkerhed generelt,
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse
samt i visse tilfælde miljøbeskyttelse.
Markedsovervågningen sikrer dette ved, at produkter til skade
for brugernes sikkerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes
eller kun gøres tilgængelige på markedet med de
nødvendige begrænsninger, og at offentligheden,
Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater informeres
herom.
Forordningen fastlægger de generelle
principper for CE-mærkning, det vil sige den formelle
erklæring om, at et produkt er fremstillet og kontrolleret i
overensstemmelse med harmoniseringslovgivningen.
Forordningen fastlægger desuden regler
for tilrettelæggelse og udøvelse af akkreditering af
organer, der foretager overensstemmelsesvurdering. Ved
overensstemmelsesvurderingen bekræftes det, at et produkt
opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i det relevante
direktiv. Overensstemmelsesvurderingen kan også handle om
kontrol af kvalitetssikringssystemer.
Forordningens bestemmelser gælder for
alle de produkter, der er omfattet af dette lovforslag. Dog viger
visse af forordningens bestemmelser, hvor der i EU-regler er
fastsat mere specifikke regler end dem, der fremgår af
forordningen.
Forordningen gælder direkte i de enkelte
medlemsstater og skal ikke implementeres i nationale regler. Der er
i forslaget gennemført regler, der gør det muligt at
håndhæve forordningen og straffe for overtrædelse
af forordningen.
2.3.2
Direktiver
Arbejdstilsynet er anmeldt til
Europa-Kommissionen som kompetent myndighed i forhold til en
række direktiver om produktsikkerhed. Nedenfor er en
udtømmende liste over disse. Alle de nævnte direktiver
er totalharmoniseringsdirektiver, hvilket indebærer, at
Danmark ikke kan fastsætte yderligere eller andre nationale
regler, end de, der fremgår af direktiverne.
Følgende direktiver er i dag
gennemført med hjemmel i bemyndigelserne i
arbejdsmiljølovens § 35 og § 46,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om indretningen m.v. af tekniske hjælpemidler og stille
sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler:
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(omarbejdning). Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen
ved bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af
tekniske hjælpemidler.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts
1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 696
af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
-
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni
1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om elevatorer. Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen
ved bekendtgørelse nr. 678 af 27. juni 2008 om indretning af
elevatorer.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF om
tovbaneanlæg til personbefordring. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 177
af 14. marts 2002 om tovbaneanlæg til personbefordring.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj
1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om trykbærende udstyr. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 743
af 23. september 1999 om indretning af trykbærende
udstyr.
- Rådets
direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt
trykbærende udstyr. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 732
af 27. juni 2011 om gennemførelse af direktiv 2010/35/EU om
transportabelt trykbærende udstyr.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16.
september 2009 om simple trykbeholdere. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 565
af 24. juni 1994 om simple trykbeholdere. Direktiv 2009/105/EF
erstatter direktiv 87/404/EØF med senere ændringer.
Direktivet er en sammenskrivning af de tidligere regler.
- Rådets
direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om aerosoler. Gennemført i
arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 1003
af 26. oktober 2009 om aerosoler.
- Rådets
direktiv nr. 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler.
Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen ved
bekendtgørelse nr. 1273 af 18. december 1996 om
sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.
2.3.3.
Afgørelse om fælles rammer for markedsføring af
produkter
Europa-Parlamentet og Rådet har udstedt
afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles
rammer for markedsføring af produkter. Afgørelsen
fastlægger de fælles principper og
referencebestemmelser, der skal anvendes ved den fremtidige
udarbejdelse af en række EU-retsakter.
Afgørelsen indfører en
række definitioner, generelle forpligtelser og procedurer,
som kan anvendes ved udarbejdelse af retsakterne. Afgørelsen
specificerer bl.a. fabrikantens pligter, og er også udtryk
for en kodificering af EU-domstolens praksis. Afgørelsen
forventes anvendt ved ændring af de relevante direktiver i
løbet af de kommende år.
3.
Overvejelser
Hidtil har de EU-retsakter, der er omfattet af
forslaget, været gennemført og håndhævet
via arbejdsmiljølovgivningen. Det vurderes imidlertid, at
arbejdsmiljølovgivningens formål om at sikre et
sikkert og sundt arbejdsmiljø ikke længere kan rumme
alle de krav, der stilles og vil blive stillet i medfør af
EU's produktregulering.
Disse EU-regler har et videre
beskyttelseshensyn end arbejdsmiljølovens område, idet
EU-reglerne udover hensynet til arbejdsmiljøet også
omfatter hensynet til at beskytte mennesker generelt, husdyr,
formuegoder og miljøet.
EU-reglerne har ligesom
arbejdsmiljøloven til formål at sikre, at produkterne
er indrettet, så de er sikre at anvende, men EU-reglerne
stiller også krav til fabrikanter, importører og
distributører, hvor arbejdsmiljølovgivningens helt
overordnede formål er ved krav til arbejdsgiveren at sikre et
sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte og
arbejdsgivere m.v., der er beskæftigede med arbejde på
virksomhederne.
EU-reglerne om indretning m.v. af maskiner,
elevatorer og personlige værnemidler m.v. kan derfor med
fordel flyttes ud af arbejdsmiljøloven og over i en separat
ny lov, hvor EU-reglerne for produktsikkerhed på de
områder, som Arbejdstilsynet har ansvaret for at
gennemføre i dansk ret, samles.
I forlængelse heraf vil der være
behov for at udstede nye bekendtgørelser, der implementerer
de gældende direktiver med hjemmel i den nye lov.
4.
Lovforslagets indhold
Med lovforslaget samles EU's
harmoniseringslovgivning for produktsikkerhed på de
områder, som Arbejdstilsynet har ansvaret for at
gennemføre i dansk ret, i en ny lov.
Denne lov skal sætte rammen for
implementeringen af en række EU-direktiver, der skal sikre,
at visse produkter opfylder en række væsentlige
indretningskrav for at kunne blive bragt i omsætning og blive
gjort tilgængelige i EU. Selve implementeringen skal ske ved,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
den nærmere regulering for disse produkter. Lovforslaget skal
endvidere sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter kan håndhæves i Danmark inden for denne lovs
område.
Forslaget vedrører produkter, der er
omfattet af de i afsnit 2.3.2. nævnte direktiver. Disse
direktivers indhold og områder beskrives nærmere under
pkt. 4.1 og de særlige bemærkninger til § 2. Lovforslaget regulerer, hvem
der er forpligtede i forhold til indretning m.v. af produkterne, og
hvad pligterne i hovedtræk består i. Forslaget
indeholder alene krav til indretningen m.v. af de omhandlede
produkter, og således ikke krav til selve anvendelsen af
produkterne, som fortsat vil være reguleret i
arbejdsmiljølovgivningen.
Lovforslagets formuleringer tager højde
for de krav, der følger af Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om
fælles rammer for markedsføring af produkter, herunder
de varslede ændringer af de relevante direktiver.
Lovforslagets formulering tager desuden højde for
EU-domstolens praksis.
Da der er tale om EU-direktiver, der tilsigter
harmonisering af reglerne i medlemsstaterne, kan Danmark ikke
indføre nationale regler, som afviger fra EU-reglerne.
4.1
Produkter, der er omfattet af forslaget
Forslaget vedrører en række
tekniske produkter samt personlige værnemidler. De i
§ 2, stk. 1, nr. 1-9 anførte direktiver
omfatter følgende produkter:
1) Maskiner
Som
eksempler på hvilke maskiner der er omfattet, kan
nævnes boremaskiner, plæneklippere, gaffeltrucks,
gravemaskiner, landbrugsmaskiner, maskiner til anvendelse i
industrien og vindmøller.
2) Materiel og
sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære
Som
eksempler på materiel og sikringssystemer til anvendelse i
eksplosionsfarlig atmosfære kan nævnes maskiner,
gearkasser o.l. til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære
samt eksplosionsaflastninger til støvfiltre o.l.
3) Elevatorer
Som
eksempler på elevatorer kan nævnes personelevatorer,
godselevatorer samt person-/godselevatorer.
4)
Tovbaneanlæg til personbefordring
Som
eksempler på tovbaneanlæg til personbefordring kan
nævnes skinnebundne tovbaner, svævebaner og
slæbelifte, fx skilifte.
5)
Trykbærende udstyr
Som
eksempler på trykbærende udstyr kan nævnes
dampkedler (industrikedler til fremstilling af damp til opvarmning
og/eller procesdamp) og kraftværkskedler.
6) Transportabelt
trykbærende udstyr
Som
eksempler på transportabelt trykbærende udstyr kan
nævnes almindelige gasflasker og acetylenflasker til brug for
svejsning.
7) Simple
trykbeholdere
Som
eksempler på simple trykbeholdere kan nævnes
trykluftbeholdere, der indgår i kompressoranlæg til
brug for fx sprøjtemaling, pneumatisk
håndværktøj o.l. med maksimalt tryk på 30
bar, og seriefremstillede trykbeholdere bestemt til at indeholde
kvælstof til forskellige formål med maksimalt tryk
på 30 bar.
8) Aerosoler
Som
eksempler på aerosolprodukter kan nævnes
engangsaerosolbeholdere (ikke-genopfyldelige) som hårlak,
lightergas, spraymaling, smøremidler eller deodoranter.
9) Personlige
værnemidler
Som
eksempler på personlige værnemidler kan nævnes
hjelme, sikkerhedssko og øjenværn.
Der henvises i øvrigt til de
særlige bemærkninger til § 2.
4.2
Hovedpunkter i forslaget
Forslagets kapitel 1 angiver denne lovs
formål og anvendelsesområde. Formålet med denne
lov er at beskytte mennesker samt husdyr, formuegoder og
miljøet ved at stille krav til indretningen m.v. af visse
produkter. Indretningen omfatter krav til konstruktion,
fremstilling, udformning, udstyr, mærkning,
overensstemmelsesvurdering, brugsanvisning, afprøvning,
overensstemmelseserklæring og -mærkning af visse
produkter. Formålet med denne lov er endvidere at sikre den
frie bevægelighed i Den Europæiske Union for de
produkter, der er omfattet af denne lov.
De nærmere definitioner på de
produkter, der er omfattet af forslaget, er angivet i de i § 2 nævnte direktiver. En
mere præcis beskrivelse af, hvilke produkter der er omfattet,
og hvad der ligger under de forskellige produktkategorier, vil
blive fastsat ved den administrative gennemførelse af de
enkelte direktiver, men er overordnet beskrevet under pkt. 4.1 samt
under de særlige bemærkninger til § 2.
Forslagets kapitel 2 indeholder de
almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt anses
for sikkert og dermed kan bringes i omsætning. De
gældende krav til indretningen af de af forslaget omfattede
produkter er i dag reguleret i rammebestemmelser i lov om
arbejdsmiljø, hvorunder de nærmere krav og regler og
den administrative praksis er udfoldet. Denne systematik
søges videreført med dette forslag.
Kapitel 2 indeholder ligeledes en
formodningsregel, hvorefter et produkt formodes at være
sikkert, hvis det er forsynet med overensstemmelseserklæring
og -mærkning.
Forslagets kapitel 2 angiver desuden de
almindelige pligter for de pligtsubjekter, der er omfattet af
forslaget, herunder fabrikanter, bemyndigede repræsentanter,
importører og distributører.
Forslagets kapitel 3 indeholder bestemmelser
om kontrolmyndighedens markedsovervågning af de af forslaget
omfattede produkter. Det foreslås, at det er Arbejdstilsynet,
der varetager opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov,
medmindre andet følger af anden lovgivning som følge
af produktets anvendelse eller særlige placering.
Forslagets kapitel 4 indeholder bestemmelser
om udpegningen af bemyndigede organer. Det foreslås, at det
er beskæftigelsesministeren, der udpeger bemyndigede
organer.
Forslagets kapitel 5 indeholder bestemmelser
om gennemførelsen af EU-retsakter. Forslaget sikrer ved en
bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, at ministeren i
administrative forskrifter kan fastsætte de krav, der er
nødvendige for at opfylde EU-lovgivningen. Lovforslaget
fastsætter endvidere, at Arbejdsmiljørådet har
en tilsvarende rolle efter denne lov som efter
arbejdsmiljøloven. Lovforslaget giver endvidere mulighed for
at gennemføre kommissionsbeslutninger vedrørende
produkter omfattet af de direktiver, som lovforslaget
vedrører.
Forslagets kapitel 6 indeholder administrative
bestemmelser, herunder om at tilsynet og kontrollen med produkter
omfattet af den foreslåede lov varetages af de myndigheder,
der på baggrund af produktets funktion eller særlige
placering er ansvarlig for området.
Forslagets kapitel 7 indeholder bestemmelser
om, at kontrolmyndighedernes afgørelser efter denne lov ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Forslagets kapitel 8 indeholder bestemmelser
om straf for overtrædelse af de i forslaget angivne
lovbestemmelser. Strafbestemmelsen følger helt overordnet de
gældende strafbestemmelser i arbejdsmiljøloven. Det
foreslås, at de principper for fastsættelse af straf og
bødeniveauer m.v., der følger af
arbejdsmiljølovgivningen, videreføres i
forslaget.
Kapitel 9 indeholder forslag om, at denne lov
træder i kraft den 1. juli 2013.
Kapitel 9 indeholder desuden forslag til
konsekvensændringer af en række bestemmelser i
arbejdsmiljøloven samt en territorialbestemmelse, hvorefter
forslaget ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget vurderes at have ubetydelige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Der
foreslås indført en bestemmelse, hvorefter
kontrolmyndigheden kan udtage prøveeksemplarer af produkter
eller bestanddele heraf uden betaling. Denne hjemmel har
ubetydelige økonomiske konsekvenser, da hjemlen forventes at
blive anvendt få gange. Derudover kan kontrolmyndigheden
indhente sagkyndige erklæringer, som myndigheden
skønner nødvendige til afgørelse af, om et
påbud skal gives. Kontrolmyndigheden afholder udgifterne
hertil. Kontrolmyndigheden kan dog kræve udgifterne hertil
refunderet af den, som har fået påbud. Dette vurderes
ikke at have økonomiske konsekvenser, da der her er tale om
produkter, der ikke opfylder reglerne.
Forslaget indeholder bemyndigelse til at
stille en række nye krav til fabrikanten med det formål
at sikre produktionsseriers fortsatte overensstemmelse. Dette
indebærer blandt andet, at fabrikanten har pligt til at
undersøge og registrere indkomne klager over produkterne,
krav til stikprøvekontrol m.v. Denne bemyndigelse forventes
at blive aktualiseret ved de kommende ændringer af
direktiverne som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om
fælles rammer for markedsføring af produkter. I
forbindelse med, at disse direktiver skal gennemføres i
dansk ret, vil der i den anledning blive foretaget
økonomiske konsekvensberegninger.
Et af formålene med lovforslaget er at
sikre en mere tydelig og fyldestgørende gennemførelse
af de gældende EU totalharmoniseringsregler. Lovforslaget vil
gøre det klarere for den enkelte virksomhed, herunder
også for de små og nystartede virksomheder, hvilke
rettigheder og pligter, der gælder på
området.
Lovforslaget har været sendt til
Erhvervsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder
administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke
forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets
virksomhedspanel.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU retten
Lovforslaget indeholder ændringer, som
skaber hjemmel til gennemførelse i dansk ret af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF med
senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer med
senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til
personbefordring, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni
2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om
ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF,
84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og
1999/36/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere,
Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med
senere ændringer, Rådets direktiv 89/686/EØF af
21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med
senere ændringer. Lovforslaget skaber endvidere grundlag for
at kunne håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter.
De nye rammebestemmelser i forslaget skal
sikre, at Danmark kan leve op til de gældende EU-krav
på dette område og tager også højde for,
at Danmark også fremover vil kunne gennemføre de
direktiver, der måtte blive fastsat med udgangspunkt i
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Advokatrådet, Danske Advokater,
Arbejdsmiljørådet,
Arbejdsmiljøklagenævnet, Certificerede Organers Forum,
DANAK, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug og
Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,
KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,
Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Producentforeningen, Energi og Olieforum samt
Aerosol Industriens Brancheforening.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | De økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | De administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | De økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Kun ubetydelige økonomiske
konsekvenser | De administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | De administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | De miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ændringer,
som skaber hjemmel til gennemførelse i dansk ret af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF med
senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer med
senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til
personbefordring, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni
2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om
ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF,
84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og
1999/36/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere,
Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med
senere ændringer, Rådets direktiv 89/686/EØF af
21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med
senere ændringer og skaber grundlag for at kunne
håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter. De nye rammebestemmelser i forslaget skal
sikre, at Danmark kan leve op til de gældende EU-krav
på dette område, og tager også højde for,
at Danmark også fremover vil kunne gennemføre
direktiver, der måtte blive fastsat med udgangspunkt i
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter. | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med denne lov er at beskytte
mennesker samt husdyr, formuegoder og miljøet ved at stille
krav til indretningen m.v. af visse produkter. Formålet med
denne lov er endvidere at sikre den frie bevægelighed i Den
Europæiske Union for de produkter, der er omfattet af denne
lov.
Lovforslaget samler EU-reglerne for
produktsikkerhed på de områder, som Arbejdstilsynet har
ansvaret for at gennemføre i dansk ret. Disse EU-regler er
alle reguleret i såkaldte totalharmoniseringsdirektiver. Det
betyder, at direktiverne ikke kan fraviges ved implementeringen i
national ret. Derved bliver der ensartede regler i hele EU, og
produkterne vil frit kunne bringes i omsætning m.v. i hele
EU, når produkterne opfylder kravene i direktiverne.
Direktiverne stiller krav til indretningen
m.v. af produkter, så de kan anvendes sikkert. Direktiverne
omfatter en række krav, herunder både krav til
konstruktion, fremstilling, udformning, udstyr, mærkning,
overensstemmelsesvurdering, brugsanvisning m.v., afprøvning,
overensstemmelseserklæring og -mærkning af visse
produkter, men også krav om fabrikantens eller
importørens mærkning med eget navn osv.
Med dette lovforslag foreslås det at
adskille reguleringen af produkters indretning m.v. fra
reguleringen af produkternes anvendelse, så det er tydeligt,
at der er tale om forskellige beskyttelseshensyn.
Reguleringen af produkters anvendelse findes
fortsat i arbejdsmiljøloven. Dette skyldes, at
arbejdsmiljøloven primært retter sig mod
arbejdsgivere, mens målgruppen i dette lovforslag er
fabrikanter, importører, distributører m.v. af
produkter. Endvidere skal arbejdsmiljøloven fortsat regulere
indretningen m.v. af de produkter, der ikke er omfattet af
totalharmoniseringsdirektiverne, fx stiger, stilladser, gamle
elevatorer og maskiner fra før direktivernes
ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.
Til § 2
Denne lovs anvendelsesområde er
afgrænset i forslagets § 2 via en henvisning til de
EU-direktiver, hvor de omhandlede produkter er reguleret. Disse
produkter er maskiner, materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære, elevatorer, tovbaneanlæg til
personbefordring, trykbærende udstyr, simple trykbeholdere,
transportabelt trykbærende udstyr, aerosoler og personlige
værnemidler.
Produkterne har det til fælles, at de
alle er reguleret i EU-totalharmoniseringsdirektiver. Det betyder,
at direktiverne ikke kan fraviges ved gennemførelsen i
national ret. Disse direktiver stiller krav til indretningen m.v.
af produkter, så de kan anvendes sikkert. Hvis et produkt
lever op til kravene i direktivet, kan det bringes i
omsætning eller gøres tilgængeligt på
markedet i alle medlemsstater.
Direktivernes krav om indretning m.v. omfatter
en række krav, herunder både krav til konstruktion og
fremstilling, men også bl.a. krav om fabrikantens eller
importørens mærkning med eget navn, og krav til
overensstemmelsesvurdering og -mærkning m.v.
De i § 2
nævnte direktiver har endvidere det til fælles, at
Arbejdstilsynet er anmeldt til Europa-Kommissionen som kompetent
myndighed. Det vil sige, at Arbejdstilsynet er den myndighed, som
Europa-Kommissionen kan henvende sig til, herunder i forhold til
spørgsmål om gennemførelsen af
EU-totalharmoniseringsdirektiverne. Der kan være flere
kompetente myndigheder på det samme direktiv. Den
nærmere afgrænsning af, hvilken myndighed der regulerer
og håndhæver de enkelte direktivområder
fastsættes efter forhandling mellem de relevante
ministre.
Eksempelvis er både Energistyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet kompetente myndigheder i
forhold til direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og
sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære
med den fordeling, at Energistyrelsen regulerer materiel og
sikringssystemer på offshoreanlæg, Sikkerhedsstyrelsen
regulerer elektrisk materiel og sikringssystemer, og
Arbejdstilsynet regulerer ikke-elektrisk materiel og
sikringssystemer.
Energistyrelsen er kompetent myndighed i
forhold til alle produkter, som er placeret eller anvendes på
offshoreanlæg.
Til
stk. 1, nr. 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (omarbejdning) finder anvendelse på
produkter som maskiner, udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter,
hejse- og løftetilbehør, kæder, tove og
stropper, aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler og
delmaskiner.
Som eksempler på, hvilke maskiner der er
omfattet kan nævnes boremaskiner, plæneklippere,
gaffeltrucks, gravemaskiner, landbrugsmaskiner, maskiner til
anvendelse i industrien og vindmøller.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære finder anvendelse
på materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i
eksplosiv atmosfære, samt visse sikkerheds-, kontrol- og
reguleringsanordninger dertil.
Som eksempel kan nævnes maskiner,
gearkasser o.l. til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære
samt eksplosionsaflastninger til støvfiltre o.l.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elevatorer finder anvendelse
på elevatorer, der permanent betjener bygninger og
anlæg. Det finder ligeledes anvendelse på de
sikkerhedskomponenter, der anvendes i de pågældende
elevatorer.
Som eksempler på elevatorer kan
nævnes personelevatorer, godselevatorer samt
person-/godselevatorer.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 4
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2000/9/EF om tovbaneanlæg til personbefordring finder
anvendelse på anlæg, der består af flere
komponenter, og som konstrueres, opføres og monteres med
henblik på personbefordring. Som eksempler kan nævnes
skinnebundne tovbaner, svævebaner og slæbelifte fx
skilifte.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr omfatter
produkter som beholdere, rørsystemer,
sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør.
Trykbærende udstyr omfatter ligeledes elementer, der er
fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse,
koblinger, understøtninger, løftekroge m.v.
Som eksempler på produkter kan
nævnes dampkedler (industrikedler til fremstilling af damp
til opvarmning og/eller procesdamp) og kraftværkskedler.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende
udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv
76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF,
84/527/EØF og 1999/36/EF finder anvendelse på
produkter som trykbeholdere og dertil hørende ventiler og
evt. andet tilbehør, tanke, batterikøretøjer
og multielement gascontainere (MEGC's) og dertil hørende
ventiler og evt. andet tilbehør. Direktivet omfatter tillige
gaspatroner.
Som eksempler på transportabelt
trykbærende udstyr kan nævnes almindelige gasflasker og
acetylenflasker til brug for svejsning.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere finder
anvendelse på seriefremstillede simple trykbeholdere. Det er
svejsede beholdere, der udsættes for et indre overtryk, der
er højere end 0,5 bar, og som er bestemt til at indeholde
luft eller kvælstof, men som ikke er bestemt til at
udsættes for fyring. Som eksempler kan nævnes
trykluftbeholdere, der indgår i kompressoranlæg til
brug for fx sprøjtemaling, pneumatisk
håndværktøj o.l. med maksimalt tryk på 30
bar, og seriefremstillede trykbeholdere bestemt til at indeholde
kvælstof til forskellige formål med maksimalt tryk
på 30 bar.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om aerosoler omfatter produkter som
engangsbeholdere af metal, glas eller kunststof indeholdende en
sammentrykket, fordråbet eller en under tryk opløst
luftart med eller uden en væske, pasta eller pulver, og som
er forsynet med en anordning, som muliggør udtømning
af indholdet i form af faste eller flydende partikler som
tåge eller i form af skum, pasta eller pulver eller i
væsketilstand. Som eksempler på produkter kan
nævnes engangsaerosolbeholdere (ikke-genopfyldelige), fx
hårlak, lightergas, spraymaling, smøremidler eller
deodoranter.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til
stk. 1, nr. 9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler
finder anvendelse på produkter, som er bestemt til at
bæres eller anvendes af en person med henblik på at
beskytte denne mod en eller flere risici, der kan true vedkommendes
sundhed og sikkerhed, fx hjelme, sikkerhedssko og
øjenværn.
Den nærmere afgrænsning af, hvad
der er omfattet fremgår af direktivet. Direktivet vil blive
implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i
medfør af den foreslåede lov, jf. § 2, stk.
2, § 4, stk. 3, § 6, stk. 3,
§ 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 9,
stk. 3, § 11, § 13, § 17, stk.
4, § 20, § 21, stk. 1 og
§ 27.
Til stk.
2
Det foreslås, at det fastsættes i
stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler, hvis der sker ændringer af de i stk. 1
nævnte direktiver. Direktiverne stiller krav til indretning
og konstruktion af produkter, så disse er sikre. I takt med
den teknologiske udvikling ændres direktiverne løbende
inden for direktivernes anvendelsesområder. Derudover sker
der de kommende år en tilpasning af direktivernes indhold til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008, der lægger fælles rammer
for markedsføring af produkter. Disse ændringer vil
tilsvarende ligge inde for direktivernes
anvendelsesområder.
Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes i de
situationer, hvor ændringerne sker inden for direktivernes
anvendelsesområder. Sker der ændringer, der går
ud over rammerne for lovens bestemmelser og de bemyndigelser, der
er givet ministeren efter denne lov, vil det være
nødvendigt at stille forslag til ændring af denne
lov.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til § 3
Det foreslås, at det fastsættes i
§ 3, at hvis der er en
nærmere bestemt risiko eller fare ved et produkt omfattet af
forslaget, hvor der er fastsat særlige regler i en anden
lovgivning til gennemførelse af EU-retsakter, finder
reglerne i forslaget kun anvendelse i det omfang, krav til
indretningen m.v. af produktet efter forslaget ikke er reguleret i
den særlige lovgivning.
Forslaget finder således fx ikke
anvendelse på den del af produktet, som udgør en
særlig risiko eller en særlig fare, fx risiko for
eksplosion, stråling, udsættelse for elektrisk
strøm eller lignende og som er reguleret i en anden del af
lovgivningen, der gennemfører andre EU-retsakter. Det kan fx
være en maskine, som indeholder et gasapparat. Gasapparatet i
maskinen udgør en særlig risiko for brand og
eksplosion. Gasapparatdirektivet går her forud for
maskindirektivet for så vidt angår gasapparater
indbygget i en maskine, mens resten af maskinen stadig skal leve op
til kravene i denne lov og regler udstedt i medfør af denne
lov.
Det er kontrolmyndighedernes ansvar at
koordinere markedsovervågningen, når flere direktiver
er involveret.
Til § 4
Den foreslåede § 4 indeholder de almindelige,
overordnede krav til, hvornår et produkt kan anses for
sikkert og kan bringes i omsætning eller gøres
tilgængeligt på markedet samt tages i brug og
anvendes.
Kravene til et produkt finder kun anvendelse,
hvis produktet er bragt i omsætning eller er gjort
tilgængeligt på markedet.
Ved begrebet »bringe i
omsætning« forstås, at et produkt første
gang gøres tilgængeligt i Unionen ved at blive stillet
til rådighed for distribution, forbrug eller anvendelse.
Det er fabrikanten eller importøren,
som bringer et produkt i omsætning.
Et produkt, der importeres til eget brug, fra
et land uden for Unionen betragtes også som bragt i
omsætning.
Ved begrebet »gøre
tilgængelig på markedet« forstås enhver
tilrådighedsstillelse af produktet med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse inden for EU som led i
erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. Det er
distributøren, som gør produktet tilgængeligt
på markedet.
Efter § 4, stk. 1, er der to
overordnede betingelser for, at et produkt lovligt kan bringes i
omsætning m.v. Kravene i denne lov og i regler, der er
udstedt i medfør af denne lov, skal være opfyldt.
Endvidere må produktet ikke frembyde fare, når det
bliver installeret og vedligeholdt på passende vis og
produktet bliver anvendt til det, fabrikanten har forudsat eller
på en måde som fabrikanten med rimelighed kunne
forudse.
Kravene i § 4, stk. 1
gælder også, hvor en fysisk eller juridisk person tager
et produkt i brug, som er fremstillet til eget brug (§ 4,
stk. 2).
De nærmere krav til det enkelte produkt
vil blive fastsat administrativt, jf. forslagets § 4,
stk. 3. Disse krav fremgår af de
totalharmoniseringsdirektiver, som fremgår af lovforslagets
§ 2, og vil blive
nærmere udmøntet i bekendtgørelser, som
udstedes i medfør af den foreslåede lov. Kravene til
produkterne tager sigte på at tilvejebringe og sikre et
højt beskyttelsesniveau. Kravene vil enten være
knyttet til bestemte risici i forbindelse med produktet (fx fysisk
og mekanisk modstandsdygtighed, antændelighed, elektriske
egenskaber, nøjagtighed) eller til produktets
brugsegenskaber (fx bestemmelser vedrørende materialer,
konstruktion, opbygning, fremstillingsproces og instrukser
opstillet af fabrikanten).
Til § 5
I § 5
foreslås indført en bestemmelse, hvorefter et produkt
formodes at være sikkert, hvis det er forsynet med relevant
overensstemmelsesmærkning og er ledsaget af en
overensstemmelseserklæring, hvis der stilles krav om dette.
Denne formodningsregel gælder for alle de direktiver, der er
nævnt i lovforslagets § 2.
Overensstemmelsesmærkning er bl.a.
CE-mærke (CE), der sættes på bl.a. maskiner og
trykbærende udstyr og spejlvendt epsilon (3), der
sættes på aerosolbeholdere.
Når overensstemmelsesmærkningen er
anbragt på et produkt, og overensstemmelseserklæringen
er vedlagt, angiver det, at den fysiske eller juridiske person, der
har anbragt mærket, har sikret sig, at produktet opfylder
alle relevante regler, og at det er blevet underkastet de relevante
procedurer for overensstemmelsesvurdering. Når et produkt har
været igennem denne proces og er forsynet med
overensstemmelsesmærkning, formodes produktet at opfylde alle
bestemmelser i de relevante regler, hvor mærkningen er
beskrevet.
Kravet om overensstemmelseserklæring
gælder ikke aerosolbeholdere, som omfattet af direktiv
75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, jf. § 2, nr.
8.
Hvis et produkt er omfattet af andre
direktiver, der vedrører andre aspekter, som ligeledes
foreskriver anbringelsen af overensstemmelsesmærkning,
angiver mærkningen, at produktet også opfylder
bestemmelserne i disse andre direktiver.
Kontrolmyndighederne må ikke
indføre begrænsninger i salg og ibrugtagning af
produkter, som er forsynet med overensstemmelsesmærkning,
medmindre sådanne foranstaltninger kan begrundes med
produktets manglende opfyldelse af de relevante krav.
I stk. 2 foreslås det at
fastsætte, at der er formodning for, at et produkt er
sikkert, hvis det er fremstillet i overensstemmelse med de for
produktet harmoniserede standarder, hvis referencer er
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det betyder,
at hvis en fabrikant har fulgt en eller flere harmoniserede
standarder ved konstruktionen af et produkt, er der automatisk en
formodning for, at produktet er sikkert.
En harmoniseret standard er en teknisk
specifikation. De harmoniserede standarder er europæiske
standarder, der vedtages af de europæiske
standardiseringsorganisationer, og som udarbejdes på basis af
et mandat, som Europa-Kommissionen har udstedt efter samråd
med medlemsstaterne og i overensstemmelse med de generelle
retningslinjer, der er aftalt mellem Europa-Kommissionen og de
europæiske standardiseringsorganisationer.
Anvendelsen af harmoniserede standarder er
frivillig. Fabrikanten kan vælge, om vedkommende vil
følge en harmoniseret standard eller ej. Hvis fabrikanten
vælger ikke at følge en harmoniseret standard, eller
hvis der ikke findes en standard for det pågældende
produkt, skal fabrikanten opfylde kravene i direktiverne på
anden vis.
Til § 6
I § 6
foreslås indført en bestemmelse, som tydeliggør
de pligter, der påhviler fabrikanten. Fabrikanten skal sikre,
at fabrikanten kun bringer sikre produkter i omsætning i
Unionen. Efter stk. 2 indebærer dette, at produktet er
konstrueret og fremstillet, så det opfylder de krav, som er
fastsat i denne lov, og regler udstedt i medfør af denne
lov.
En fabrikant er den fysiske eller juridiske
person, som er ansvarlig for konstruktion og fremstilling af et
produkt med henblik på at bringe produktet i omsætning
i Unionen.
Den nærmere afgrænsning af
begrebet fabrikant følger af de enkelte direktiver, jf.
§ 2.
Fabrikanten bærer ansvaret for, at
produktet er i overensstemmelse med de relevante regler, uanset om
den pågældende har konstrueret og fremstillet produktet
selv eller anses for at være fabrikanten, fordi produktet
bringes i omsætning i vedkommendes navn, jf. forslagets § 10. Fabrikanten kan lade
produktet konstruere, fremstille, samle, emballere, behandle eller
mærke af andre med henblik på, at det skal bringes i
omsætning i Unionen i fabrikantens eget navn. Manglende
overholdelse af forpligtelserne fastsat i forslagets § 6 kan efter forslagets § 27 straffes med bøde.
De nærmere krav til indretningen m.v. af
produktet vil blive fastsat administrativt i overensstemmelse med
de totalharmoniseringsdirektiver, der er nævnt i forslagets
§ 2, jf. § 4,
stk. 3.
Det er ikke et krav, at fabrikanten er
etableret i Unionen. Således har fabrikanten det samme
ansvar, hvad enten vedkommende er etableret uden for eller i
Unionen, så snart fabrikanten bringer et produkt i
omsætning i Unionen.
Et produkt, som er fremstillet til eget brug,
betragtes som bragt i omsætning, når det tages i brug.
Den, som på denne måde bringer et produkt i
omsætning, betragtes som fabrikant.
Den, der ombygger et produkt væsentligt,
efter at det er taget i brug, kan i visse tilfælde også
blive betragtet som fabrikant, da produktet i visse tilfælde
vil kunne sidestilles med et nyt produkt. Der skal derfor foretages
en ny overensstemmelsesvurdering og udarbejdes en ny
overensstemmelsesmærkning og -erklæring for
produktet.
Et produkt, der efter at det er taget i brug,
undergår større ændringer, der tager sigte
på at ændre dets oprindelige brugsegenskaber,
formål eller type, vil kunne betragtes som et nyt
produkt.
I stk. 3 bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om,
hvordan produkter skal indrettes, så de er sikre.
I stk. 3, nr. 1, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at udstede administrative regler
om kravene til overensstemmelseserklæring og
inkorporeringserklæring, samt om at fabrikanten skal
udarbejde en sådan.
I stk. 3, nr. 2, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere
regler om, at produkterne skal forsynes med
overensstemmelsesmærkning.
Fabrikanten skal sikre, at produktet opfylder
de relevante krav, og at en passende overensstemmelsesvurdering er
gennemført med henblik på anbringelse af
overensstemmelsesmærkningen.
Overensstemmelsesmærkningen og
-erklæringen angiver, at produktet er i overensstemmelse med
de relevante krav. Overensstemmelsesmærkningen og
-erklæringen udarbejdes på baggrund af
overensstemmelsesvurderingen.
Overensstemmelsesvurderingens indhold
afhænger af kravene til det enkelte produkt. Disse vil blive
fastsat administrativt. Afhængig af, hvilket produkt der er
tale om, kan det være pålagt fabrikanten at stille sit
produkt til rådighed for en tredjepart (normalt et bemyndiget
organ) med henblik på fx afprøvning, typegodkendelse,
certificering eller med henblik på at få fabrikantens
kvalitetssystem godkendt af et bemyndiget organ.
Overensstemmelseserklæringen indeholder
relevante oplysninger om bl.a. fabrikanten, dennes
repræsentant, evt. bemyndigede organ, henvisning til
harmoniserede standarder, som er anvendt m.v., samt en beskrivelse
og identifikation af produktet. Endvidere skal de direktiver, som
produktet erklæres at være i overensstemmelse med,
angives. Overensstemmelseserklæringen skal udfærdiges
på dansk eller oversættes dertil.
Når overensstemmelsesmærkningen er
anbragt på et produkt, viser det, at den fysiske eller
juridiske person, der har anbragt eller ladet mærket
anbringe, har sikret sig, at produktet opfylder alle relevante
regler, og at det er blevet underkastet de relevante procedurer for
overensstemmelsesvurdering. Når et produkt har været
igennem denne proces og er forsynet med
overensstemmelsesmærkning, formodes produktet at opfylde alle
bestemmelser i de relevante direktiver, hvor mærkningen er
beskrevet, jf. forslagets § 5.
Produkterne mærkes på
følgende måder:
- Følgende
produkter skal CE-mærkes: Maskiner, elevatorer,
trykbærende udstyr, simple trykbeholdere, personlige
værnemidler og tekniske hjælpemidler til anvendelse i
eksplosionsfarlig atmosfære. Principperne for
CE-mærkning er reguleret nærmere i de enkelte
direktiver og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter artikel 30.
- Transportabelt
trykbærende udstyr skal pi-mærkes (p), jf. direktiv
2010/35/EU om transportabelt trykbærende udstyr.
- Aerosolbeholdere
mærkes med et »spejlvendt epsilon« (3), jf.
direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om aerosoler.
I forhold til den situation, hvor et produkt
uretmæssigt er påført CE-mærkning,
gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
765/2008/EF af 9. juli 2008 artikel 30, stk. 2 og 5.
Derudover foreslås det i stk. 3,
nr. 2 og 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om fabrikantens pligt til at mærke
sine produkter herunder forsyne produkterne med et type-, parti-
eller serienummer, udarbejde brugsanvisning og
sikkerhedsinformation, samt at fabrikantens navn og adresse er
påført produktet, eller hvis dette på grund af
produktets størrelse eller art ikke er muligt, at de
krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et
dokument, der ledsager produktet. Formålet er at sikre, at
produkterne kan identificeres.
I stk. 3, nr. 4, foreslås, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at fabrikanten skal udarbejde brugsanvisning og
sikkerhedsinformation.
Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at fabrikanten har pligt til at opbevare dokumentation,
fx den tekniske dokumentation og overensstemmelseserklæringen
i et vist tidsrum efter, at produktet er blevet bragt i
omsætning.
Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til, at der desuden
fastsættes nærmere regler om procedurer til sikring af
produktseriers fortsatte overensstemmelse, fx nærmere
bestemte kvalitetssikringssystemer. Derudover omfatter dette blandt
andet krav om stikprøvekontrol af produkter, krav til
registrering af klager over produkter, der ikke opfylder kravene,
og pligt til at sikre, at et produkt kan findes fx ved hjælp
af lister over, hvem produktet er solgt til.
I stk. 3, nr. 7, foreslås
indført en bestemmelse, som bemyndiger
beskæftigelsesministeren til at indføre en pligt for
fabrikanten til at gennemføre de nødvendige
foranstaltninger, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
Der foreslås endelig indført en
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, nr. 8, om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at fabrikanten skal orientere kontrolmyndigheden, hvis
et produkt udgør en risiko. Oplysningerne skal blandt andet
gøre det muligt præcist at identificere det
pågældende produkt eller produktparti, og skal til det
formål indeholde en beskrivelse af den risiko, som produktet
frembyder, samt oplysninger, der kan være nyttige for at
finde frem til produktet.
I de kommende år forventes der
løbende at blive indført supplerende pligter til
fabrikanten, fx pligten til at opbevare dokumentation, og til at
fastlægge procedurer til sikring af produktseriers fortsatte
overensstemmelse, når direktiverne bliver ændret i
forhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter og om ophævelse af
afgørelse 93/465/EØF.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.
Til § 7
I § 7
foreslås indført en bestemmelse om den bemyndigede
repræsentants pligter. Fabrikanten kan udpege en fysisk eller
juridisk person til at handle i sit sted som
repræsentant.
En bemyndiget repræsentant er en fysisk
eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra
fabrikanten til at handle på dennes vegne.
Repræsentanten skal være etableret i Unionen.
Repræsentanten udpeges af fabrikanten.
Fabrikanten kan være etableret i Unionen
eller andetsteds. I begge tilfælde kan fabrikanten udpege en
bemyndiget repræsentant, som handler i fabrikantens sted i
forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er
påkrævet i henhold til de relevante regler.
En fabrikant, som er etableret uden for
Unionen, er ikke forpligtet til at have en bemyndiget
repræsentant.
Den bemyndigede repræsentant skal
imidlertid være etableret i Unionen for at kunne handle
på vegne af fabrikanten.
Fabrikanten bærer normalt ansvaret for
handlinger, som repræsentanten har foretaget i fabrikantens
sted.
Overdragelsen af opgaver fra fabrikanten til
repræsentanten skal være udtrykkelig og ske skriftligt,
navnlig for at definere indholdet af opgaverne og
afgrænsningen af repræsentantens beføjelser.
Repræsentanten kan fx udpeges med
henblik på at sikre og erklære, at produktet opfylder
kravene, påføre produktet
overensstemmelsesmærkningen, udfærdige og undertegne
overensstemmelseserklæringen eller stille erklæringen
og den tekniske dokumentation til rådighed for
kontrolmyndigheden.
I stk. 2 bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere
regler om repræsentantens pligter, samt om hvordan udpegning
skal ske. Som eksempler på opgaver, som kan overlades til
repræsentanten, kan nævnes at sikre og erklære,
at produktet opfylder kravene, at det tekniske dossier er til
rådighed, at levere brugsanvisninger eller at udføre
den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure.
Til § 8
I § 8
foreslås indført en bestemmelse om importørens
pligter. En importør er enhver fysisk eller juridisk person,
der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt fra et land
uden for Unionen i omsætning i Unionen.
Importøren behøver hverken en
fuldmagt fra fabrikanten eller et privilegeret
tilhørsforhold til denne i lighed med den bemyndigede
repræsentant. Importøren skal imidlertid sikre sig, at
der kan etableres kontakt med fabrikanten.
Den nærmere afgrænsning af
begrebet importør følger af direktiverne, jf. § 2.
I stk. 2 foreslås det, at det
fastsættes, at importøren, før vedkommende
bringer produkter i omsætning, sikrer, at fabrikanten har
opfyldt sine forpligtelser.
Overordnet skal importøren sikre, at
det produkt, som fabrikanten har fremstillet, og som
importøren bringer i omsætning, er sikkert og
konstrueret i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.
Importøren skal sikre sig, at produktet er ledsaget af den
nødvendige dokumentation.
Overensstemmelseserklæringen skal
udføres på landets officielle sprog, dvs. dansk.
Teknisk dokumentation skal foreligge på et EU sprog.
Importøren skal selv sikre, at
produktet opfylder de krav, der ifølge denne lov
påhviler fabrikanten, herunder at den korrekte procedure for
overensstemmelsesvurdering for produktet er blevet foretaget. Dette
er fx tilfældet, hvis en importør har til hensigt at
bringe et produkt i omsætning fra en fabrikant uden for
Unionen, og denne fabrikant ikke har iagttaget de relevante krav i
harmoniseringslovgivningen og herunder ikke har
overensstemmelsesmærket produktet. Det samme gælder,
hvis en importør importerer produkter til eget brug, som
ikke opfylder kravene i harmoniseringslovgivningen.
I stk. 3 foreslås indført en
bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte regler, som beskriver importørens
pligter.
I stk. 3, nr. 1 og 2, foreslås det,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om importørens pligt til at sikre, at der
medfølger brugsanvisning og sikkerhedsinformation på
dansk, samt at fabrikantens navn og adresse er påført
produktet.
Det foreslås desuden i stk. 3, nr.
3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at importøren har pligt til at
opbevare dokumentation, fx kopi af
overensstemmelseserklæringen i et vist tidsrum.
I stk. 3, nr. 4 og 5, foreslås det,
at der kan fastsættes nærmere administrative regler om,
hvordan importøren skal følge produkterne, så
der altid er sikre produkter på markedet. Det kan være
i form af, at importøren skal foretage
stikprøvekontrol af produkter, undersøgelser og
registrering af klager over produkter, der ikke opfylder kravene og
produkttilbagekaldelser, samt orientering af forsyningskæden.
Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler
for importørens pligter for at sikre opbevarings- og
transportbetingelserne for produkter, som vedkommende har ansvaret
for.
Disse pligter vil løbende blive
indført administrativt i takt med, at
totalharmoniseringsdirektiverne ændres i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter.
I stk. 3, nr. 6, foreslås
indført en bestemmelse, som bemyndiger
beskæftigelsesministeren til at indføre en pligt for
importøren til at gennemføre de nødvendige
foranstaltninger, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
Importøren har som udgangspunkt pligt
til selv at foretage de fornødne foranstaltninger i forhold
til produkter, som vedkommende har bragt i omsætning,
før kontrolmyndigheden meddeler påbud eller forbud i
medfør af bestemmelsen i § 17.
I importørens vurdering bør
inddrages produktets egenskaber og forventede levetid og den
konkrete risiko, produktet frembyder.
Videre foreslås indført en
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, nr. 7, om, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at importøren skal orientere kontrolmyndigheden,
hvis et produkt udgør en risiko.
Oplysningerne skal blandt andet gøre
det muligt præcist at identificere det pågældende
produkt eller produktparti og skal til det formål indeholde
en beskrivelse af den risiko, som produktet frembyder, samt
oplysninger, der kan være nødvendige, hvis et produkt
skal findes, fx ved hjælp af lister over hvem produktet er
solgt til.
Til § 9
I § 9
foreslås indført en bestemmelse om
distributørens pligter.
En distributør er enhver fysisk eller
juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten
eller importøren, som gør et produkt
tilgængeligt på markedet. Den nærmere
afgrænsning af begrebet distributør følger af
direktiverne, jf. § 2.
Distributøren skal handle med
fornøden omhu og bør have et grundlæggende
kendskab til kravene i de relevante retsakter. Distributøren
bør fx vide, hvilke produkter der skal være udstyret
med overensstemmelsesmærkning, hvilke oplysninger (fx
overensstemmelseserklæring) der skal ledsage produktet,
hvilke sproglige krav der er til brugsanvisninger eller andre
ledsagedokumenter, og om der er en klar indikation af, at produktet
ikke opfylder bestemmelserne i de relevante regler.
I stk. 2 foreslås det, at det
fastsættes, at distributøren, før vedkommende
gør et produkt tilgængeligt på markedet,
kontrollerer, at fabrikanten og importøren har opfyldt deres
forpligtelser.
Distributøren skal være i stand
til at identificere fabrikanten, dennes i Unionen etablerede
repræsentant eller importøren. Oplysningerne skal
blandt andet gøre det muligt præcist at identificere
det pågældende produkt eller produktparti, og skal til
det formål indeholde en beskrivelse af den risiko, som
produktet frembyder, samt oplysninger der kan være nyttige,
hvis et produkt skal findes fx ved hjælp af lister over, hvem
produktet er solgt til.
I stk. 3 foreslås indført en
bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om distributørens pligter, herunder
hvis distributøren har gjort et produkt, som ikke er i
overensstemmelse med lovgivningen, tilgængeligt på
markedet.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1 og 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at distributøren skal kontrollere, at produktet
er forsynet med den relevante overensstemmelsesmærkning og er
ledsaget af den relevante dokumentation samt brugsanvisning.
Overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation
skal være på landets officielle sprog, dvs. dansk.
Efter den foreslåede stk. 3, nr. 3,
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
distributørens pligter til at sikre, at opbevarings- og
transportbetingelserne for produkter, som distributøren har
ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med denne
lov og regler, som er udstedt i medfør heraf, i fare.
Distributionsforholdene (fx transport eller oplagring) kan have
indflydelse på den fortsatte opfyldelse af det relevante
direktivs bestemmelser. Derfor skal distributøren
træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik
på at beskytte produktet, for at sikre at produktet fortsat
opfylder de væsentlige krav.
Desuden foreslås det i stk. 3, nr.
4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om distributørens forpligtelser til at
sikre, at der træffes nødvendige foranstaltninger,
hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Distributøren har som udgangspunkt pligt til selv at
foretage de fornødne foranstaltninger i forhold til
produkter, som vedkommende har gjort tilgængelige på
markedet, før kontrolmyndigheden meddeler påbud eller
forbud i medfør af bestemmelsen i § 17.
Foranstaltningerne kan træffes af
distributøren på egen foranledning, på anmodning
fra fabrikanten, importøren eller kontrolmyndighederne eller
på baggrund af et udstedt påbud eller forbud i
medfør af forslagets § 17.
Efter stk. 3, nr. 5, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om, at distributøren skal orientere kontrolmyndigheden, hvis
et produkt udgør en risiko.
Til § 10
I § 10
foreslås indført en bestemmelse, som præciserer,
at en importør eller distributør anses for at
være fabrikant og derfor underlagt de samme pligter som
fabrikanten, når importøren eller distributøren
bringer et produkt i omsætning eller gør et produkt
tilgængeligt på markedet under sit navn eller
varemærke, eller hvis den pågældende ændrer
et produkt, der allerede er bragt i omsætning eller gjort
tilgængeligt på markedet, på en sådan
måde, at det kan påvirke overholdelsen af de
gældende krav.
Til § 11
I de direktiver, som lovforslaget omfatter,
jf. § 2, optræder der
andre forpligtede end fabrikanter, bemyndigede
repræsentanter, importører og distributører,
som har pligter svarende til de i §§ 6-10 nævnte. Som
eksempel kan nævnes
»elevatorinstallatøren« i direktiv om
elevatorer, som i vidt omfang har de pligter, som fabrikanten har
efter fx maskindirektivet. Derudover kan nævnes en
»bygherre«, som er et pligtsubjekt i direktivet om
tovbaneanlæg til personbefordring. »Den, der er
ansvarlig for, at aerosolerne bringes i handelen« er det
centrale pligtsubjekt i direktivet om aerosoler. Tilsvarende er
»ejer« og »bruger« pligtsubjekter i
direktivet om transportabelt trykbærende udstyr blandt andet
i relation til at sikre løbende eftersyn.
Det foreslås derfor, at der i § 11 indføres en
bestemmelse, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om øvrige forpligtede efter
direktiverne nævnt i lovforslagets § 2. De pligter, som andre end
fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og
distributører har, vil blive udmøntet med hjemmel i
denne bemyndigelsesbestemmelse. Dermed sikres det, at også
direktiver med andre pligtsubjekter, end dem, der fremgår af
§§ 6-9, kan
implementeres fuldt ud.
Til § 12
I § 12
foreslås indført en bestemmelse, som beskriver
kontrolmyndighedens forpligtelser. Kontrolmyndigheden fører
kontrol med, at produkter omfattet af lovforslaget kun bringes i
omsætning eller gøres tilgængelige på
markedet, hvis de er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse
med de krav, der er fastsat i lovforslaget og regler udstedt i
medfør af denne lov.
Bestemmelsen handler om den
markedsovervågning, som medlemsstaten efter
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter skal gennemføre for at kontrollere, om de
produkter, der findes på markedet, overholder de
gældende EU-regler. Markedsovervågningen skal
både sikre, at forbrugernes, arbejdstagernes og andre
brugeres interesser beskyttes, men også sikre virksomhederne
imod illoyal konkurrence, da alle i EU skal opfylde de samme krav.
Endvidere skal markedsovervågningen sikre, at produkter til
skade for sikkerhed og sundhed lovliggøres, trækkes
tilbage, forbydes eller kun gøres tilgængelige
på markedet i begrænset omfang, og at offentligheden,
Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater informeres
herom.
Bestemmelsen viderefører den
forpligtigelse, som Arbejdstilsynet har som kontrolmyndighed
på området, og bestemmelsen tydeliggør, hvad
markedsovervågningen består i, herunder at der er krav
til markedsovervågningen i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008.
Kontrolbestemmelserne vil kun kunne anvendes i
forhold til indgreb over for produkter, der befinder sig på
det danske marked. Ved udførelse af kontrolvirksomhed,
herunder når der træffes afgørelse om
påbud eller forbud m.v., finder de almindelige
forvaltningsretlige regler anvendelse.
Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om
produkterne har formelle eller materielle mangler.
De formelle mangler ved et produkt kan fx
være, at overensstemmelsesmærkningen er anbragt i strid
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF
af 9. juli 2008, eller at betingelserne for at anbringe
overensstemmelsesmærkningen ikke er opfyldt. Formelle mangler
kan også være, at der ikke er udarbejdet en
overensstemmelseserklæring, at
overensstemmelseserklæringen ikke er udarbejdet korrekt, at
den tekniske dokumentation enten ikke er til rådighed eller
ikke er fuldstændig, eller at der mangler
sikkerhedsinformation eller brugsanvisning.
Ved materielle mangler forstås mangler i
forbindelse med indretningen af produktet, herunder kravene til
afprøvning m.v. Kravene til indretning af produkterne vil
fremgå af bekendtgørelser, der vil blive udstedt i
medfør af denne lov, jf. lovforslagets § 4,
stk. 3.
I stk. 2 foreslås, at kontrolmyndigheden
kan iværksætte
markedsovervågningsforanstaltninger over for fabrikanter,
importører, distributører m.v., hvis myndigheden
konstaterer, at et produkt omfattet af denne lov ikke opfylder de
krav, der er fastsat i denne lov eller i medfør af denne
lov. Dette er i overensstemmelse med de direktiver, som er
nævnt i § 2, og med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at kontrolmyndigheden kan iværksætte de
nødvendige foranstaltninger, hvis produktet bringer
personers sikkerhed og sundhed i fare eller truer andre interesser,
selvom de installeres, vedligeholdes og anvendes korrekt til de
påtænkte formål.
Det fremgår nærmere af forslagets
§ 17, hvilke
markedsovervågningsforanstaltninger, der kan
iværksættes. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 17.
Til § 13
I § 13
foreslås indført en bestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, at kontrolmyndigheden skal underrette
Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater i en
såkaldt beskyttelsesprocedure, hvis kontrollen efter § 12 viser, at et produkt, som er
bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på
markedet, ikke opfylder kravene.
Direktiverne, som er nævnt i forslagets
§ 2, indeholder en
beskyttelsesprocedure, hvorefter alle medlemsstater
pålægges at begrænse eller forbyde, at farlige
produkter eller produkter, som på anden måde ikke
opfylder de relevante krav, bringes i omsætning eller
gøres tilgængelige på markedet.
Direktiverne fastlægger, at
beskyttelsesproceduren skal anvendes, når der er behov for at
træffe foranstaltninger på EU-plan.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at beskyttelsesproceduren skal
anvendes, når kontrolmyndigheden har truffet nationale
foranstaltninger, som begrænser eller forbyder, at produktet
bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt
på markedet, eller der påbydes foranstaltninger, som
sikrer, at et produkt trækkes eller kaldes tilbage fra
markedet. Procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter skal følges i den
anledning. Det indebærer bl.a. krav til høring og krav
om at meddele den berørte part en nøjagtig angivelse
af begrundelsen for afgørelsen.
Inden beskyttelsesproceduren sættes i
værk skal myndigheden som udgangspunkt anmode fabrikanten,
dennes repræsentant eller importøren om, at
vedkommende bringer produktet i overensstemmelse med reglerne,
eller at den pågældende trækker eller kalder
produktet tilbage fra markedet. Hvis produktet herefter bliver
bragt i overensstemmelse med kravene eller trækkes eller
kaldes tilbage fra markedet frivilligt, er der ikke behov for at
foretage yderligere, og beskyttelsesproceduren skal ikke
iværksættes.
Hvis der ikke træffes frivillige
foranstaltninger til at bringe produktet i overensstemmelse med
kravene, følges beskyttelsesproceduren.
Kontrolmyndigheden skal underrette
Europa-Kommissionen om, hvilke foranstaltninger kontrolmyndigheden
har truffet afgørelse om. Beskyttelsesklausulen giver
Kommissionen mulighed for at undersøge, om de nationale
foranstaltninger er berettigede. Hvis Kommissionen vurderer, at den
nationale foranstaltning er berettiget, underretter Kommissionen de
øvrige medlemsstater med anmodning om, at de træffer
foranstaltninger på deres respektive områder.
Hvis omvendt Kommissionen finder, at den
nationale foranstaltning er ubegrundet, vil den anmode
medlemsstaten om at tilbagekalde foranstaltningen og tage passende
skridt til at genoprette den frie bevægelighed for de
pågældende produkter på sit område.
Til § 14
I § 14, stk. 1, foreslås
indført en bestemmelse, som pålægger enhver, som
er forpligtet efter denne lov, at give kontrolmyndigheden alle
oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
kontrollen. Kontrolmyndigheden kan herunder anmode private ejere og
brugere af produkter omfattet af denne lov om oplysninger.
Det foreslås endvidere, at fabrikanter,
importører, distributører m.v. ikke kan undlade at
give kontrolmyndigheden oplysninger og dokumenter efter forslagets
§ 14, stk. 1, under henvisning til, at oplysningerne
har karakter af forretningshemmeligheder, når oplysningerne
skal tjene til beskyttelsen af menneskers sikkerhed og sundhed.
Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov om
produktsikkerhed § 29.
I stk. 2 foreslås det, at der
også er pligt for fysiske personer med tilknytning til den
juridiske person til at afgive oplysninger til kontrolmyndigheden i
tilfælde, hvor den juridiske person som sådan
mistænkes for en strafbar overtrædelse af denne lov, i
det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
I stk. 3 foreslås det, at
kontrolmyndighedens medarbejdere uden retskendelse men mod
behørig legitimation til enhver tid skal have adgang til
arbejdspladser samt fabrikations-, salgs-, lager- eller
øvrige erhvervsmæssige lokaler og transportmidler
m.v., hvor der kan forefindes produkter, som er omfattet af denne
lov.
I forhold til nogle af de af denne lov
omfattede produkter vil det ikke være muligt at vurdere, om
kravene til produkternes indretning er opfyldt, medmindre
kontrolmyndigheden får adgang til de steder, hvor produkterne
er placeret eller opstillet, herunder også private ejere og
brugeres lokaliteter. Dette gælder i forhold til
trykbærende udstyr, elevatorer og andet løfteudstyr,
hvor den konkrete opstilling er en del af de krav, der stilles til
indretningen efter direktiverne.
Det foreslås derfor, at
kontrolmyndigheden får adgang til private ejere og brugeres
lokaliteter, hvor disse produkter findes.
Trykbærende udstyr er nærmere
beskrevet i pkt. 4.1, nr. 5-8, i de almindelige bemærkninger
og til § 2, stk. 1, nr. 5-8, i de specielle
bemærkninger.
I stk. 4 foreslås det, at
kontrolmyndighedens medarbejdere som led i kontrollen uden
retskendelse kan kræve tilgængelig dokumentation
udleveret af dem, der er pålagt pligter efter denne lov,
herunder fotografiske optagelser o.l. samt udtage prøver
m.v.
Stk. 1-4 svarer til den gældende
bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 76, idet det
dog i nærværende lov foreslås nærmere
beskrevet i stk. 3, hvilke lokaliteter kontrolmyndigheden har
adgang til.
Bestemmelsen tager højde for de
forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne om
markedsovervågning efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter. Efter forordningen skal der i
passende omfang foretages kontrol med produkter. Det følger
også af forordningen, at kontrolmyndighederne skal have
adgang til de erhvervsdrivendes lokaliteter og til at udtage
stikprøver af produkter, når det er nødvendigt
og begrundet.
Med det foreslåede stk. 5 sikres,
at der kan fastsættes regler om, at kontrolmyndigheden har
mulighed for at udtage stikprøver af produkter uden vederlag
med henblik på at kunne vurdere, om et produkt er sikkert.
Kontrollen vil alene ske blandt erhvervsvirksomheder, der
udgør et led i distributionskæden, altså hos
fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren
eller hos distributøren. Bestemmelsen kan således ikke
anvendes til at udtage produkter til kontrol hos privatpersoner,
der ikke driver erhvervsvirksomhed. Kontrollen skal ske i
overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip.
Til § 15
Efter forslagets § 15 kan kontrolmyndigheden, i det
omfang det er muligt, oplyse offentligheden om en evt. fare for
mennesker, husdyr, formuegoder eller miljøet ved et produkt.
Offentliggørelsen vil sammen med fabrikantens,
importørens, distributørens m.v. handlinger medvirke
til at skabe et mere sikkert marked, fordi der hurtigt kan oplyses
om en konkret fare til en bredere kreds af fx brugere og
distributører.
Offentliggørelse af oplysninger om et
farligt produkt kan først ske, når kontrolmyndigheden
har konstateret en fare ved produktet. Det betyder, at der ikke kan
ske offentliggørelse, før kontrolmyndigheden konkret
har vurderet, at produktet er farligt. Det kræves ikke, at
der i øvrigt er foretaget indgreb mod produktet.
Kontrolmyndighedens offentliggørelse vil ofte ske samtidig
med, at fabrikanten, importøren, distributøren m.v.
foretager relevant og nødvendig advarsel om faren eller
trækker eller kalder produktet tilbage.
Offentliggørelse af oplysninger vil ske i overensstemmelse
med Justitsministeriets betænkning nr. 1516 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser m.v.
Offentliggørelsen skal indeholde
informationer, der er egnede til at identificere produktet og
orientere om faren ved produktet. Den skal endvidere indeholde
oplysninger om de foranstaltninger, der evt. er truffet, samt om
hvordan slutbrugerne bør forholde sig. Bestemmelsen giver
hjemmel til at offentliggøre alle nødvendige
oplysninger til identifikation af produktet, herunder
billedmateriale og informationer om navn og adresse på
tidligere afsætningsled. Ved offentliggørelsen gives
slutbrugeren de oplysninger, der gør det muligt at medvirke
til en effektiv tilbagekaldelse af produktet efter denne lovs
bestemmelser herom.
Offentliggørelsen vil ske i den form,
som er mest hensigtsmæssig i den konkrete sammenhæng,
fx via Arbejdstilsynets hjemmeside eller relevante fagblade
o.l.
Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov om
produktsikkerhed § 29.
Til § 16
I § 16
foreslås indført en bestemmelse, hvorefter
kontrolmyndigheden kun kan viderebringe oplysninger, som har
karakter af forretningshemmeligheder, hvis det er nødvendigt
for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.
De oplysninger, som myndighederne kommer i
besiddelse af, kan ofte være følsomme og af stor
økonomisk og konkurrencemæssig betydning for den
enkelte virksomhed. Det er derfor af væsentlig betydning for,
om virksomhederne stiller de nødvendige oplysninger til
rådighed for myndighedernes kontrol, at de ikke
behøver at frygte for, at oplysningerne, som har karakter af
forretningshemmeligheder, bliver offentliggjort, medmindre det er
nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og
sundhed.
Kontrolmyndigheden skal sikre, at oplysninger,
der er indsamlet i medfør af de foreslåede regler,
ikke viderebringes, når disse må betragtes som
forretningshemmeligheder. Det vil alene ske rent undtagelsesvist,
hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed
og sundhed.
Til § 17
Med forslagets § 17 foreslås indført
en bestemmelse, der beskriver de
markedsovervågningsforanstaltninger, som
kontrolmyndigheden kan træffe i forhold til fabrikanter,
importører og distributører m.v. Foranstaltningerne
kan træffes, hvis myndigheden konstaterer, at et produkt
omfattet af denne lov ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne
lov eller i medfør af denne lov, jf. § 12.
Det foreslås at fastsætte, at
kontrolmyndigheden ud over at kunne træffe afgørelse
om forhold, der strider henholdsvis imod denne lov og regler
udstedt i medfør af denne lov, også kan træffe
afgørelse om forhold, som strider mod Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter.
Kontrolmyndigheden skal kunne reagere, hvis et
produkt frembyder fare for mennesker, husdyr eller formuegoder og
miljøet. Kontrolmyndigheden skal ligeledes kunne reagere,
hvis der mangler overensstemmelsesmærkning eller
overensstemmelseserklæring, at mærkningen er
vildledende, at det tekniske dossier, brugsanvisningen m.v. mangler
eller er mangelfuld, eller at der ikke er gennemført den
relevante procedure for overensstemmelsesvurdering, eller denne er
mangelfuld.
Kontrolmyndigheden skal i forbindelse med valg
af reaktion i forhold til den konkrete overtrædelse
vælge den mindst indgribende reaktion under hensyntagen til
proportionalitetsprincippet og gældende praksis på
området.
En markedsovervågningsforanstaltning kan
fx være påbud om, at det skal tilbydes slutbrugeren, at
manglen på produktet afhjælpes, men det kan også
være påbud om, at produktet skal tilbagetrækkes
eller tilbagekaldes fra markedet.
Påbud om tilbagekaldelse anvendes kun,
når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige til at
forebygge risici. Ved tilbagekaldelse forstås, at fabrikanten
m.v. skal opfordre slutbrugeren til at returnere produktet. Dette
er relevant, når et produkt viser sig at frembyde fare, men
der vil kun være pligt til at iværksætte
tilbagekaldelse af et produkt, hvis de risici, produktet frembyder,
ikke kan forebygges på anden vis. I stk. 2 foreslås
indført en bestemmelse, hvor der gives hjemmel til, at
kontrolmyndigheden kan indhente sagkyndige erklæringer, fx i
form af test, hvis det skønnes nødvendigt til
afgørelse af, om et påbud skal gives. Såfremt
kontrolmyndigheden udsteder påbud, vil udgifterne for
undersøgelsen kunne pålægges hhv. fabrikanten,
importøren, distributøren m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 indeholder hjemmel til destruktion
af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Det
foreslåede stk. 3 sikrer et klart
administrationsgrundlag for forordningens bestemmelser. Herved
får kontrolmyndigheden beføjelse til at påbyde
den, der har bragt et produkt i omsætning, eller gjort et
produkt tilgængeligt på markedet, at destruere
produktet, hvis det udgør en alvorlig risiko for sikkerhed
og sundhed.
Med destruktion menes, at det
pågældende produkt gøres ubrugeligt.
Bestemmelsen retter sig mod enhver, der har
bragt et produkt i omsætning, gjort et produkt
tilgængeligt på markedet med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse i erhvervsmæssig
henseende eller har ibrugtaget et produkt .
Påbud om destruktion forudsætter,
at det anses for nødvendigt, rimeligt og
hensigtsmæssigt at destruere produktet. Det ulovlige produkt
skal udgøre en alvorlig risiko. Produktet må ikke
på anden måde kunne lovliggøres eller
ændres til at kunne anvendes sikkert. Bestemmelsen kan
eksempelvis finde anvendelse i en situation, hvor en fabrikant
sender defekte åndedrætsværn eller
kemikaliedragter til det danske marked. Kontrolmyndigheden
påbyder destruktion, fordi produktet ikke giver den
fornødne beskyttelse, så der reelt er risiko for
sygdom eller død, og fordi der samtidig er risiko for, at
produktet sendes til andre medlemsstater, hvis det ikke
destrueres.
Kontrolmyndigheden kan ikke påbyde en
fabrikant, importør eller distributør at destruere
produkter, der er hos slutbrugeren, og som derfor ikke
længere er i deres besiddelse.
Stk. 3 svarer til den eksisterende
bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77,
stk. 6.
Efter stk. 4 kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om kontrolmyndighedens adgang til at træffe foranstaltninger
og om destruktion af produkter.
Til § 18
Personer, der udøver opgaver inden for
denne lovs område, er underlagt straffelovens almindelige
regler om tavshedspligt. Dette gælder ligeledes enhver, der
bistår disse.
Straffelovens almindelige regler om
tavshedspligt indebærer, at der også er hjemmel til at
straffe medhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt,
samt den, der udnytter en andens brud på tavshedspligten.
Endelig sikres med henvisningen til straffelovens § 152
f, at straffelovens regler om påtale i sager om brud på
tavshedspligt ligeledes finder anvendelse.
Bestemmelsen svarer til den eksisterende
bestemmelse i arbejdsmiljøloven.
Til § 19
Efter den foreslåede § 19 udpeges Arbejdstilsynet til
som udgangspunkt at varetage opgaven som kontrolmyndighed efter
denne lov og efter regler udstedt i medfør af denne lov.
Bestemmelsen åbner samtidig mulighed
for, at myndigheder, der er underlagt andre ressortministerier, kan
anvende lovforslagets bestemmelser.
Arbejdstilsynet varetager alene rollen som
kontrolmyndighed i det omfang, der ikke er fastsat andet i anden
lovgivning. Forslagets § 19, stk. 2, angiver, at
det, hvis der i eller i medfør af anden lovgivning er
fastsat andre regler på baggrund af produktets anvendelse,
funktion eller særlige placering, er den relevante
kontrolmyndighed, der påser overholdelsen af denne
lovgivning. Det vil sige, at tilsynet og kontrollen med
overholdelse af reglerne, føres af den myndighed, som i
øvrigt fører kontrol inden for disse
områder.
Dette betyder fx, at myndighederne for
søfart, luftfart og offshoreanlæg varetager rollen som
kontrolmyndighed i forhold til produkter, som er placeret eller
anvendes inden for disse områder.
Det betyder fx også, at
Sikkerhedsstyrelsen varetager rollen som kontrolmyndighed i forhold
til elektrisk materiel og sikringssystemer til anvendelse i
eksplosionsfarlig atmosfære.
Videre foreslås det, at den minister,
under hvem reglerne hører, kan fastsætte egne regler
om sagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i
denne lov.
Til § 20
I § 20
foreslås indført en bestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren kan udpege private og offentlige
virksomheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre
godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske
Unions retsakter. Der kan således udpeges såkaldte
bemyndigede organer, tredjepartsorganer, brugerinspektorater m.v.
En tilsvarende bestemmelse findes i dag i arbejdsmiljølovens
§ 74, stk. 6. Den del af udpegningerne, som skal
foretages efter de regler, som implementerer direktiverne, som
nævnt i § 2 til dette
lovforslag, foreslås særskilt reguleret i denne
lov.
Der er i det store hele tale om
videreførelse af reglerne i arbejdsmiljøloven og fast
administrativ praksis.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter indeholder krav til akkreditering. I Danmark er Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) udpeget som
nationalt akkrediteringsorgan efter forordningen, jf.
bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af
det nationale akkrediteringsorgan.
For at kunne udpeges til bemyndiget organ
m.v., skal organet være en juridisk person, der er etableret
i Danmark. For at blive udpeget som bemyndiget organ m.v. skal
ansøgeren være akkrediteret efter de relevante
gældende standarder.
De bemyndigede organer m.v. vil herefter med
virkning for medlemsstaterne i Den Europæiske Union og
EØS kunne gennemføre de kontrol- og
godkendelsesopgaver, som fremgår af de respektive direktiver,
jf. § 2. Opgaverne kan fx
bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i forbindelse med
gennemførelse af procedurer for overensstemmelsesvurdering
og periodiske undersøgelser.
Beskæftigelsesministeren forventes at
fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet foretager
udpegningerne, og hvilke kriterier der skal opfyldes for at blive
udpeget.
Minimumskriterierne vil typisk fremgå af
det pågældende direktiv og vil angå bl.a.
uafhængighed, upartiskhed, integritet, kompetence, personale
og udstyr.
I overensstemmelse med Kommissionens
anbefaling herom forventes det, at standarderne i EN
17000/45000-serien indgår, evt. vejledende, ved
bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andre standarder
på samme niveau vil kunne være relevante.
Det forventes fastsat, at de bemyndigede
organer m.v. skal indsende rapporter til Arbejdstilsynet over
udførte opgaver. Rapporterne indgår i
baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, om en
udpegning stadig er relevant. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at
kriterierne for udpegningen ikke længere er opfyldt, vil
Arbejdstilsynet kunne træffe afgørelse om, at
udpegningen skal ophøre helt eller delvist. Klage over
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende udpegning vil
ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
I stk. 3 foreslås indført en
bestemmelse, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om betaling af gebyr m.v. for
ansøgninger om at blive udpeget som bemyndiget organ
m.v.
Gebyret skal dække omkostningerne i
forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Desuden
får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
opkrævning af gebyr for ansøgninger om autorisation
samt ændring og kontrol heraf.
Efter stk. 4 skal gebyrer til
Arbejdstilsynet, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct.
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Under hensyn
til, at rentelovens almindelige bestemmelser ikke finder anvendelse
på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på
arbejdsmiljøområdet, er der en udtrykkelig hjemmel i
arbejdsmiljøloven til forrentning af Arbejdstilsynets
gebyrer, der ikke betales rettidigt. Denne hjemmel foreslås
videreført.
Efter stk. 5 foreslås det, at
Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med
det generelle pris- og lønindeks.
Til § 21
Med den foreslåede bestemmelse tages
højde for, at der kan blive behov for at fastsætte
supplerende administrative regler til implementering af retsakter
fra den Europæiske Unions institutioner vedrørende
produkter omfattet af denne lov.
Institutionerne i Den Europæiske Union
kan med Lissabontraktaten vedtage 5 forskellige typer retsakter
henholdsvis forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger
og udtalelser.
Bestemmelsen indeholder bl.a. en bemyndigelse
til at fastsætte regler til gennemførelse af
kommissionsbeslutninger, der vedrører bestemte produkter,
som er omfattet af de direktiver, der er nævnt i lovforslaget
§ 2.
Europa-Kommissionen kan anmode medlemsstaterne
om, at bestemte produkter ikke må bringes i omsætning,
gøres tilgængelige eller ibrugtages, eller at
produkterne underkastes særlige betingelser for anvendelse,
distribution, salg m.v., hvis de udgør en risiko som
følge af mangler ved en harmoniseret standard, eller hvis et
produkt som følge af sine tekniske karakteristika
udgør den samme risiko som produkter, hvor der er nedlagt
forbud eller påbud, eller hvor produkter er underkastet
særlige betingelser.
Arbejdsmiljørådet får i
stk. 2 de samme muligheder i forbindelse med
fastsættelse af ændrede og nye regler på
beskæftigelsesministerens område, som
Arbejdsmiljørådet har i den gældende
arbejdsmiljølovs § 66, stk. 3. Forslaget er i
vidt omfang en videreførelse af bestemmelsen i
arbejdsmiljølovens § 66, stk. 3.
Hvis et produkt, der omfattes af en
EU-retsakt, henhører under andre ministeriers ressort som
følge af deres placering eller særlige anvendelse,
fastsættes reglerne af den pågældende minister,
eller den som den pågældende minister bemyndiger
hertil.
Til § 22
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved
denne lov er tillagt beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren forventes bl.a. at bemyndige
direktøren for Arbejdstilsynet til at udstede de
administrative forskrifter, som ministeren efter denne lov
får bemyndigelse til at udstede.
Til § 23
Med den foreslåede bestemmelse kan
beskæftigelsesministeren bestemme, at Arbejdstilsynets
opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden
offentlig myndighed eller privat institution.
Bestemmelsen giver fx mulighed for at overlade
gennemførelse af stikprøvekontroller eller tekniske
prøver til en anden offentlig myndighed eller privat
institution. Overlades opgaven til en privat institution vil selve
myndighedsopgaven, herunder at træffe afgørelse,
fortsat være hos Arbejdstilsynet.
Til § 24
Med den foreslåede bestemmelse kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med en anden
minister henlægge de beføjelser, der i denne lov er
tillagt beskæftigelsesministeren, til andre statslige
myndigheder.
Det er væsentligt, at der er mulighed
for at overføre kompetence efter denne lov til en anden
minister. Der kan således være produkter eller krav til
produkter, som er omfattet af denne lov, hvor der hos en anden
minister findes specialviden eller særregler, hvorefter det
vil være nærliggende at overføre kompetence
hertil for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
ressourcerne. Det er en forudsætning for
kompetenceoverførslen, at den sker på baggrund af en
forhandling mellem de relevante ministre.
Som eksempler kan nævnes produkter
på fødevareområdet eller krav til produkter af
hensyn til ydre miljø m.v.
Til § 25
Det foreslås, at det fastsættes i
§ 25, at der ikke er nogen
administrativ klageadgang over afgørelser truffet efter
denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov. Dette
svarer til andre tilsvarende områder, der vedrører
produktsikkerhed, fx lovgivningen om medicinsk udstyr.
Klage over sagsbehandlingen kan efter de
almindelige forvaltningsretlige regler fortsat indbringes for den
kontrolmyndighed, der har truffet afgørelsen.
Der vil være almindelig adgang til at
indbringe afgørelserne for domstolene.
Direktiverne omfattet af denne lov har et
meget fagligt teknisk indhold. Det er vurderingen, at der ikke
findes et nævn, der har den fornødne kompetence til at
kunne behandle disse sager. Arbejdsmiljøklagenævnet er
partssammensat og har kompetencen til at behandle
arbejdsmiljøfaglige spørgsmål.
Hvis der er tale om en afgørelse, som
er omfattet af beskyttelsesproceduren i § 13, vil kontrolmyndigheden
underrette Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen vil herefter i
overensstemmelse med de procedurer, der gælder efter det
relevante direktiv, tage stilling til, om afgørelsen truffet
efter denne lov er i overensstemmelse med de gældende
direktiver.
Der vil derfor være en prøvelse
ved EU-Kommissionen af afgørelser omfattet af
beskyttelsesproceduren.
Til § 26
Med bestemmelsen foreslås det, at de
afgørelser, der er truffet af de private virksomheder, der
efter den foreslåede § 20 er udpeget eller bemyndiget af
beskæftigelsesministeren til at foretage godkendelses- og
kontrolopgaver på områderne for maskiner, personlige
værnemidler, materiel- og sikringssystemer til anvendelse i
eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr
m.v. og tovbaneanlæg til personbefordring, kan påklages
til Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsens
adressat er blevet underrettet om afgørelsen.
Arbejdstilsynets afgørelser i disse sager kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Til § 27
I § 27
foreslås indført hjemmel til at straffe
overtrædelser af denne lov og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter med bøde. Bødestraf
kan pålægges enhver, som er forpligtet efter denne
lov.
Forslaget er i vidt omfang en
videreførelse af bestemmelserne i arbejdsmiljølovens
§ 82, § 84 og § 86.
Med forslaget tilsigtes det, at
bødeniveauet ved straf for overtrædelse af denne lov
videreføres fra den gældende praksis for straf for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Dette er i
overensstemmelse med, at denne lovs område hidtil har
været administreret under arbejdsmiljøloven.
Med den foreslåede § 27,
stk. 1, gives der mulighed for at straffe den, der
overtræder de materielle bestemmelser i denne lov, og den,
som overtræder de forordninger, der vedrører
forhold omfattet af denne lovs område. Der gives endvidere
mulighed for at straffe manglende efterkommelse af
kontrolmyndighedens påbud, forbud m.v.
I stk. 2 foreslås der
indført regler om strafskærpende omstændigheder,
hvis en eller flere af følgende fire betingelser er
opfyldt:
- hvis der ved
overtrædelsen er sket personskade eller fremkaldt fare
herfor, medmindre at forholdet er omfattet af forslagets
stk. 3,
- hvis der
tidligere er afgivet påbud eller forbud, om samme eller
tilsvarende forhold,
- hvis der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre,
- hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
Med stk. 3 foreslås det, at det
skal betragtes som en særligt skærpende
omstændighed ved straffens udmåling efter stk. 1,
hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade
eller har haft dødelig udgang. Alvorlig personskade
foreligger fx ved amputation, mistet legemsdel og knoglebrud.
I stk. 4 foreslås indført en
bestemmelse om, at der kan straffes med bøde for
overtrædelse af de regler, der udstedes i henhold til denne
lov. Bestemmelsen skal tilgodese, at principperne for straf efter
forslaget også kan overføres til og anvendes på
overtrædelser af de bekendtgørelser, der
fastsættes administrativt efter denne lov.
I stk. 5 foreslås, at der skal ske
absolut kumulation, når en virksomhed har flere
overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf til samtidig pådømmelse. Det
betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som
udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den
for hver af overtrædelserne udmålte bøde, efter
at de evt. måtte være blevet forhøjet som
følge af skærpende eller særligt skærpende
omstændigheder.
I stk. 6 forslås indført en
bestemmelse om, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kap. 5. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens
§ 86. Efter straffelovens § 26, som indeholdt i
straffelovens kap. 5, omfatter bestemmelsen, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter det
også enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse under
hensyn til navnlig deres størrelse og organisation kan
sidestilles med selskaber.
I stk. 7 foreslås indført en
bestemmelse om en 5-årig forældelsesfrist for
strafansvaret for overtrædelse af denne lov, regler udstedt i
medfør af denne lov eller forordninger vedrørende
forhold omfattet af denne lov. Bestemmelsen svarer til
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 8, hvor den
5-årige forældelse omfatter overtrædelse af
arbejdsmiljølovens bestemmelser om leverandøransvar i
§§ 30-35.
Bøder for overtrædelse af regler
omfattet af forslaget foreslås i overensstemmelse med den
sædvanlige praksis for overtrædelser af
arbejdsmiljøloven fastsat således:
- Straf for
overtrædelse efter forslagets § 27, stk. 1,
tager udgangspunkt i en grundbøde.
- Grundbøden
for overtrædelse af formelle krav er 10.000 kr. Formelle
overtrædelser kan fx være manglende eller mangelfuld
overensstemmelseserklæring. Grundbøden for
overtrædelse af materielle krav er 20.000 kr. Materielle
overtrædelser kan fx være manglende afskærmning
af farlige bevægelige dele på en maskine. For grove
overtrædelser af materielle krav er grundbøden 40.000
kr. Grove overtrædelser kan fx være, når en
maskine uventet sætter i gang, uanset at brugeren har afbrudt
maskinen efter forskrifterne og dermed må forvente, at
maskinen er standset.
- Hvis
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller dødsfald til følge,
forudsættes det, at grundbøden kan fordobles, jf.
§ 27, stk. 2.
Niveauet for bødeforhøjelser ved
skærpende omstændigheder, jf. § 27,
stk. 2, foreslås i overensstemmelse med praksis efter
arbejdsmiljøloven at udgøre 5.000 kr. for hver
skærpende omstændighed. En evt. forhøjelse skal
lægges til grundbøden.
Hvis overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til
følge, sigtes der mod, at grundbøden kan fordobles,
jf. § 27, stk. 3. Bøder efter den
foreslåede § 27, stk. 3, kan ikke samtidig
forhøjes med henvisning til den skærpende
omstændighed i § 27, stk. 2, nr. 1.
Fastsættelse af straffen og
bødens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og den angivne bødestørrelse
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
Det er hensigten, at der ved særligt
grove overtrædelser skal være mulighed for at
idømme bøder, der falder uden for det
sædvanlige bødeniveau for materielle
overtrædelser. Efter nuværende retspraksis efter
arbejdsmiljøloven har der i sådanne tilfælde
ikke været idømt en bøde under 75.000 kr.
Det er endvidere hensigten, at retspraksis for
arbejdsmiljøovertrædelser om gentagelsesvirkning
også skal finde anvendelse for overtrædelser af denne
lov.
Til § 28
Det foreslås, at denne lov træder
i kraft den 1. juli 2013.
Til § 29
I § 29
foreslås indført en overgangsbestemmelse, hvorefter de
udpegninger af private virksomheder og offentlige myndigheder til
at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til
Den Europæiske Unions retsakter, der er foretaget efter
§ 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, fortsat
er gældende efter ikrafttræden af denne lov.
I stk. 2 foreslås det endvidere, at
klage over en afgørelse truffet før den 1. juli 2013
af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed efter lov om
arbejdsmiljø § 74, stk. 6, kan indbringes for
Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 81 b,
stk. 2. Klage over afgørelser truffet efter den 1. juli
2013 behandles efter § 26 i
denne lov.
Til § 30
Arbejdsmiljøloven indeholder i dag
bestemmelser, der stiller krav både til indretningen og
anvendelsen af tekniske hjælpemidler, herunder maskiner,
elevatorer, personlige værnemidler m.v.
Som konsekvens af, at dette lovforslag
tilsigter at samle EU-reglerne for produktsikkerhed i én lov
foreslås det, at der foretages en række
konsekvensrettelser og præciseringer i
arbejdsmiljøloven.
Til nr.
1
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af forslagets § 30, nr. 2.
Til nr.
2
Det foreslås, at henvisningen til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF
(omarbejdning), EF-Tidende 2006, L 268, s. 24 fjernes, da
produktreguleringen fremover vil være omfattet af denne lov
og ikke arbejdsmiljøloven.
Til nr.
3
Det foreslås, at der indføres en
præcisering i § 30, stk. 1, i
arbejdsmiljøloven, således at begreberne byggevarer og
personlige værnemidler nævnes.
Arbejdstilsynet har en fast administrativ
praksis for, at byggevarer og personlige værnemidler
også er omfattet af bestemmelsen i § 30,
stk. 1. Forslaget har derfor alene til formål at
lovfæste og tydeliggøre den eksisterende
retstilstand.
Til nr.
4
Det foreslås, at der indføres en
præcisering i § 45, stk. 1, i
arbejdsmiljøloven således, at begreberne byggevarer og
personlige værnemidler nævnes.
Arbejdstilsynet har en fast administrativ
praksis for at byggevarer og personlige værnemidler
også er omfattet af bestemmelsen i § 45,
stk. 1. Forslaget har derfor alene til formål at
lovfæste og tydeliggøre den eksisterende
retstilstand.
Til nr.
5
Det foreslås, at
arbejdsmiljølovens § 74, stk. 6,
ophæves som følge af, at reguleringen,
håndhævelsen og kontrollen med produkter reguleres
særskilt i denne lov og ikke i arbejdsmiljøloven.
Bestemmelsen videreføres i
lovforslagets § 20.
Til nr.
6
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af forslagets § 30, nr. 5.
Til nr.
7
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af forslagets § 30, nr. 5.
Til nr.
8
Bestemmelsen i § 77, stk. 4 og
5, foreslås ophævet, da området fremover vil
være omfattet af denne lov og ikke af
arbejdsmiljøloven.
Bestemmelsen videreføres i
lovforslagets § 17.
Til nr.
9
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af forslagets § 30, nr. 5.
Til § 31
Bestemmelsen vedrører lovforslagets
territoriale gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF af
12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet,
EF-Tidende 1989, L 183, s. 1, Rådets direktiv nr.
92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile
byggepladser, EF-Tidende 1992, L 245, s. 6, visse bestemmelser i
Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994 om
beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, L
216, s. 12, bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv nr. 03/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EF-Tidende
2003, L 299, s. 9, bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, L 255, s. 22, samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF
(omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s. 24. | | 1. I fodnoten ændres »EF-Tidende 2003,
L 299, s. 9,« til: »EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,
samt«. ? 2. I fodnoten udgår: », samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF
(omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s. 24«. | | | | § 30. | | | Stk. 1.
Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner,
apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal
sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug
eller udstilles, er forsynet med nødvendigt
beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at
være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7.
Nødvendige og let forståelige anvisninger om
betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal
følge med ved leveringen. | | 3. I § 30, stk. 1, ændres
»eller andre tekniske hjælpemidler« til: »,
byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige
værnemidler«. | | | | § 45. | | | Stk. 1.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede
konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske
hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige. | | 4. I § 45, stk. 1, ændres
»og andre tekniske hjælpemidler« til: »,
byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige
værnemidler«. | | | | § 74.
… | | | Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og
offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og
kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions
retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede
virksomheder og myndigheder. | | 5. § 74, stk. 6,
ophæves. Stk. 7-10 bliver herefter til
stk. 6-9. | Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til
dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved: | | | 1) Godkendelse og kvalitetssikring af
udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge-
og anlægsområdet, jf. § 9, stk. 2. | | | 2) Behandling af anmodninger om bindende
forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4. | | | 3) Behandling af ansøgninger om
bemyndigelse til autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og
kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74,
stk. 5 og 6. | | 6. I § 74, stk. 7, nr. 3, som bliver til stk.
6, nr. 3, udgår »og 6«. | 4) Behandling af ansøgninger om
autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf.
§ 13 c. | | | Stk. 8.
Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales
rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges
udpantningsret. | | | Stk. 9.
Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk
med det generelle pris- og lønindeks. | | | Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt
opgaver til, jf. § 9, stk. 2, og § 74,
stk. 5 og 6. | | 7. I § 74, stk. 10, som bliver
stk. 9, udgår »og 6«. | | | | § 77. … | | | Stk. 4.
Arbejdstilsynet kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen
påbyde, at markedsføring af tekniske
hjælpemidler forbydes eller begrænses, eller at de
tekniske hjælpemidler underkastes særlige betingelser,
når | | 8. § 77, stk. 4-5,
ophæves. Stk. 6 bliver herefter til
stk. 4. | 1) de tekniske hjælpemidler som
følge af deres tekniske karakteristika udgør den
samme risiko som et teknisk hjælpemiddel, hvor
markedsføring er forbudt eller begrænset, eller hvor
det tekniske hjælpemiddel er underkastet særlige
betingelser, eller | | | 2) de tekniske hjælpemidler har
tekniske karakteristika, der udgør en risiko som
følge af mangler ved en harmoniseret standard. | | | Stk. 5.
Arbejdstilsynet kan | | | 1) forbyde markedsføring af
tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, der
er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, | | | 2) påbyde, at tekniske
hjælpemidler eller personlige værnemidler, der er
mærket i strid med reglerne om CE-mærkning, kaldes
tilbage fra markedet, eller | | | 3) påbyde, at markedsføring
af tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler,
der er mærket i strid med reglerne om CE-mærkning,
begrænses. | | | Stk. 6.
Arbejdstilsynet kan påbyde den, der har leveret eller
markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt
værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette
på en forsvarlig måde, når det
pågældende tekniske hjælpemiddel, personlige
værnemiddel eller stof eller materiale udgør en
alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed. | | | | | | § 81
b. … | | | Stk. 2.
Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed
eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af
§ 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. | | 9. § 81 b, stk. 2,
ophæves. | | | |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (EF-Tidende 2006, L157/24), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21.
oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så
vidt angår pesticidudbringningsmaskiner, (EU-Tidende 2009,
L310/29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af
23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i
eksplosionsfarlig atmosfære (EF-Tidende 1994, L100/1),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni
1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om elevatorer, (EF-Tidende 1995, L213/1), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(EF-Tidende 2006, L157/24), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til
personbefordring (EF-Tidende 2000, L106/21), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
trykbærende udstyr (EF-Tidende 1997, L181/1),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni
2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om
ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF,
84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og
1999/36/EF (EU-Tidende 2010, L165/1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple
trykbeholdere (EU-Tidende 2009, L264/12), Rådets direktiv
75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om aerosoler (EF-Tidende 1975,
L147/40), som ændret ved Kommissionens direktiv 2008/47/EF af
8. april 2008 om ændring, med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling, af Rådets direktiv 75/324/EØF
om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler
(EU-Tidende 2008, L96/16), og Rådets direktiv
89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige
værnemidler (EF-Tidende 1989, L399/18), som ændret ved
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/58/EF af 3.
september 1996 om ændring af direktiv 89/686/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om
personlige værnemidler (EF-Tidende 1996, L236/44).