Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. februar 2013
Forslag
til
Lov om indretning m.v. af visse produkter1)
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens krav til indretning
m.v. af visse produkter skal medvirke til at
1) beskytte mennesker, husdyr,
formuegoder og miljøet og
2) sikre produkters frie
bevægelighed i Den Europæiske Union.
Anvendelsesområde
§ 2. Loven finder anvendelse
på de produkter, der er omfattet af følgende
direktiver udstedt efter Traktaten om Den Europæiske
Union:
1) Direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006
om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(omarbejdning).
2) Direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære.
3) Direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elevatorer.
4) Direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000
om tovbaneanlæg til personbefordring.
5) Direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
trykbærende udstyr.
6) Direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010
om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af
Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,
84/526/EØF, 84/527/ EØF og 1999/36/EF.
7) Direktiv 2009/105/EF af 16. september
2009 om simple trykbeholdere.
8) Direktiv 75/324/EØF af 20. maj
1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
aerosoler.
9) Direktiv 89/686/EØF af 21.
december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger om personlige værnemidler.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler, hvis der sker
ændringer af de i stk. 1 nævnte direktiver.
§ 3. I det omfang der er en
særlig fare eller risiko ved et produkt, som er reguleret i
anden lovgivning, der gennemfører EU-retsakter, finder denne
lov kun anvendelse på de dele af produktet, der ikke er
reguleret i den anden lovgivning.
Kapitel 2
Forpligtelser
§ 4. Et produkt omfattet af
§ 2 må kun bringes i omsætning eller
gøres tilgængeligt på markedet samt tages i brug
og anvendes, hvis
1) krav, der er fastsat i denne lov og
regler udstedt i medfør af denne lov, er opfyldt og
2) produktet ikke frembyder fare for
mennesker, husdyr, formuegoder eller miljøet, når
det
a) installeres og
vedligeholdes på passende vis og
b) anvendes til den
forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med
rimelighed kan forudses.
Stk. 2. Et produkt, som er fremstillet
til eget brug, må kun ibrugtages, hvis kravene i stk. 1
er opfyldt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1,
og stk. 2 omhandlede forhold.
§ 5. Et produkt formodes at
være sikkert, når det er forsynet med
overensstemmelsesmærkning, og hvor det er
påkrævet, er ledsaget af en
overensstemmelseserklæring.
Stk. 2. Et produkt formodes at
være sikkert, når det er fremstillet i overensstemmelse
med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende.
§ 6. En fabrikant må kun
bringe produkter i omsætning, når betingelserne i
§ 4 er opfyldt.
Stk. 2. Fabrikanten skal konstruere og
fremstille produkter i overensstemmelse med de krav, der er fastsat
i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fabrikantens pligter efter
stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere regler om fabrikantens pligter med hensyn til
dokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v.,
herunder:
1) Krav om udarbejdelse af
overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring
for produktet.
2) Krav om at anbringe
overensstemmelsesmærkning på produktet og forsyne
produktet med anden mærkning, herunder mærkning med
type-, parti- eller serienummer samt fabrikantens navn og
adresse.
3) Krav om at udarbejde teknisk
dokumentation og gennemføre overensstemmelsesvurdering for
produktet.
4) Krav om at udarbejde brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
5) Krav om at opbevare dokumentation
m.v. for produktet.
6) Krav om procedurer til sikring af
produktionsseriers fortsatte overensstemmelse, herunder om
stikprøvekontrol af produkter, om undersøgelse af og
registrering af klager over produkter, der ikke opfylder kravene,
og om produkttilbagetrækninger og
produkttilbagekaldelser.
7) Krav om, at der træffes de
nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af
denne lov.
8) Krav om at orientere
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 7. Fabrikanten kan udpege en
bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om den bemyndigede
repræsentants pligter og om, hvordan udpegning af
repræsentanten skal ske.
§ 8. En importør må
kun bringe produkter i omsætning, når betingelserne i
§ 4 er opfyldt.
Stk. 2. Importøren skal,
før vedkommende bringer produkter i omsætning, sikre,
at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser efter reglerne
udstedt i medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om importørens pligter
efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om importørens pligter med
hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og
overvågning m.v., herunder:
1) Krav om dokumentation, brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
2) Krav om at forsyne produktet med
importørens navn og adresse og om mærkning på
produktet.
3) Krav om at opbevare dokumentation
m.v. for produktet.
4) Krav om opbevarings- og
transportbetingelser for produktet.
5) Krav om stikprøvekontrol af
produkter, undersøgelse af og registrering af klager over
produkter, der ikke opfylder kravene, procedurer til sikring af
produkttilbagetrækninger og produkttilbagekaldelser samt
orientering af distributørerne herom.
6) Krav om, at der træffes de
nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af
denne lov.
7) Krav om orientering af
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 9. En distributør skal
bidrage til, at produkter, som distributøren gør
tilgængelige på markedet, opfylder betingelserne i
§ 4.
Stk. 2. Distributøren skal,
før vedkommende gør et produkt tilgængeligt
på markedet, kontrollere, at fabrikanten og importøren
har opfyldt deres forpligtelser efter reglerne udstedt i
medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4, og
§ 8, stk. 3, nr. 2.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om distributørens
pligter efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om distributørens pligter
med hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og
overvågning m.v., herunder:
1) Krav om dokumentation, brugsanvisning
og sikkerhedsinformation for produktet.
2) Krav om mærkning på
produktet.
3) Krav om opbevarings- og
transportbetingelser for produktet.
4) Krav om at sikre, at der
træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet
ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i
medfør af denne lov.
5) Krav om orientering af
kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
§ 10. En importør eller
distributør, der bringer et produkt i omsætning under
sit navn eller varemærke eller ændrer et produkt, der
allerede er bragt i omsætning på en sådan
måde, at det kan påvirke overholdelsen af de krav, der
påhviler fabrikanten efter denne lov eller efter regler
udstedt i medfør af denne lov, anses for at være
fabrikant og har de samme pligter som fabrikanten, jf.
§ 6.
§ 11.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om øvrige personer, som er forpligtet
efter denne lov.
Kapitel 3
Kontrol
§ 12. Kontrolmyndigheden
fører kontrol med, at produkter er indrettet m.v. i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne lov, i regler
udstedt i medfør af denne lov eller i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.
Stk. 2. Hvis kontrolmyndigheden
konstaterer, at et produkt ikke er i overensstemmelse med de krav
og regler, der er nævnt i stk. 1, kan kontrolmyndigheden
iværksætte markedsovervågningsforanstaltninger,
jf. § 17, over for de i §§ 6-11
nævnte personer.
§ 13.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
kontrolmyndigheden skal underrette Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemsstater om resultaterne af kontrollen, jf.
§ 12, og om de foranstaltninger, jf. § 17, som
kontrolmyndigheden har pålagt de i §§ 6-11
nævnte personer at træffe, hvis kontrolmyndigheden
finder, at et produkt ikke er i overensstemmelse med gældende
krav.
§ 14. Enhver, der er pålagt
pligter efter denne lov, efter regler udstedt i medfør af
denne lov eller efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, og private ejere
og brugere af produkter, der er omfattet af denne lov, skal efter
anmodning give kontrolmyndigheden alle oplysninger, der er
nødvendige for udøvelsen af kontrollen. De i
§§ 6-11 nævnte personer samt forpligtede efter
regler udstedt i medfør af denne lov kan ikke undlade at
give kontrolmyndigheden oplysninger under henvisning til, at
oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.
Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke
om, at en juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder
oplysningspligten efter stk. 1 for fysiske personer med
tilknytning til den juridiske person til at meddele oplysninger
efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges
tilvejebragt til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
§ 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Stk. 3. Kontrolmyndighedens
medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til arbejdspladser samt fabrikations-, salgs-
eller lagerlokaler eller øvrige erhvervsmæssige
lokaler og transportmidler m.v., hvor der kan forefindes produkter,
som er omfattet af denne lov, i det omfang det er
påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Derudover
kan kontrolmyndighedens medarbejdere føre kontrol med
elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende
udstyr på private lokaliteter uden retskendelse. Politiet
yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om
bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren
efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 4. Kontrolmyndighedens
medarbejdere kan som led i kontrollen uden retskendelse kræve
tilgængelig dokumentation udleveret af dem, som er
pålagt pligter efter denne lov og efter regler udstedt i
medfør af denne lov, samt af private ejere og brugere af
produkter omfattet af denne lov, herunder foretage fotografiske
optagelser og lign. , og medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse. Den pågældende
forpligtede skal underrettes herom.
Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan udtage
prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden
betaling. Kontrolmyndigheden kan til brug for vurderingen af, om et
produkt er sikkert, foretage relevante og nødvendige
undersøgelser af produktet.
§ 15. Hvis kontrolmyndigheden
konstaterer, at et produkt udgør en fare, kan
kontrolmyndigheden oplyse offentligheden om faren ved produktet,
herunder om
1) relevante kendetegn til brug for
identifikation af produktet,
2) farens art,
3) hvilke foranstaltninger der er
truffet, og
4) hvordan offentligheden bør
forholde sig.
§ 16. Oplysninger efter
§ 15, der har karakter af forretningshemmeligheder, kan
kun gives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte
menneskers sikkerhed og sundhed.
§ 17. Kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse om forhold, der er i strid med denne
lov, med regler udstedt i medfør af denne lov eller med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93, herunder påbyde, at forholdene
bringes i orden straks eller inden en frist. Kontrolmyndigheden kan
påbyde,
1) at der træffes alle
nødvendige foranstaltninger for at bringe
overtrædelsen til ophør,
2) at der gennemføres
begrænsninger i adgangen til at bringe produktet i
omsætning, gøre det tilgængeligt på
markedet eller ibrugtage et produkt, som er fremstillet til eget
brug,
3) at produktet ikke bringes i
omsætning, gøres tilgængeligt på markedet
eller ibrugtages, og
4) at produktet kaldes eller
trækkes tilbage fra markedet.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden afholder
udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, som
myndigheden skønner nødvendige til afgørelse
af, om et påbud skal gives. Udgifterne hertil kan myndigheden
kræve refunderet af den, som har fået et
påbud.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan
påbyde den, der har bragt et produkt i omsætning eller
gjort et produkt tilgængeligt på markedet, at destruere
dette på en forsvarlig måde, når produktet
udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold.
§ 18. Personer, der udøver
opgaver efter §§ 12-17, og enhver, der i
øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
reglerne om tavshedspligt efter straffelovens
§§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder
ligeledes anvendelse.
§ 19. Arbejdstilsynet varetager
opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet
følger af stk. 2.
Stk. 2. Hvis der i eller i
medfør af anden lovgivning er fastsat andre regler på
baggrund af produktets anvendelse, funktion eller særlige
placering, er det den relevante kontrolmyndighed, der påser
overholdelsen af denne lovgivning. Den minister, under hvem
reglerne hører, kan fastsætte regler om sagsbehandling
og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i denne lov.
Kapitel 4
Bemyndigede organer m.v.
§ 20.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning udpege
private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til
som bemyndiget organ m.v. at gennemføre godkendelses- og
kontrolopgaver i henhold til direktiverne i § 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om udpegning, herunder akkreditering, om
tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder og om,
hvilke opgaver den udpegede skal udføre.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om
opkrævning og indbetaling til dækning af
Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af ansøgninger
om bemyndigelse til godkendelses- og kontrolopgaver samt om
ændringer deraf, jf. stk. 1.
Stk. 4. Gebyrer til Arbejdstilsynet
efter regler udstedt i medfør af stk. 3, der ikke
betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdag.
Stk. 5. Gebyrer til Arbejdstilsynet
efter regler udstedt i medfør af stk. 3 reguleres med
det generelle pris- og lønindeks.
Kapitel 5
Gennemførelse af
EU-retsakter
§ 21.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der er
nødvendige for at gennemføre og håndhæve
retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner
vedrørende produkter omfattet af denne lov.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet
udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler på områder efter denne lov, der henhører
under beskæftigelsesministeren. Ved udarbejdelse af regler i
henhold til bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i denne
lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden
for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse
indhentes, forinden reglerne fastsættes.
Stk. 3. Hvis et produkt på grund
af produktets anvendelse, funktion eller særlige placering
henhører under en anden minister, fastsættes reglerne
af den pågældende minister eller af den, som den
pågældende minister bemyndiger hertil.
Kapitel 6
Administrative bestemmelser m.v.
§ 22.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdstilsynet til at udøve de beføjelser, der ved
denne lov er tillagt beskæftigelsesministeren.
§ 23.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de opgaver, som
Arbejdstilsynet har efter denne lov, i nærmere angivet omfang
delegeres til anden offentlig myndighed eller privat
institution.
§ 24.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med en anden
minister henlægge beføjelser, der i denne lov er
tillagt beskæftigelsesministeren, til den
pågældende minister.
Kapitel 7
Klage
§ 25. En kontrolmyndigheds
afgørelse efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog § 19, stk. 2, og
§ 26.
§ 26. Klage over afgørelser
truffet af bemyndigede organer m.v. udpeget af
beskæftigelsesministeren, jf. § 20, kan indbringes
for Arbejdstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Kapitel 8
Straf
§ 27. Medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, som
1) overtræder § 4,
stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 8,
stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, eller
§ 14, stk. 1, eller overtræder
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93 eller
2) ikke efterkommer påbud eller
forbud efter denne lov eller ikke efterkommer afgørelser,
herunder påbud eller forbud efter Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.
Stk. 2. Ved straffens udmåling
efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er
sket personskade eller fremkaldt fare herfor, jf. dog
stk. 3,
2) at der tidligere er afgivet
påbud eller forbud efter denne lov eller efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93 om overtrædelse af denne lov eller
forordningen om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 3. Ved straffens udmåling
efter stk. 1 skal det betragtes som en særlig
skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller
døden til følge.
Stk. 4. I regler, der udstedes i
henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af reglerne udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 5. Er der ved en eller flere
handlinger begået flere overtrædelser af denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse.
Stk. 6. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Forældelsesfristen for
strafansvaret er 5 år for overtrædelse af regler
omfattet af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 339/93.
Kapitel 9
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 28. Loven træder i kraft
den 1. juli 2013.
§ 29. De udpegninger af private
virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre
godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske
Unions retsakter, der er foretaget efter § 74,
stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat
gældende efter ikrafttrædelsen af denne lov.
Stk. 2. Klage over en afgørelse
truffet før den 1. juli 2013 af en privat virksomhed eller
en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74,
stk. 6, i lov om arbejdsmiljø kan indbringes for
Arbejdstilsynet efter § 81 b, stk. 2, i lov om
arbejdsmiljø. Klager over afgørelser truffet efter
den 1. juli 2013 behandles efter § 26 i denne lov.
§ 30. I lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret ved lov nr. 1538 af 21. december
2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,« til: »EU-Tidende
2003, L 299, s. 9, samt«.
2. I
fodnoten til lovens titel udgår
», samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s.
24«.
3. I
§ 30, stk. 1,
ændres »eller andre tekniske hjælpemidler«
til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller
personlige værnemidler«.
4. I
§ 45, stk. 1,
ændres »og andre tekniske hjælpemidler«
til: », byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og
personlige værnemidler«.
5. § 74, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-10 bliver herefter
stk. 6-9.
6. I
§ 74, stk. 7, nr. 3, som
bliver stk. 6, nr. 3, udgår »og 6«.
7. I
§ 74, stk. 8 og 9, der bliver stk. 7 og 8, ændres
»efter stk. 7« til: »efter stk. 6«.
8. I
§ 74, stk. 10, som
bliver stk. 9, udgår »og 6«.
9. § 77, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter
stk. 4.
10. § 81 b, stk. 2,
ophæves.
§ 31. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv
2006/42/EF for så vidt angår
pesticidudbringningsmaskiner, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 29,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts
1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig
atmosfære, EU-Tidende 1994, nr. L 100, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni
1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om elevatorer, EU-Tidende 1995, nr. L 213, side 1, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17.
maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF,
EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om
tovbaneanlæg til personbefordring, EU-Tidende 2000, nr. L
106, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF
af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om trykbærende udstyr, EU-Tidende 1997, nr. L 181,
side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af
16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om
ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF,
84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og
1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om
simple trykbeholdere, EU-Tidende 2009, nr. L 264, side 12,
Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler,
EU-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, som ændret ved
Kommissionens direktiv 2008/47/EF af 8. april 2008 om
ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske
udvikling, af Rådets direktiv 75/324/EØF om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler,
EU-Tidende 2008, nr. L 96, side 15, og Rådets direktiv
89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige
værnemidler, EU-Tidende 1989, nr. L 399, side 18, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/58/EF af 3. september 1996 om ændring af direktiv
89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler,
EU-Tidende 1996, nr. L 236, side 44.