Skriftlig fremsættelse (20. november
2012)
Klima-, energi- og
bygningsministeren (Martin Lidegaard)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af
elektricitet og ligningsloven (Støtte til
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende
energi-anlæg m.v.)
(Lovforslag nr. L 86).
Lovforslaget indeholder ændringer af lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love.
Lovforslaget fremsættes med henblik på at sikre,
at sol tænkes mere strategisk ind i Danmarks
energiforsyning.
Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 15.
november 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi
(VE)-anlæg.
Lovforslaget indebærer forhøjede afregningspriser
til solceller og små vedvarende energi-anlæg, som mere
end fordobler den gældende afregningspris på 60
øre/kWh. Hensigten med de nye forhøjede
afregningspriser er at sikre ensartede økonomiske
vilkår for de anlæg, der kan nettoafregne og
fælles anlæg, som kun kan nettoafregne
fællesforbruget. De forhøjede afregningspriser skal
desuden kompensere for, at den årsbaserede nettoafregning
afskaffes, således at al nettoafregning fremadrettet bliver
timebaseret.
Der indføres en overgangsordning på 20 år
for alle dem, der har investeret i et solcelleanlæg eller i
andet lille vedvarende energi anlæg inden
fremsættelsestidspunktet i dag. Det betyder, at alle
omfattede anlæg uændret kan fortsætte på
den årsbaserede nettoafregning i 20 år.
Med lovforslaget afskaffes endvidere muligheden for at lade
små private solcelleanlæg såvel som øvrige
små VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig
betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed.
De foreslåede lovændringer er resultat af en
analyse af støtten til sol, der indgik som aftaleelement i
energiaftalen af 22. marts 2012. Denne analyse blev fremskyndet som
følge af den hastige udbygning, der særligt har taget
fart i 2012. Kombinationen af den årsbaserede
nettoafregningsordning, privates anvendelse af de
erhvervsmæssige skattefradragsregler samt et kraftigt
prisfald på solcelleanlæg har medført en
eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i
Danmark i 2012, der har bevirket et betydeligt utilsigtet statsligt
provenutab samt øgede PSO-udgifter og nettariffer.
For at begrænse det store utilsigtede statslige
provenutab og de øgede PSO-udgifter og nettariffer, som de
gældende lempelige regler vurderes at medføre,
foreslås det, at ændringerne i lovforslaget får
virkning fra fremsættelsestidspunktet.
Lovforslaget indeholder en ny støtteordning til
vedvarende energi, som skal anmeldes til EU efter
statsstøttereglerne, og som først kan sættes i
kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af
Europa-Kommissionens godkendelse efter
statsstøttereglerne.
Den midlertidigt forhøjede støtte til
solcelleanlæg mv. medfører dels udgifter for
elforbrugerne, herunder erhvervslivet i form af højere
PSO-tariffer, og dels et provenutab for staten i det omfang, der
fortrænges afgiftsbelagt elforbrug. Samlet forventes der
imidlertid en opbremsning i udbygningen af VE-anlæg i forhold
til den, der kunne forventes, såfremt der ikke sker
ændringer af de nuværende regler. Denne opbremsning
skønnes at medføre en væsentlig reduktion i det
statslige provenutab.
Den yderligere udbygning af solceller frem til 2020 forventes
at medføre en reduktion af drivhusgasemissionen på ca.
0,2 mio. ton svarende til 500 MW. Det er aftalt, at man i 2015, og
når den samlede udbygning overstiger 500 MW, drøfter
evt. justeringer af afregningsregler.
De statslige udgifter på omkring 300 mio. kr. pr.
år kompenseres med en tilsvarende forhøjelse af
forsyningssikkerhedsafgiften, som neutraliseres af en række
billiggørelsesinitiativer på
energiområdet.
Lovforslaget vil blive sendt i høring umiddelbart efter
fremsættelsen med en frist på en uge.
Høringssvarene og kommentarer hertil vil blive fremsendt til
Folketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. Visse dele af
lovforslaget vil først kunne sættes i kraft efter EU's
godkendelse efter statsstøttebestemmelserne.
Da lovforslaget vil have virkning fra
fremsættelsesdagen, haster det med at skabe klarhed over de
kommende regler for markedets aktører, og da Folketingets
sidste mødedag ligger tidligere end 30 dage fra
fremsættelsen, skal jeg anmode om Tingets tilladelse til at
dispensere fra 30 dages fristen for 3. behandling efter
fremsættelsen.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med
bemærkninger, anbefales lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.