Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2012
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2012 og var til 1.
behandling den 29. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget
Dispensation fra 30-dagesreglen
Klima-, energi- og bygningsministeren har i den skriftlige
fremsættelse anbefalet, at Folketingets behandling af
lovforslaget gennemføres hurtigt, og at der dispenseres fra
reglen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at
3. behandling ikke må finde sted tidligere end 30 dage efter
lovforslagets fremsættelse, og begrundet anbefalingen.
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af LA) indstiller, at lovforslaget kommer til 3.
behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets
fremsættelse.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev samtidig med
fremsættelsen sendt i høring. Den 28. november 2012
sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligsforeningernes
Fællesrepræsentation,
BioSynergi,
Bluesolar AS,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Cenergia,
Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Solcelleforening,
EWS GmbH & Co. KG,
Foreningen Rejsearbejdere.dk,
Bjørn Hansen, Gentofte,
JDSolarTeknik ApS,
Erik Lang, Egtved,
MHH Solar,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Hans Ingemann Petersen, Hjørring,
Rune Schmidt, Ærø, og
Videncentret for Landbrug.
Klima-, energi og bygningsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Dansk Solcelleforening og
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Spørgsmål
Udvalget har stillet 45 spørgsmål til klima-,
energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret bortset fra 1, som forventes besvaret inden 2.
behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Flertallet bemærker, at lovforslaget udmønter den
politiske aftale af 15. november 2012 mellem regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige
små vedvarende energi (VE)-anlæg. Aftalen er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
Et mindretal i udvalget (LA)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Med lovforslaget afskaffes nettomålerordningen, der for
borgere, beboere og institutioner var en ubureaukratisk, intuitiv
og enkel solcellemodel, hvor egenproduktion og egetforbrug blev
modregnet på årsbasis.
En samlet bygge-, installatør- og solcellebranche har
sammen med miljø-, energi- og forbrugerorganisationer
udarbejdet et fælles forslag til en langsigtet dansk
solcellestrategi, der bygger på tre enkle grundprincipper,
jf. KEB alm. del - bilag 50.
Regeringen og forligspartierne har valgt at overhøre
alle faglige og folkelige anbefalinger for i stedet at
»opfinde« en helt ny solcellemodel, som ingen med
branchekendskab - hverken i Danmark eller udlandet - tror vil
virke!
Regeringens nye model til fremme af vedvarende decentral
energi er så fejlkonstrueret og uigennemtænkt, at den
har prohibitiv karakter, hvilket også fremgår tydeligt
af høringssvarene og henvendelserne til udvalget.
Liberal Alliance stiller sig undrende, grænsende til
forarget, over, at grundlaget for dette lovforslag er en
»intern analyse af modeller for støtte til
solenergi«, der ikke eksisterer, jf. ministerens svar
på spm. 40. Det eneste, Folketinget har fået forelagt,
er nogle såkaldte faktaark fra Energistyrelsen - faktaark,
der er blevet kraftigt kritiseret for at bygge på helt
urealistiske og ubegrundede forudsætninger og skøn, og
som ikke har medregnet f.eks. nettariffer eller en mulig
EU-antidumpingtold.
Ministerens postulat om, at regeringens solcellemodel vil
sikre en tilbagebetalingstid på 10 år i 2013 og frem,
er sagligt blevet tilbagevist så mange gange, at ministerens
påstand efterhånden har karakter af en
besværgelse. Regeringen og forligspartierne vælger at
haste et dårligt forberedt og uanvendeligt lovforslag igennem
Folketinget med den konsekvens, at flere tusinde arbejdspladser -
herunder mange i Udkantsdanmark - afvikles og en hel branche
næsten forsvinder. Hvis regeringen har ambitioner om at lave
lovgivning, der virker, er dette slået helt fejl.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 2, stk. 1, litra
c, udgår ». Der kan afregnes på
timebasis«.
[Lovteknisk ændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2 indsættes som stk.
3:
»Stk. 3.
Elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af
stk. 1, litra c, kan afregnes på timebasis efter regler
fastsat i medfør af lov om elforsyning.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 8 P, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.:
»Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle
vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende
energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg,
hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået
bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren
senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb
af et andet vedvarende energianlæg og for dette anlæg
har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.«
[Mulighed for ejere af
VE-anlæg omfattet af erhvervsmæssig ordning for at
anvende skematisk ordning på et supplerende VE-anlæg,
der efterfølgende købes]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I
det under nr. 5 foreslåede § 8 P, stk. 9, affattes 2. pkt. således:
»Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er
produceret af et vedvarende energi-anlæg i den
erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den
erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den
erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med
en værdi svarende til den værdi, som den
erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter,
hvis elektriciteten var blevet leveret fra
elforsyningsnettet.«
[Teknisk ændring]
Til § 6
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Stk.
5 affattes således:
»Stk. 5.
Bestemmelsen i § 4, nr. 5, har virkning for erhvervsdrivende,
som anskaffer vedvarende energi-anlæg den 20. november 2012
eller senere.«
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 3
For at anvende den skematiske opgørelsesmetode efter
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, er det en betingelse, at
alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende
energi-anlæg anvender den skematiske opgørelsesmetode.
Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender den
erhvervsmæssige opgørelsesmetode, og som den 20.
november eller senere køber et supplerende vedvarende
energi-anlæg, har ikke længere mulighed for at anvende
den erhvervsmæssige ordning på det supplerende
vedvarende energi-anlæg og heller ikke mulighed for at
anvende den skematiske opgørelse. Den foreslåede
ændring gør det muligt for ejeren at vælge
skematisk opgørelse for det supplerende vedvarende
energi-anlæg.
Ændringen har ingen nævneværdige
konsekvenser i forhold til det oprindelige provenuoverslag.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk ændring. Desuden
tydeliggøres, at 2. pkt. alene omfatter elektricitet.
Til nr. 5
Der er tale om en teknisk ændring.
Julie Skovsby (S) Jens Joel (S)
Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller
Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Linda
Kristiansen (RV) Steen Gade (SF) fmd. Jesper Petersen (SF) Per Clausen
(EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Henrik Høegh (V) Jacob
Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby
(V) Ulla Tørnæs (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker
(DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)
Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Mai
Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 86
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Henvendelse af 20/11-12 fra EWS GmbH &
Co. KG |
2 | Bekendtgørelse, fra klima-, energi-
og bygningsministeren |
3 | Henvendelse af 23/11-12 fra Danmarks
Vindmølleforening |
4 | Henvendelse af 26/11-12 fra Dansk
Solcelleforening |
5 | Henvendelse af 25/11-12 fra Bjørn
Hansen, Gentofte |
6 | Henvendelse af 27/11-12 fra Erik Lang,
Egtved |
7 | Henvendelse af 27/11-12 fra JDSolarTeknik
ApS |
8 | Henvendelse af 27/11-12 fra MHH
Solar |
9 | Høringssvar og høringsnotat,
fra klima-, energi- og bygningsministeren |
10 | Henvendelse af 28/11-12 fra Cenergia |
11 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
12 | Henvendelse af 30/11-12 fra Rune Schmidt,
Ærø |
13 | Henvendelse af 30/11-12 fra Dansk
Solcelleforening |
14 | Henvendelse af 30/11-12 fra Bluesolar
AS |
15 | Henvendelse af 15/11-12 fra
BioSynergi |
16 | Henvendelse af 4/12-12 fra Hans Ingemann
Petersen, Hjørring |
17 | Henvendelse af 4/12-12 fra
Brancheforeningen for Hustandsvindmøller |
18 | Ændringsforslag fra klima-, energi-
og bygningsministeren |
19 | 1. udkast til betænkning |
20 | Henvendelse af 5/12-12 fra Bluesolar
AS |
21 | Henvendelse af 6/12-12 Videncentret for
Landbrug |
22 | Materiale fra Brancheforeningen for
Husstandsvindmøllers foretræde den 6/12-12 |
23 | Materiale fra Dansk Solcelleforenings
foretræde den 6/12-12 |
24 | Henvendelse af 7/12-12 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk |
25 | Henvendelse af 7/12-12 fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation |
26 | Henvendelse af 10/12-12 fra Danmarks
Vindmølleforening |
27 | 2. udkast til betænkning |
28 | Henvendelse af 10/12-12 fra Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 86
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
20/11-12 fra EWS GmbH & Co. KG, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
23/11-12 fra Danmarks Vindmølleforening, til klima-, energi-
og bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
26/11-12 fra Dansk Solcelleforening, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
25/11-12 fra Bjørn Hansen, Gentofte, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
27/11-12 fra Erik Lang, Egtved, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
27/11-12 fra JDSolarTeknik ApS, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
27/11-12 fra MHH Solar, til klima-, energi- og bygningsministeren,
og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/11-12 fra Cenergia, til klima-, energi- og bygningsministeren,
og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om en indehaver af et
solcelleanlæg under den gamle nettomålerordning kan
etablere yderligere et solcelleanlæg på samme ejendom
under den nye nettomålerordning, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
30/11-12 fra Rune Schmidt, Ærø, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om at fremsende en analyse af de
forskellige modeller for støtte til solenergi og begrunde,
hvilke modeller der er fravalgt og hvorfor, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om ministeriet har udarbejdet en
analyse af modeller for støtte til andre små
VE-anlæg end solenergi, f.eks. husstandsvindmøller,
til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om en sammenligning af den aktuelle
tyske og den nye danske støttemodel for solceller med
angivelse af støttebeløb, støtteperiode og
samlet støtte over anlæggenes levetid (f.eks. 25
år), herunder med oplysning om nettariffer og
reguleringsmekanismer, til klima-, energi- og bygningsministeren,
og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om beregninger af
totaløkonomien (tilbagebetalingstid og forrentning af
investeringen over 10 henholdsvis 20 år) for forskellige
anlægstyper i henholdsvis Tyskland og Danmark, til klima-,
energi- og bygningsministeren og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om at redegøre for, hvordan
det tyske finansministerium opgør det statslige provenutab
ved den tyske solcelleudbygning, og hvordan dette provenutab
finansieres statsfinansielt, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvordan Finansministeriet
opgør det statslige provenutab ved den danske
solcelleudbygning i henholdsvis 2013 og 2020, og om, hvordan det
statslige provenutab, der finansieres via
forsyningssikkerhedsafgift, er udregnet på delkomponenter og
opgjort for henholdsvis eksisterende anlæg under
nettomålerordningen og nye solcelleanlæg, der etableres
efter lovforslagets regler, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om og i givet fald i hvilket omfang,
egenproduktion fra et solcelleanlæg betragtes som en
energibesparelse, når det statslige provenutab
opgøres, og hvis ikke, med hvilken begrundelse, til klima-,
energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om, hvor stor en del af de
energibesparelser på 10,7 PJ i 2013 og 2014 og 12,2 PJ i
2015, som net- og distributionsselskaberne skal stå for, der
forventes at omfatte afgiftsbelagt elektricitet, til klima-,
energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om at bekræfte, at solceller ud
fra en LCOE-beregning er sammenlignelige med alternative
elproduktionsteknologier som f.eks. havvindmøller, til
klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om at anslå, hvor store ekstra
momsindtægter (brutto) staten får i 2012 som
følge af solcelleudbygningen, jf. de aktuelle tilmeldinger
af anlæg til Energinet.dk, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvor stor den totale installerede
solcelleeffekt (MW) forventes at være i 2013, 2014 og 2015
under den nye støttemodel, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om, hvor stor en PSO-betaling der i
henholdsvis 2015 og 2020 skal anvendes til finansiering af
støtteomkostningerne til den elektricitet, som solceller og
øvrige små VE-anlæg leverer til elnettet, til
klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om, hvilke forudsætninger om
bl.a. egetforbrug (time-til-time) ministeren har lagt til grund for
beregningen af det statslige provenutab i tabel 1 i aftalen af
15/11-12 om strategi for solcelleanlæg og øvrige
små vedvarende energi (VE)-anlæg, til klima-, energi-
og bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. om at fremsende empiriske data for
forskellige solcelleanlægs egetforbrug på timebasis -
opdelt på boformer, familietyper og
anlægsstørrelser - og oplyse, over hvor lang tid disse
data er indsamlet, til klima-, energi- og bygningsministeren, og
ministerens svar herpå |
25 | Spm. om at redegøre for, hvorfor
det statslige provenutab, der finansieres over
forsyningssikkerhedsafgiften, jf. tabel 1 i aftalen af 15/11-12,
falder fra 425 mio. kr. i 2013 til 340 mio. kr. i 2014, til klima-,
energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. om at oplyse de samlede omkostninger
for Energinet.dk i forbindelse med etablering af
ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker -
inkl. netforstærkning på land - for henholdsvis Anholt
og Kriegers Flak, til klima-, energi- og bygningsministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvilke muligheder lovforslaget
giver ministeren for at ændre på støttesatserne
i 2013, 2014 og 2015, hvis ministerens prisforudsætninger
ændrer sig afgørende som følge af en
(EU-)politisk beslutning, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om at fremlægge beregninger med
tilhørende begrundet valg af forudsætninger, der
påviser, at den midlertidige støttesats mekanisk kan
reduceres med 20 pct. om året, samtidig med at
tilbagebetalingstiden for beboerne ikke overskrider 10 år,
til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. om at anslå, hvor mange flere
arbejdsløse det vil skabe, og hvor mange grønne job
der mistes, hvis der som en konsekvens af lovforslaget kun
etableres 10 MW solceller i 2013, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. , om der er noget juridisk til hinder
for at foretage de ændringer af lovforslaget, som Dansk
Solcelleforening foreslår i sin høringsskrivelse, hvis
den politiske vilje er til stede, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om at redegøre for status for
landets el- og forsyningsselskabers muligheder for at udføre
en time til timeopgørelse af solcelleproduktionen med start
2013, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens
svar herpå |
32 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
30/11-12 fra Dansk Solcelleforening, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
30/11-12 fra Bluesolar AS, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
15/11-12 fra BioSynergi, til klima-, energi- og bygningsministeren,
og ministerens svar herpå |
35 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
4/12-12 fra Hans Ingemann Petersen, Hjørring, til klima-,
energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
36 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
4/12-12 fra Brancheforeningen Hustandsvindmøller, til
klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
5/12-12 fra Bluesolar AS, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
38 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
6/12-12 fra Videncentret for Landbrug, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
39 | Spm. om kommentar til det materiale,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller præsenterede
for udvalget den 6/12-12, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om at give et reelt svar på
spm. 11 og fremsende den omhandlede analyse af de forskellige
modeller for støtte til solenergi og begrunde, hvilke
modeller der er fravalgt og hvorfor, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. om kommentar til det materiale, Dansk
Solcelleforening præsenterede for udvalget den 6/12-12, til
klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
7/12-12 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
7/12-12 fra Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, til klima-, energi- og
bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
10/12-12 fra Danmarks Vindmølleforening, til klima-, energi-
og bygningsministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
10/12-12 fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, til klima-,
energi- og bygningsministeren |
Bilag 2
Aftale af 15. november 2012 om strategi for
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi
(VE)-anlæg
Aftalen er optrykt efter ønske fra V, S, DF, RV, SF, EL
og KF.
Aftale
mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti
om strategi for
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi
(VE)-anlæg 1)1 Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for
at private solcelleejere kan anvende de erhvervsmæssige
skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg
har medført en eksplosiv stigning i antallet af små
solcelleanlæg i Danmark i 2012. Udviklingen gør det
relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks
energiforsyning allerede nu. Aftaleparterne er derfor blevet enige
om en ny strategi om solcelleanlæg og øvrige små
VE-anlæg. Parterne er endvidere enige om, at denne strategi
følges op af en integration af solenergi i de overordnede
analyser, der blev aftalt i energiforliget af 22. marts 2012.
Ny model for støtte til
solcelleanlæg og øvrige små
VE-anlæg:
Overgangsordning for eksisterende
små solcelleanlæg og øvrige små
VE-anlæg
- Der
foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle
eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan
få støtte efter gældende regler.
- I
overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret
fortsætte med den årsbaserede
nettomålerordningen, hvorefter solcelleanlæg
overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af
overskudsproduktion på markedsvilkår, så
afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til
markedsprisen.
- Eksisterende
anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige
skatteregler i resten af anlæggenes levetid.
- Efter
overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg til
timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion
efter de eksisterende regler i VE-loven.
Overgangsordning og
skæringsdato
-
Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er
nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets
fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle
følgende kriterier:
a) At der er
indgået bindende aftale om køb inden
fremsættelsesdagen,
b) At netselskabet
har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter
lovforslagets fremsættelse (indebærer at
installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk's
stamdatablanket med henblik på registrering i
Stamdataregisteret), og
c) At
anlægget er nettilsluttet senest 6 måneder efter
fremsættelsestidspunktet.
Nye solcelleanlæg og øvrige
VE-anlæg
- Den
nuværende årsnettoafregning erstattes af
timenettoafregning for alle VE-anlæg.
- Den overskydende
elproduktion fra solcelleanlæg op til 400 kW afregnes med en
midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kWh i 10
år fra nettilslutning.
-
Solcelleanlæg over 400 kW afregnes efter gældende
regler.
- Den overskydende
elproduktion fra andre små VE-anlæg end solceller
på op til 6 kW timeafregnes som solceller, dvs. fast
afregningspris på 130 øre/kWh i de første 10
år for anlæg etableret 2013. Dog analyseres
vilkårene for små husstandsvindmøller
nærmere.
- Fælles
anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles
forbrug, får en midlertidig forhøjet afregningspris
på 145 øre/ kWh i 2013 i de første 10 år
for etablerede anlæg. Der gennemføres en særlig
informationskampagne målrettet disse anlæg.
-
Begrænsningen på 6 kW installereret effekt
ophæves for solceller, men bibeholdes for øvrige
private VE-anlæg.
- Den
nuværende afgrænsning af nettoafregningsordning til
private og ikke-erhvervsmæssige anlæg
ophæves.
- Den
forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den
efter 5 år er faldet til den gældende støttesats
på 60 øre/kWh. For anlæg etableret i 2014 er
støtten således 116 øre/kWh i ti år, for
fællesanlæg etableret i 2014 er støtten 128
øre i ti år. Princippet er illustreret i figur 1 og 2,
hvor afregningen for nye anlæg etableret først i hvert
kalenderår frem til 2018 er vist sammen med Energistyrelsens
seneste elprisprognose.
Figur 1
Ny støttesats på 130
øre/kWh og elprisprognosen
Note: Fra 2018 og frem fastholdes en
afregning på 60 øre/kWh.
Figur 2
Ny støttesats på 145
øre/kWh og elprisprognosen
Note: Fra 2018 og frem fastholdes en
afregning på 60 øre/kWh.
- Muligheden for at
lade små private solcelleanlæg såvel som
øvrige små VE-anlæg isoleret set blive
skattemæssig betragtet som selvstændig
erhvervsvirksomhed afskaffes. For nye anlæg, der benytter de
skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor
anlægget tillige forsyner den private del af
erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el
til den private del til markedspris.
Revurdering af
støtteniveauet
- Der laves i 2015
en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og
frem.
- Hensigten med
afregningsreglerne er at sikre ensartede økonomiske
vilkår for anlæg der kan nettoafregne og fælles
anlæg. I forbindelse med revurderingen i 2015 vurderes det om
denne hensigt er opfyldt.
- Når den
samlede udbygning overstiger 500 MW drøftes evt. justeringer
af afregningsregler.
Finansiering af aftalen
Aftalens finansiering dækker perioden 2013-2020.
Parterne er enige om følgende:
-
Støtteomkostninger i forbindelse med den fremadrettede
udbygning af vedvarende energi fra solceller og øvrige
små VE-anlæg, der leveres til elnettet, finansieres
over PSO-ordningen.
- Det statslige
provenutab for den samlede udbygning med solcelleanlæg og
øvrige små VE-anlæg finansieres ved en stigning
i forsyningssikkerhedsafgiften i forhold til det aftalte i
Energiaftalen af 22. marts 2012.
Tabel 1. Finansieringsbehov og forsyningssikkerhedsafgiftens
bidrag til finansiering
|
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Mio. kr. (2013-priser)1 | | | | | | | | |
Provenutab2 som finansieres via forsyningssikkerhed3 | 425 | 340 | 295 | 280 | 275 | 280 | 295 | 305 |
1) Provenuvirkningerne i et kommende
lovforslag vil blive angivet i 2013-niveau, hvor der udover
prisudviklingen også tages højde for
velstandsudviklingen 2) Ved antagelse om udbygning på 230
MW i 2012 og 530 MW i 2013-2020. 3) Provenu efter kompensation til
erhvervslivet og efter adfærd. I Energiaftalen af 22. marts
2012 er angivet umiddelbart provenu efter kompensation og
før adfærd. |
|
Billiggørelse
Merbelastningen for husholdninger og virksomheder under
ét som følge af finansiering af det statslige
provenutab via forsyningssikkerhedsafgiften kompenseres fuldt ud
ved at reducere PSO og nettariffer m.v. gennem
iværksættelse af en række
billiggørelsesinitiativer, jf. tabel 2. Regeringen
gør årligt status for realiserede besparelser.
Der igangsættes tiltag, der i perioden 2013-2020
skønnes at medføre en samlet besparelse på ca.
2,45 mia. kr. svarende til den akkumulerede øgede
forsyningssikkerhedsafgift for perioden.
Tabel 2. Tiltag til reduktion af forbrugerbelastningentallene er akkumuleret for perioden
2013-2020
Mio. kr., samlet for 2013-2020 2013-priser | PSO (el+gas) | Nettarif (el, gas, olie, fjernvarme)
m.v. | Statskasse (rumvarme) | I alt |
Billiggørelsestiltag |
Kabelhandlingsplanen: Justering i
principper for udbygning af 400 kV-nettet og udskydelse af udvalgte
400 kV-forskønnelsesprojekter | | 330 | | |
Udskyde etableringen af Kriegers Flak og
indfasningen af Horns Rev 3, mens det sikres, at begge parker er
etableret inden udgangen af 2020 | 1.038 | | | |
Udskyde ilandføring i forb. med
Kriegers Flak havmølleparken | | 186 | | |
Ekstra besparelse realiseret ved
Energinet.dk's køb af det regionale transmissionsnet | | 140 | | |
Yderligere effektivisering ved
Reguleringseftersynet1 | | 0-300 | | |
Justering af indsatsen til VE til
proces2 | | | 0-300 | |
Udskyde etablering af kystmøller,
mens det sikres, at alle møller er etableret inden udgangen
af 2020 | 474 - 687 | | | |
Udisponeret overløb fra
forsyningssikkerhedsafgift | | | 29 | |
I alt | 1.512 -
1.725 | 656 - 956 | 29 - 329 | 2.197 -
3.010 |
1) Afhænger af reguleringsudvalgets arbejde
2) Midlerne tages med max. 50 mio. kr. årligt fra
2015-2020
Kabelhandlingsplanen: Justeres
retningslinjerne for udbygning af 400 kV-nettet og udskydes
udvalgte 400 kV-forskønnelsesprojekter, vil det være
muligt at realisere en besparelse via nedsættelse af
tariffen.
Udskydelse af idriftsættelse af
havvindmøllepark: I Energiaftalen af 22. marts 2012
indfases Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, og producerer
med fuld kapacitet i hele 2020. Udskydes indfasningen af især
Kriegers Flak, men fortsat med fuld kapacitet i 2020 som aftalt i
Energiaftalen, reduceres PSO-udgifterne frem mod 2020. De endelige
vilkår for udbud fastsættes i 2014.
Ilandføring i forbindelse med
havmølleparker: Omkostningerne i forbindelse med
ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker
indgår i Energinet.dk's investeringsplan og finansieres
gennem tariffer. En udskydelse af idriftsættelse af en park
vil ligeledes udskyde finansieringsbehovet for
ilandsføringsanlægget. Energinet.dk vurderer, at
udskydelsen af Kriegers Flak med ét år vil betyde en
besparelse på 186 mio. kr. reduceret tarif.
Merbesparelser ved Energinet.dk's
overtagelse af de regionale eltransmissionsnet: Overtagelsen
af de regionale net forventes at kunne bidrage til
billiggørelsestiltagene med en højere reducering af
omkostningerne end forudsat indeholdt i Energiaftalen af 22. marts
2012. Dette er en direkte positiv effekt på tarifferne.
Besparelsen er bundet op på de synergieffekter, der blev
grundigt beregnet i forbindelse med handelen med de regionale net,
og kan primært tilskrives den
lavere finansieringsomkostning, der
både påvirker købsomkostninger såvel
som fremtidige investeringsomkostninger.
Reguleringseftersynet af den danske
elsektor: Reguleringseftersynet vil potentielt kunne bidrage
med yderligere besparelser fra netvirksomhederne og Energinet.dk i
perioden fra 2015 og frem til 2020. Dette finansieringselement skal
blandt andet ses i lyset af, at Energinet.dk ikke indgik i
vurderingen, da målet om besparelse på 300 mio. kr. i
netvirksomhederne i 2020 blev fastsat i energiaftalen. Det
bemærkes, at Energinet.dk har en gennemsnitlig
effektivisering på 5 pct. p.a. i perioden 2011 til 2020
(herunder forceret indfasning de første år), som
allerede er indregnet i energiaftalen.
Justering af indsatsen til VE til
proces: I energiaftalen af den 22. marts 2012 er der afsat
en pulje til fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi
i virksomheders produktionsprocesser. Midlerne tages med max. 50
mio. kr. årligt fra 2015-2020
Udskydelse af etablering af kystnære
havmøller: I energiaftalen er forudsat, at de
kystnære havmøller blev etableret fra 2014 til 2020
med en årlig tilvækst på 71 MW. Antages en senere
og mere komprimeret udbygning i perioden 2017-2020 med 125 MW om
året reduceres de samlede PSO-omkostninger med 687 mio.
kr.
Forsyningssikkerhedsafgifts-overløb:
Billiggørelserne af Energiaftalen af 22. marts 2012 gav dels
direkte besparelser på tariffer og PSO. Samtidig indebar
billiggørelserne en afledt effekt på afgiftstabet ved
energiaftalen. Billiggørelserne betyder således lavere
energipriser og giver afledt heraf et lidt højere
energiforbrug end man ellers ville have haft, hvorfor der
opstår en lille afledt provenugevinst herfra.
Størstedelen blev brugt til at finansiere tiltag i
Energiaftalen, men der er en mindre udisponeret rest på 29
mio.kr., der kan anvendes til at finansiere provenutab fra
solceller.
Officielle noter
1) Ved vedvarende energikilder
forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse,
solenergi og bølge- og tidevandsenergi.