Bilag 1

»Bilag 2

Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1 2) 3)

«

Bilag 2

»Bilag 3 a

Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 3

«

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har som led i Finanslovsaftalen for 2013 indgået aftale den 10. november 2012 om en Afgifts- og konkurrencepakke.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Aftalen om Afgifts- og konkurrencepakken udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag.

Aftaleparternes beslutning om at annullere udvidelsen af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften - den såkaldte sukkerafgift - der indgik i Aftale om finansloven for 2012, kræver dog ikke lovgivning, da sukkerafgiften ikke er indført endnu.

Aftalen om en Afgifts- og konkurrencepakke indeholder følgende elementer:

»Lavere afgifter for forbrugerne og mindre erhvervsstøtte

Et holdbart velfærdssamfund bygger på et selvbærende erhvervsliv. Derfor er regeringen og Enhedslisten enige om at sanere erhvervsstøtten, så der frigøres ressourcer til mere velfærd. Samtidig reduceres en række afgifter på el og fødevarer til gavn for forbrugerne, og virksomhedernes administrative omkostninger reduceres.

Med aftalen om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer i juni 2012 mellem regeringen, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti får danske virksomheder endvidere en rabat, når de investerer i ny driftsteknologi, apparatur, maskiner mv. Det vil understøtte væksten og beskæftigelsen.

Lavere afgift på elvarme

Afgiften på elvarme er væsentlig højere end afgifterne på brændsler som fx olie og naturgas. Der anvendes mere og mere vedvarende energi til fremstilling af el, og et større forbrug af el til varme vil være til gavn for indpasning af el fra vindmøller i energiforsyningen. Aftaleparterne er på den baggrund enige om at lempe afgiften på elvarme, så den svarer til de øvrige energiafgifter.

Afskaffelse af fedt og sukkerafgifterne m.v.

Fedtafgiften og udvidelsen af den såkaldte sukkerafgift er blevet kritiseret for at forhøje forbrugerpriserne, forøge virksomhedernes administrative omkostninger og bringe danske arbejdspladser i fare. Samtidig har erhvervslivet givet udtryk for, at det bliver vanskeligt for de danske virksomheder at få danske medarbejdere til at arbejde i udlandet i en periode, hvis den vedtagne stramning af beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst gennemføres.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om at annullere den planlagte udvidelse sukkerafgiften og afskaffe fedtafgiften. Afgifterne på fedt og sukker vejer tungere i budgettet hos de lavere indkomster. Derfor vil en afskaffelse af afgifterne isoleret set bidrage til en bedre social profil.

Samtidig føres beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst tilbage til de tidligere regler. Dermed vil personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, også fremadrettet få et nedslag i skatten på lønindkomst erhvervet under ophold i udlandet i mindst 6 måneder.

Afskaffelsen af fedt og sukkerafgifterne mv. og den lavere afgift på elvarme vil samlet set sænke virksomhedernes administrative omkostninger. Med aftalen lempes afgifterne i alt med 2,4 mia. kr. i varig virkning. Aftaleparterne er enige om at afgiftslempelserne finansieres fuldt ud ved dels en sænkning af personfradraget med 900 kr. (700 kr. for børn og unge under 18 år), dels en stigning i bundskatten på 0,19 pct.-point og en tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct.

Afskaffelsen af fedt og sukkerafgifterne og den lavere afgift på elvarme skønnes isoleret set at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,03 pct. point. Inklusiv sænkningen af personfradraget og stigningen i bundskatten skønnes indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten at blive reduceret med ca. 0,02 pct.-point.«

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Afskaffelse af fedtafgiften inkl. indekseringen

3.1.1. Gældende ret

Fedtafgiftsloven blev vedtaget den 17. marts 2011 og trådte i kraft den 1. oktober 2011.

Der er fire grundelementer af fødevarer, der skal betales afgift af, hvis indholdet af mættet fedt overstiger en minimumsgrænse på 2,3 pct. Disse betegnes også som råvarer og er:

• kød

• mejeriprodukter

• animalske og vegetabilske fedtstoffer samt olier

• margarine og smørbare blandingsprodukter

Afgiften er på 16 kr. pr. kilogram mættet fedt i råvaren og betales som udgangspunkt, når råvaren udleveres fra den virksomhed, der fremstiller råvaren i Danmark, f.eks. fra slagteriet eller mejeriet, eller når råvaren indføres fra udlandet.

Hvis der indføres en forarbejdet fødevare fra udlandet, og der ved fremstilling af denne er medgået en eller flere af ovennævnte råvarer, skal der betales en såkaldt dækningsafgift af den forarbejdede fødevare. Dækningsafgiften er på 16 kr. pr. kilogram mættet fedt i de råvarer, som er medgået til at fremstille den forarbejdede fødevare.

Dækningsafgiften omfatter alle fødevarer, hvor der ved fremstillingen er medgået afgiftspligtige råvarer, og betales som udgangspunkt ved indførslen. Formålet med dækningsafgiften er at sidestille en forarbejdet fødevare afgiftsmæssigt, uanset om den er fremstillet i Danmark eller i udlandet.

I begge situationer betales der afgift af det mættede fedt, der er medgået til fremstillingen. Det betyder, at der også betales afgift af det spild, svind og lignende, som opstår under fremstillingen, og som ikke er tilbage i den forarbejdede fødevare.

Som led i Aftale om skattereform, juni 2012, er det besluttet at indeksere en række punktafgifter, herunder også fedtafgiften, med hvad der svarer til 1,8 pct. årligt frem til 2020. Ifølge loven forhøjes afgiftssatsen pr. kilogram mættet fedt for afgiftspligtige fødevarer (råvarer) og for dækningsafgiftspligtige fødevarer til 16,58 kr. fra og med den 1. januar 2013, til 17,49 kr. fra og med den 1. januar 2015 og til 18,45 kr. fra og med den 1. januar 2018.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve fedtafgiftsloven med virkning fra og med den 1. januar 2013. En ophævelse af loven vil samtidig indebære, at indekseringen af fedtafgiften bortfalder.

Med forslaget bortfalder fedtafgiften og de administrative byrder, der er forbundet med afgiften. Det betyder bl.a., at virksomheder, der fremstiller fødevarer, f.eks. slagterier og mejerier, ikke skal betale fedtafgift af fødevarer, som de sælger (udleverer) til detailhandelen m.v. fra og med den 1. januar 2013. Virksomheder, der importerer fødevarer fra udlandet, skal ikke betale fedtafgift af fødevarer, som de modtager fra udlandet fra og med den 1. januar 2013. Og virksomheder, der fra udlandet har fjernsalg til Danmark, skal ikke betale afgift af fødevarer, som de sælger fra og med den 1. januar 2013.

Set på baggrund af, at loven kun har været i kraft i godt et år, og at virksomhederne ikke skulle betale afgift af deres lagre, da loven trådte i kraft, forslås der ikke nogen godtgørelsesordning for beskattede lagre hos detailhandelen m.v. i forbindelse med den foreslåede ophævelse af loven.

Da afgiften blev indført, blev den varslet i god tid, hvilket forventeligt også førte til et vist provenutab den første måned. I forbindelse med et ophør vurderes det, at detailhandelen m.v. langt hen ad vejen vil kunne tilpasse sig situationen ved at reducere deres lagre, inden loven træder i kraft.

3.2. Genindførelse af lempelig beskatning af udenlandsk arbejdsindkomst

3.2.1. Gældende ret

Ved § 1, nr. 7, i lov nr. 921 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven, (L 195, 2011-12), blev ligningslovens § 33 A ophævet. Loven trådte i kraft den 20. september 2012. Ophævelsen af ligningslovens § 33 A fik virkning fra samme dato, jf. lovens § 4, stk. 5.

Ved andre bestemmelser i den nævnte lov blev der foretaget forskellige konsekvensændringer i anden lovgivning, jf. lovens § 1, nr. 6, § 2, nr. 5 og 6 og § 3. Det drejer sig om konsekvensændringer i kildeskatteloven og personskatteloven.

Endelig blev der i lovens § 4, stk. 5, indsat en overgangsbestemmelse af hensyn til de personer, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden opholdt sig uden for riget. Disse personer kan efter overgangsbestemmelsen anvende ligningslovens § 33 A frem til udgangen af 2013, medmindre ophold uden for riget afbrydes i videre omfang end nævnt i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt.

3.2.2. Lovforslaget

Erhvervslivet har givet udtryk for, at det bliver vanskeligt for de danske virksomheder at få danske medarbejdere til at arbejde i udlandet i en periode, hvis ophævelsen af ligningslovens § 33 A fastholdes.

På denne baggrund foreslås det at føre beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst tilbage til de tidligere regler. Dermed vil personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, også fremadrettet få et nedslag i skatten på lønindkomst erhvervet under ophold i udlandet i mindst 6 måneder.

Det foreslås at genindføre ligningslovens § 33 A med virkning fra det tidspunkt, hvor bestemmelsen blev ophævet, dvs. den 20. september 2012.

Herved bliver retsstillingen den samme, som den var før den 20. september 2012. Personer, som har taget ophold uden for riget, vil hermed være omfattet af bestemmelsen, uanset hvornår opholdet uden for riget er påbegyndt.

3.3. Nedsættelse af elvarmeafgift

3.3.1. Gældende ret

Elopvarmede helårsboliger kan opnå en reduktion i energiafgiften af forbruget af elektricitet (elvarmeafgift) for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt, hvis boligen er registreret i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) som elopvarmet helårsbolig, herunder opvarmet som helårsbolig ved hjælp af eldrevne varmepumper.

I 2013-tal vil elvarmeafgiften være 12,0 øre pr. kWh lavere end energiafgiften pr. kWh for forbrug af elektricitet anvendt til andre formål, herunder forbrug af elektricitet anvendt til boligopvarmning under 4.000 kWh årligt.

Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft adgang til en godtgørelse på 12,0 øre pr. kWh (2013-niveau) af energiafgiften for forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme m.v. i virksomheden. Adgangen til godtgørelse gælder også for en række momsregistrerede liberale erhverv omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, der ikke før 2012 havde adgang til godtgørelse af elafgift.

Efter de nugældende afgiftssatser vil den samlede elafgiftsbelastning for elopvarmning af lokaler i helårsboliger og momsregistrerede virksomheder i 2013 udgøre 63,4 øre pr. kWh. For 2014 og 2015 vil den tilsvarende elafgiftsbelastning udgøre 64,5 øre pr. kWh hhv. 65,6 øre pr. kWh. For helårsboliger dog kun for det elforbrug, som overstiger 4.000 kWh årligt.

3.3.2. Lovforslaget

Efter de gældende afgiftsregler og afgiftssatser er afgiftsbelastningen for varme baseret på elektricitet væsentligt højere end afgiftsbelastningen ved anvendelse af olie og naturgas m.v.

Med finanslovsaftalen for 2013 ønsker regeringen og Enhedslisten at gennemføre en nedsættelse af afgiften på elvarme, hvorved afgiftsbelastningen på elvarme kommer til at svare til afgiftsbelastningen ved opvarmning baseret på olie og naturgas m.v.

For 2013 foreslås elvarmeafgiften nedsat med 29,3 øre pr. kWh. fra 52,6 øre pr. kWh til 23,3 øre pr. kWh for forbrug af elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger.

For momsregistrerede virksomheder foreslås godtgørelsen af energiafgift i 2013 forhøjet med 29,3 øre pr. kWh fra 12,0 øre pr. kWh til 41,3 øre pr. kWh. Elvarmeafgiften vil herefter udgøre 23,3 øre pr. kWh for momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme m.v. i virksomheden.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende afgiftsbelastning m.v. for 2014 og 2015.

3.4. Forhøjelse af bundskatten

3.4.1. Gældende ret

Alle personer, der har en indkomst, som er større end personfradraget på 42.900 kr. for personer fyldt 18 år og på 32.200 kr. for personer under 18 år, betaler bundskat til staten. Bundskatten beregnes med en vis procent af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger personfradraget. For indkomståret 2012 udgør procenten 4,64 og for indkomståret 2013 udgør procenten 5,64. Frem til indkomståret 2019 forhøjes bundskatten yderligere gradvist med 1 pct.-point årligt, så den fra indkomståret 2019 udgør 11,64 pct. Den gradvise forhøjelse af bundskatten sker som led i 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0. ), hvor der blev indført en gradvis sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundlaget for de nuværende to skatter fra og med indkomståret 2019 udgøres af bundskatten. Sammenlægningen sker ved, at sundhedsbidraget sænkes med 1 pct.-point årligt, og bundskatten modsvarende forhøjes med 1 pct.-point årligt fra 2012 til 2019.

Indbyggere på Christiansø betaler ikke sundhedsbidrag, kommunalskat og kirkeskat. På baggrund heraf er bundskatten fastholdt på 3,64 pct. i indkomståret 2012 og efterfølgende år for Christiansøboere.

For ægtefæller foretages en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes. Det er kun i det omfang, at ægtefællerne samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at den medregnes til bundskattegrundlaget. Det er en betingelse for denne indkomstudligning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i bundskattegrundlaget.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje bundskatten med 0,19 pct.-point fra og med indkomståret 2013. Bundskatten udgør herefter 5,83 pct. i 2013. Ligesom efter de gældende regler vil bundskatten gradvist blive forhøjet med 1 pct.-point årligt i 2014 til 2019, således at satsen i 2019 og følgende indkomstår udgør 11,83 pct.

Indbyggere på Christiansø vil efter forslaget også få forhøjet bundskatten med 0,19 pct.-point. Bundskatten vil således udgøre 3,83 pct. i indkomståret 2013 og efterfølgende år for denne persongruppe.

3.5. Nedsættelse af personfradraget

3.5.1. Gældende ret

Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget og bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Disse skatter beregnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2012 og 2013 af indkomst ud over 42.900 kr. For personer, der ikke er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret, udgør personfradraget 32.200 kr.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for bundskatten, sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.

Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet personfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er personens egne og en eventuel ægtefælles skatter ikke tilstrækkelig store til, at personfradraget kan udnyttes, udbetales en eventuel uudnyttet skatteværdi ikke, og der er ikke adgang til at fremføre det uudnyttede beløb til følgende år.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte personfradraget til personer fyldt 18 år med 900 kr. og til personer under 18 år med 700 kr.

Nedsættelsen sker ved at nedsætte grundbeløbene for personfradragene, der angives i 2010-niveau, til 42.000 kr. henholdsvis 31.500 kr. for personer over/under 18 år.

Da der efter gældende regler ikke sker regulering af personfradraget i perioden 2010-2013, vil personfradragene i 2013 udgøre 42.000 kr. henholdsvis 31.500 kr.

Fra og med 2014 reguleres grundbeløbene for personfradragene igen efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

3.6. Forhøjelse af det skrå skatteloft

3.6.1. Gældende ret

Der er i skattelovgivningen et loft over den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Fra og med 2010 er det skrå skatteloft todelt. Ét for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker således, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 51,5 pct. for en person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud (til og med 2012) med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,5 pct.

Tilsvarende virker det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst således, at hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen i 2013 overstiger 43,5 pct., reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 43,5 pct. Fra og med 2014 udgør det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst 42,0 pct.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje det skrå skatteloft for personlig indkomst med 0,2 pct.-point fra 51,5 pct. til 51,7 pct. fra 2013. Med denne forhøjelse af skatteloftet med 0,2 pct.-point, der fastholder, at skatteloftet fastsættes i procent med én decimal, sker der en beskeden stramning af skatteloftet på 0,01 pct.-point. (Skatteloftsforhøjelse på 0,20 pct.-point minus bundskatteforhøjelse på 0,19 pct.-point).

Uden en forhøjelse af skatteloftet svarende til bundskatteforhøjelsen ville den højere bundskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger topskattegrænsen, blive modsvaret af et større skatteloftsnedslag i topskatten. Den foreslåede forhøjelse af skatteloftet sikrer således, at alle kommer til at betale den højere bundskat af hele indkomsten, også selv om de bor i en kommune med en skatteprocent, der er så høj, at de får nedslag efter det skrå skatteloft.

Med ændringen vil det ligesom efter gældende regler være topskatteydere i kommuner med en skatteprocent over 24,8 pct., der omfattes af skatteloftet for personlig indkomst. I 2013 drejer det sig om 75 af landets 98 kommuner.

Der foreslås ingen ændring af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, der i 2013 udgør 43,5 pct. og fra og med 2014 udgør 42 pct. svarende til den højeste sats for beskatning af aktieindkomst.

3.7. Justering af den generelle kompensationsordning

3.7.1. Gældende ret

Som en del af 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - gives der fra og med indkomståret 2012 til og med indkomståret 2019 en generel kompensation til personer eller ægtepar med særligt store rentefradrag (over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar) og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten.

I henhold til kompensationsordningen i personskattelovens § 26 gives der i hvert af indkomstårene 2012-2019 et nedslag i skattebetalingen, hvis den samlede skattenedsættelse, som en person eller et ægtepar får som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v., er mindre end skattestigningen som følge af nedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar.

Kompensationsordningen består af følgende elementer:

Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem 1) og 2):

1) skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge af:

• bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point

• forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne

• ophævelsen af mellemskatten

• topskattelettelsen i forhold til topskatten efter 2009-reglerne

• nedsættelsen af aktieindkomstskatten

  med fradrag af

• skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010 og udligningsskat på store pensionsudbetalinger

2) skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende nedsættelse af skatteværdien af:

• negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar og ligningsmæssige fradrag.

Er skattestigningen under 2) større end skattenedsættelsen under 1), gives der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.

For ægtefæller foretages en samlet beregning af kompensationsbeløbet. Kompensationen opgøres således som summen af forskelsbeløbene beregnet for hver ægtefælle. Herefter fordeles forskelsbeløbet i forhold til størrelsen af det beløb, der for hver af ægtefællerne beregnes som skattestigning.

Kompensationsordningen gælder også ved beskatningen af en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo i det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket.

3.7.2. Lovforslaget

Der foreslås en justering af kompensationsordningen vedrørende udligning mellem ægtefæller, før der gives kompensation.

Ud over, at der for ægtefæller foretages en samlet beregning af kompensationsbeløbet, foreslås det således, at kompensationen skal opgøres som summen af de forskelsbeløb, der beregnes for den enkelte ægtefælle. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle taber - skattestigningen er større end skattenedsættelsen - mens den anden ægtefæller vinder - skattestigningen er mindre end skattelettelsen - skal der ske udligning af de beregnede forskelsbeløb, før et eventuelt kompensationsbeløb medfører nedslag i indkomstskatten. Dette blev lagt til grund ved udformningen af kompensationsordningen, men kom ved en fejl ikke med i den gældende lovbestemmelse.

På baggrund heraf foreslås det, at hvis en gift persons forskelsbeløb er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til den første ægtefælles positive forskelsbeløb.

Med den foreslåede justering sikres det, at der ikke ydes kompensation til en af ægtefællerne, hvis ægtefællernes skattelettelse samlet set er større end deres skattestigning.

Det foreslås, at ændringen af kompensationsordningen, hvorefter der kun skal gives nedslag i skattebetalingen efter den generelle kompensationsordning, hvis ægtefæller samlet set får en skattestigning som følge af Forårspakke 2.0, også skal gælde ved beskatningen af en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Provenumæssige konsekvenser af Afgifts- og konkurrencepakken

Opgjort i varig virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes afgifts- og skattelempelserne i Afgifts- og konkurrencepakken at være fuldt finansieret ved de foreslåede forhøjelser af indkomstskatten.

Lempelserne, som vedrører afskaffelse af afgiften på mættet fedt og dermed også indekseringen heraf, nedsættelse af elvarmeafgiften, genindførelse af lempeligere beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst (ligningslovens § 33 A) samt bortfald af den planlagte udvidelse af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften (sukkerafgiften), skønnes at indebære et umiddelbart provenutab på ca. 4 mia. kr. og et varigt provenutab på ca. 2,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Finansieringen af lempelserne tilvejebringes ved en nedsættelse af personfradraget og en forhøjelse af bundskatten, som samlet set skønnes at medføre et modsvarende umiddelbart merprovenu på ca. 3,4 mia. kr. og ca. 2,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Samlet skønnes Afgifts- og konkurrencepakken at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 545 mio. kr. og ca. 435 mio. kr. årligt efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter. Erfaringsmæssigt sker der dog en relativt hurtig ændring i adfærden som følge af afgiftslempelser, så der inden for en kort tidshorisont skønnes at være balance mellem pakkens afgiftslempelser og skattestramninger.

Ekskl. bortfald af den planlagte sukkerafgift, som ikke kræver lovgivning, medfører de foreslåede ændringer i lovforslaget samlet set et umiddelbart merprovenu på ca. 955 mio. kr. og ca. 715 mio. kr. efter tilbageløb.

Nedsættelsen af personfradraget medfører et merprovenu for kommunerne på ca. 2.340 mio. kr. Lovforslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne i 2013, da samtlige kommuner i 2013 har valgt at anvende det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag ved budgetteringen af indkomstskatterne. Fra 2014 vil virkningerne for kommunerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2013 skønnes lovforslaget og bortfaldet af den planlagte sukkerafgift at medføre et mindreprovenu på afgifterne på ca. 3.325 mio. kr. og et merprovenu (netto) på ca. 1.500 mio. kr. på indkomstskatterne. Der er herved taget hensyn til, at der ikke foretages en ny forskudsregistrering for 2013, men at skatteændringerne indarbejdes i SKATs forskudsændringssystem. På denne baggrund skønnes omkring halvdelen af merprovenuet på indkomstskatten at fremkomme i 2013 i forbindelse med, at personer ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af året eller ved frivillig indbetaling af restskat. Det resterende merprovenu på indkomstskatterne vedrørende indkomståret 2013 vil fremkomme i finansårene 2014 og 2015, enten som opkrævede restskatter eller udbetaling af mindre overskydende skatter i forbindelse med årsopgørelserne for 2013 i foråret 2014 eller ved indregningen af restskatter for 2013 i forskudsopgørelsen for 2015.

Forskydningen af provenuvirkningen på finansårene 2013-2015 har ingen betydning i forbindelse med opfyldelsen af EU's budgetkrav. Ved opgørelsen heraf medtages provenuændringerne for det indkomstår, de vedrører.

I det følgende uddybes de provenumæssige konsekvenser for de enkelte elementer i lovforslaget.

4.1.1. Afskaffelse af fedtafgiften

Forslaget om afskaffelse af afgiften på mættet fedt forventes at medføre et varigt provenutab på ca. 1.180 mio. kr. Heraf kan ca. 160 mio. kr. tilskrives bortfaldet af indekseringen med 1,8 pct. pr. år frem mod 2020. Provenutabet er opgjort efter tilbageløb i form af øgede moms og afgiftsindtægter fra forøget forbrug af andre varer samt adfærdseffekter i form af tilpasning af forbrug og ændret arbejdsudbud.

Provenutabet i 2013 og 2014 skønnes at udgøre 1.675 mio. kr. henholdsvis 1.610 mio. kr. i umiddelbar virkning og 1.205 mio. kr. henholdsvis 1.155 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd ekskl. arbejdsudbud. Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 1.525 mio. kr. i 2013.

Afskaffelsen af fedtafgiften betyder f.eks., at en pakke smør (250 gr. ) kan falde med ca. 2,60 kr., og en kvart liter piskefløde kan falde med ca. 1,25 kr.

4.1.2. Nedsættelse af afgiften på elvarme

Forslaget om nedsættelse af afgiften på elvarme skønnes at medføre et varigt provenutab på ca. 55 mio. kr., jf. tabel 2. Provenutabet er opgjort efter tilbageløb i form af øget moms og afgiftsindtægter fra forøget forbrug af andre varer samt adfærdseffekter i form af tilpasning af forbrug og ændret arbejdsudbud.

Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 425 mio. kr. i 2013.

Umiddelbart efter afgiftsnedsættelsen vil adfærd bl.a. ændres i form af, at der vil blive brugt mere varme/el i de rum, hvor der i dag er elvarme, samt at forbrug af brænde m.v. til supplement til elvarme vil falde. Derudover til det bedre kunne betale sig at have eldrevne varmepumper i såvel husholdninger, erhverv som fjernvarmeværker.

4.1.3. Genindførelse af lempeligere beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandskes arbejdsindkomst (ligningslovens § 33 A)

Det skønnes, at en genindførelse af den lempeligere beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst erhvervet under ophold i udlandet i mindst 6 måneder vil medføre et umiddelbart provenutab på ca. 200 mio. kr. i 2013, idet allerede indgåede kontrakter/udsendte efter de tidligere regler først ville være blevet omfattet af de almindelige skatteregler fra indkomståret 2014. Fra og med indkomståret 2014 skønnes det umiddelbare provenutab at udgøre ca. 415 mio. kr. årligt. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes det årlige provenutab fra 2014 at udgøre ca. 315 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre et varigt provenutab på ca. 260 mio. kr. For finansåret 2013 skønnes provenutabet at udgøre ca. 200 mio. kr.

Den lempeligere beskatning i henhold til ligningslovens § 33 A kan karakteriseres som skatteudgift. Skatteudgiften svarer til forslagets umiddelbare provenutab på ca. 415 mio. kr. årligt.

4.1.4. Bortfald af udvidelse af grundlaget for chokoladeafgiften (sukkerafgiften)

Det bemærkes, at bortfaldet af udvidelsen af grundlaget for chokoladeafgiften (sukkerafgiften) i Afgifts- og konkurrencepakken er en ændring af et planlagt lovtiltag. Ændringen kræver derfor ikke lovgivning, men beskrives her af hensyn til belysningen af de samlede økonomiske konsekvenser af Afgifts- og konkurrencepakken.

Bortfald af udvidelse af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften til andre sukkerholdige fødevarer skønnes at medføre et varigt provenutab på 875 mio. kr. Provenutabet er opgjort efter tilbageløb i form af øget moms og afgiftsindtægter fra forøget forbrug af andre varer samt adfærdseffekter i form af tilpasning af forbrug og ændret arbejdsudbud.

Provenutabet i 2013 og 2014 skønnes at udgøre 1.500 mio. kr. i umiddelbar virkning og 925 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd ekskl. arbejdsudbud. For finansåret 2013 skønnes forslaget at medføre et bortfald af et forventet provenu på ca. 1.375 mio. kr.

4.1.5. Forhøjelse af bundskatten og tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft

I 2013 skønnes bundskatten til staten på 5,64 pct. at indbringe et provenu på ca. 56,6 mia. kr., og den foreslåede forhøjelse af satsen med 0,19 pct.point til 5,83 pct. skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1.980 mio. kr. årligt fra 2013.

Bundskat betales årligt af ca. 4,4 mio. skattepligtige med personlig indkomst over personfradraget. For skattepligtige med indkomster på henholdsvis 200.000 kr., 500.000 kr. og 1 mio. kr. medfører forhøjelsen af bundskatteprocenten med 0,19 pct.-point en merskat på henholdsvis 270 kr., 794 kr. og 1.668 kr.

Det foreslås samtidigt, at det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes fra 51,5 pct. til 51,7 pct. Denne forhøjelse med 0,2 pct.point, der fastholder, at skatteloftet fastsættes i procent med én decimal, medfører isoleret set en beskeden stramning af skatteloftet med 0,01 pct.-point. (Forhøjelse af skatteloftet med 0,20 pct.-point minus forhøjelse af bundskatten med 0,19 pct.-point). Konsekvensen heraf er isoleret set et merprovenu på knap 5 mio. kr., som fremkommer i form af et lidt reduceret nedslag i topskatten.

For en topskatteyder med en indkomst på eksempelvis 700.000 kr., der bor i en kommune, der er omfattet af skatteloftet, betyder denne stramning af skatteloftet med 0,01 pct.-point en forøget topskat på ca. 22 kr. årligt.

Forhøjelsen af bundskatten med 0,19 pct.-point og den tilsvarende forhøjelse af skatteloftet fra 51,5 til 51,7 pct. medfører, at den laveste marginalskat for arbejdsindkomst stiger fra 40,10 pct. til 40,27 pct. og den højeste marginalskat fra ca. 56,05 pct. til ca. 56,23 pct. i en gennemsnitskommune i 2013.

4.1.6. Nedsættelse af personfradraget

Den foreslåede nedsættelse af personfradraget med ca. 2,1 pct. medfører, at det almindelige personfradrag nedsættes med 900 kr., og personfradraget til børn og unge under 18 år nedsættes med 700 kr. Hermed reduceres det samlede udnyttede personfradrag med ca. 3.900 mio. kr. Personfradraget reducerer kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget og bundskatten til staten og har dermed en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 37,24 pct. (25,6 pct. + 6 pct. + 5,64 pct.). Reduktionen af det udnyttede personfradrag med 3.900 mio. kr. medfører dermed et umiddelbart merprovenu på ca. 1.440 mio. kr. årligt fra 2013.

For skattepligtige, der efter gældende regler har så høj indkomst, at de udnytter personfradraget fuldt ud, medfører nedsættelsen af fradraget med 900 kr. i en kommune med den landsgennemsnitlige kommune- og kirkeskatteprocent for 2013 en merskat på ca. 335 kr. For børn og unge under 18 år medfører reduktionen af personfradraget med 700 kr. en merskat på ca. 261 kr.

4.1.7. Justering af kompensationsordningen til Forårspakke 2.0

Den foreslåede justering af kompensationsordningen vedrørende udligning mellem ægtefæller, før der gives kompensation, medfører ingen egentlige provenumæssige konsekvenser, idet de provenumæssige konsekvenser af ordningen ved vedtagelsen blev beregnet under forudsætning af, at reglerne var udformet som tiltænkt.

4.2. Afgifts- og konkurrencepakkens fordelingsmæssige konsekvenser og virkninger på beskæftigelsen

Finansieringen af skatte- og afgiftsnedsættelserne er sammensat, så de har omtrent samme virkninger på fordeling, arbejdsudbud og de offentlige finanser, som de skatter- og afgifter, der afskaffes og nedsættes.

Et lavere personfradrag vil på sigt tilskynde til forøgelse af arbejdsudbuddet, men vil samtidig forøge uligheden målt ved Gini-koefficienten. Omvendt vil en forhøjelse af bund­skat­ten give en lille reduktion i Gini-koefficienten, men til gengæld føre til et mindre fald i arbejdsudbuddet.

Virkningen af Afgifts- og konkurrencepakken (både lempelser og finansiering) vurderes samlet set at føre til et mindre fald i indkomstforskellene på ca. 0,02 opgjort ved Gini-koefficienten, og den samlede virkning på arbejdsudbuddet forventes, at være neutral, jf. tabel 3.

Virkningerne af konkurrence- og afgiftspakken fordelt på indkomstdeciler er vist i tabel 4. I opdelingen efter indkomstdeciler er befolkningen inddelt i ti lige store grupper efter den disponible indkomst, således at personerne i første decil har de mindste disponible indkomster og personerne i tiende decil har de største disponible indkomster. I tabellen omfatter »Afgiftslettelse« afskaffelse af afgiften på mættet fedt, lempelse af elvarmeafgiften og bortfald af den planlagte udvidelse af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften (sukkerafgiften). »Skatteforhøjelse« omfatter nedsættelsen af personfradraget og forhøjelsen af bundskatten. Der er i alt indregnet afgiftslettelser på ca. 3,5 mia. kr. og skatteforhøjelser på ca. 3,4 mia. kr., hvilket svarer til en samlet forbedring af befolkningens disponible indkomster på 0,1 mia. kr. I beregningerne er alene indregnet 72 pct. af provenuet vedrørende nedsættelsen af elvarmeafgiften svarende til husholdningernes andel af forbruget. Det er af datamæssige årsager ikke muligt at indregne virkningen ved genindførelse af ligningslovens § 33 A.

Beregningerne viser de umiddelbare virkninger. Der er således ikke indregnet afledte effekter og virkninger på arbejdsudbud.

Tabellen viser, at alle decilgrupper vil få beskedne forøgelser af rådighedsbeløbet, med lidt større relative forøgelser i de laveste deciler i forhold til de øverste deciler.

I tabel 5 er angivet konsekvenserne af Afgifts- og konkurrencepakken for udvalgte familietyper. Det fremgår, at pakken samlet set medfører tilnærmelsesvis uændrede rådighedsbeløb for de viste familietyper.

Nedsættelsen af personfradraget medfører, at alle familietyper oplever en tilbagegang i rådighedsbeløbet på ca. 335 kr. (det dobbelte for par), mens forhøjelsen af bundskattesatsen med 0,19 pct.-point og den tilsvarende forhøjelse af det skrå skatteloft medfører, at de familietyper, der har de største indkomster, også får den største tilbagegang i rådighedsbeløbet.

Afskaffelse af afgiften på mættet fedt, lempelse af elvarmeafgiften og bortfald af den planlagte udvidelse af afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften (sukkerafgiften) medfører isoleret set en fremgang i rådighedsbeløbet for alle familietyper. Målt i kroner er fremgangen størst for familietyperne med de højeste indkomster, hvilket bl.a. skyldes, at der er nogle metodiske problemer forbundet med opgørelse af belastningen af fedtafgiften. Således er de forbrugsdata, der ligger til grund for beregningen, opgjort i kroner og ikke i mængder. Dvs. at hvis familier med høje indkomster køber dyrere og bedre kvalitet kød end familier med lavere indkomster, vil disse højindkomstfamilier få tillagt en større fedtafgift. Med andre ord kan der i de viste beregninger være en risiko for, at ophævelsen af fedtafgiften fremstår mere fordelagtig for de familietyper, der har høje indkomster, end det faktisk er tilfældet.

For så vidt angår lempelsen af afgiften på elvarme er der taget udgangspunkt i familietypernes samlede belastning af elafgiften (inklusive elvarme). Nedsættelsen af elvarmeafgiften er således indregnet ved, at alle familietyper får en afgiftslettelse, selvom det reelt kun er de familier, som rent faktisk anvender elvarme, der får gavn af lettelsen. Det er forudsat, at erhvervenes andel af afgiftslettelsen overvæltes på forbrugerne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Afskaffelse af fedtafgiften inkl. indekseringen

Forslaget om afskaffelse af fedtafgiften inkl. indeksering skønnes at medføre en besparelse vedr. vejledning, afregning og indsats på 8 årsværk, svarende til ca. 4,8 mio. kr. i 2013 samt en løbende besparelse på 10 årsværk derefter, svarende til ca. 6,0 mio. kr. årligt. Forslaget skønnes tillige at medføre engangsudgifter på 0,1 mio. kr. vedr. systemtilretninger og kommunikation.

5.2. Genindførelse af lempelig beskatning af udenlandsk arbejdsindkomst

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative omkostninger.

5.3. Nedsættelse af elvarmeafgift

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative omkostninger.

5.4.-5.7. Forhøjelse af bundskatten, nedsættelse af personfradraget, forhøjelse af det skrå skatteloft og justering af den generelle kompensationsordning

Forslaget om forhøjelse af bundskatten, nedsættelse af personfradraget, forhøjelse af det skrå skatteloft samt justering af den generelle kompensationsordning skønnes tilsammen at medføre en begrænset forøgelse af ressourcetrækket i SKATs kundecentre i 2014. Forøgelsen kan pga. usikkerhed ikke opgøres nærmere.

Forslaget om forhøjelse af bundskatten, nedsættelse af personfradraget, forhøjelse af det skrå skatteloft samt justering af den generelle kompensationsordning skønnes tilsammen endvidere at medføre engangsomkostninger på 0,7 mio. kr. vedr. it-tilretninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afskaffelsen af fedtafgiften og annulleringen af sukkerafgiften forbedrer erhvervslivets rammevilkår.

6.1. Afskaffelse af fedtafgiften

Da afskaffelsen af fedtafgiften forventes at blive fuldt overvæltet i priserne, skønnes forslaget umiddelbart ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Imidlertid forventes afskaffelsen af afgiften isoleret set at medføre en stigning i forbruget, og der må som følge heraf forventes en tilsvarende stigning i erhvervenes omsætning.

6.2. Nedsættelse af afgiften på elvarme

De momsregistrerede erhverv bruger omkring 25 pct. af den elvarme, hvor afgiften sættes ned. Ved uændret adfærd opnår erhvervene herved en besparelse på ca. 95 mio. kr. i 2013 faldende til ca. 75 mio. kr. i 2020. Adfærdseffekter i form af tilpasning af forbrug skønnes at medføre en gevinst svarende til ca. 10 mio. kr. i 2013 stigende gradvist til ca. 50 mio. kr. i 2020.

Det ekstra forbrug af el vil øge markedsprisen, hvilket skønnes at øge indtægterne for danske elproducenter med netto ca. 10 mio. kr. i 2013 stigende til 50 mio. kr. i 2020.

Det ekstra elforbrug vil ligeledes påvirke PSO-satser og -tariffer. Det skønnes at medføre et fald i omkostninger til el for de momsregistrerede erhverv på ca. 40 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 210 mio. kr. i 2020.

6.3. Genindførelse af lempeligere beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandskes arbejdsindkomst (ligningslovens § 33 A)

For så vidt angår genindførelsen af den lempeligere beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst erhvervet under ophold i udlandet i mindst 6 måneder (ligningslovens § 33A), betyder forslaget, at de negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, som ophævelsen af reglen forventedes at medføre, neutraliseres.

De øvrige forslag om nedsættelsen af personfradraget, forhøjelsen af bundskatten og det skrå skatteloft samt justeringen af kompensationsordningen medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR), som har følgende bemærkninger til de administrative konsekvenser for erhvervslivet:

»Med lovforslaget ophæves fedtafgiftsloven. De administrative omkostninger forbundet med fedtafgiftsloven er tidligere blevet opgjort til at koste omkring 41,8 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Med ophævelsen af loven forsvinder disse administrative byrder således for virksomhederne.

TER finder det derfor særdeles positivt, at fedtafgiftsloven ophæves, da dette vil frigøre mange administrative ressourcer for virksomhederne.«

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Der er ikke taget højde for de foreslåede ændringer af indkomstskatten ved dannelse af den ordinære forskudsopgørelse for 2013. Hvad angår ændringen af bundskatten og personfradraget, vil der, så snart nærværende lovforslag vedtages, blive foretaget en ændring af SKATs forskudsændringssystem, således, at personer, der efterfølgende får ændret forskudsansættelsen, bliver forskudsregistreret med de ændrede regler for bundskatten og personfradraget.

For personer, der ikke får ændret forskudsopgørelsen i løbet af 2013, vil de foreslåede skatteændringer medføre mindre overskydende skatter eller øgede restskatter af forholdsvis begrænset størrelse, som opkræves ved årsopgørelsen for 2013 i foråret 2014 eller bliver indregnet i forskudsopgørelsen for 2015.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om nedsættelse af afgiften på elvarme skønnes at medføre en række miljømæssige konsekvenser, herunder et fald i det endelige energiforbrug, da elektriciteten er umiddelbart anvendelig, mens en del af energien i brændsel går tabt i skorsten m.v. Der er ligeledes en effekt på anvendelsen af biomasse samt andre vedvarende energiopvarmningsformer. Forslaget skønnes endvidere at have effekt på de samlede danske CO2-udledninger. Endeligt skønnes reduktioner af udledningerne af NOx og partikler.

Målt i værdi er de væsentligste miljøvirkninger faldet i partikeludledningen, reduktion af klimagasser uden for kvotesektoren og reduktion af NOx-udledning. Derimod er virkningen på vedvarende energi forbrug stort set neutralt.

De samlede miljøvirkninger af forslaget om nedsættelse af afgiften på elvarme er:

De øvrige elementer i lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget om ophævelse af fedtaftgiften skal ikke notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF. Derimod vil EU-Kommissionen blive orienteret om ophævelsen af loven.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for Finanslovsforhandlingerne og det forhold, at lovforslagets elementer skal have virkning fra indkomståret 2013, indebærer en tidsmæssigt presset lovproces. På baggrund heraf sendes lovforslaget i ekstern høring samtidigt med fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at fedtafgiften, som blev indført den 1. oktober 2011, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af loven vil samtidig medføre, at indekseringen af fedtafgiften, der blev vedtaget som led i Aftale om Skattereform, juni 2012, bortfalder. Bestemmelserne om indeksering af fedtafgiften findes i § 7 og § 13, stk. 50-53, om (overgangsbestemmelser) i lov nr. 924 af 18. september 2012 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler).

Fedtafgiftslovens § 28 indeholder en forhøjelse af vinafgiften for vine i klasse 2 og en nedsættelse af tillægsafgiften for vinbaserede alkoholsodavand. De satser, som fremgår af § 28, vil stadig være gældende for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2011. Satserne er siden ændret med virkning for efterfølgende perioder.

Til § 2

Til nr. 1-4

Lovforslagets § 2 indeholder ændringer i den indekserede sats for beregning af energiafgift (elvarmeafgift) ved el­op­varm­ning i helsårshuse og elforbrug anvendt til rumvarme m.v. i momsregistrerede virksomheder.

Satserne for elvarmeafgift og godtgørelse til og med 2015 fremgår af bilag 2 og 3 a i elafgiftsloven. Fra 2016 reguleres satserne på grundlag af ændringer i nettoprisindekset. Se mineralolieafgiftslovens § 32 a.

For boliger er det en betingelse for anvendelse af satsen for elvarmeafgift, at boligen er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig, herunder opvarmet som helårsbolig ved hjælp af eldrevne varmepumper. De nærmere betingelser for registrering af en bolig som elopvarmet helsårsbolig fremgår af bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

For 2013 foreslås elvarmeafgiften nedsat med 29,3 øre pr. kWh. fra 52,6 øre pr. kWh til 23,3 øre pr. kWh for forbrug af elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger. Med den gældende indeksering vil elvarmeafgiften i 2014 og 2015 udgøre 23,7 øre pr. kWh hhv. 24,2 øre pr. kWh.

For momsregistrerede virksomheder foreslås godtgørelsen af elafgift i 2013 forhøjet med 29,3 øre pr. kWh fra 12,0 øre pr. kWh til 41,3 øre pr. kWh for forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme m.v. i virksomheden. Med den gældende indeksering vil godtgørelsen af elvarmeafgift i 2014 og 2015 udgøre 42,0 øre pr. kWh hhv. 42,9 øre pr. kWh.

Den samlede afgiftsbelastning (inklusiv energieffektiviseringsbidrag, el-distributionsbidrag og tillægsafgift) vil efter lovforslaget i 2013 udgøre 34,1 øre pr. kWh. For 2014 og 2015 vil den samlede afgiftsbelastning udgøre 34,7 øre pr. kWh hhv. 35,2 øre pr. kWh.

Til § 3

Til nr. 1

Efter bestemmelsen kan indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, jf. bemærkningerne til nr. 2, ikke også omfattes af lovens § 33. Efter denne bestemmelse nedsættes dansk skat af udenlandsk indkomst med det beløb, der er betalt i udlandet, dog højst med et beløb svarende til den danske skat. Der er tale om en genindførelse af en bestemmelse, som var gældende indtil den 20. september 2012.

Til nr. 2

Det foreslås at genindføre ligningslovens § 33 A, sådan som bestemmelsen var udformet på det tidspunkt, hvor ophævelsen af bestemmelsen trådte i kraft, dvs. den 20. september 2012.

Det foreslås, at genindførelsen får virkning fra den samme dato, dvs. den 20. september 2012. Retsstillingen bliver hermed den samme, som den var forud for ophævelsen. Personer, som har taget ophold uden for riget, vil hermed kunne gøre brug af bestemmelsen, uanset hvornår opholdet uden for riget er påbegyndt.

Den bestemmelse, der nu genindføres, har følgende indhold:

En fuldt skattepligtig person fritages for beskatning i Danmark af lønindkomst, som erhverves under ophold uden for riget - dvs. Danmark, Færøerne og Grønland - af mindst seks måneders varighed. Det er tilladt at afbryde udlandsopholdet i forbindelse med nødvendigt arbejde i Danmark i direkte tilknytning til udlandsopholdet. Det er også tilladt at opholde sig i Danmark i forbindelse med ferie og lign. Den samlede varighed af ophold i Danmark må dog ikke overstige 42 dage i løbet af de seks måneder. Der er ingen overgrænse for, hvor længe man kan opholde sig uden for riget og fortsat være omfattet af bestemmelsen.

Ved opgørelsen af 6-månedersperioden anses ophold ombord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister som ophold uden for riget. Hvis den fulde skattepligt ophører inden udløbet af 6-månedersperioden, gives der skattefritagelse for den periode, hvor den fulde skattepligt bestod, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Skattefritagelsen gives ved, at den pågældende persons danske og udenlandske indkomst i et indkomstår opgøres samlet, og der beregnes en skat. Denne skat nedsættes herefter med den del, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (exemption med progressionsforbehold).

Den danske skat nedsættes, uanset om der er betalt skat i udlandet af den udenlandske indkomst eller ej. Dog omfatter skattefritagelsen kun halvdelen af den danske skat, hvis Danmark har beskatningsretten til lønnen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der vil gælde særlige regler for offentligt ansatte. Får en offentligt ansat udetillæg efter ligningslovens § 7, nr. 15, eller skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A under udlandsopholdet, kan ligningslovens § 33 A ikke anvendes. Bestemmelsen kan heller ikke anvendes af offentligt ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, medmindre det udtrykkeligt fremgår af overenskomsten, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelser på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at forhøje bundskatten med 0,19 pct.-point fra og med indkomståret 2013. Bundskatten stiger således fra 5,64 pct. til 5,83 i indkomståret 2013. Efter gældende regler forhøjes bundskatten gradvist årligt med 1 pct.-point frem til og med indkomståret 2019. Den foreslåede forhøjelse af bundskatten indebærer således, at procentsatsen i 2019 og følgende indkomstår udgør 11,83 pct.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås at forhøje bundskatten med 0,19 pct. til 3,83 pct. fra og med indkomståret 2013 for den persongruppe, der ikke er forpligtet til at betale indkomstskat efter ligningslovens § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat. Den pågældende bestemmelse omfatter beboere på Christiansø og Frederiksø.

Til nr. 4 og 5

Personfradraget fastsættes i lovgivningen som grundbeløb i 2010-niveau. Det foreslås at nedsætte grundbeløbet for personfradraget for personer, der er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret med 900 kr. fra 42.900 kr. til 42.000 kr. med virkning fra og med indkomståret 2013.

For personer, der ved indkomståret udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, foreslås det at nedsætte grundbeløbet med 700 kr. fra 32.200 kr. til 31.500 kr. fra og med indkomståret 2013.

Som en del af den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 sker der i henhold til personskattelovens § 20 ingen regulering af beløbsgrænserne i 2011-2013. Det indebærer, at de foreslåede reducerede grundbeløb på 42.000 kr. og 31.500 kr. udgør personfradragene i 2013 for personer over henholdsvis under 18 år.

Fra og med 2014 genoptages den årlige regulering af personfradragene efter personskattelovens § 20.

Til nr. 6

Der er tale om en genindførelse af en bestemmelse, som var gældende indtil den 20. september 2012. Bestemmelsen handler om overførsel af underskud mellem ægtefæller, hvor der ses bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Dette gælder dog ikke for indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A eller sømandsbeskatningslovens § 5 eller § 8.

Til nr. 7

Det foreslås at forhøje det skrå skatteloft for personlig indkomst fra 51,5 pct. til 51,7 pct. Det betyder, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 51,7 pct. for en person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud (til og med 2012) med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,7 pct.

Til nr. 8

Det foreslås, at der kun skal gives nedslag i skattebetalingen efter den generelle kompensationsordning, hvis ægtefæller samlet set opnår en skattestigning som følge af Forårspakke 2.0. Hvis en gift persons forskelsbeløb er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb.

Herved opnås, at kompensationsordningen følger det generelle princip om udligning af positive og negative indkomster mellem ægtefæller, der sikrer, at skatteberegningsreglerne er neutrale over for fordelingen og selvangivelse af ægtefællers kapitalindkomst.

Med den gældende udformning af kompensationsreglerne er reglerne ikke ægtefælleneutrale, idet kompensationsbeløbet kan påvirkes ved at optimere fordelingen af positive henholdsvis negative kapitalindkomster mellem ægtefællerne.

Forskelsbeløbet udgør den skattelettelse, som en person får som følge af den ved Forårspakke 2.0 indførte bundskattenedsættelse, forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v. set i forhold til den skattestigning, som personen får som følge af den samtidig indførte nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar.

Det foreslås også, at det er en forudsætning for den foreslåede modregning mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 7

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en genindførelse af en bestemmelse, som var gældende indtil den 20. september 2012. Bestemmelsen vedrører den såkaldte forskerskatteordning i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F og går ud på, at personer omfattet af forskerskatteordningen ikke kan anvende kildeskattelovens § 33 A.

Til nr. 2

Der er tale om en genindførelse af en bestemmelse, som var gældende indtil den 20. september 2012. Bestemmelsen handler om grundlaget for beregning af forskudsskat. Efter bestemmelsen skal ligningslovens § 33 A og bestemmelserne om skattenedsættelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst i visse situationer kun anvendes ved beregningen i forbindelse med arbejde på Færøerne, i Grønland eller i udlandet for en dansk arbejdsgiver, når den pågældende dokumenterer skattebetaling i arbejdsstaten.

Til § 6

Til nr. 1

Lov nr. 921 af 18. september 2012 indeholder i § 4, stk. 5, en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden - dvs. den 20. september 2012 - har taget ophold uden for riget, kan anvende ligningslovens § 33 A indtil udgangen af 2013, medmindre opholdet i udlandet afbrydes i videre omfang end nævnt i ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. pkt.

Denne overgangsregel er overflødig, når ligningslovens § 33 A genindføres med virkning fra 20. september 2012, og bestemmelsen bør derfor ophæves.

Til nr. 2

Lov nr. 921 af 18. september 2012 indeholder i § 4, stk. 8, regler om korrektion af kommunernes indkomstskatter og kirkeskat for indkomståret 2013, jf. kommuneskattelovens § 16. Der skal efter bestemmelsen korrigeres for den beregnede virkning i udskrivningsgrundlaget for de ændringer af ligningsloven, der blev gennemført med lov nr. 921 af 18. september 2012, herunder ophævelsen af ligningslovens § 33 A. Da ligningslovens § 33 A nu genindføres, skal ophævelsen af bestemmelsen ikke indgå i beregningerne.

Til § 7

Det foreslås, at ændringen af kompensationsordningen, hvorefter der kun skal gives nedslag i skattebetalingen efter den generelle kompensationsordning, hvis ægtefæller samlet set får en skattestigning som følge af Forårspakke 2.0, også skal gælde ved beskatningen af en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo i det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket. Kompensationsordningen gælder i forvejen i disse tilfælde.

Endvidere foretages en mindre konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i personskattelovens § 26, da dødsboskatteloven henviser til denne bestemmelse.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i opkrævningsloven som følge af ophævelsen af fedtafgiftsloven.

Til nr. 2

Opkrævningsloven henviser til et bilag til loven (liste A), som indeholder en opremsning af afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer. Som følge af ophævelsen af fedtafgiftsloven foreslås det at ophæve nr. 35 »Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven)« på denne liste. Det foreslås derfor også, at henvisningen til nr. 35 i opkrævningsloven § 9, stk. 2, 1. pkt., udgår.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at fedtafgiftsloven ophæves med virkning fra og med den 1. januar 2013. Det indebærer, at virksomheder, der er registreret som oplagshaver eller grossist, ikke skal betale afgift af de fødevarer, som virksomhederne udleverer fra og med den 1. januar 2013. Virksomheder, der er registreret som varemodtager, skal ikke betale afgift af fødevarer, som modtages fra og med den 1. januar 2013. Virksomheder, der er registreret for fjernsalg, skal ikke betale afgift af de fødevarer, de sælger ved fjernsalg fra og med den 1. januar 2013. Og ikke-erhvervsdrivende skal ikke betale afgift af de fødevarer, de modtager fra andre EU-lande eller indfører fra tredjelande m.v. fra og med den 1. januar 2013.

Der foreslås ikke nogen godtgørelsesordning for beskattede lagre i forbindelse med den foreslåede ophævelse af loven. Se nærmere herom i afsnit 3.1.2.

De virksomheder, der i dag er registreret efter fedtafgiftsloven (fremstillingsvirksomheder, varemodtagere m.fl.), vil efterfølgende automatisk blive afmeldt.

Til stk. 3

Det foreslås, at nedsættelse af satserne for elvarmeafgift har virkning fra den 1. januar 2013. Det foreslås endvidere, at konsekvensændringerne i opkrævningsloven har virkning henholdsvis fra den 1. januar 2013 og fra den 16. januar 2013.

Til stk. 4

Det foreslås, at genindførelsen af ligningslovens § 33 A om lempelig beskatning af udenlandsk indkomst har virkning fra den 20. september 2012. Det betyder, at de tidligere gældende bestemmelser genindføres uændret. Dermed bliver retsstillingen den samme, som den var før den 20. september 2012, hvor ophævelsen af ligningslovens § 33 A trådte i kraft. Personer, som opholder sig uden for riget, vil hermed kunne gøre brug af bestemmelsen, uanset hvornår ophold uden for riget er påbegyndt.

Til stk. 5

Det foreslås, at forhøjelsen af bundskatten, nedsættelsen af personfradraget, forhøjelsen af det skrå skatteloft for personlig indkomst og justeringen af den generelle kompensationsordning har virkning fra og med indkomståret 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2 affattes således:

»Bilag 2

Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1 2) 3)

«

Bilag 3 a affattes således:

»Bilag 3 a

Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 3

«