Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love

(Ophævelse af andelsbeskatningen, forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3, 3 a eller 4« til: »nr. 3 a eller 4«.

2. § 1, stk. 1, nr. 3, ophæves.

3. I § 1, stk. 1, nr. 3 a, ændres »3« til: »4«.

4. I § 1, stk. 1, nr. 4, udgår » 2, 3 eller«.

5. § 1, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 2-6.

6. I § 5, stk. 8, udgår », der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3,«.

7. § 5 A og § 5 B ophæves.

8. § 5 C, stk. 1, affattes således:

»Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 F og 35, indtræder en sådan ændring for et selskab eller forening m.v., at selskabet eller foreningen m.v. overgår til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.«

9. § 8, stk. 8, ophæves.

10. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5 b,«.

11. I § 11 B, stk. 1, 1. pkt., og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-6«.

12. I § 12 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »hvori«: »rekonstruktionsforslaget med«.

13. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres to steder »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-5 b«.

14. §§ 14-16 A ophæves.

15. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-6,« til: »§ 1«.

16. I § 17, stk. 2, og § 31, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-5 b«.

17. I § 17, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 2 og 3«.

18. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

19. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »§ 5 B, stk. 4« til: »§ 35 A, stk. 2«.

20. I § 32, stk. 5, indsættes som nr. 10:

»10) Skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af CO2-kvoter og CO2-kreditter, jf. afskrivningslovens § 40 A.«

21. Efter § 34 indsættes i afsnit VII:

»§ 35. For selskaber og foreninger m.v., der fra og med indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, til beskatning efter andre bestemmelser i § 1, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det sidste indkomstår omfattet af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i stk. 3-7 anvendelse.

Stk. 3. Aktiver og passiver i behold anses for anskaffet til den værdi, hvortil de er anført i selskabets eller foreningens m.v. selvangivelse for det nyeste indkomstår, for hvilket der er indgivet selvangivelse senest den 15. november 2012.

Stk. 4. For afskrivningsberettigede bygninger og installationer finder § 5 D, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Goodwill og andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, som ejes af selskabet eller foreningen m.v. den 16. november 2012, anses for oparbejdet af selskabet eller foreningen m.v.

Stk. 6. Aktiver og passiver, som ikke er omfattet af stk. 3 eller 5, anses for anskaffet til anskaffelsessummen. § 8 B finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. For foreninger m.v. omfattet af § 35 L, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, nedsættes anskaffelsessummen, henholdsvis afskrivningsgrundlaget, med den efter § 35 L, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, opgjorte fortjeneste. Ved salg m.v. af ejendommen finder ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C ikke anvendelse.

§ 35 A. Ved en overgang som nævnt i § 35, stk. 1, skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens m.v. aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som forskellen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens m.v. aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 2. Det efter stk. 1 opgjorte beløb samt beløb opgjort efter § 5 B, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen m.v. efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen m.v. og af koncernselskaber, jf. § 31 C, som selskabet eller foreningen m.v. direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen m.v. ikke har bestemmende indflydelse over. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 1 opgjorte beløb.

Stk. 3. Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 1 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 2.

Stk. 4. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger selskabets eller foreningens m.v. skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 2, 2.-4. pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen for selskabet eller foreningen m.v., der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 2 eller 4.«

22. § 35 L ophæves.

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, ændres »3,08« til: »4,12«.

2. I § 5, stk. 3, ændres »5,33« til: »6,37«.

3. I § 5, stk. 4, ændres »2,50« til: »3,54«.

4. I § 5, stk. 5, ændres »5,33« til: »6,37«.

§ 3

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved lov nr. 592 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 B, stk. 1, nr. 1, ændres »6« til: »4«.

2. I § 5 B, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»§ 5 A finder tilsvarende anvendelse.«

3. I § 5 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »4-6,«: »§ 5 A«.

4. I § 5 C, stk. 5, indsættes efter »vindmøller«: », der er anskaffet senest den 31. december 2012«.

5. I § 5 C indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse på vindmøller.«

6. I § 5 D indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på vindmøller.«

7. I § 40 A, stk. 6, udgår » nr. 3 og«.

§ 4

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2010 og § 1 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3« til: »§ 35 A, stk. 2, og fusionsskattelovens § 15 e, stk. 3«.

2. I § 17, stk. 4, udgår »§ 18 og«.

3. I § 17 A, stk. 5, i § 19, stk. 6, i § 33 A, stk. 3 og to steder i § 33 A, stk. 2 udgår », 18«.

4. § 18 ophæves.

5. I § 20 A, stk. 2, ændres »8« til: »6«.

6. I § 34, stk. 5, udgår »eller § 18, stk. 1 eller 4«, og § 34, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

7. I § 46 ophæves stk. 9.

8. I § 47, stk. 1, 3. pkt., udgår », 18«, og efter »den 31. december 2005« indsættes: », eller ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 ved en eventuel afståelse den 16. november 2012«.

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse 333 af 2. april 2012, foretages følgende ændring:

1. § 29, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

2. I § 62, stk. 4, udgår »og iværksætterkontoindskud«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 2. november 2010, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 3 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

2. I § 5, stk. 4, ændres »selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7« til: »§ 5 A«.

3. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 A. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.

Stk. 2. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 3. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 5. Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 6. Aktier, der ikke er frit omsættelige, og aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien.«

§ 7

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

2. § 12 affattes således:

»§ 12. Bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 finder tilsvarende anvendelse:

1) Ved fusion af brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte brugsforeninger eller foreninger fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den modtagende brugsforening eller forening besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.«

3. § 14 e ophæves.

4. I § 15 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »14« til: »13« og § 15 b, stk. 4, 11. pkt., ophæves.

5. Efter § 15 d indsættes i kapitel 6:

»§ 15 e. For fusioner omfattet af § 12, stk. 2-8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, finder bestemmelserne i stk. 2-6 anvendelse.

Stk. 2. Ved en fusion som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i andelsforeningen under beskatningen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af andelsforeningens aktiver og passiver på fusionstidspunktet fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt andelsforeningen tidligere har været beskattet efter andre regler i selskabsskattelovens § 1, opgøres beløbet som forskellen mellem handelsværdien af andelsforeningens aktiver og passiver på fusionstidspunktet og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 3. Det efter stk. 2 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for den modtagende forening. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at foreningen efter fusionen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori foreningen endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Til udlodninger m.v. medregnes ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. selskabslovens § 31 C, som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelse over. Udlodninger m.v., der foretages efter fusionen, anses i første række for at hidrøre fra det efter stk. 2 opgjorte beløb. Beskatningen sker med den i selskabsskattelovens § 19, stk. 1, angivne procent.

Stk. 4. Ved selvangivelsen skal foreningen give oplysning om den del af det efter stk. 2 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 3.

Stk. 5. Stk. 3, 2.-5. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 3, 2.-5. pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 6. Det påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 3 eller 5.

§ 15 f. Ved omdannelse til aktieselskab af andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, i henhold til selskabslovens § 325, jf. §§ 326-337, finder bestemmelserne i § 9, § 11, § 13 og § 15 e, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Modtagne aktier anses dog ikke for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011.«

§ 8

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 174 af 4. marts 2011 og senest ved § 10 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, nr. 2, 5. pkt., ophæves.

2. I § 10, stk. 3, og § 11 A, stk. 1, 9. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«

3. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »indskud og indskud« til: »etableringskontoindskud og etableringskontoindskud«.

4. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »indskud« til: »etableringskontoindskud«.

5. I § 11, stk. 9, 4. pkt., ændres »indskuddene som nævnt i 1. og 2. pkt.« til: »iværksætterkontoindskud«.

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 5. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter »kapitel 4,«: »4 a,«.

2. I § 24, stk. 1, indsættes efter »tvangsakkord«: »i en rekonstruktion«.

§ 11

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1379 af 28. december 2011, § 8 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 1 i lov nr. 591 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 8 G ophæves.

2. § 8 Q ophæves.

3. I § 8 X, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:

»Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10.«

4. I § 16 A, stk. 4, nr. 2, og § 16 B, stk. 5, ændres »§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3« til: »§ 35 A, stk. 2, og fusionsskattelovens § 15 e, stk. 3«.

5. I § 16 C, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., og § 16 C, stk. 9, nr. 1, ændres »8« til: »6«.

§ 12

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og § 1 ved lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a, stk. 4, 1. pkt., ændres to steder »7« til: »6« og et sted »8« til: »7«.

2. § 15 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves, i 4. og 5 pkt., der herefter bliver til 3. og 4. pkt. ændres »3« til: »2«.

§ 13

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 7 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår » 8 Q,«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, udgår »§ 18, «.

3. § 4, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 13 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »tvangsakkord«: »i en rekonstruktion«.

5. I § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, 3. pkt., ændres »tvangsakkord« til: »rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden«.

§ 14

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 19. september 2011, som ændret ved § 12 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, og i § 21 a, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.

§ 15

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 19. september 2011, som ændret ved § 12 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »6« til: »4«.

§ 16

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret bl.a. ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og § 4 i lov nr. 1380 af 28. december 2011 og senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., og i § 22 a, stk. 7, 2. pkt., udgår » 3 og«.

2. § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5. pkt., ophæves.

§ 17

I lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005, som ændret ved § 84 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »1 pct.« til: »1,34 pct.«

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og 13-22, § 3, nr. 1-5, 8 og 9, § 4, nr. 1 og 5, § 6, § 7, nr. 2, 3 og 5, § 9, § 11, nr. 4 og 5, § 14, § 15 og § 16, nr.1, har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 3. § 4, nr. 2-4 og 6-8, § 5, nr. 1, § 7, nr. 1 og 4, § 8, nr. 1, § 12, § 13, nr. 2 og 3, og § 16, nr.2, har virkning fra selskabets eller foreningens m.v. overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. For selskaber og foreninger m.v., der overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i selskabsskattelovens § 1 fra og med den 16. november 2012, opgøres indgangsværdier for aktiver og passiver efter denne lovs § 1, nr. 21. Tilsvarende gælder for aktiver og passiver, der ved skattefri fusion eller omdannelse til aktieselskab overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til andre bestemmelser i § 1.

Stk. 5. Afstår et selskab eller forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, aktiver eller passiver i perioden fra og med den 16. november 2012 indtil overgangen til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, eller andre bestemmelser i § 1, opgøres en særskilt indkomst med fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver. Beløbet skal oplyses i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for det sidste indkomstår omfattet af beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Indkomsten beskattes med 25 pct.

Stk. 6. Fortjeneste og tab omfattet af stk. 6, 1. pkt., opgøres som forskellen mellem værdien opgjort efter denne lovs § 1, nr. 21, og afståelsessummen.

Stk. 7. Afskrivningsgrundlaget for vindmøller med en kapacitet over 1 MW anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, som vælges afskrevet på et grundlag svarende til anskaffelsessummen, indgår på en særskilt saldo og afskrives med en sats på højst 15 pct. Den afskrivningsberettigede saldoværdi lægges sammen med saldoværdien efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2015. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2016 behandles efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt.

Stk. 8. Afskrivningsgrundlaget for vindmøller med en kapacitet over 1 MW anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, som vælges afskrevet på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen, indgår på en særskilt saldo og afskrives med en sats på højst 15 pct. Den afskrivningsberettigede saldoværdi skal lægges sammen med saldoværdien efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt.

Stk. 9. § 17 har virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. januar 2013 eller senere. § 17 har endvidere virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien har forfaldstidspunkt fra og med den 16. november 2012 til og med den 31. december 2012, hvis det ordinære forfaldstidspunkt ligger efter den 31. december 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

En sanering af erhvervsstøtten er en del af aftalen om finansloven for 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) og Enhedslisten.

En sanering af erhvervsstøtten indgår også i regeringsgrundlaget. Ved sanering af erhvervsstøtte frigøres midler, der kan anvendes på højt prioriterede områder og dermed styrke gennemførelsen af regeringens politik.

Lovforslaget indeholder 3 forslag til sanering af erhvervsstøtte:

- Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

- Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

- Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller.

Udover sanering af erhvervsstøtte indeholder lovforslaget et forslag om inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen (Controlled Foreign Companies).

Endvidere foreslås det, at afgiften af kaskoforsikringer på fritidsfartøjer forhøjes fra 1 pct. af forsikringssummen til 1,34 pct.

Herudover indeholder lovforslaget en række tekniske justeringer i skattelovgivningen.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

Der indgår følgende elementer:

- Den særlige formuebeskatning af andelsselskaber ophæves. Andelsselskaberne beskattes fremover i stedet af indkomstårets skattepligtige indkomst. Derved sidestilles andelsselskaber skattemæssigt med aktie- og anpartsselskaber.

- Opgørelse af indgangsværdier. Ved overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning opgøres indgangsværdier på aktiver og passiver.

- Den særlige beskatning af andelsbeviser i kooperationsbeskattede selskaber og foreninger ophæves, hvorefter andelsbeviserne beskattes efter de almindelige regelsæt.

- Den gældende regel om overgangsbeskatning af andelsselskabets opsparede formue ved overgang fra andelsbeskatning til selskabsbeskatning opretholdes. Beskatningen sker som en selvstændig beskatning i takt med udlodning af formuen.

Forslaget har til formål at ophæve den særlige formuebeskatning af andelsselskaber. Andelsselskaber beskattes ikke af indkomsten, som andre selskabsbeskattede enheder, men beskattes af formuen. Beskatningen sker med en skatteprocent på 14,3.

Betingelserne for at opnå den lempelige beskatning er blandt andet, at andelsselskabet skal fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i virksomheden, at omsætningen med ikkemedlemmer ikke må overstige 25 pct. af den samlede omsætning, og at grundlaget for udlodning af formuen sker på baggrund af omsætningen med medlemmerne.

Der er i dag ca. 250 andelsselskaber, der er omfattet af andelsbeskatningen, som også kaldes kooperationsbeskatning.

Forslaget om at ophæve andelsbeskatningen har til formål at beskatte forskellige selskabsformer ens. Hermed sikres i det væsentligste, at uanset valget af selskabstype sker beskatningen efter samme principper. Det konkurrenceforvridende element, som den lempelige beskatning af andelsselskaber udgør, fjernes således ved ophævelsen af kooperationsbeskatningen.

Den lempelige kooperationsbeskatning er primært historisk betinget. Først i 1949 blev kooperationsbeskatningen indført. Tidligere var andelsselskaber skattefri, så længe der udelukkende handledes med medlemmer. Som modvægt til den lempelige kooperationsbeskatning beskattes andelshaverne af udlodninger som personlig indkomst.

Den lempelige kooperationsbeskatning udgør en skatteudgift og indeholder dermed erhvervsstøtte.

2.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

Forslaget indebærer, at satserne for lønsumsafgiften forhøjes med 1,04 procentpoint for lønsumsafgiftspligtige erhverv. Da lønsumsafgiften i forbindelse med 2012-skattereformen forhøjes for den finansielle sektor, gælder forhøjelsen i forbindelse med aftale om finansloven for 2013 alene virksomheder uden for den finansielle sektor.

En lang række virksomheder har aktiviteter, som er momsfritagne. Det gælder blandt andet den finansielle sektor, sundhedssektoren, persontransport, lotterier/spil, bedemandsvirksomhed, foreninger, fonde, organisationer m.v. samt virksomheder, der udgiver eller importerer aviser. Til gengæld betaler disse virksomheder lønsumsafgift, der reducerer den fordel, som virksomhederne har ved at være fritaget for moms.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften reducerer således de berørte virksomheders skattebegunstigelse lidt, hvilket bidrager til at sikre mere ensartede rammevilkår på tværs af erhverv.

2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

Afskrivningsreglerne bør principielt indrettes således, at afskrivningsperioden svarer til aktivernes faktiske økonomiske levetid. For visse aktiver, herunder vindmøller, er der imidlertid særligt gunstige afskrivningsregler.

De gunstige afskrivningsregler for vindmøller udgør en skatteudgift. Der er således tale om erhvervsstøtte, som medfører en skævvridning af investeringsstrukturen og øger risikoen for utilsigtede begunstigelser af visse investeringer i vindmøller.

Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om, at udgifter til investering i store vindmøller fra og med 2013 højst kan afskrives med 15 pct. om året. Afskrivningsreglerne for vindmøller kommer dermed til at svare til reglerne for andre aktiver med lang levetid.

2.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

Det foreslås at inddrage CO2-kvoter under CFC-beskatningen (Controlled Foreign Companies).

Almindelige værdipapirer m.v. indgår som grundlag for beregningen af, om der skal ske CFC-beskatning. CO2-kvoter har den særlige egenskab, at de i vidt omfang købes og sælges alene for at opnå en fortjeneste ligesom ved handel med almindelige værdipapirer. CO2-kvoter kan således bruges som finansielle aktiver, men de indgår ikke i grundlaget for CFC-beskatningen.

Det foreslås, at CO2-kvoter skal indgå i grundlaget for CFC-beskatningen, således at beskatningen fortsat udgør et værn mod flytning af mobile indkomster.

2.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

Afgiften af kaskoforsikringer på fritidsfartøjer forhøjes med 30 mio. kr. årligt efter tilbageløb. Provenuet anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de radiobaserede maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark.

Afgiftsforhøjelsen indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne. Størstedelen (60 pct.) af redningsoperationerne i dansk farvand vedrører således lystfartøjer.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

3.1.1. Ophævelse af andelsbeskatningen

3.1.1.1. Gældende ret

Andelsselskaber beskattes i dag efter flere bestemmelser i selskabsskatteloven. Det afgørende for, hvilken skattepligtsbestemmelse andelsselskabet er omfattet af, er dels, hvilken type virksomhed andelsselskabet driver, dels om andelsselskabet opfylder en række betingelser, herunder vedtægtsbestemte formål.

Beskatningen af andelsselskaber og foreninger sker efter følgende bestemmelser i selskabsskatteloven:

Hvis et andelsselskab ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af den lempelige kooperationsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil andelsselskabet blive omfattet af den almindelige selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. § 1, stk. 1, nr. 4, er en opsamlingsbestemmelse. Et andelsselskab, der ikke opfylder betingelserne for beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, kan derfor ikke blive omfattet af foreningsbeskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Beskatning af andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, er en formuebeskatning (kooperationsbeskatning). Den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel (4,0-4,5 pct.) af formuen, der beskattes med 14,3 pct.. Øvrige selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven beskattes af årets opgjorte skattepligtige indkomst, baseret på selskabets indtægter og udgifter. Beskatningen udgør 25 pct.

Som en modvægt til den lempelige kooperationsbeskatning af andelsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes personlige andelshavere af udlodninger som personlig indkomst. Det gælder dog kun udlodninger, der overstiger en normal forrentning af den indbetalte andelskapital. En normal forrentning beskattes som kapitalindkomst. Normalforrentningen fastsættes efter praksis som Nationalbankens diskonto. Realiserede fortjenester hos andelshaverne på deres andelsbeviser beskattes som kapitalindkomst (44,2 pct. i 2013 og 42,7 pct. fra og med 2014).

Selskaber m.v. omfattet af den almindelige selskabsbeskatning beskattes med 25 pct. af den skattepligtige indkomst, og personlige aktionærer beskattes af udlodninger fra selskabet og af fortjenester på deres aktier som aktieindkomst. Set i forhold til kooperationsbeskattede andelsselskaber indebærer den almindelige selskabsbeskatning en højere beskatning af selskabet og en lavere beskatning af udlodninger til aktionærerne.

Historisk set er baggrunden for den lave kooperationsbeskatning og den højere beskatning af andelshaverne, at andelsselskabet er andelshaverens forlængede arm, og at andelshaverne anses for at drive deres respektive virksomheder gennem andelsselskabet.

Andelsselskaber opnår den lempelige kooperationsbeskatning, hvis en række betingelser er opfyldt. Andelsselskabets formål skal således fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Herudover må omsætningen med ikkemedlemmer ikke overstige 25 pct. af den samlede omsætning. Endelig skal udlodning af formuen til andelshaverne ske på grundlag af omsætningen med disse.

Opfylder andelsselskabet ikke disse betingelser, vil andelsselskabet typisk blive omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og dermed blive almindeligt selskabsbeskattet.

Den skattepligtige indkomst for andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, opgøres som en procentdel af andelsselskabets formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres som andelsselskabets aktiver med fradrag af passiver. Aktiver og passiver opgøres som udgangspunkt til handelsværdien, dog bortses der fra goodwill og lignende immaterielle aktiver.

Selv om udgangspunktet for formueopgørelsen er handelsværdien, indgår eksempelvis varelagre, husdyrbesætninger, ejendomme og afskrivningsberettigede driftsmidler typisk til lavere skattemæssige værdier.

Andelsselskabets opgjorte formue danner grundlag for den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres som 4 pct. af den del af formuen, som svarer til forholdet mellem omsætningen med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen. Den gennemsnitlige sats kan maksimalt udgøre 4,5 pct. som følge af 25 pct.s begrænsningen vedrørende omsætningen med ikkemedlemmer. Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes herefter med 14,3 pct. Den effektive skattesats bliver således mellem 0,572 pct. og 0,644 pct. af formuen.

De gældende regler for kooperationsbeskatning medfører, at andelsselskaberne kan henlægge overskud og derved akkumulere kapital til udskudt beskatning. Dette er forbundet med en skatteudgift, da kooperationsbeskatningen ikke fuldt ud inddrager den rentefordel, som skatteudskydelsen medfører. De gældende regler for kooperationsbeskatning indeholder således erhvervsstøtte.

3.1.1.2. Lovforslaget

Den lempelige beskatning af andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, (kooperationsbeskatningen) er primært historisk betinget. Kun ca. 250 andelsselskaber er i dag kooperationsbeskattede.

Som led i saneringen af erhvervsstøtten foreslås det at ophæve kooperationsbeskatningen. Herved opnås dels at få frigivet midler til andre formål, dels at få ensrettet beskatningen af selskabsbeskattede enheder. En ophævelse af kooperationsbeskatningen fjerner således det konkurrenceforvridende element, der opstår ved, at nogle typer af erhverv har mulighed for at drive en virksomhed i et andelsselskab frem for en anden selskabstype omfattet af selskabsskatteloven. Samtidig overflødiggøres en række bestemmelser i selskabsskatteloven primært vedrørende afgrænsning af medlemskreds og opgørelse af andelsformuen.

3.1.2. Ophævelse af den særlige beskatning af andelsbeviser

3.1.2.1. Gældende ret

Gevinst og tab på andelsbeviser i andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved opgørelse af gevinst og tab på andelsbeviser gælder aktieavancebeskatningslovens regler som udgangspunkt. En række bestemmelser gælder dog ikke for andelsbeviser, ligesom beskatningen er anderledes. Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser medregnes således ved opgørelsen af kapitalindkomsten og ikke ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Udlodninger fra andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes hos personer som personlig indkomst. Det gælder dog kun den del af udlodningen, som overstiger en normal forrentning af den indbetalte andelskapital. Ejes andelsbeviset af et selskab, beskattes udlodninger som skattepligtig indkomst. Dette gælder også den del af udlodningen, som udgør en normal forrentning af egenkapitalen.

3.1.2.2. Lovforslaget

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af kooperationsbeskatningen af andelsselskaber foreslås det også at ophæve de særlige regler for beskatning af gevinst og tab på andelsbeviser. Desuden foreslås det at ændre beskatningen af udlodninger fra andelsselskaber, så udlodninger fremover ikke beskattes som personlig indkomst, men som aktieindkomst, svarende til de almindelige regler for beskatning af udlodning og udbytte.

Dermed bliver beskatningen af udlodninger og avancer på andelsbeviser den samme som for aktier m.v.

3.1.3. Opgørelse af indgangsværdier

3.1.3.1. Gældende ret

Selskabsskatteloven indeholder regler for opgørelse af indgangsværdier i forbindelse med overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning. Indgangsværdierne danner grundlag for opgørelse af skattemæssige afskrivninger samt gevinst og tab på aktiver og passiver. Overgangen fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning kan ske ved omdannelse til et aktieselskab, ved fusion eller ved, at andelsselskabet ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af kooperationsbeskatningen.

Ved lovmæssig overgang til selskabsbeskatning indgår afskrivningsberettigede driftsmidler m.v. samt fordringer og gæld efter kursgevinstloven som udgangspunkt til handelsværdien. For bygninger og installationer anvendes typisk den værdi, der indgår i seneste ejendomsvurdering. Der fastsættes ingen indgangsværdi for oparbejdede immaterielle aktiver, herunder goodwill. Erhvervet goodwill og lignende immaterielle aktiver indgår i afskrivningsgrundlaget til en nedskreven værdi.

Sker overgangen fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning som følge af en fusion, succederer det modtagende andelsselskab eller den modtagende forening m.v. i det indskydende selskabs aktiver og passiver.

Hvis overgangen til selskabsbeskatning derimod er sket som følge af, at andelsselskabet er omdannet til aktieselskab, opgøres indgangsværdierne til handelsværdi.

For selskaber m.v., der er omfattet af almindelig selskabsbeskatning, gælder et territorialprincip, medmindre koncernen vælger international sambeskatning. Territorialprincippet medfører, at indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Andelsselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er ikke omfattet af territorialprincippet, men vil ved overgang til almindelig selskabsbeskatning blive omfattet af territorialprincippet.

3.1.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at ophævelsen af kooperationsbeskatningen og dermed en lovmæssig overgang til almindelig selskabsbeskatning i et videst muligt omfang baseres på de værdier, som indgår i den skattepligtige formue hos andelsselskaberne.

Da andelsselskaberne fremover omfattes af territorialprincippet, opgøres der kun indgangsværdier for aktiver og passiver, der er omfattet af dansk beskatning efter overgangen til almindelig selskabsbeskatning.

Det foreslås desuden, at som indgangsværdi anvendes de værdier, som aktiverne og passiverne var opgjort til i andelsselskabets skattemæssige formue for det nyeste indkomstår, hvor der er indgivet selvangivelse før lovforslagets fremsættelse, i det omfang de stadig er i behold. En efterfølgende tilgang af aktiver og passiver indgår til anskaffelsessummen. Det foreslås også at indsætte en værnsregel mod afståelse og genanskaffelse af aktiver, der indgik i formueopgørelsen, for at sikre, at der ikke ad denne vej kan ske opskrivning af indgangsværdierne. En opskrivning af aktiverne uden den foreslåede værnsregel ville udhule det fremtidige grundlag for selskabsbeskatning af andelsselskaberne, samtidig med at andelsselskabet ikke ville blive beskattet af afståelsessummerne som følge af kooperationsbeskatningen.

Der foreslås ligeledes en værnsregel, der sikrer, at de foreslåede indgangsværdier ikke kan undgås ved at overgå til selskabsbeskatning i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og det tidspunkt, hvor overgangen sker som følge af lovforslaget.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af indgangsværdier ikke indgår oparbejdet eller erhvervet goodwill og lignende immaterielle aktiver. Indgangsværdien for disse aktiver er derfor 0 kr. ved overgangen til almindelig selskabsbeskatning.

3.1.4. Fastholdelse af beskatningen af andelsselskabers formue

3.1.4.1. Gældende ret

Ved overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning opgøres den opsamlede formue i andelsselskabet. Beløbet opgøres som handelsværdien af aktiver og passiver ved overgangen, fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Ved opgørelsen af den opsamlede formue medregnes også aktiver og passiver, der efter overgangen ikke er omfattet af dansk beskatning som følge af territorialprincippet.

Det opgjorte beløb (overgangsbeskatningen) er skattepligtig indkomst for andelsselskabet. Beløbet beskattes med 50 pct. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at andelsselskabet efter overgangen til almindelig selskabsbeskatning foretager udlodninger m.v., der overstiger andelsselskabets skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår.

Overgangsbeskatningen er en separat skattepligtig indkomst, og der kan ikke fratrækkes andre udgifter i denne indkomst, herunder afskrivninger, underskud for tidligere indkomstår m.v.

Udlodninger, der beskattes med 50 pct. hos andelsselskabet, er skattefri for modtageren. Der sker derfor ikke beskatning hos både andelsselskabet og andelshaveren.

Baggrunden for at fastholde beskatningen af andelsselskabets formue er, at kooperationsbeskatningen har været lempelig mod, at udlodninger beskattes som personlig indkomst. Fastholdes beskatningen ikke, ville formuen kunne udloddes til andelshaverne som aktieindkomst, og dermed ville den samlede beskatning blive væsentlig lavere end den samlede beskatning for aktieselskaber og aktionærer.

3.1.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at fastholdelsen af beskatningen af andelsselskabets opsparede formue i det væsentligste sker med udgangspunkt i de gældende regler. De gældende regler er imidlertid ikke baseret på en obligatorisk overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning.

For at sikre, at der ikke sker salg af aktiver, herunder oparbejdede immaterielle aktiver, uden tilsvarende avancebeskatning, foreslås det, at fortjeneste på salg af aktiver i perioden fra lovforslagets fremsættelse og frem til overgangen til almindelig selskabsbeskatning beskattes særskilt med 25 pct. i det sidste år under andelsbeskatning.

Den foreslåede værnsregel skal modvirke, at andelsselskabet frasælger aktiver til eksempelvis en udenlandsk filial eller et udenlandsk datterselskab og dermed ud af dansk beskatningssfære uden, at avancen beskattes, fordi andelsselskabet på tidspunktet for salget er formuebeskattet.

3.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

3.2.1. Gældende ret

En lang række virksomheder har aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelserne i momsloven. Momsfritagelserne er i overensstemmelse med de fælles regler i EU.

Til gengæld er disse virksomheder med visse undtagelser omfattet af lønsumsafgiften. Lønsumsafgiften på disse virksomheder skal reducere den fordel, virksomhederne har ved ikke at være omfattet af moms.

Omfattet af lønsumsafgiftspligten er bl.a. sundhedssektoren, persontransport, finans- og forsikringssektoren, lotterier/spil, bedemandsvirksomhed, foreninger, fonde, organisationer m.v.

Lønsumsafgiftspligtige virksomheder skal efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1, betale lønsumsafgift med 3,08 pct. af lønsumsafgiftsgrundlaget (metode 4).

Der gælder hertil en række undtagelser, som består i følgende:

- Virksomheder inden for den finansielle sektor skal efter lovens § 5, stk. 2, betale 10,5 pct. af virksomhedens lønsum (metode 2).

- Organisationer, fonde, foreninger samt lotterier og spillevirksomheder skal efter lovens § 5, stk. 3, betale 5,33 pct. af lønsummen (metode 1).

- Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal efter lovens § 5, stk. 4, betale 2,50 pct. af lønsumsafgiftsgrundlaget (metode 3).

- Offentlige virksomheder, der ikke omfattes af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal efter lovens § 5, stk. 5, betale 5,33 pct. af lønsummen (metode 1).

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje lønsumsafgiftssatsen med 1,04 procentpoint for virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1 og 3-5.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften kommer således til at berøre lotterier, spil, sundhedsydelser, fagforeninger, bedemandsvirksomhed, personbefordring, aviser, fonde, foreninger m.v.

Friholdt fra denne forhøjelse af lønsumsafgiften bliver herved alene finansielle virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter lovens § 5, stk. 2. Lønsumsafgiften for den finansielle sektor forhøjes med virkning fra den 1. januar 2013 i forbindelse med skattereformen fra 2012.

Forslaget indebærer følgende forhøjelser:

For virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter lovens hovedregel i § 5, stk. 1, foreslås en forhøjelse af satsen fra 3,08 pct. til 4,12 pct.

For virksomheder, herunder fonde, foreninger, spilleudbydere m.v., der betaler lønsumsafgift efter lovens § 5, stk. 3, foreslås en forhøjelse af satsen fra 5,33 pct. til 6,37 pct.

For virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, og som derfor betaler lønsumsafgift efter lovens § 5, stk. 4, foreslås en forhøjelse af satsen fra 2,50 pct. til 3,54 pct.

For visse offentlige virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter lovens § 5, stk. 5, foreslås en forhøjelse af satsen fra 5,33 pct. til 6,37 pct.

3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Almindelig driftsmiddelsaldo

Vindmøller har en lang levetid, men afskrives på samme måde som driftsmidler med normal levetid. Det vil sige, at anskaffelsessummer for vindmøller afskrives efter det såkaldte saldoprincip og indgår på den almindelige driftsmiddelsaldo (afskrivningslovens § 5).

Indkomstårets afskrivninger af de anskaffelsessummer, der indgår på den almindelige driftsmiddelsaldo, foretages på grundlag af den samlede afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummerne for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummerne for driftsmidler, der er solgt i indkomståret.

Den årlige afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning udgør 12.300 kr. (2012-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.3.1.2. Straksafskrivning af småaktiver og driftsmidler med kort levetid

I stedet for at afskrive efter saldoprincippet kan den skattepligtige vælge at straksafskrive hele anskaffelsessummen for:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på 12.300 kr. (2012-niveau) eller derunder.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

4) Edb-software.

  (afskrivningslovens § 6)

3.3.1.3. Driftsmidler med lang levetid

Der skal oprettes en særlig saldo for driftsmidler, der er af en sådan størrelse og karakter, at afskrivningsperioden ved en afskrivningssats på 25 pct. væsentligt overstiger den faktiske økonomiske værdiforringelse. Sådanne driftsmidler afskrives på en særlig saldo (afskrivningslovens § 5 C) med en sats, der har været under gradvis nedsættelse siden 2007, hvor satsen var 25 pct.

For denne slags driftsmidler var afskrivningssatsen 23 pct. i indkomstårene 2008 og 2009, og i indkomstårene 2010 og 2011 var den 21 pct. I indkomstårene 2012 og 2013 er satsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er den 17 pct. Fra og med indkomståret 2016 vil satsen være 15 pct.

Som eksempler på driftsmidler, der er omfattet af disse regler, kan nævnes:

1) Borerigge.

2) Produktionsplatforme.

3) Andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding, raffinering og produktion af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet over 1 MW (1.000 kW), f.eks. elværkers turbiner og generatorer og varmeværkers og kraftvarmeværkers anlæg.

5) Spildevandsanlæg og anlæg i vandværker til indvinding af vand.

Vindmøller med en kapacitet over 1 MW tilhører den slags anlæg, som er nævnt i nr. 4 ovenfor, men er udtrykkeligt undtaget fra at blive afskrevet med samme lavere sats som de tilsvarende faste varme- og el-anlæg med en kapacitet over 1 MW.

Det betyder, at vindmøller uanset kapacitet afskrives på den almindelige driftsmiddelsaldo, hvor der kan afskrives med op til 25 pct. årligt.

Alle andre faste varme- og el-anlæg med en kapacitet over 1 MW, herunder andre vedvarende energianlæg med en kapacitet over 1 MW, afskrives med den lavere sats for driftsmidler med lang levetid. Tilsvarende anlæg med en kapacitet på 1 MW eller derunder afskrives på den almindelige driftsmiddelsaldo med en sats på op til 25 pct. årligt.

Den højere afskrivningssats for vindmøller med en kapacitet over 1 MW udgør en skatteudgift, hvilket betyder, at der er tale om erhvervsstøtte.

3.3.1.4. Investeringsvinduet

I tilknytning til skattereformen åbnede regeringen et investeringsvindue. Det er en midlertidig ordning, som giver selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber mulighed for at vælge at afskrive 115 pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af kalenderåret 2013 (afskrivningslovens § 5 D).

Investeringsvinduet kan i almindelighed ikke anvendes for faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet over 1 MW, men investeringsvinduet kan dog anvendes for vindmøller med en kapacitet over 1 MW.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at investeringer i vindmøller med en kapacitet over 1 MW højst kan afskrives med en sats på 15 pct. årligt. Forslaget berører ikke igangværende afskrivningsprofiler, da det alene vedrører vindmøller, der anskaffes i indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere. Ved en afskrivningssats på 15 pct. vil en vindmølle være afskrevet efter 18 år i stedet for efter 10 år ved de gældende regler. Herved vil de skattemæssige afskrivninger stemme bedre overens med de økonomiske afskrivninger.

De gældende afskrivningsregler for vindmøller med en kapacitet over 1 MW er særligt gunstige. Alle andre faste varme- og el-anlæg med en kapacitet over 1 MW, herunder vedvarende energianlæg med en kapacitet over 1 MW, afskrives efter gældende ret med den lavere sats for driftsmidler med lang levetid. Vindmøller med en kapacitet over 1 MW kan dog alligevel efter gældende ret afskrives med samme sats som almindelige driftsmidler.

På den baggrund foreslås det, at investeringer i vindmøller med en kapacitet over 1 MW afskrives med højst 15 pct. årligt svarende til den maksimumsats, der vil gælde for afskrivning på andre vedvarende såvel som konventionelle faste energianlæg med en kapacitet over 1 MW fra og med indkomståret 2016. Forslaget berører ikke vindmøller, der er anskaffet senest den 31. december 2012, og griber dermed ikke ind i igangværende afskrivningsprofiler. I afskrivningslovens forstand anses et driftsmiddel for anskaffet, når det er leveret til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften (afskrivningslovens § 3).

Da forslaget ikke griber ind i igangværende afskrivningsprofiler, vurderes det, at der ikke er behov for en overgangsordning svarende til den gældende overgangsordning med en gradvis nedsættelse af afskrivningssatsen for andre vedvarende såvel som konventionelle faste energianlæg med en kapacitet over 1 MW. Begrundelsen for den gældende overgangsordning er netop, at igangværende afskrivningsprofiler blev berørt i 2007 ved stramningen af afskrivningsreglerne for driftsmidler med lang levetid. Vindmøller med en kapacitet over 1 MW foreslås således ikke ved dette lovforslag omfattet af den gældende overgangsordning for driftsmidler med lang levetid.

Efter forslaget kan investeringer i nye vindmøller, der er anskaffet i perioden fra den 30. maj 2012 og indtil udgangen af kalenderåret 2013, og som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, fortsat - uanset møllens kapacitet - afskrives på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen (investeringsvindue).

3.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. CFC-beskatning

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal danske moderselskaber under visse betingelser medregne overskud, der er optjent af et datterselskab. Reglerne sikrer, at beskatningen af mobile indkomster er uafhængig af, hvor aktiverne er placeret.

Tilsvarende regler findes i en række andre lande. Beskatningsformen kaldes CFC-beskatning, dvs. beskatning af Controlled Foreign Companies (kontrollerede udenlandske selskaber).

Indtil EF-domstolens dom i den såkaldte Cadbury Schweppes-sag i 2006 gjaldt CFC-reglerne kun for udenlandske datterselskaber i lavskattelande. Dommen skabte imidlertid tvivl om, i hvilket omfang Danmark kunne beskatte danske moderselskaber af indkomst i lavt beskattede selskaber i andre EU-lande, hvis CFC-beskatningen er afhængig af beskatningsniveauet i udlandet.

På den baggrund blev der ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 foretaget en række justeringer af CFC-reglerne for selskaber. Den væsentligste ændring var, at CFC-reglerne kom til at gælde for alle datterselskaber uanset, hvor datterselskaberne er hjemmehørende, og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. Herefter er der ingen forskelsbehandling i forhold til, om moderselskabet ejer et dansk datterselskab, et udenlandsk datterselskab inden for EU/EØS eller et datterselskab i et land uden for EU/EØS. Danske moderselskaber bliver beskattet af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst.

Et moderselskab omfattes af CFC-reglerne, hvis bl.a.

- moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet,

- datterselskabets CFC-indkomst overstiger 50 pct. af datterselskabets samlede indkomst, og

- datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af datterselskabets samlede aktiver.

Ved bedømmelsen af, om moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet, anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 31 C. Det betyder, at moderselskabet som udgangspunkt skal besidde mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.

De mobile indkomstarter kaldes CFC-indkomst. De indtægter og udgifter, som medregnes til CFC-indkomsten, er nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Det drejer sig bl.a. om renter, aktieavancer, udbytter, kursgevinster på værdipapirer, visse royalties og indtægter ved finansiel leasing. Banker, forsikringsselskaber og andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen som selskaber med CFC-indkomst. CFC-indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Til gengæld finder bestemmelsen også anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er beliggende.

Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, skal moderselskabet ikke kun medregne CFC-indkomsten, men den samlede indkomst i datterselskabet. Moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til moderselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets samlede aktiekapital i indkomstperioden. Moderselskabet kan få credit for den danske og udenlandske skat, som datterselskabet har betalt - dog højst den udenlandske skat, som datterselskabet skulle have betalt, hvis den udenlandske indkomst opgøres efter et territorialprincip.

3.4.1.2. CO2-kvoter

I den EU-regulerede CO2-kvoteordning repræsenterer en CO2-kvote en ret til at udlede 1 t CO2 eller en ækvivalent mængde af andre drivhusgasser. CO2-ækvivalent er en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 t CO2 set over en given periode.

Den EU-regulerede CO2-kvoteordning omfatter også CO2-kreditter. Disse dannes ved investeringer i klimaforbedrende projekter, der reducerer den globale udledning af drivhusgasser. Projekter, der kan udløse CO2-kreditter, er:

- JI-projekter (Joint Implementation), dvs. projekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser i et land, der allerede er forpligtet under Kyotoprotokollen, f.eks. et østeuropæisk land.

- CDM-projekter (Clean Development Mechanism), dvs. projekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser i et land, der ikke er forpligtet under Kyotoprotokollen, eksempelvis et afrikansk eller asiatisk land.

I forløbet frem til dannelsen af en CO2-kredit identificeres først et projekt, som kan generere CDM-/JI-kreditter. Projektet skal derefter godkendes af FN. Når projektet er i gang, og der genereres kreditter, skal der igen ske godkendelse af FN som en kvalitetssikring. Først når FN har godkendt reduktionen, indsættes kreditterne på det danske selskabs konto, og det danske selskab skal betale for kreditterne. Betalingen fra selskabet går både til administration og til egentlig betaling for kreditterne.

Efter visse aftaler sker der en forudbetaling fra det danske selskab til det klimaforbedrende projekt som betaling af projektomkostninger. I disse tilfælde vil det danske selskab typisk kræve en bankgaranti til sikring af pengene for at tage højde for, at projektet eventuelt ikke bliver godkendt af FN. Indskuddet fra det danske selskab betragtes i skattemæssig sammenhæng som en forudbetaling for CO2-kreditter. En sådan forudbetaling af CO2-kreditter sidestilles med et direkte køb af kreditterne med den forskel, at der først erhverves endelig ret til CO2-kreditterne, når udledningsreduktionen er opnået og godkendt af FN, og CO2-kreditterne dermed er kommet til eksistens. Projektdeltagerne opnår herved ikke en ejendomsret til selve projektet og de aktiver, som skabes på stedet, men alene en ret til de kreditter, som projektet genererer. Der er således ikke tale om, at der ved et dansk selskabs projektdeltagelse skabes et fast driftssted i det pågældende land.

Den første periode med den EU-regulerede CO2-kvoteordning løb i 3 år for perioden 2005-2007. Den anden periode løber i 5 år for 2008-2012. Den tredje periode er forberedt til at løbe i 8 år for 2013-2020. CO2-kvoteordningen er gennemført i dansk lovgivning ved lov om CO2-kvoter. Klima-, energi og bygningsministeren har den 3. oktober 2012 fremsat lovforslag nr. L 7 til lov om CO2-kvoter med henblik på at tilpasse loven til CO2-kvoteordningens tredje periode og efterfølgende 8-års-handelsperioder. Formålet med lovforslaget er således at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF i dansk ret.

CO2-kvoter og CO2-kreditter er individuelt omsættelige. Det vil sige, at de kan købes og sælges uden, at der skal følge et erhvervsaktiv eller en erhvervsvirksomhed med. Handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter sker typisk via handelsselskaber eller børser ligesom handel med f.eks. aktier.

Efter CO2-kvoteordningen fastsættes en samlet kvotemængde i EU. Nogle CO2-kvoter tildeles de kvotebelagte virksomheder gratis. Andre kvoter tildeles ved statens auktionering af CO2-kvoter. Virksomheder og privatpersoner kan herefter handle indbyrdes med CO2-kvoterne.

CO2-kvoteordningen indebærer, at de kvotebelagte virksomheder skal returnere CO2-kvoter til staten svarende til deres udledning af de drivhusgasser, der er omfattet af kvotedirektivet. Formålet med CO2-kvoteordningen er at sikre, at der er et samlet loft for drivhusgasudledning i EU.

Efter dansk ret sker der ingen beskatning af værdien af en gratis tildelt CO2-kvote hos modtageren (ligningslovens § 7 Y). Der er ingen udgift eller værdi at afskrive eller fradrage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af en gratis tildelt kvote, idet anskaffelsessummen for en sådan kvote sættes til 0 kr.

Køberen af en CO2-kvote kan fradrage anskaffelsessummen for det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen (afskrivningslovens § 40 A, stk. 1). Det er en betingelse for fradrag, at CO2-kvoten både er anskaffet og anvendt i produktionen. Der er således ikke fradragsret for udgifter til anskaffelse af CO2-kvoter, som ikke anvendes af en kvotebelagt virksomhed i produktionen. Efter en tildelingsperiodes udløb ombyttes en kvotebelagt virksomheds overskydende kvoter dog til nye CO2-kvoter, som er gældende i den nye periode og vil kunne anvendes i produktionen i den nye tildelingsperiode.

Fortjeneste eller tab ved salg af en CO2-kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten sælges uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen for en gratis tildelt kvote sættes til 0 kr. Anskaffelsessummen for en købt kvote sættes til købssummen (afskrivningslovens § 40 A, stk. 2 og 3).

CO2-kreditter og kvoter for andre drivhusgasser, som er omfattet af EU's CO2-kvoteordning, behandles efter dansk ret skattemæssigt som CO2-kvoter efter reglerne ovenfor.

Beskatningen af virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en CO2-kvote, følger de almindelige regler.

3.4.2. Lovforslaget

CFC-indkomsten omfatter bl.a. renter, aktieavancer, udbytter, kursgevinster på værdipapirer, visse royalties og indtægter ved finansiel leasing. Almindelige værdipapirer indgår således som grundlag for beregningen af, om der skal ske CFC-beskatning.

CO2-kvoter har den særlige egenskab, at de i vidt omfang købes og sælges alene for at opnå en fortjeneste ligesom ved handel med f.eks. aktier. CO2-kvoter kan således bruges som finansielle aktiver, men de indgår ikke i grundlaget for CFC-beskatningen.

Det foreslås, at CO2-kvoter skal indgå i grundlaget for CFC-beskatningen på linje med finansielle aktiver, således at CFC-beskatningen fortsat udgør et værn mod flytning af mobile indkomster for at opnå skattemæssige fordele. Forslaget understøttes af et forslag af 20. oktober 2011 fra Kommissionen om ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (direktiv 2004/39/EF - »MiFID«). I forslaget til ændringsdirektiv foreslår Kommissionen blandt andet en reklassifikation af CO2-kvoter som finansielle aktiver.

Forslaget om at inddrage CO2-kvoter under CFC-beskatningen omfatter også CO2-kreditter og individuelt omsættelige kvoter for andre drivhusgasser uanset, om aktiverne er dannet inden for den EU-regulerede kvoteordning eller i lande uden for denne ordning.

3.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

3.5.1. Gældende ret

Der betales en årlig afgift på 1 pct. af forsikringssummen på kaskoforsikringer vedrørende lystfartøjer.

Afgiften omfatter kaskoforsikringer af lystfartøjer af enhver art, som er hjemmehørende i Danmark.

Afgiften indbringer i dag et umiddelbart provenu på ca. 115 mio. kr. årligt.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftssatsen forhøjes fra 1 pct. til 1,34 pct. af forsikringssummen for det forsikrede lystfartøj.

Det skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt efter tilbageløb. For en bådejer, der har forsikret sin båd for 300.000 kr., vil udgiften således stige med ca. 1.000 kr. fra 3.000 kr. til ca. 4.000 kr. årligt, svarende til ca. 85 kr. pr. måned.

Det er vurderingen, at afgiftsforhøjelsen ikke vil medføre, at færre tegner en forsikring. Det skyldes, at den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset, sammenlignet med den risiko en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede sanering af erhvervsstøtteordninger i form af ophævelse af de særlige andelsbeskatningsregler, harmonisering af afskrivningsreglerne for vindmøller samt forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser vurderes at give et umiddelbart varigt merprovenu på 675 mio. kr. og et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 440 mio. kr., jf. tabel 4.0. Saneringen af erhvervsstøtten indgår i Aftale om Finansloven for 2013.

Den forslåede forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer skønnes at give et umiddelbart varigt merprovenu på 40 mio. kr. og et varigt merprovenu efter tilbageløb på 30 mio. kr.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

For indkomståret 2013 skønnes forslaget samlet at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 725 mio. kr., hvilket vil stige gradvist frem til 2017. I finansåret 2013 skønnes virkningen at blive et umiddelbart merprovenu på ca. 625 mio. kr. Forskellen på finansår og indkomstår skyldes primært, at lønsumsafgifter betales kvartalsvis.

Den foreslåede sanering af erhvervsstøtteordninger m.v. medfører et merprovenu for kommunerne i form af højere selskabsskat og personskat på ca. 55 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 90 mio. kr. i 2016, hvorefter merprovenuet gradvis aftager. Lovforslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne i 2013, da samtlige kommuner i 2013 har valgt at anvende det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag ved budgetteringen af personindkomstskatterne. Fra 2014 vil virkningerne for kommunerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Med hensyn til kommunernes andel af selskabsskatten afregnes denne 3 år efter indkomståret, således at det højere selskabsskatteprovenu i 2013 vil blive afregnet i forhold til kommunerne i 2016. Både kommuner og regioner vil få refunderet de merudgifter, der følger af højere lønsumsafgifter på de ydelser de køber.

4.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

Med lovforslaget ophæves de særlige regler for andelsbeskatning (kooperationsbeskatning). Herved overgår de ca. 250 andelsselskaber, der i dag andelsbeskattes, gradvis til selskabsbeskatning på linje med den eksisterende beskatning af eksempelvis aktieselskaber. Det samlede provenu fra andelsbeskatningen udgjorde i 2010 knap 80 mio. kr.

Samtidig foreslås det, at udlodninger af andelsselskabernes fremtidige overskud ikke beskattes som personlig indkomst, men efter de almindelige regler for beskatning af udlodninger og udbytter.

Andelsselskaber er økonomisk set andelshavernes forlængede arm i opnåelsen af fordelagtige priser, hvorfor det er nødvendigt at se beskatningen af andelsselskaberne og beskatningen af udlodningerne til andelshaverne under ét.

Under andelsbeskatning opgøres den skattepligtige indkomst som en procentdel (4,0-4,5 pct.) af formuen og ikke som normalt på baggrund af driftsregnskabet. Desuden beskattes den skattepligtige indkomst ikke med den almindelige selskabsskattesats på 25 pct., men med en lavere sats på 14,3 pct. En ophævelse af andelsbeskatningen vil derfor almindeligvis medføre en hårdere beskatning isoleret set.

Samtidig indebærer forslaget, at udlodninger fra andelsselskaber ud over normalforrentningen fremover ikke beskattes som personlig indkomst (op til en marginalskattesats på 56,5 pct. i 2013), men følger de almindelige regler for beskatning af udlodninger og udbytter (op til en marginalskattesats på 44,2 pct. i 2013). Dette betyder alt andet lige en lempelse af beskatningen, der i vidt omfang modsvarer den højere selskabsbeskatning af andelsselskaberne.

De dele af andelsselskabernes formue, som er opsparet under den lempeligere andelsbeskatning, vil efter forslaget blive beskattet med 50 pct., hvis de udloddes. Det svarer overordnet set til den beskatning, der ville være foretaget efter gældende regler, hvis selskabet blev likvideret og formuen udloddet til andelshaverne.

Ses på den samlede beskatning af andelsselskab og andelshaver forventes forslaget ikke at have væsentlige niveaumæssige konsekvenser for beskatningen, herunder fordelingen mellem beskatning af andelsselskabet og andelshaverne. Til grund herfor lægges bl.a., at den højere beskatning af andelsselskaberne i vidt omfang forventes at blive neutraliseret ved en forhøjelse af andelsselskabernes afregningspriser med deres andelshavere.

Kooperationsbeskatningen muliggør, at andelsselskaberne kan henlægge overskud og derved akkumulere kapital til udskudt beskatning. Hermed opstår en skatteudgift, da kooperationsbeskatningen ikke fuldt ud inddrager den rentefordel, som skatteudskydelsen medfører. De gældende regler for kooperationsbeskatning indeholder således erhvervsstøtte.

Ved ophævelsen af andelsbeskatningen fjernes denne skatteudgift, hvilket med betydelig usikkerhed skønnes at medføre et umiddelbart varigt merprovenu på ca. 70 mio. kr. Da markedsrenten aktuelt er meget lav, forventes merprovenuet som følge af den sparede skatteudgift i 2013 kun at udgøre ca. 40 mio. kr. før tilbageløb.

En del af dette merprovenu vil blive opvejet af lavere indtægter fra andre skatter og afgifter. Dette tilbageløb skønnes at udgøre ca. 40 pct. og det årlige merprovenu forventes således at blive på 40 mio. kr. Der forventes ikke adfærdsændringer med provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vil medføre et årligt merprovenu for kommunerne som følge af højere indtægter fra primært selskabskat på ca. 10 mio. kr.

4.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

Det umiddelbare merprovenu for staten skønnes til 530 mio.kr. Merudgifter til refusion af lønsumsafgift til regionerne og kommunerne via momsrefusionsordningen samt kompensation af DSB mv. skønnes at udgøre i størrelsesordenen 65 mio. kr.

Statens umiddelbare nettoprovenu skønnes således til 465 mio.kr. om året og 280 mio.kr. efter tilbageløb. Det forventes, at afgiftsstigningen medfører visse adfærdsmæssige tilpasninger og provenuvirkningen efter adfærd skønnes deraf til 350 mio.kr. om året. Indregnes arbejdsudbudseffekter reduceres merprovenuet til 300 mio.kr., jf. tabel 4.2.

Det er lagt til grund, at forhøjelsen af lønsumsafgiften umiddelbart indebærer, at overskuddet reduceres i de berørte virksomheder, hvilket resulterer i et fald i andre skatter og afgifter - det såkaldte automatiske tilbageløb. I første omgang indebærer afgiftsstigningen således et fald i indtægterne fra selskabsskatten. Det faldende overskud resulterer herudover i lavere udbytte eller kursfald, som også beskattes, hvorfor tilbageløbet øges. Afhængigt af ejerforholdene er skatterne forskellige, og der er derfor benyttet en standardantagelse om et automatisk tilbageløb via andre skatter og afgifter på 40 pct. for erhvervsrelaterede skatter.

På sigt er det antaget, at forhøjelsen af lønsumsafgiften nedvæltes i lønningerne, hvilket resulterer i, at selskabsoverskuddet igen stiger tilsvarende. Efter at forhøjelsen af lønsumsafgiften er fuldt ud nedvæltet i lønningerne, er der dog stadig et mindre tilbageløb via moms og punktafgifter, som følge af en lavere realindkomst og dermed på sigt lavere forbrug. Den samlede effekt er inkluderet i provenuvirkningen efter indregning af adfærdsændringer. Afgiftsstigningen indebærer yderligere to adfærdseffekter, der har modsatrettede effekter på provenuet. Det er således forudsat, at virksomheder i de berørte sektorer substituerer væk fra arbejdskraft, og mod kapital som inputfaktor i produktionen, men at denne effekts reduktion af skatteindtægterne modsvares af et generelt skifte mod sektorer med en højere afgiftsbelastning, herunder fra momsfritage lønsumspligtige erhverv til momspligtige erhverv.

Endelig vil nedvæltningen af lønsumsafgiften i lønningerne indebære, at arbejdsudbuddet falder, og når denne effekt indregnes skønnes forslaget at medføre et varigt provenu på 300 mio. kr.

For kommuner og regioner blev der i forbindelse med ophævelsen af lønsumsafgiftsfritagelsen for den offentlige sektor, skønnet over deres umiddelbare udgifter. På denne baggrund skønnes de umiddelbare udgifter for kommuner og regioner, ved den foreslåede forhøjelse af lønsumsafgiften, at være 55 mio. kr. om året.

4.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller vil medføre en fremrykning af selskabsbeskatningen, da afskrivningerne fordeles ud på en længere årrække. Herved opnår stat og kommuner en rentefordel.

Omfanget af danske vindmølleinvesteringer i Danmark og udlandet varierer meget fra år til år, hvorfor provenuvurderingen er forbundet med betydelig usikkerhed. På baggrund af udviklingen i opførelsen af nye vindmøller m.v. skønnes det årlige investeringsomfang at udgøre ca. 5 mia. kr. årligt, hvoraf ca. 20 pct. skønnes at være i udenlandske vindmøller.

Det antages skønsmæssigt, at ca. 80 pct. af de samlede investeringer foretages af selskaber, mens de resterende ca. 20 pct. fortages af personer.

Den umiddelbare provenuvirkning kan med udgangspunkt i det forventede investeringsomfang beregnes til ca. 180 mio. kr. i 2013 og ca. 260 mio. kr. i 2014. Den umiddelbare varige virkning udgør ca. 140 mio. kr. På sigt falder merprovenuet, således at det varige merprovenu alene består af rentefordelen ved fremrykning af skattebetalingerne.

En del af det umiddelbare merprovenu vil blive opvejet af tilbageløb i form af lavere indtægter fra skatter og afgifter som følge af en lavere disponibel indkomst hos skattepligtige. Det skønnes, at tilbageløbet udgør ca. 30 pct. af den umiddelbare virkning, og den varige provenuvirkning efter tilbageløb bliver ca. 100 mio. kr.

Finansårsvirkningen svarer til virkningen på indkomstår.

Den foreslåede ændring i afskrivningsreglerne vil i mindre grad reducere incitamentet til at investere i store vindmøller. Reduktionen i investeringerne forventes dog at være begrænsede og har således ikke væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vil medføre et merprovenu for kommunerne som følge af højere indtægter fra selskabskat og personskat. I 2013 forventes kommunernes samlede merprovenu før tilbageløb at udgøre ca. 45 mio. kr., hvilket stiger til 70 mio. kr. i 2014 og 80 mio. kr. i 2015. Af kommunernes samlede merprovenu udgør personskatter ca. 65 pct. og selskabsskat ca. 35 pct.

Det forventes, at den længere afskrivningsperiode for vindmøller kun i begrænset omfang vil påvirke investeringsniveauet, hvorfor der ikke påregnes adfærdsændringer af betydning for provenuet.

Med forslaget fjernes den skatteudgift, der er forbundet med de særlig fordelagtige afskrivningsregler for store vindmøller. Skatteudgiften reduceres således med et beløb svarende til den umiddelbare provenuvirkning før tilbageløb, hvilket svarer til 140 mio. kr. i varig virkning.

4.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

Forslaget om at inddrage CO2-kvoter under CFC-beskatningen bidrager til at sikre, at CFC-beskatningen fortsat udgør et værn mod flytning af mobile indkomster for at opnå skattemæssige fordele.

4.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

Forslaget om forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer på lystfartøjer skønnes at medføre et varigt merprovenu på 30 mio. kr. årligt, jf. tabel 2. Merprovenuet er opgjort efter tilbageløb.

Forslaget forventes ikke at have adfærdseffekter. Den økonomiske belastning ved afgiften er begrænset sammenlignet med den risiko en bådejer vil påtage sig ved ikke at tegne kaskoforsikring. Ligeledes skønnes det, at arbejdsudbudseffekterne vil være beskedne, og de medregnes derfor ikke i provenuskønnet.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

Det skønnes, at forslaget medfører omkostninger til systemtilretning i størrelsesordenen 1,9 mio. kr. Det er lagt til grund, at der skal etableres to nye felter på selvangivelsen, hvoraf det ene skal kunne danne grundlag for en maskinel skatteberegning.

5.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

Forslaget betyder, at der skal ske ændring af blanketter m.v. Omkostning hertil kan skønsmæssigt opgøres til ca. 50.000 kr.

5.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

5.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

5.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative omkostninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

Med forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen sikres ensartede skatteregler for selskaber, der konkurrerer på det samme marked.

De særlige regler for andelsbeskatning betyder en skattemæssig begunstigelse af disse selskaber, idet de kan henlægge overskud til nedsat beskatning, mens hovedparten af beskatningen først finder sted, når overskuddet udloddes.

I forhold til øvrige selskabsformer giver dette andelshaver et incitament til at lade pengene stå i selskabet bl.a. med henblik på nyinvesteringer og ekspansion. Dette skævvrider konkurrenceforholdene mellem andelsselskaber og øvrige selskabsformer, der konkurrerer på det samme marked.

Forslaget medfører et indtægtstab for erhvervslivet svarende til det umiddelbare offentlige merprovenu. I 2013 udgør indtægtstabet ca. 40 mio. kr.

6.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

I forbindelse med ophævelsen af lønsumsafgiftsfritagelsen for den offentlige sektor blev der skønnet over de provenumæssige konsekvenser. På den baggrund kan det private erhvervsliv skønnes at bære ca. 85 pct. af den foreslåede afgiftsforhøjelse, svarende til 450 mio. kr. om året.

Den offentlige sektors berøres primært af satsændringen for lønsumsafgiftens metode 4, der blandt andet omfatter sundhedsydelser samt offentlig transport. Endvidere berøres den offentlige sektor også af satsændringen for lønsumsafgiftens metode 1, blandt andet gennem visse uddannelsesinstitutioner. Lønsumsafgiftens metode 3 formodes derimod alene at vedr. det private erhvervsliv. Fordelingen af den umiddelbare belastning, som følge af afgiftsforhøjelsen, på 530 mio.kr. om året på tværs af de tre berørte metoder fremgår af tabel 6.2.

6.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller vil forlænge tilbagebetalingstid for denne type investeringer. Dette vil medføre både et rente- og likviditetstab for investorerne, der svarer til det umiddelbare merprovenu for det offentlige på 180 mio. kr. i 2013 og 270 mio. kr. i 2014.

6.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

Forslaget har ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

Forslaget om at forhøje afgiften på kaskoforsikringssummen af lystfartøjer omfatter også lystfartøjer der udlejes. Antallet af virksomheder skønnes dog som beskedent, og den relative betydning af afgiftsforhøjelsen skønnes ligeledes at være beskeden, hvorfor forslaget ikke forventes at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR).

7.1. Ophævelse af andelsbeskatningen m.v.

Forslaget skønnes at medføre en begrænset administrativ byrde i forbindelse med opgørelse af indgangsværdier m.v., som følge af overgangen fra kooperationsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning.

7.2. Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for de lønsumsafgiftspligtige virksomheder, idet der er tale om en satsforhøjelse.

7.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller

Forslaget skønnes at medføre en begrænset administrativ byrde i forbindelse med håndteringen af aktiver i forhold til de to midlertidige særlige saldi for vindmøller med en kapacitet over 1 MW i forhold til henholdsvis det almindelige afskrivningsgrundlag og det forhøjede afskrivningsgrundlag (investeringsvindue).

7.4. Inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen

Forslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.5. Forhøjelse af kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Efter forslaget ophæves en støtteordning for vindmøller, som Kommissionen har godkendt.

For så vidt angår forslaget om ændring af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer vil dette som udkast blive notificeret efter direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/34/EF.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt i høring til:

Advokatsamfundet, AgroSkat as, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Dansk Sejlunion, Danske Lystsejlere, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans og Leasing, Finansrådet, FSR - danske revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening og Videncentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve selskabsskatteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Det medfører, at andelsselskaber fremover undergives almindelig selskabsbeskatning og ikke som hidtil formuebeskatning (kooperationsbeskatning). Andelsselskaberne bliver omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, der medfører selskabsskattepligt for foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed.

Andelsselskaber vil efter overgangen til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, blive indkomstskattepligtige, og den skattepligtige indkomst beskattes med 25 pct.

Efter den foreslåede overgang til indkomstskattepligt beskattes andelsselskaber af deres løbende indkomst efter samme principper og med samme beskatningsprocent, som gælder for aktie- og anpartsselskaber m.v.

Det bevirker også, at andelsselskaberne efter overgangen til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, følger skattelovgivningens almindelige regler for indkomstskattepligtige selskaber m.v. Det medfører blandt andet, at andelsselskabet fremover indgår i sambeskatning med koncernforbundne selskaber efter selskabsskattelovens § 31, ligesom eksempelvis rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B også finder anvendelse.

Andelsselskabet vil også fremover kunne fremføre et eventuelt skattemæssigt underskud til modregning i senere års skattepligtige indkomster efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 m.v., modsat i dag, hvor en negativ formue ansættes til 0 kr.

Til nr. 5

Som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, overflødiggøres bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 2, regulerer, hvorledes koncernforbundne selskaber m.v. indgår i medlemskredsen. Selskabsskattelovens § 1, stk. 3, regulerer begrænsningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår omsætning med ikkemedlemmer.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 7

Selskabsskattelovens § 5 A regulerer overgangen til skattepligt efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i selskabsskattelovens § 1. Den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medfører, at bestemmelsen i § 5 A overflødiggøres, hvorfor det foreslås at ophæve denne.

Selskabsskattelovens § 5 B regulerer overgangen til beskatning efter en bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, dog ikke selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen anvendes enten ved frivillig overgang eller overgang som følge af, at betingelserne for beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.

Da det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, og dermed indføre en lovmæssig overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, overflødiggøres dele af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 5 B. De relevante bestemmelser i selskabsskattelovens § 5 B, der stadig skal anvendes, foreslås videreført i nye bestemmelser i selskabsskattelovens §§ 35 og 35 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 8

Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1, regulerer overgangstidspunktet for overgang fra en bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 til en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, dog undtaget overgange omfattet af selskabsskattelovens §§ 5 A, 5 B og 5 F.

Som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens §§ 5 A og B og indsættelse af nye §§ 35 og 35 A i selskabsskatteloven foreslås § 5 C, stk. 1, affattet således, at det nu fremgår direkte af bestemmelsen, at overgang fra en bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 til en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, dog undtaget overgange til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, først har virkning for selskabets eller foreningens skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår. Bestemmelsen omfatter dog ikke de tilfælde, hvor overgangen er omfattet af selskabsskattelovens §§ 5 F eller 35.

Til nr. 9, 10, 11 og 13

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændrede regler om rekonstruktionsbehandling, som blev vedtaget ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (rekonstruktion m.v.). Med den foreslåede ændring præciseres det, at det er rekonstruktionsforslaget, der stadfæstes af skifteretten, og ikke tvangsakkorden, jf. konkurslovens § 13 e, stk. 1. Der tilsigtes ingen realitetsændringer.

Til nr. 14

Selskabsskattelovens §§ 14, 15, 16 og 16 A omhandler alle opgørelsen af den skattepligtige indkomst for andelsselskaber omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Selskabsskattelovens § 14 regulerer selve formueopgørelsen, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, mens selskabsskattelovens § 15 nærmere regulerer den skattepligtige indkomst for indkøbsforeninger. Selskabsskattelovens § 16 regulerer indkomsten for andelsforeninger m.v., der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, mens selskabsskattelovens § 16 A regulerer indkomsten for andelsforeninger m.v., der både driver virksomhed som indkøbsforening og produktions- og salgsforening.

Når det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvorefter andelsselskaber fremover beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og dermed undergives almindelig indkomstbeskatning, overflødiggøres de særlige bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for andelsbeskattede selskaber og foreninger m.v. Det foreslås derfor at ophæve selskabsskattelovens §§ 14, 15, 16 og 16 A.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 18 og 19

Selskabsskattelovens § 19, stk. 1, angiver skatteprocenten (14,3) for andelsbeskattede selskaber og foreninger omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, overflødiggøres bestemmelsen i selskabsskattelovens § 19, stk. 1.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 19, stk. 1, bliver § 19, stk. 2, til stk. 1. Samtidig ændres bestemmelsen i § 19, stk. 2, der bliver stk. 1. Herefter fremgår det af bestemmelsen, at beløb omfattet af den foreslåede § 35 A, stk. 2, i selskabsskatteloven beskattes med 50 pct.

Til nr. 20

For at der kan ske CFC-beskatning hos et moderselskab, er det blandt andet en betingelse, at datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, og at datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 5. Efter denne bestemmelse opgøres CFC-indkomsten som summen af følgende indtægter og udgifter:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner og lignende.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5) Skattepligtig fortjeneste og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. Undtaget herfra er dog betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6 ovenfor.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 10 i selskabsskattelovens § 32, stk. 5. I det foreslåede nr. 10 fastsættes, at CFC-indkomsten også omfatter skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af CO2-kvoter og CO2-skattekreditter, jf. afskrivningslovens § 40 A, som blandt andet omfatter CO2-kvoter og CO2-kreditter.

Det er den skattemæssige behandling af skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab efter danske regler, der er styrende for opgørelsen af CFC-indkomsten uanset, om der er tale om et dansk datterselskab eller et udenlandsk datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4. Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelsen af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab som udgangspunkt beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer.

Der foreslås ikke konsekvensændringer i § 32, stk. 4, som følge af forslaget om at inddrage CO2-kvoter og CO2-kreditter under CFC-beskatningen, idet skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved salg af en CO2-kvote eller en CO2-kredit netop opgøres på grundlag de faktiske anskaffelsessummer, jf. afskrivningslovens § 40 A, stk. 2 og 3. Anskaffelsessummen for en gratis tildelt kvote sættes til 0 kr., dvs. den faktiske anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en købt kvote sættes til købsprisen, dvs. den faktiske anskaffelsessum.

Nogle selskaber har ombyttet CO2-kvoter med CO2-kreditter. Udgangspunktet er, at bytte af kvoter ligesom bytte af andre former for aktiver skattemæssigt skal behandles som køb/salg. En ombytning af CO2-kvoter med CO2-kreditter vil således medføre en salgspris for CO2-kvoterne, som skal indtægtsføres i salgsåret, og en købspris for CO2-kreditterne, som først kan fradrages, når CO2-kreditterne er anvendt i produktionen. Der kan således ikke ske modregning af købsprisen for CO2-kreditter i salgsprisen for CO2-kvoter.

Den EU-regulerede CO2-kvoteordning, herunder CO2-kreditter, er beskrevet nærmere i de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.2.

Ved en CO2-kvote forstås et bevis for retten til i en given periode at udlede en vis mængde af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorrid (SF6) samt andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling. Forslaget om at inddrage CO2-kvoter og CO2-kreditter under CFC-beskatningen omfatter individuelt omsættelige kvoter vedrørende de nævnte drivhusgasser og CO2-kreditter vedrørende sådanne drivhusgasser uanset, om kvoten eller kreditten er dannet inden for den EU-regulerede CO2-kvoteordning eller i et land uden for denne ordning.

Til nr. 21

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser (§§ 35 og 35 A) i selskabsskattelovens afsnit VII Andre bestemmelser.

Den foreslåede § 35 i selskabsskatteloven regulerer indgangsværdier for aktiver og passiver ved den lovmæssige overgang fra andelsbeskatning (kooperationsbeskatning) til selskabsbeskatning som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede § 35 A i selskabsskatteloven angiver, hvorledes den opsparede formue ved overgang fra kooperationsbeskatning opgøres, hvordan formuen beskattes ved udlodning og hvilke selvangivelsespligter m.v., der skal iagttages.

Den lovmæssige overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning vil ske i enten indkomståret 2013 eller indkomståret 2014, alt efter hvilken regnskabsperiode indkomståret udgør for de pågældende andelsselskaber. For andelsselskaber, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt d. 1. januar 2013, vil den lovmæssige overgang først have virkning fra og med indkomståret 2014.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, er en opsamlingsbestemmelse, og den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 1, nr. 3, medfører derfor, at andelsselskaberne fremover omfattes af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4. Beskatningen efter denne bestemmelse er almindelig indkomstskattepligt.

For at sikre, at et andelsselskab ikke omgår bestemmelsen ved eksempelvis at omdanne sig til aktieselskab, er den foreslåede § 35, stk. 1, formuleret således, at overgang til andre bestemmelser i selskabsskattelovens § 1 medfører, at indgangsværdierne skal opgøres efter den foreslåede § 35 og ikke efter den eksisterende bestemmelse i selskabsskattelovens § 5.

Til § 35

Det foreslås, at aktiver og passiver, som andelsselskabet ejer på tidspunktet for overgangen til selskabsbeskatning, som udgangspunkt anses for anskaffet til de værdier, som aktiverne og passiverne indgik med i formuen for det nyeste afsluttede indkomstår senest den 15. november 2012, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3.

Der tages således udgangspunkt i de selvangivne værdier for det nyeste indkomstår senest den 15. november 2012, hvilket medfører, at der ikke tages hensyn til eventuelle korrektioner til formuen, som måtte blive fremsat i forbindelse med en genoptagelsesanmodning fremsendt fra og med den 16. november 2012.

Der skal kun opgøres indgangsværdier for aktiver og passiver, som efter overgangen til selskabsbeskatning er omfattet af territorialbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Indgår der afskrivningsberettigede bygninger og installationer i formueopgørelsen, ansættes indgangsværdierne efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3-5, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4. Det medfører, at der på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der udelukkende tjener disse bygninger, kan foretages afskrivning på grundlag af den værdi, som bygningen eller installationen indgår med i ejendomsværdien ved den seneste vurdering før overgangen til selskabsbeskatning.

For udelukkende erhvervsmæssige installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 2, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, som installationen skønnes at indgå med i ejendomsværdien ved den seneste vurdering før overgangen til selskabsbeskatning.

Hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi, anvendes handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det første indkomstår under selskabsbeskatning.

For afskrivningsberettigede udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler efter afskrivningslovens § 39, som er afholdt før overgangen til selskabsbeskatning, sker afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter kontantomregnet på tidspunktet for overgangen til selskabsbeskatning og reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgang til selskabsbeskatning.

Ejer andelsselskabet den 16. november 2012 goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, anses disse for oparbejdet af andelsselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 5. Det medfører, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på denne type aktiver, da anskaffelsessummen er 0 kr.

Aktiver og passiver, som ikke indgik i andelsselskabets selvangivne formue forud for overgangen til selskabsbeskatning, samt goodwill og andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, som ikke var ejet af andelsselskabet den 16. november 2012, indgår til anskaffelsessummen ved overgang til selskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 35, stk. 6.

Det medfører, at eksempelvis erhvervede driftsmidler indgår til anskaffelsessummen, hvis disse er anskaffet i perioden fra det nyeste afsluttede indkomstår senest den 15. november 2012 og indtil overgangen til selskabsbeskatning. Tilsvarende indgår eksempelvis erhvervet goodwill til anskaffelsessummen, hvis denne er erhvervet i perioden fra den 16. november 2012 og indtil overgangen til selskabsbeskatning.

I ovennævnte tilfælde finder selskabsskattelovens § 8 B tilsvarende anvendelse, hvilket medfører, at andelsselskabet ikke kan opnå step-up, dvs. en forøgelse af afskrivningsgrundlaget for erhvervelser fra koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, hvis overdragelsen ikke har medført dansk eller udenlandsk beskatning af genvundne afskrivninger m.v., eller den udenlandske beskatning er blevet udskudt.

Det foreslås også, at for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 35 L nedsættes anskaffelsessummen henholdsvis afskrivningsgrundlaget med den fortjeneste, der blev opgjort ved overgangen fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, i indkomstårene 1994 eller 1995, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7.

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 35 L sikrer, at der ikke sker beskatning af fortjeneste efter afskrivningslovens § 21 og ejendomsavancebeskatningsloven i forbindelse med den lovmæssige overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men at beskatningen først sker ved salget af bygningen, installationen eller ejendommen. Til gengæld kan genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C ikke anvendes ved salget af ejendommen.

Bestemmelsen om, at genanbringelsesreglerne ikke kan anvendes, foreslås videreført, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7. Ved salg af bygningen, installationen eller ejendommen efter overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, sker der således beskatning af den del af avancen, der er opgjort efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 L, som følge af, at anskaffelsessummen henholdsvis afskrivningsgrundlaget ved overgang til selskabsbeskatning nedsættes med denne fortjeneste.

Til § 35 A

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 35 A, der erstatter dele af den hidtidige bestemmelse i selskabsskattelovens § 5 B, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Formålet med at flytte de relevante dele af bestemmelsen til selskabsskattelovens § 35 A er, at bestemmelsen vil regulere den lovmæssige overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 35 i selskabsskatteloven. Som følge af den foreslåede ophævelse af kooperationsbeskatningen vil der ikke - efter den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning - skulle opgøres overgangsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5 B, hvorfor det er formålstjenstligt at ophæve bestemmelsen og affatte en tilsvarende bestemmelse i selskabsskattelovens afsnit VII Andre bestemmelser.

Det medfører, at der ved overgangen til selskabsbeskatning skal ske en opgørelse af andelsselskabets aktiver og passiver til handelsværdi fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital (overgangsbeløbet). Til overgangsbeløbet medregnes alle aktiver og passiver uanset, om disse aktiver og passiver ikke efter overgangen til selskabsbeskatning vil være omfattet af territorialbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Ved opgørelse af handelsværdien for unoterede aktier, kan hjælpereglen i cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter (TSS-cirkulære 2000-9) i visse tilfælde anvendes.

Det resultat der fremkommer ved brug af hjælpereglen, vil kunne fraviges helt eller delvist, når værdien efter hjælpereglen ikke afspejler handelsværdien for de unoterede aktier. Der henvises til principperne for opgørelse af handelsværdi beskrevet i SKATs værdiansættelsesvejledning af 21. august 2009 vedrørende værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele.

Har andelsselskabet tidligere været selskabsbeskattet efter andre bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, opgøres overgangsbeløbet som forskellen mellem handelsværdien af aktiver og passiver ved overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, og handelsværdien af aktiver og passiver ved den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning. Fra handelsværdierne fratrækkes en eventuel indbetalt andelskapital.

I den foreslåede § 35 A, stk. 1, er angivet, at der skal ske en opgørelse af formuen opsamlet i andelsselskabet under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, eller en tilsvarende beskatning. Med tilsvarende beskatning menes kooperationsbeskatning, eksempelvis efter den tidligere affattelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3 a og 4.

Overgangsbeløbet skal angives på selvangivelsen.

Overgangsbeløbet opgjort som følge af den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 35 A, stk. 1, i selskabsskatteloven, samt overgangsbeløb opgjort efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3, er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen.

Beløbet beskattes dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen til selskabsbeskatning foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A eller foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses. Tilsvarende beskattes beløbet, hvis selskabet eller foreningen betaler for egne andelsbeviser.

Beløbet beskattes hos selskabet eller foreningen med 50 pct. (overgangsbeskatningen) og er skattefri for modtageren.

Det anses for en udlodning m.v., hvis selskabet eller foreningen eller et koncernforbundet selskab, som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, yder tilskud til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelse over.

Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen til selskabsbeskatning, anses i første række at vedrøre overgangsbeløbet.

Det foreslås samtidig at videreføre den eksisterende bestemmelse i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 5, i den foreslåede bestemmelse i § 35 A, stk. 3, således, at der på selvangivelsen skal anføres den del af overgangsbeløbet, som endnu ikke er blevet beskattet som følge af udlodning m.v.

Ligeledes foreslås det at videreføre de eksisterende bestemmelser i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 8 og 9.

Det medfører, at udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, der ikke overstiger selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst i det forudgående indkomstår, undtages fra 50 procentbeskatningen. Overskydende udlodninger eller udlodninger, som ikke er nævnt i ligningslovens § 16 A, beskattes med 50 procent.

Bestyrelsen i selskabet eller foreningen, der fremover beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal samtidig med indgivelse af selvangivelsen oplyse, om foretagne udlodninger skal beskattes med 50 procent eller er undtaget fra denne beskatning.

Beskatningen på 50 procent er en selvstændig opgjort indkomst for selskabet eller foreningen. Overgangsbeskatningen skal ikke tillægges selskabets eller foreningens almindelige skattepligtige indkomst.

I overgangsbeskatningen kan der ikke fratrækkes øvrige udgifter, herunder afskrivninger, underskud for tidligere år eller overførte underskud fra eventuelle sambeskattede selskaber. Dette er en videreførelse af gældende praksis, jf. SKM2002. 449. TSS.

Til nr. 22

Som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og lovmæssig overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning overflødiggøres dele af bestemmelsen, hvorfor selskabsskattelovens § 35 L foreslås ophævet. Den relevante del af bestemmelsen, der vedrører udskydelse af beskatningen af genvundne afskrivninger og ejendomsavance i forbindelse med overgang til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, videreføres i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 35, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til § 2

Til nr. 1

Afgiftssatserne fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5. Efter den foreslåede ændring forhøjes satsen i hovedreglen angivet i § 5, stk. 1, fra 3,08 pct. til 4,12 pct.

Til nr. 2

Afgiftssatsen for lotterier, spil, organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. er angivet i undtagelsen i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 3. Efter den foreslåede ændring forhøjes satsen fra 5,33 pct. til 6,37 pct.

Til nr. 3

Afgiftssatsen for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, er angivet i undtagelsen i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 4. Efter den foreslåede ændring forhøjes satsen fra 2,5 pct. til 3,54 pct.

Til nr. 4

Afgiftssatsen for visse offentlige virksomheder er angivet i undtagelsen i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 5. Efter den foreslåede ændring forhøjes satsen fra 5,33 pct. til 6,37 pct.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5

Til nr. 2 og 3

Efter afskrivningslovens § 5 A kan en skattepligtig, der har solgt et driftsmiddel omfattet af § 5 (almindelig driftsmiddelsaldo) eller § 5 D (115 pct.s afskrivningsgrundlag) med tab, fradrage tabet i det indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt. Efter de foreslåede ændringer sikres det, at § 5 A også gælder for driftsmidler og skibe, der er omfattet af §§ 5 B og 5 C.

Til nr. 4 og 5

Efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, afskrives følgende driftsmidler og skibe på en særskilt saldo:

1) Skibe med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 5 B.

2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3) Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet over 1 MW og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5) Spildevandsanlæg.

Efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 5, finder stk. 1, nr. 4, ikke anvendelse på vindmøller. Det betyder, at vindmøller med en kapacitet over 1 MW efter gældende ret er undtaget fra de afskrivningssatser, som er nævnt ovenfor, og i stedet er omfattet af den højere maksimumsats på 25 pct., som gælder for driftsmidler, der afskrives på den almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5.

Det foreslås, at afskrivningslovens § 5 C, stk. 5, ændres således, at undtagelsen fra satserne som nævnt i afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, alene gælder for vindmøller, der er anskaffet senest den 31. december 2012. Heraf følger, at vindmøller, der har en kapacitet over 1 MW, og som er anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, er omfattet af § 5 C, stk. 1, nr. 4, og dermed som udgangspunkt er omfattet af den afskrivningssats, der gælder for varme- og el-anlæg med en kapacitet over 1 MW.

I tilknytning hertil foreslås dog, at der tilføjes et nyt stk. 6 i afskrivningslovens § 5 C. Efter den foreslåede bestemmelse finder afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, 2. pkt., ikke anvendelse på vindmøller. Det betyder, at vindmøller med en kapacitet over 1 MW, der er anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, og som foreslås omfattet af § 5 C, ikke er omfattet af den igangværende overgangsordning med en gradvis nedsættelse af afskrivningssatsen for driftsmidler med lang levetid. Det betyder også, at afskrivningssatsen for disse vindmøller foreslås til højst 15 pct. årligt. Denne maksimumsats er fastsat i afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan nye vindmøller uanset kapacitet afskrives på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 5 D, hvis møllen er anskaffet i perioden fra den 30. maj 2012 og til udgangen af kalenderåret 2013, og hvis møllen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Det foreslås, at dette fortsat vil være tilfældet ved investeringer i nye vindmøller uanset møllens kapacitet, jf. lovforslagets § 3, nr. 4 og 5.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring. Som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 5 B og nyaffattelsen af selskabsskattelovens § 35, fusionsskattelovens § 12 og fusionsskattelovens § 15 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, § 1, nr. 21, § 7, nr. 2 og § 7, nr. 5, ændres henvisningerne i aktieavancebeskatningslovens § 2.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og dermed konsekvensændringen af aktieavancebeskatningslovens § 33 A medfører, at et eventuelt statusskifte på andelsbeviser fremover følger de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18 medfører ikke, at andelsbeviset anses som afstået og genanskaffet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 1.

Til nr. 4

Som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og lovmæssig overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning foreslås det tillige at ophæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 18 om andele i andelsforeninger.

Det medfører, at de særlige regler for opgørelse af gevinst og tab på andelsbeviser ophæves, og at beskatningen af fortjeneste og tab på andelsbeviser fremover vil ske efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.

Følgende regler anvendes ikke for andelsbeviser:

? De almindelige regler om selskabers salg af porteføljeaktier.

? De almindelige regler for personers afståelse af aktier.

? Reglerne om næringsaktier.

? Reglerne om aktier, ejet af kapitalfondspartnere.

? Reglerne om aktier og investeringsforeningsbeviser, ejet af et investeringsselskab.

? Reglerne om overdragelse ved gave, arv og arveforskud.

? Reglerne om indskud i / udlodning fra en pensionsordning.

? Reglerne om skattefri aktieombytning.

? Reglen om ejertidsnedslag for hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993.

Er andelsselskabet stiftet før den 22. maj 1987, skal de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven anvendes. Det gælder dog kun, hvis afståelsen af andelsbeviset ikke er sket for at undgå beskatning ved udlodning af likvidationsprovenu.

Når det foreslås at ophæve den særlige regel i aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og dermed lade beskatningen af andelsbeviser ske efter samme regelsæt, som gælder for aktier m.v., sker det for at sidestille beskatningen m.v. af andelsbeviserne med eksempelvis aktier.

Hermed bliver beskatningen af andelsselskaber og andelshavere opgjort efter samme regler, som anvendes for aktieselskaber og aktionærer.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 6

Den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, medfører, at andelsbevisers særstatus i relation til successionsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 ophæves.

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, om, at den enkelte overdragelse af aktier skal udgøre mindst 1 pct. af kapitalen i selskabet, gælder således også fremover for andelsselskaber. Det gælder også i forhold til betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, hvorefter selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Desuden fjernes undtagelsen for andelsbeviser i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det medfører, at andelsbeviser fremover anses som besiddelse af værdipapirer på lige fod med aktier og anparter.

Til nr. 7

Som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 9 om opgørelse af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 4 tillige ophævet.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 47, stk. 1, sikrer, at eksisterende andelsbeviser også fremover er undtaget for reglerne om hovedaktionærnedslag. Dermed videreføres de gældende regler.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 2

Der er tale om ophævelse af konsekvensændring i dødsboskatteloven, som ikke skulle være foretaget, jf. § 2, nr. 5, i lov nr. 1343 af 19. december 2008 om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto og forskellige andre love (Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto).

Til § 6

Til nr. 1

Som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, overflødiggøres bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 2, stk. 3 og 4, idet der ikke fremover kan ske overgang til eller fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 2

Som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ændres henvisningen i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, til fondsbeskatningslovens § 5 A.

Til nr. 3

Det foreslås at affatte en ny § 5 A i fondsbeskatningsloven. Bestemmelsen svarer til de relevante dele af den eksisterende bestemmelse i selskabsskattelovens § 14, hvortil der henvises i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4. De dele af selskabsskattelovens § 14, der nyaffattes i fondsbeskatningslovens § 5 A, er stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.

Til § 7

Til nr. 1 og 4

Som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, konsekvensændres fusionsskatteloven §§ 11 og 15 b.

Til nr. 2, 3 og 5

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, overflødiggøres dele af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 12, mens andre dele fortsat skal have virkning.

Det foreslås derfor at nyaffatte fusionsskattelovens § 12 således, at muligheden for fusion opretholdes for brugsforeninger og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4.

Ligeledes opretholdes muligheden for fusion, når en brugsforening eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, fusionerer med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, når den modtagende brugsforening eller forening besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende datterselskab.

De eksisterende bestemmelser i fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 3, overflødiggøres som følge af den foreslåede ophævelse af kooperationsbeskatningen og overgang til selskabsbeskatning.

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 12, stk. 2 - 4, og stk. 7 og 8, skal stadig finde anvendelse for allerede gennemførte fusioner. Det foreslås at flytte disse bestemmelser til en nyaffattet § 15 e i fusionsskatteloven.

Reglerne i den foreslåede § 15 e har således virkning for allerede gennemførte fusioner efter fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, og svarer til den foreslåede § 35 A i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås endvidere at ophæve fusionsskattelovens § 14 e og at nyaffatte bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 f. Det skyldes, at der ikke fremover kan ske omdannelse fra en kooperationsbeskattet andelsforening til et aktieselskab. Derimod kan det for allerede gennemførte omdannelser stadig være relevant at se, hvilke bestemmelser i fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningsloven der skal anvendes.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af en ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. § 1, nr. 15 i lov nr. 174 af 4. marts 2011 om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne m.v.).

Til nr. 3-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af en ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lov nr. 1343 af 19. december 2008 om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto og forskellige andre love (Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto).

Til § 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås tydeliggjort, at reglen i kapitel 4 a (kursgevinstlovens § 24 A vedrørende ikke indbetalt selskabskapital) også skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, fonde og foreninger m.v. Det fremgår dog allerede af kursgevinstlovens §§ 3 og 6, at reglen i kursgevinstlovens § 24 A skal tages i betragtning, og forslaget medfører derfor ingen realitetsændring af de gældende regler.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændrede regler om rekonstruktionsbehandling, som blev vedtaget ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (rekonstruktion m.v.). Med den foreslåede ændring præciseres det, at der er tale om en tvangsakkord i en rekonstruktion. Der tilsigtes ingen realitetsændringer.

Til § 11

Til nr. 1 og 2

I ligningslovens §§ 8 G og 8 Q findes der regler om midlertidige støtteordninger for specifikke forskningsprojekter, som er udløbet. Det foreslås at ophæve de to regelsæt, da de ikke længere er relevante.

Til nr. 3

I ligningslovens § 8 X findes der regler om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der foreslås en teknisk justering i ligningslovens § 8 X, stk. 2, vedrørende skattekreditter ved international sambeskatning.

Selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan efter ligningslovens § 8 X, stk. 1, anmode SKAT om at få udbetalt 25 pct. af underskud (skattekreditter), der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr. Modstykket til udbetalingen af 25 pct. (skatteværdien) af underskuddet er, at denne del af underskuddet ikke kan anvendes til fradrag i senere år.

Loftet over udbetalingerne på 1,25 mio. kr. årligt gælder samlet set for sambeskattede selskaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme fysiske person. Fordelingen af skattekreditter mellem de forskellige enheder i sådanne konstruktioner sker efter regler i ligningslovens § 8 X, stk. 3. De enheder (virksomhedsordningen, selskaber og sambeskattede koncerner), der skal lægges sammen som følge af, at de kontrolleres af samme fysiske person, skal hver især opgøre det beløb, der ønskes udbetalt på grundlag af enhedens indkomstopgørelse. En sambeskattet koncern skal i denne forbindelse opgøre beløbet under ét, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 2, hvori der er fastsat regler om fordelingen af skattekreditter mellem sambeskattede selskaber.

Reglerne om sambeskatning af selskaber indebærer, at underskud hos et sambeskattet selskab kan udnyttes hurtigere ved modregning i overskud hos et andet selskab i sambeskatningen end ved fremførsel af underskud til modregning i senere års overskud, hvis selskabet ikke indgik i en sambeskatning. Derfor skal en sambeskattet koncern efter gældende ret behandles som en samlet enhed ved opgørelsen af skatteværdien af underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsaktiviteter. Det indebærer, at skatteværdien af et eventuelt underskud skal opgøres på grundlag af sambeskatningsindkomsten, og den sambeskattede koncern kan tilsvarende højst få udbetalt skatteværdien af 5 mio. kr. Det vil sige, at der i en sambeskattet koncern kun kan ske udbetaling af skattekredit, hvis sambeskatningsindkomsten er negativ. Ved selvangivelsen for den sambeskattede koncern skal underskuddet, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 4, nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling af skatteværdien. Et eventuelt resterende underskud fordeles mellem selskaberne i overensstemmelse med reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Derfor fordeles det udbetalte beløb forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får reduceret deres underskud. Det sker efter samme regler, som gælder for kompensation for underskudsudnyttelse ved sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 8, (national sambeskatning) og § 31 A, stk. 6 (international sambeskatning).

Desuden er der i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, fastsat regler om, at et administrationsselskab, som er sambeskattet med et udenlandsk datterselskab m.v., skal føre en genbeskatningssaldo. Da administrationsselskabet er skattesubjekt for en eventuel genbeskatning på grundlag af tidligere fratrukne underskud, udbetales skattekreditten til administrationsselskabet. Udbetaling af skattekredit på grundlag af underskud i udenlandske selskaber m.v. skal anses som udnyttelse af underskud i relation til reglerne om genbeskatning, således at skattekreditten medregnes til genbeskatningssaldoen. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 8 X, stk. 2, i lovforslag nr. L 29 om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), Folketinget 2011-12, jf. lov nr. 1379 af 28. december 2011. Det foreslås, at indholdet af disse bemærkninger lovfæstes ved indsættelse af et 6. pkt. i ligningslovens § 8 X, stk. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 5 B og nyaffattelsen af fusionsskatteloven §§ 12 og 15 e og selskabsskattelovens § 35 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, § 7, nr. 2 og 5 og § 1, nr. 21.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af kooperationsbeskatningen og dermed ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til § 12

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 8 Q, jf. lovforslagets § 11, nr. 2.

Til nr. 2

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, hvilket medfører, at gevinst og tab på andelsbeviser fremover beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, fjernes henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18 i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5. Det medfører, at skattepligtig fortjeneste og tab på andelsbeviser ikke længere beskattes som kapitalindkomst.

Dermed sidestilles beskatningen af andelsbeviser med beskatningen af aktier og anparter.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve personskattelovens § 4, stk. 4. Det medfører, at beskatningen af udlodninger og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger ikke fremover skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Dermed sidestilles beskatningen af andelsbeviser med beskatningen af aktier og anparter.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 10, nr. 2.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændrede regler om rekonstruktionsbehandling, som blev vedtaget ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (rekonstruktion m.v.). Med den foreslåede ændring præciseres det, at det er rekonstruktionsforslaget, der stadfæstes af skifteretten, og ikke tvangsakkorden, jf. konkurslovens § 13 e, stk. 1. Der tilsigtes ingen realitetsændringer.

Til § 14

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til § 15

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til § 16

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 4. Det medfører, at andelsbeviser fremover skal medregnes til beholdningen af værdipapirer ved opgørelse af den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i virksomhedsskattelovens § 22 c.

Til § 17

Til nr. 1

Det foreslås, at den gældende afgiftssats på 1 pct. af forsikringssummen vedrørende kaskoforsikringer for lystfartøjer forhøjes til 1,34 pct.

Til § 18

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013. Det betyder, at de forslag, hvorom der ikke er foreslået særlige regler om virkningstidspunkt, jf. nedenfor, har virkning fra og med den 1. januar 2013.

Til stk. 2

Det foreslås, at den lovmæssige overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning for andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, skal have virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

Det medfører, at for andelsselskaber der har påbegyndt indkomståret 2013 den 1. januar 2013, vil den lovmæssige overgang først have virkning fra og med indkomståret 2014.

Desuden foreslås, at nedsættelsen af afskrivningssatsen for vindmøller med en kapacitet over 1 MW ligeledes har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af den særlige beskatning af gevinst og tab på andelsbeviser samt beskatningen som personlig indkomst af udlodninger fra andelsselskaber, der overstiger en normal forrentning af kapitalen, får virkning på tidspunktet for andelsselskabets overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning. Dermed sikres, at de foreslåede regler om overgang til selskabsbeskatning og ophævelse af den særlige beskatning af gevinst og tab på andelsbeviser og udlodninger får virkning på samme tidspunkt.

Til stk. 4

Det foreslås, at der ved overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning efter lovforslagets fremsættelse opgøres indgangsværdier efter den nyaffattede § 35 i selskabsskatteloven. Det gælder også ved overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning som følge af en fusion eller omdannelse.

Det medfører, at de eksisterende regler om succession ved fusion, opgørelse af indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 5 ved omdannelse og opgørelse af indgangsværdier efter selskabsskattelovens 5 D ved overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning ikke skal anvendes.

Den foreslåede bestemmelse anses for nødvendig, for at sikre at andelsselskaber i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, ikke benytter de gældende regler til at overgå til selskabsbeskatning for derved at opnå højere indgangsværdier i forhold til den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Den foreslåede bestemmelse medvirker således til at sikre, at grundlaget for den fremtidige selskabsbeskatning af andelsselskaberne ikke udhules.

Den foreslåede bestemmelse om at indgangsværdier fra og med den 16. november skal opgøres efter lovforslagets § 1, nr. 21, har kun betydning i perioden fra den 16. november til andelsselskabets lovmæssige overgang til selskabsbeskatning i indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014. , Derfor er den foreslåede bestemmelse affattet som en del af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ved overgang fra kooperationsbeskatning til selskabsbeskatning som følge af nærværende forslag i indkomståret 2013 henholdsvis 2014, opgøres indgangsværdierne efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til stk. 5

For at modvirke, at et kooperationsbeskattet andelsselskab afstår aktiver og passiver i perioden fra lovforslagets fremsættelse til den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning, foreslås det, at gevinst og tab ved sådanne afståelser medregnes som en særskilt indkomst i det sidste indkomstår under kooperationsbeskatning. Den særlige indkomst foreslås beskattet med 25 pct. Der kan ikke modregnes andre udgifter i denne indkomst, og indkomsten selvangives på det tidspunkt, hvor der indgives selvangivelse for det sidste år under kooperationsbeskatning.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at kooperationsbeskattede selskaber og foreninger ikke i dag skal medregne fortjeneste på afståelse af aktiver og passiver. Samtidig medfører overgangen til selskabsbeskatning, at andelsselskabet fremover omfattes af territorialprincippet - medmindre der vælges international sambeskatning - hvorved en afståelse af aktiver til et koncernforbundet udenlandsk selskab reelt vil medføre, at det pågældende aktiv forlader dansk beskatningssfære uden afståelsesbeskatning.

Den foreslåede værnsregel skal netop modvirke, at aktiver og passiver forlader dansk beskatning uden, at der finder en afståelsesbeskatning sted.

Uden den foreslåede værnsregel ville afståelse af aktiver til eksempelvis koncernforbundne selskaber, kunne udhule det fremtidige grundlag for selskabsbeskatning af andelsselskaberne.

Da den foreslåede værnsregel er af midlertidig karakter, i det reglen kun finder anvendelse i perioden fra og med den 16. november 2012 og indtil den lovmæssige overgang til selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, er reglen affattet som en del af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til stk. 6

Det foreslås, at gevinst og tab for aktiver og passiver, der afstås i perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil overgangen til selskabsbeskatning, opgøres som forskellen mellem værdien opgjort efter den nyaffattede § 35 i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og afståelsessummen.

Til stk. 7

Det foreslås, at afskrivningsgrundlaget for vindmøller med en kapacitet over 1 MW anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, som vælges afskrevet på et grundlag svarende til anskaffelsessummen, indgår på en særskilt saldo og afskrives med en sats på højst 15 pct.

Forslaget skal ses på baggrund af den igangværende overgangsordning med en gradvis nedsættelse af afskrivningssatsen for driftsmidler med lang levetid, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1 og 4. Denne overgangsordning udløber ved udgangen af indkomståret 2015, hvorefter sådanne driftsmidler med virkning fra og med indkomståret 2016 afskrives med højst 15 pct. svarende til den sats, som foreslås for vindmøller med en kapacitet over 1 MW med virkning fra og med den 1. januar 2013, jf. lovforslagets § 3, nr. 4 og 5.

Det foreslås, at den afskrivningsberettigede saldoværdi for vindmøller med en kapacitet over 1 MW skal lægges sammen med saldoværdien efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2015, således at den derved fremkomne samlede saldoværdi fra og med indkomståret 2016 behandles efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt. Fra dette tidspunkt afskrives både vindmøller med en kapacitet over 1 MW og øvrige driftsmidler med lang levetid omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, med en maksimumsats på 15 pct. årligt.

Det præciseres i forslaget, at det drejer sig om vindmøller, som vælges afskrevet på et grundlag svarende til anskaffelsessummen. Dette skal ses på baggrund af, at vindmøller i stedet for kan vælges afskrevet på et grundlag svarende til 115 pct. af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til stk. 9 nedenfor.

Til stk. 8

Det foreslås, at afskrivningsgrundlaget for vindmøller med en kapacitet over 1 MW anskaffet den 1. januar 2013 eller senere, som vælges afskrevet på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen, indgår på en særskilt saldo og afskrives med en sats på højst 15 pct. Forslaget skal ses på baggrund af, at den skattepligtige kan vælge vindmøller, der er anskaffet i perioden fra den 30. maj 2012 til udgangen af kalenderåret 2013, afskrevet med 115 pct. af anskaffelsessummen, jf. afskrivningslovens § 5 D.

Det foreslås desuden, at den afskrivningsberettigede saldoværdi skal lægges sammen med saldoværdien efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt. Forslaget skal ses på baggrund af, at der fra dette tidspunkt skal ske en sammenlægning af saldoværdien på den særskilte saldo for driftsmidler med et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 pct. og den almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5. Vindmøller med en kapacitet over 1 MW med en afskrivningssats på højst 15 pct. årligt kan imidlertid ikke lægges sammen med saldoværdien for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5, for hvilke afskrivningssatsen er højst 25 pct. årligt.

Derfor foreslås saldoværdien for vindmøller med en kapacitet over 1 MW, for hvilke der er valgt et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 pct., ved udgangen af indkomståret 2017 lagt sammen saldoværdien for driftsmidler med lang levetid omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1. Maksimumsatsen for sidstnævnte type driftsmidler vil på dette efter udløbet af den igangværende overgangsordning være på 15 pct. svarende til den maksimumsats for vindmøller med en kapacitet over 1 MW, som foreslås med virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

Til stk. 9

Det foreslås i 1. pkt., at afgiftsforhøjelsen får virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. januar 2013 eller senere. Det medfører, at afgiftsstigningen får virkning fra den 1. januar 2013, idet det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 6, stk. 1, sammenholdt med opkrævningslovens § 2, stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrørende en given forsikring er i den måned, hvor forsikringspræmien vedrørende den pågældende forsikring forfalder til betaling.

Der foreslås i 2. pkt. endvidere en værnsregel i forbindelse med lovens ikrafttræden, hvorefter afgiftsforhøjelsen skal have virkning for forsikringer, hvoraf der sker ekstraordinær opkrævning af forsikringspræmier med forfaldstidspunkt fra datoen for lovforslagets fremsættelse den 16. november 2013 og til og med den 31. december 2013, hvis det ordinære forfaldstidspunkt ligger efter den 31. december 2012. Baggrunden for forslaget er, at der er en risiko for, at der aftales ændring af forfaldstidspunktet for forsikringer i forbindelse med afgiftsforhøjelsen fra den 1. januar 2013, hvilket vil kunne medføre afgiftstab for staten. Det er derfor anset for nødvendigt at foreslå denne regel. Dermed undgås det, at der inden loven træder i kraft kan ske ekstraordinære opkrævninger med henblik på at undgå den forhøjede afgift vedrørende forsikringer, som normalt først forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden og dermed er omfattet af afgiftsforhøjelsen.

Forfaldstidspunktet vil ikke blive anset for ordinært, hvis forfaldstidspunktet for forsikringspræmien afviger fra de sædvanlige eller hidtidige intervaller for forfaldstidspunkter vedrørende opkrævning af præmien for den pågældende forsikring.

Forsikringsselskaberne kan som følge af den gældende lystfartøjsforsikringsafgiftslovs § 17 forhøje præmien for de afgiftspligtige forsikringer med afgiftens størrelse. Dette vil ligeledes gælde for den forhøjelse af afgiften, som følger af dette lovforslag.

Bilag