Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 12. december 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-17, 19 og
20. Liberal Alliances medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 18.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2012 og var til 1.
behandling den 27. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen, og Skatteministeriet orienterede den 16.
november 2012 udvalget herom. Den 21., 23. og 30. november og 7.
december 2012 sendte Skatteministeriet de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet Homann,
Danboat,
Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Sejlunion,
Danske Tursejlere,
Forsikring & Pension og
Vagn Jørgensen.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
En af henvendelserne til udvalget og skatteministerens
kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalget har endvidere stillet 1 spørgsmål til
økonomi- og indenrigsministeren og 1 spørgsmål
til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som disse har
besvaret.
Udvalgets spørgsmål til kulturministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
skatteministeren og økonomi- og indenrigsministeren til
mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et åbent
samråd den 6. december 2012. Udvalget har endvidere stillet 1
spørgsmål til skatteministeren til mundtlig
besvarelse, som denne har besvaret i et andet åbent
samråd den 6. december 2012. Ministrene har fremsendt de
talepapirer, der lå til grund for besvarelserne, til
udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danboat og Dansk Sejlunion mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af
et mindretal under nr. 18 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om
ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af
lønsum m.v., afskrivningsloven, lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer og forskellige andre
love
(Forhøjelse af visse
lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af
afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af
CO2-kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af
kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.)«
[Ændring af lovens titel]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) Som
note indsættes:
»1) Loven har
vedrørende ændringen af lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer været notificeret som udkast i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved
direktiv 98/48/EF.«
[I lovens titel indsættes en
fodnote om, at forslaget om ændring af lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer har været notificeret over for
Kommissionen]
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 1-11,
13-19, 21 og 22 udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) Nr. 1
og 7 udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 5 C, stk. 5,
ændres »senest den 31. december 2012« til:
»i indkomstår, der udløber før
indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller
senere«.
[Teknisk ændring,
således at bestemmelsen bliver konsistent med lovforslagets
§ 18, stk. 2, hvorefter den foreslåede nedsættelse
af afskrivningssatsen for store vindmøller har virkning for
indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere]
Til § 4
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
6)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 5
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
7) Nr. 1
udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Til § 6
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
8)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 7
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
9)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 8
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
10) Nr.
1 udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Til § 9
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
11)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 11
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
12) Nr.
4 og 5 udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Til § 12
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
13)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 13
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
14) Nr.
2 og 3 udgår.
[Den del af lovforslaget, der
vedrører forslaget om ophævelse af andelsbeskatningen,
udgår]
Til § 14
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
15)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 15
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
16)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 16
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
17)
Paragraffen udgår.
[Paragraffen udgår, idet den
del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Til § 17
Af et mindretal
(LA), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og KF):
18)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
2, stk. 1, litra c, ændres
»merværdiafgiftsloven.« til:
»merværdiafgiftsloven,«.
02. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
litra d:
»d.
forsikringer for lystfartøjer, der ejes af sejlklubber, som
er organiseret som foreninger.«
[Afgiftsfritagelse for sejlklubbers
bådflåde]
Til § 18
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
19) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2. § 1,
nr. 20, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2-5, har virkning for
indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller
senere.«
[Konsekvensændringer som
følge af, at forslaget om ophævelse af
andelsbeskatningen udgår, samt tekniske ændringer
vedrørende virkningstidspunktet for forslaget om
forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser og forslaget
om nedsættelse af afskrivningssatsen for store
vindmøller]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
20) Stk.
3-6 udgår.
[Bestemmelserne udgår, idet
den del af lovforslaget, der vedrører forslaget om
ophævelse af andelsbeskatningen, udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Lovforslagets titel foreslås ændret som
følge af forslaget om, at ophævelsen af
andelsbeskatningen udgår af lovforslaget. Desuden
foreslås, at der i lovens titel indsættes en note om,
at forslaget om ændring af lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer har været notificeret over for
Kommissionen.
Til nr. 3, 4, 6-17 og
20
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1-11,
13-19, 21 og 22, § 3, nr. 1 og 7, § 4, § 5, nr. 1,
§ 6, § 7, § 8, nr. 1, § 9, § 11, nr. 4 og
5, § 12, § 13, nr. 2 og 3, § 14, § 15, §
16 og § 18, stk. 3-6, udgår, idet den del af
lovforslaget, der vedrører forslaget om ophævelse af
andelsbeskatningen, udgår.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ændringsforslaget indebærer, at andelsselskaberne
fortsat vil have mulighed for bl.a. at henlægge overskud og
derved akkumulere kapital til udskudt beskatning. Dette er
forbundet med en skatteudgift, da andelsbeskatningen ikke fuldt ud
inddrager den rentefordel, som skatteudskydelsen medfører.
Det skønnes, at skatteudgiften i gennemsnit udgør et
umiddelbart provenutab på 70 mio. kr. før
tilbageløb og 40 mio. kr. efter tilbageløb.
Til nr. 5
Der foreslås en teknisk justering, således at den
under lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede ændring
af afskrivningslovens § 5, stk. 5, bliver konsistent med
lovforslagets § 18, stk. 2, hvorefter den foreslåede
nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller
har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013
eller senere.
Til nr. 18
Ad nr. 01
Redaktionel ændring.
Ad nr. 02
Ved den foreslåede ændring afgiftsfritages
sejlklubber, som er organiseret som foreninger, for at betale
afgift af de både, som de ejer.
Til nr. 19
Der er tale om konsekvensændringer i lovforslagets
§ 18, stk. 2, som følge af, at den del af lovforslaget,
der vedrører forslaget om ophævelse af
andelsbeskatningen, udgår.
Det foreslås desuden, at forhøjelsen af
lønsumsafgiftssatsen for virksomheder, der betaler
lønsumsafgift med satsen i § 5, stk. 1, i lov om afgift
af lønsum m.v., omfattes af lovforslagets § 18, stk. 2,
således at satsforhøjelsen for disse virksomheder har
virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2012
eller senere. Det skal ses i lyset af, at disse virksomheder
betaler afgift på baggrund af lønsummen med
tillæg af over-/underskud opgjort efter skattemæssige
principper. Disse virksomheder kan tillige have forskudt
indkomstår og har derfor brug for en afklaring af, hvilken
sats der skal bruges i de enkelte indkomstår.
Endelig foreslås, at henvisningen til lovforslagets
§ 3, nr. 8 og 9, udgår. Der er alene tale om en
redaktionel ændring, idet nr. 8 og 9 ikke findes i § 3 i
lovforslaget som fremsat.
Ane Halsboe-Larsen (S) Benny
Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S)
Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 81
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Lovudkast, som sendt i høring, fra
Skatteministeriet |
2 | Høringssvar, fra
Skatteministeriet |
3 | Henvendelse af 21/11-12 fra Danske
Tursejlere |
4 | Supplerende høringssvar, fra
Skatteministeriet |
5 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
6 | Høringskema og supplerende
høringssvar, fra skatteministeren |
7 | Henvendelse af 24/11-12 fra Vagn
Jørgensen |
8 | Henvendelse af 20/11-12 fra Danboat |
9 | Henvendelse af 27/11-12 fra Forsikring
& Pension |
10 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 20/11-12 fra Danboat |
11 | Henvendelse af 28/11-12 fra Danboat |
12 | 1. udkast til betænkning |
13 | Supplerende høringssvar og
kommentar, fra skatteministeren |
14 | Henvendelse af 30/11-12 fra Danmarks
Vindmølleforening |
15 | Henvendelse af 30/11-12 fra Dansk
Sejlunion |
16 | Henvendelse af 30/11-12 fra Forsikring
& Pension |
17 | Henvendelse af 2/12-12 fra Danske
Tursejlere |
18 | Henvendelse af 30/11-12 fra Advokatfirmaet
Homann |
19 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
20 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra Danmarks
Vindmølleforening |
21 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra Forsikring & Pension |
22 | Kopi af SAU alm. del - svar på spm.
905, fra skatteministeren |
23 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 21/11-12 fra Danske Tursejlere |
24 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 24/11-12 fra Vagn Jørgensen |
25 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 27/11-12 fra Forsikring og Pension |
26 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 28/11-12 fra Danboat |
27 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra Dansk Sejlunion |
28 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 2/12-12 fra Danske Tursejlere |
29 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra Advokatfirmaet Homann |
30 | Kopi af henvendelse fra Hundested Motor og
Sejlklub af 4/12-12 og skatteministerens kommentar hertil |
31 | Kopi af henvendelse fra Taarbæk Sejl
Klub af 26/11-12 og skatteministerens kommentar hertil |
32 | Henvendelse af 9/12-12 fra Vagn
Jørgensen |
33 | 2. udkast til betænkning |
34 | Kopi af L 86 - bilag 26, henvendelse fra
Danmarks Vindmølleforening vedr. husstandsmøller samt
klima- og energiministerens kommentar hertil |
35 | 3. udkast til betænkning |
36 | Henvendelse af 11/12-12 fra Forsikring
& Pension |
37 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 9/12-12 fra Vagn Jørgensen |
38 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 11/12-12 fra Forsikring & Pension |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 81
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilken betydning forslaget om at
forhøje afgiften af kaskoforsikringer for
lystfartøjer har for det frivillige foreningsliv i Danmark,
jf. at afgiftsforhøjelsen rammer de mange sejlsportsklubber,
hvoraf størsteparten drives på frivilligt basis, til
kulturministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om at specificere, hvordan de 60 pct.
lystfartøjer, der modtager redningsaktioner fordeler sig
på udenlandske lystfartøjer henholdsvis danske
lystfartøjer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om at forholde sig til branchens
oplysninger om, at kun 13-17 pct. af redningsaktionerne
vedrører fartøjer, som pålægges afgift,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om at oplyse det samlede provenu, som
staten modtager fra afgiften af kaskoforsikringer for
lystfartøjer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvordan ministerens synspunkt
harmonerer med lovforslagets bemærkninger, hvoraf
fremgår »Afgiftsforhøjelsen indføres for
at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som
nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt
omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af
tjenesterne.«, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. , om forhøjelsen af afgiften
af kaskoforsikringer for lystfartøjer, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor meget ministeren
skønner, at operatører inden for den kollektive
trafik økonomisk belastes med, hvis lønsumsafgiften
forhøjes fra 3,08 pct. til 4,12 pct., til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om at sikre, at den kollektive
trafik ikke belastes økonomisk, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om det er rimeligt, at nogle
operatører inden for den kollektive trafik (f.eks. DSB) skal
holdes skadesløse ved en forhøjelse af
lønsumsafgiften, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. , om regeringen vil sikre, at
trafikselskaberne holdes skadesløse som følge af den
stigende lønsumsafgift, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
11 | Spm. om ministeren vil tilsende udvalget
sit talepapir fra samrådet den 6/12-12 om
samrådsspørgsmål A (forløbet vedr. den
del af lovforslaget som omhandler andelsbeskatning), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om ministeren vil tilsende udvalget
sit talepapir fra samrådet den 6/12-12 om
samrådsspørgsmål A (forløbet vedr. den
del af lovforslaget som omhandler andelsbeskatning), til
økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om, hvor argumentationen fra branchen
indenfor andelsbeskatningen adskiller sig fra argumentationen fra
brancherne indenfor NOx-afgiften og reklameafgiften, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvornår ministerens
pressemeddelelse vedr. andelsbeskatningsforslaget blev lagt ud
på Skatteministeriets hjemmeside, skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om ministeren kan redegøre for
Skatteministeriets praksis/kriterier for, hvornår en af
skatteministeren udsendt pressemeddelelse bliver liggende
henholdsvis fjernet fra Skatteministeriets hjemmeside,
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om ejeren skal betale statsafgift i
Danmark, hvis en dansk ejet båd er hjemmehørende i
udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om, hvor meget en dansk ejet
båd, der sejler under svensk flag, må opholde sig i
Danmark i forhold til udløsning af afgift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. , om en dansk ejet båd, der
sejler under dansk flag, skal betale statsafgift, når den
sejler i udenlandsk farvand, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
19 | Spm. , om man skal betale statsafgift i
Danmark, hvis man leaser en båd i Tyskland, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. , om der også skal betales
statsafgift for en båd, der står på land, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. , om ministeren vil tilsende udvalget
sit talepapir fra samrådet den 6/12-12 om
samrådsspørgsmål B (forhøjelse af
kaskoforsikringsafgiften på fritidsfartøjer), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om det samlede årlige
umiddelbare provenu, som afgiften i dag indbringer, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om på hvilket grundlag, det
vurderes, at forslaget om en forhøjelse af
kaskoforsikringsafgiften på fritidsfartøjer forventes
ikke at have adfærdseffekter, jf. de modsatrettede
oplysninger fra branchen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. , om udflagning af f.eks. 100 nye
både til en gennemsnitspris af 1.000.000 kr. vil
medføre et tabt provenu på 1,34 mio. kr. årligt,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om arbejdsudbudseffekter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
26 | MFU spm. om, hvor mange af de danske
lystfartøjer, der har foretaget opkald til Lyngby Radio, der
er kaskoforsikrede, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
27 | MFU spm. , om danske
fritidsfartøjer kun belaster Lyngby Radio svarende til 13-17
pct., og at det kun er en tredjedel af de 13-17 pct. der er
kaskoforsikret, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | MFU spm. , om ministeren regner med, at en
båd falder i værdi på grund af den
forøgede afgift, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. , om ministeren vil stille
ændringsforslag, der fritager sejlklubber organiseret som
foreninger for betaling af afgift af kaskoforsikringer for
lystfartøjer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L
81
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om at redegøre
for forløbet fra regeringens beslutning om
fremsættelse af forslaget om en skærpelse af
andelsbeskatningen frem til regeringens beslutning om at
trække forslaget tilbage, til skatteministeren og
økonomi- og indenrigsministeren |
B | Samrådsspm. om en redegørelse
for baggrunden for den 34 procents forhøjelse af
kaskoforsikringsafgiften på fritidsfartøjer, der
lægges op til med lovforslaget, til skatteministeren |
Bilag 2
Henvendelse og skatteministerens kommentar
herpå
L 81 - bilag 15 og 27 er optrykt efter ønske fra
V.
Dansk Sejlunion
Brøndby, den 30. nov.
2012
Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om
forhøjet afgift på kaskoforsikringer
Tak til Folketingets Skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion
få foretræde for udvalget onsdag den 28. november
2012.
Efter aftale med udvalgets medlemmer sendes her en oversigt
over de vurderinger og faktuelle oplysninger, som Dansk Sejlunion
lægger til grund for vores opfordring til regeringen om at
genoverveje den foreslåede forhøjelse af afgiften
på fritidsfartøjers kaskoforsikring.
Det er vores opfattelse, at forslaget er baseret på et
forkert grundlag. Dette vil vi gerne redegøre for. De
centrale argumenter er:
34 procents stigning
Når en afgift stiger med 34 procent, så fremkalder
det reaktioner.
En bådejer, der har et fritidsfartøj med en
forsikringssum på kr. 300.000,- betaler allerede i dag en
afgift på én procent hvert år - det vil sige kr.
3.000,-. Dette beløb vil med forslaget blive forhøjet
til lidt over kr. 4.000,-.
Vi har noteret, at flere politikere søger at nedbryde
afgiftsforhøjelsen til et mindre månedligt
beløb. Denne tilgang er ikke dækkende efter vores
opfattelse. Forhøjelsen kan ikke stå alene, efter som
bådejeren naturligvis skal betale hele afgiften.
En afgift på kr. 4000,- år efter år ER mange
penge for langt de fleste familier. Især når der er
tale om de »fornøjelsespenge«, der ligger
tilbage på bordet, når alle familiens faste og
uomgængelige udgifter er betalt. Kr. 4.000,- svarer rundt
regnet til prisen på et avisabonnement, og ingen kan
være i tvivl om, hvordan det går med dagbladenes
oplagstal i disse år!
Det hører med til billedet, at en meget stor del af de
samme bådejere OGSÅ bliver berørt af en helt ny
årlig afgift på kr. 800,- for at have deres båd
opført i Skibsregistret.
I praksis vil dette betyde, at bådejere med selv mindre
fritidsfartøjer står over for en samlet årlig
afgiftsforhøjelse på mindst kr. 2.000,-, hvilket er et
mærkbart beløb i alle henseender. Og i særlig
grad, når afgifterne alene skal betales for at dyrke en
fritidsbeskæftigelse - i Danmark er der ikke pr.
sædvane afgifter på fritidsaktiviteter.
Idrætsforeninger rammes
Afgiften rammer også sejlklubberne - dem er der 275 af i
Danmark. De har tilsammen cirka 60.000 medlemmer, hvoraf cirka ti
procent er børn.
Dansk Sejlunion har et konkret eksempel på en sejlklub
(Sejlklubben Køge Bugt), der har beregnet, at klubben med
afgiftsstigningen skal betale ekstra kr. 8.000,- i årlig
afgift. Det skyldes, at klubben betaler afgift for hver og
én af de mange joller, som klubbens børn og unge
låner i træningen. Afgiften berører også
handicap- og seniorbåde. Sikkerhedsbåde, skole- og
instruktørbåde, dommerbåde osv.
En samlet årlig kaskoafgift på kr. 32.000,- (inkl.
stigningen) er et meget stort beløb for en sejlklub, der er
drevet af frivilligt engagement. At afgiften efter alt at
dømme langt overstiger det årlige kommunale tilskud,
som klubben i medfør af Folkeoplysningsloven modtager til
arbejdet med børn og unge, er et paradoks, der sætter
afgiftens størrelse i yderligere perspektiv.
Dansk Sejlunion har ikke kendskab til andre idrætter,
hvor man som klub skal ud og hente beløb i denne
størrelsesorden blandt medlemmernes kontingenter ALENE for
at betale en statsafgift på sit idrætsudstyr.
Andel af redningsoperationer
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen er det angivet,
at pengene skal bruges til at finansiere den maritime
nødradio (dvs. Lyngby Radio), som også fritidssejlere
benytter.
Det er rigtigt, at fritidssejlere har glæde af Lyngby
Radio. Det samme har mange andre grupper, der færdes på
vandet i fritiden - fiskere, jollesejlere, surfere, havkajaksejlere
m.fl. Disse grupper tegner sig for en stor andel af
redningsopera-tionerne i danske farvande. Men deres små
fartøjer er ikke kaskoforsikrede, og de betaler ikke afgift.
De har heller ikke VHF-radioer om bord.
Faktisk sker eftersøgninger og redningsoperationer for
de mindste fartøjer ofte med assistance fra
fritidsfartøjer med VHF-radioer. Ved brug af en VHF-radio er
en fritidssejler således ikke alene med til at varetage sin
egen sikkerhed, men bidrager samtidig til at øge den
generelle sikkerhed til søs for alle, der færdes i
danske farvande.
Når det fra regeringspartiernes side anføres, at
de, der bruger radioen, også skal betale for den, så
skal man være opmærksom på, at de samme brugere
er med til at redde andres liv på vandet hvert eneste
år.
Dansk Sejlunion har gennemgået SOKs detaljerede
statistik over i alt 358 registrerede redningsoperationer i 2011.
Optællingen viser, at danske fritids-sejlere står for
13-17 procent af samtlige operationer i danske farvande.
De øvrige operationer fordeler sig primært mellem
joller (herunder fritidsfiskere), surfere, kajakker, udenlandske
fritidssejlere og den kommercielle skibsfart. Dertil kommer en
betydelig andel af falske alarmer, hvor en redningsoperation
sættes i værk, uden at der senere kan konstateres et
redningsbehov.
Ovennævnte fordeling til trods, så lægger
afgiftsforhøjelsen op til, at det er fritidssejlerne alene,
som skal betale for den maritime nødradio.
Dette er ikke en rimelig fordeling efter Dansk Sejlunions
opfattelse.
Den kommercielle skibsfart er
friholdt
Særligt bemærkelsesværdigt er det i Dansk
Sejlunions optik, at den kommercielle skibsfart med rederier,
erhvervsfiskere osv. ikke skal betale noget overhovedet til driften
af Lyngby Radio.
Dette uagtet, at Danmark gennem den internationale
søfartsorganisation IMO er forpligtet til at opretholde
beredskabet for erhvervsskibsfarten som en del af GMDSS (Global
Maritime Distress Security System). GMDSS er en del af Safety of
Life at Sea (SOLAS), der regnes for den vigtigste internationale
konvention om kommerciel sejlads.
Den kommercielle skibsfart er forpligtet til at råde
over VHF-radiosystemer i kystnære områder og skal ved
sejlads i åbent hav, fx Østersøen,
Nordsøen mv., råde over mellemfrekvens-systemer.
Lyngby Radio servicerer både VHF- og mellemfrekvens. Driften
af Lyngby Radio er i alt overvejende grad tilpasset den
kommercielle skibsfarts behov og internationale forpligtelser. Der
er intet formelt krav om, at fritidssejlere skal råde over
VHF-radioer, og kun cirka halvdelen af fritidsbådene
råder over sådanne. Mellemfrekvens er fritidssejladsen
helt uvedkommende.
På trods af, at Lyngby Radio, jævnfør
ovennævnte, er baseret på den kommercielle skibsfarts
betingelser, bliver der med forslaget om afgiftsforhøjelse
stillet krav om, at det er fritidssejlerne, som ALENE skal
finansiere driftsudgifterne til Lyngby Radio.
Det er klart, at Dansk Sejlunion ser det som et paradoks,
når Folketinget beder nogle private fritidssejlere om betale
driften af et erhvervsbetinget radioberedskab for alle
supertankere, færger og erhvervsfiskere, der befinder sig i
danske farvande. Det svarer til at lade lystfiskere, der står
med deres stænger på fiskerihavnenes moler, betale for
driften af hele havneanlægget.
Vi kan tilføje, at den kommercielle skibsfart,
ifølge tal fra SOK, tegnede sig for 21 procent af
redningsoperationerne i 2011. Det vil sige
en STØRRE andel end fritidssejlerne!
Supplerende pointer
Dansk Sejlunion vil gerne runde af med tre supplerende
bemærkninger:
1. For det
første, så er sejlsport en bredt funderet aktivitet i
Danmark. Langt de fleste fritidsbåde er ejet af almindelige
danskere, som har valgt et liv, hvor sejlsport er prioriteret forud
for charterrejser, sommerhuse og andre aktiviteter. Segmentet af
fritidssejlere repræsenterer en ligeså gennemsnitlig
del af den danske befolkning som et hvilket som helst andet
segment, der er aktivt inden for et bestemt
fritidsområde.
2. For det andet,
så har finanskrisen været med til at sætte
fritidssejladsen i Danmark under pres. I øjeblikket ser vi
en udvikling, hvor mange sejlere lægger deres både op
eller sælger dem. Hver gang, en dansk fritidsbåd
sættes på land, så betyder det et
indtægtstab - ikke bare for en havn i Danmark, men også
for den indenlandske turisme. Fritidssejlere på land er
mennesker, som for manges vedkommende i stedet vil vælge at
holde ferie i udlandet - med direkte indtægtstab for Danmark
til følge.
3. For det tredje,
så vil afgiftsstigningen med stor sikkerhed påvirke
bådejernes forsikringsmæssige adfærd. Nogle vil
vælge at flytte deres forsikring til udlandet. Andre vil
enten underforsikre båden eller helt opsige forsikringen,
hvilket bidrager til at underminere det beregnede afgiftsprovenu.
Læg dertil det for samfundet principielt uheldige i, at store
værdier ikke er forsikrede i tilstrækkelig grad.
Dansk Sejlunion ønsker
dialog
Dansk Sejlunion understreger, at vi som fritidssejlere er
indstillede på at betale vores andel af de omkostninger, der
er forbundet med fritidslivet til søs. For naturligvis er
der en regning, der skal finansieres. For os som fritidssejlere er
det i forvejen naturligt at tage ansvar for vores idræt og
vores infrastruktur.
Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal
betale HELE regningen. Vi mener, at det må kunne gøres
på en anden måde, og vi vil til hver en tid meget gerne
deltage i en dialog om, hvilke løsninger der kan være
mulighed for. Vi har mange gode ideer.
København, den 30. november 2012
Dansk Sejlunionv/ formand Hans Natorp
Brøndby, den 30. november 2012
Bilag 1
Baggrund om Lyngby Radio og afgiften
på kaskoforsikringer
Lyngby Radio
Siden 1979 har den danske stat via IMO (den internationale
søfartsorganisation) været tilsluttet den
internationale aftale GMDSS (Global Maritime Distress Security
System), der blandt andet omfatter VHF og anden
radiotelefoni.
GMDSS er en del af den internationale konvention Safety of
Life at Sea (SOLAS), der regnes som den vigtigste internationale
konvention om kommerciel sejlads. Reglementerne i SOLAS, kapitel
IV, omfatter krav til de kontraherende stater om at yde
radiokommunikationstjenester samt krav til skibenes
radiokommuni-kationsudstyr, og til hvordan nød- og
sikkerheds procedurer gennemføres. Kapitlet er tæt
knyttet til radioreglementet fra Den Internationale
Telekommunikationsunion.
Lyngby Radio blev i mange årtier drevet af den danske
stat. Det ændrede sig, da TDC overtog telefonitjenesten i
Danmark og dermed også fik overdraget forpligtelsen til at
drive landets maritime nødradio. I årene indtil nu har
TDC kunnet fratrække driftsudgiften i sit regnskab. Fra og
med 2012 eksisterer denne mulighed ikke længere, og det er nu
blevet statens opgave at dække TDC's udgifter til drift af
Lyngby Radio.
Den årlige underskudsdækning beløber sig
til kr. 56 millioner (cirka kr. 30 mill. netto), lyder et
skøn fra Erhvervsministeren, jævnfør
lovforslaget L 68.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at langt fra alle 56
millioner kroner går til VHF, som bruges af fritidssejlere.
En ukendt andel går til drift af blandt andet
mellem-frekvenssendere og andet, som er lystsejlerne helt
uvedkommende.
Dansk Sejlunions konklusion: Sejlere
med en kaskoforsikring skal betale hele underskudsdækningen,
uagtet at Lyngby Radio i vid udstrækning opretholdes af
hensyn til erhvervssejlads og yder andre services end de, som
anvendes af fritidssejlere.
Automatisering mulig
Erhvervs- og vækstministeren har i forbindelse med
lovforslag L 68 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag
til den fremtidige organisering og finansiering af de radiobaserede
maritime nød- og sikkerhedstjenester. Ingen
sejlorganisationer har hørt noget fra denne
arbejdsgruppe.
Danske fritidssejlere kan i dag undvære
døgnovervågningen af VHF, kanal 16, da en ny og bedre
teknologi er tilgængelig i form af nødopkald direkte
til Søværnets Operative Kommando via DSC-teknologien,
som alle moderne VHF-radioer er udstyret med.
Dansk Sejlunions konklusion:
Teknologien gør det i dag muligt at automatisere den
eksisterende brug af VHF som bemandet nødradio. Denne
løsning har ikke været diskuteret med danske
sejlorganisationer, herunder Dansk Sejlunion, uagtet at en
tværministeriel arbejdsgruppe i 2012 har haft fokus på
fremtidig organisering af nød- og sikkerhedstjenester.
Den eksisterende afgift på
kaskoforsikringer
Afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikringer
blev indført tilbage i 1970'erne som beskatning af et
formueobjekt. Baggrunden var det generelle pres på
samfundsøkonomien - der var brug for at få flere penge
i kassen.
I dag indbringer kaskoafgiften den danske stat et årligt
provenu på cirka kr. 115 millioner. Dansk Sejlunion har ved
adskillige lejligheder i årenes løb efterspurgt
nærmere redegørelser for, hvordan de mange penge
bliver anvendt. Vi har ikke på noget tidspunkt modtaget
tilbundsgående svar. Det nærmeste, vi er kommet, er, at
provenuet dækker tre forskellige udgiftsområder
(brugerbetaling), som relaterer sig til:
1.
Afmærkninger i danske farvande
2.
Navigationsadvarsler
3.
Søsportens Sikkerhedsråd
1. Afmærkninger i danske farvande
Det offentlige afmærker:
- Hovedfarvande
(normalt ned til seks meter)
-
Gennemsejlingsfarvande (mellem to hovedfarvande, min. fire
meter)
- Sikker ankerplads
i tilknytning til et hovedfarvand
Fælles for afmærkningerne er, at de alle er
anbragt af hensyn til den kommercielle skibsfart. Overalt i danske
farvande fjernes afmærkninger, når det skønnes,
at de ikke længere har betydning for den kommercielle
sejlads.
De få steder i de indre farvande, fx Roskilde Fjord,
Isefjorden og dele af Limfjorden, hvor der stadig er behov for
afmærkninger til fritidssejlads, bliver disse finansieret via
direkte brugerbetaling blandt lokale havne og fritidssejlere.
Dansk Sejlunions konklusion: Det
offentliges afmærkninger i danske farvande sker udelukkende
af hensyn til den kommercielle skibsfart. Ikke desto mindre betaler
fritidssejlerne fortsat et betydeligt beløb til
afmærkninger via kaskoafgiften - foruden at sejlerne via
direkte brugerbetaling finansierer konkrete afmærkninger, der
specifikt er målrettet fritidssejlads.
2. Navigationsadvarsler
Advarslerne udsendes i tilfælde af, at
farvandsafmærkningerne i relation til
erhvervsfartøjerne ikke er på plads og i orden. Hvis
der eksempelvis mangler lys på faste fyr eller moler, eller
hvis der er skibe på grund.
Advarslerne udsendes løbende af SOK via Lyngby Radio,
så skibsfarten holdes ajourført om ændringer i
farvandsafmærkningen i de danske farvande.
Dansk Sejlunions konklusion: Da
navigationsadvarsler vedrører afmærkninger, som er
anbragt af hensyn til erhvervstrafikken, må
navigationsadvarsler ligeledes være af hensyn til
erhvervene.
3. Søsportens Sikkerhedsråd
Rådet består af aktører med interesser i
sikkerheden til søs. Alle fritidsorganisationer med
tilknytning til vand er repræsenteret i Søsportens
Sikkerhedsråd. Søfartsstyrelsen beklæder
formandsposten. Det offentlige yder en årlig støtte
på kr. 500.000,-.
Dansk Sejlunions konklusion: Det
offentlige yder økonomisk støtte til rådet, og
de frivillige organisationer yder et stort frivilligt arbejde for
rådet.
Samlet vurdering af den eksisterende
kaskoafgift: Fritidssejlerne betaler i dag kr. 115 millioner
til den danske stat. En afgift i denne størrelsesorden er
ingen andre danske idræts- og fritidsorganisationer
pålagt. Det har hidtil ikke været muligt for Dansk
Sejlunion at få oplyst, hvordan provenuet fra afgiften bliver
anvendt - herunder i hvilket omfang, beløbet dækker
faktiske udgifter, der kommer fritidssejlerne til gode. Ud fra de
begrænsede oplysninger, vi har til rådighed, er det
Dansk Sejlunions vurdering, at provenuet fra afgiften langt
overstiger de udgifter, som fritidssejladsen medfører i
forhold til afmærkninger, navigationsadvarsler og
Søsportens Sikkerhedsråd. Der er således i vid
udstrækning tale om en ren skat på
fritidsaktiviteter.
Ny afgift for optagelse i
Skibsregistret
Erhvervsministeren har fremsat et forslag om, at både
med en bruttotonnage under 20 ton fremover skal betale kr. 800,- i
årligt afgift for at være optaget i Skibsregistret.
Større skibe skal betale henholdsvis kr. 1.200,- og kr.
1.600,-.
Staten får derved en årlig indtægt på
kr. 11 millioner. Små både skal årligt betale kr.
8 millioner, heraf vil kr. 4,5 millioner komme ind via
fritidsbåde.
Erhvervsministeren oplyser, at provenuet skal dække
drift af registret og afledte myndighedsopgaver. Afledte opgaver er
fx: afmærkninger, navigationsadvarsler og Søsportens
Sikkerhedsråd.
Skibsregistret er underlagt Søfartsstyrelsen.
Fritidssejlads er reguleret via internationale regler, hvilket
betyder, at Søfartsstyrelsen ikke skal beskæftige sig
med særskilte regler for fritidsfartøjer. Dermed har
Søfartsstyrelsen ikke specielle udgifter afledt af
lystsejlads.
Dansk Sejlunions konklusion:
Fritidsbåde optaget i Skibsregistret er ofte behæftet
med lån og dermed også kaskoforsikrede. Disse
fartøjer skal således både betale
forhøjet afgift på forsikring og en årlig afgift
til Skibsregistret. Det er i denne forbindelse tankevækkende,
at der blot er kr. 800 i forskel på afgiften for en lille
fritidsbåd og afgiften for en stor supertanker - også
set i lyset af, at Søfartsstyrelsen ikke har
nævneværdige driftsudgifter i forhold til
fritidssejlads.
L 81 - bilag 27
Skatteministerens kommentar til L 81 - bilag 15
Dansk Sejlunion har i forbindelse med foretræde for
Skatteudvalget den 28. november 2012 omdelt et materiale med
følgende bemærkninger:
1. En
afgiftsforhøjelse på 34 pct. vil betyde, at en
båd, der er forsikret for 300.000 kr. efter
forhøjelsen vil koste 4.000 kr. i afgift. Det er mange
penge, særligt når det sammenholdes med den nye afgift
for at have båden opført i Skibsregisteret, og
når det sammenlignes med andre fritidsaktiviteter.
2.
Afgiftsforhøjelsen vil ramme idrætsforeningerne, der
er drevet af frivilligt engagement.
3. Det er
kritisabelt, at lystsejlerne skal betale for driften af de maritime
nødtjenester i Danmark, da disse anvendes af alle sejlere i
de danske farvande - og altså ikke kun af lystsejlere.
4.
Afgiftsstigningen vil med stor sandsynlighed påvirke
bådejernes forsikringsmæssige adfærd. Nogle vil
flytte deres forsikring til udlandet, mens andre enten vil
undersikre deres båd eller helt opgive at forsikre den.
Kommentar:
Ad 1. Erhvervs- og
Vækstministeriet oplyser om den nævnte
registreringsafgift, at registreringsafgiften i L 40, forslaget til
ændring af søloven m.m., er udformet på en
måde, som tager højde for de forskellige forhold, der
gør sig gældende for ejere af fritidsfartøjer
og erhvervsfartøjer. Den årlige afgift påhviler
skibe, der er registreret i de forskellige danske skibsregistre.
Størstedelen af de fritidsfartøjer, der er
registreret i Skibsregistret, skal betale den laveste afgift
på 800 kr. Derudover fritages fritidsfartøjerne for
den særlige registreringsafgift på 6.000 kr. i
forbindelse med ejerskifte.
Ad 2. Afgiftsforhøjelsen vil
gøre det dyrere at kaskoforsikre en båd.
Omkostningerne er dog proportionale med bådens værdi,
hvorfor mindre både også relativt vil få en
mindre afgift. F.eks. vil omkostningerne til en båd, der har
en værdi på 30.000 kr., stige med 100 kr. om
året.
Ad 3. Erhvervs- og
Vækstministeriet oplyser, at der er tale om en afgift og ikke
brugerbetaling. Der er heller ikke tale om en afgift for brugere af
VHF-radioer. Når lystfartøjsejere pålægges
at bidrage til de maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester,
skyldes det, at lystfartøjer er den største
brugergruppe af de maritime nødsystemer. Ifølge
Forsvarsministeriets årsrapporter er over 60 procent af de
egentlige redningsoperationer i dansk farvand fritidsrelateret. Som
det fremgår af lovforslaget, har regeringen valgt at sikre et
provenu gennem en forhøjelse af en eksisterende afgift - her
afgift på lystfartøjsforsikringer. Afgiften skal
bidrage til at finansiere driften af det maritime nødsystem.
Fra den 1. januar 2014 overgår driften heraf til
Forsvarsministeriet (Søværnets Operative Kommando
(SOK)), som herefter har hele opgaven vedrørende driften af
de maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark. Det
betyder, at alle nødopkald herefter håndteres af SOK,
uanset om de kommer fra skibe med VHF, fra en mobiltelefon eller
andre kommunikationsmetoder.
Ad 4. Danmark har administrative
aftaler med udenlandske skatte- og afgiftsmyndigheder i EU og
Norden og kan herigennem føre kontrol med, at udenlandske
forsikringsselskaber betaler korrekt afgift i Danmark.
I forhold til, om folk vælger at underforsikre eller
helt opgiver at forsikre deres både, bemærkes det, at
risikoen ved at opsige forsikringen for en båd til 300.000
kr. synes noget større end en ekstra udgift på ca. 85
kr. om måneden, som afgiftsforhøjelsen
medfører.
Bilag 3
Et af udvalgets spørgsmål til
kulturministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og kulturministerens svar herpå
er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 1:
Der anmodes om ministerens vurdering af, hvilken betydning
forslaget i L 81 om at forhøje afgiften af kaskoforsikringer
for lystfartøjer har for det frivillige foreningsliv i
Danmark, jf. at afgiftsforhøjelsen rammer de mange
sejlsportsklubber, hvoraf størsteparten drives på
frivilligt basis.
Svar på spørgsmål
1:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der har
indhentet bidrag fra Dansk Sejlunion. Bidraget er vedlagt som bilag
til besvarelsen.
Skatteministeriet har desuden oplyst, at stigningen i afgifter
for kaskoforsikringer kun udgør en mindre del set i forhold
til de udgifter, der er i øvrigt er forbundet med sejlsport,
og at omkostningerne vil være proportionale med bådens
værdi, hvorfor mindre både relativt vil få en
mindre afgift.
Jeg kan hertil bemærke, at afgiftsforhøjelsen er
en del af finansloven for 2013, som jeg som en del af regeringen
bakker op om.
Dansk Sejlunion
Brøndby, den 2. dec.
2012
Til: Danmarks Idræts-Forbund
Her følger Dansk Sejlunions bidrag til besvarelse af
spørgsmål i relation til lovforslaget L 81.
Fakta om landets sejlklubber
Dansk Sejlunion organiserer 270 klubber over hele
Danmark.
Cirka 200 klubber har aktiviteter for børn og
unge.
Cirka 200 klubber har kapsejladsaktivitet.
100 klubber har sejlerskoler, som er henvendt til ung-seniorer
og seniorer.
25 klubber har tilbud til fysisk handicappede.
Alle disse aktiviteter kræver materiel til sejlerne samt
træner- og sikkerhedsbåde, foruden at aktiviteterne kan
foregå under betryggende forhold. Stort set alle aktiviteter
i sejlklubber drives af frivillige. Det materiel, klubberne stiller
til rådighed for medlemmerne, er forholdsvis dyrt.
Eksempelvis koster en ny Optimistjolle, der er den mest udbredte
jolle for børn, cirka kr. 40.000,- i indkøb.
Med mindre, materiellet er begrænset i antal, gammelt
og/eller uden en egentlig handelsværdi, vælger de
fleste klubber at kaskoforsikre deres materiel.
Dette betyder:
- At mange
sejlklubber allerede i dag har betydelige årlige udgifter til
afgifter på kaskoforsikringer. Dansk Sejlunion har kendskab
til en konkret klub, som anslår en forventet årlig
udgift, inkl. forhøjelse, på cirka kr. 32.000,- i
afgift.
- At en del klubber
vil opleve, at statsafgiften er højere end det beløb,
som klubben modtager i kommunalt tilskud til arbejdet med
børn og unge i medfør af Folkeoplysningsloven.
- At frivillige
ofte er med til at skaffe ekstern finansiering til nyt grej.
- At budgettering
og regnskabsopfølgning generelt er en meget tung og
tidskrævende post i sejlklubbernes bestyrelsesarbejde.
Dansk Sejlunions vurdering
Ovennævnte forhold betyder, at der ofte er en dyb
kløft mellem på den ene side rimelige og velbegrundede
materielønsker i klubbens ungdomsafdeling og på den
anden side de bevillingsmæssige rammer, som klubbens
bestyrelse har til rådighed.
Alene dette forhold gør det svært for de
frivillige at opretholde motivationen til at investere tid og
energi i det frivillige klubarbejde. Konsekvensen er en hyppig
udskiftning blandt de frivillige trænere og ledere, hvilket
har stor indflydelse på klubbernes aktiviteter og den
kvalitet, hvormed de gennemføres.
Efter Dansk Sejlunions vurdering vil en 34 procents
forhøjelse af statsafgiften på kaskoforsikringer
medføre:
- At klubbernes
muligheder for at investere og reinvestere i nye joller mv. bliver
yderligere begrænset fra et udgangspunkt, hvor det allerede
er en betydelig udfordring.
- At mange klubber
må varsle ekstraordinære kontingentforhøjelser,
uden at kunne tilbyde medlemmerne merværdi for pengene.
- At den strammere
økonomi gør det endnu sværere at skaffe
frivillige til arbejdet med børn og unge.
- At frivilliges
arbejde med at skaffe ekstern finansiering, mindskes yderligere,
når afgiften til staten bliver en endnu større
belastning for klubbens daglige drift.
- At flere klubber
overvejer at være selvforsikrede for at overhovedet at have
økonomi til aktiviteter.
- At klubbernes
muligheder for at optage nye børn og unge begrænses
på grund af mangel på trænere og tidssvarende
materiel.
- At antallet af
sejlerskolebåde falder på grund af manglende
økonomi og mangel på instruktører.
International konkurrence.
Sejlere som deltager i internationale stævner er absolut
en minoritet i Dansk Sejlunion. Alligevel ser vi det som et
paradoks, at staten gennem Team Danmark yder tilskud til
elitesejleres træning, mens man med den anden hånd
opkræver en del af tilskuddet som afgift på sejlerens
idrætsredskab.
Også for de sejlere, som dyrker sejlads på
højeste niveau har afgiftsstigningen betydning. En lang
række af de VM- og EM- medaljer, som sejlsporten hvert
år henter til Danmark, sker i både der ofte er
forsikret for et sted mellem kr. 300.000 og kr. 500.000.
Det betyder at idrætsudøveren årligt betale
afgift til staten for at dyrke sin idræt og at man nu
forhøjer afgiften med 34%.
Dette er selvsagt også gældende for olympiske
sejlere, som må anvende en del af deres tilskud fra Tema
Danmark til at betale afgift til staten.