L 8 Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven.

(Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB, Naviair og Energinet.dk til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.).

Af: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 28-11-2012

Afgivet: 28-11-2012

Ændringsforslag nr. 7-9,1,11 af stillet den 28.11.2012 uden for betænkningen

20121_l8_aendringsforslag_beh21185594.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 28. november 2012 uden for betænkningen

Ændringsforslag

Til titlen

Af Martin Geertsen (V):

7) I titlen udgår »om DSB S-tog A/S samt«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 1

Af Martin Geertsen (V):

8) Nr. 5 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Af Martin Geertsen (V):

9) Nr. 13 udgår.

[Lovens bestemmelser vedrørende DSB S-tog A/S bibeholdes]

Af Martin Geertsen (V):

10) Nr. 16 affattes således:

»16) I § 12 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. For investeringer, der er omfattet af stk. 3, skal transportministeren godkende virksomhedens beslutninger om udbud og indgåelse af kontrakt herom. Til brug for ministerens godkendelse indhenter ministeriet en ekstern kvalitetssikring af virksomhedens beslutninger. Udgifter til ekstern bedømmelse af udbudsmaterialet og kontraktindgåelsen afholdes som led i de samlede omkostninger vedrørende anskaffelse af det rullende materiel.

Stk. 5. DSB fremsender en investerings- og finansieringsplan til transportministeren én gang årligt. I tilfælde af at der efterfølgende sker væsentlige ændringer i investerings- og finansieringsplanen, orienteres transportministeren herom«

[DSB´s mulighed for at optage lån med statsgaranti til dækning af underskud på driftsaktiviteter udgår, og den nuværende lovgivning for lånoptagelse bevares]

Af Martin Geertsen (V):

11) Den under nr. 18 foreslåede § 15 b udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Bemærkninger

Til nr. 7-9 og 11

Med ændringsforslag nr. 9 ønsker Venstre at sikre, at DSB S-tog A/S forbliver et helejet datterselskab under DSB, og at der ikke åbnes mulighed for, at DSB S-tog A/S på sigt vil kunne opløses og integreres i DSB.


Ændringsforslag nr. 7, 8 og 11 er konsekvenser af ændringsforslag nr. 9. Såfremt ændringsforslag nr. 9 vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstilleren til 3. behandling stille de nødvendige yderligere konsekvensændringsforslag.


Til nr. 10

Med ændringsforslag nr. 10 ønsker Venstre, at muligheden for, at DSB kan optage statsgaranterede lån til dækning af et driftsunderskud, udgår af lovforslaget. I stedet ønsker Venstre at bibeholde den nuværende lovgivning vedrørende låneoptagelse, således at transportministeren fortsat efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg kan garantere for forpligtelser, som DSB og datterselskaber har over for leverandører og långivere i forbindelse med investeringer, men ikke garantere i forhold til at dække eventuelle driftsunderskud. Ændringsforslaget indebærer dog, at den i lovforslaget foreslåede eksterne kvalitetssikring vedrørende indkøb af rullende materiel bevares.