Fremsat den 16. november 2012 af
beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret
Målgruppe
§ 1. Personer, som opbruger deres
dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013,
har fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt, ret til
uddannelse med særlig uddannelsesydelse efter denne lov, hvis
de er ledige og i øvrigt opfylder betingelserne efter denne
lov.
Ret til
uddannelse m.v.
§ 2. En person, der er omfattet af
§ 1, har ret til at deltage i uddannelse efter
§ 4 fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er
opbrugt og i op til 6 måneder herefter, hvis personen
henvender sig til jobcenteret herom, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Uddannelsen skal give personen
et målrettet og sammenhængende
kvalifikationsløft, som styrker personens muligheder for at
komme i beskæftigelse.
Stk. 3. Perioden efter stk. 1 kan
sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode
højst udgøre i alt 4 år.
§ 3. Jobcenteret skal aftale det
nærmere uddannelsesforløb med personen og sørge
for, at personen så tidligt som muligt, efter at
dagpengeretten er opbrugt, tilbydes en kompetenceafklarende samtale
og en plan for et relevant uddannelsesforløb. Et
uddannelsesforløb kan bestå af en eller flere
uddannelser efter § 4.
Stk. 2. Hvis personen selv har
søgt om og er blevet optaget på en uddannelse, skal
personen dokumentere dette over for jobcenteret. Uddannelsens navn,
uddannelsessted samt start- og slutdato skal fremgå af
dokumentationen.
Stk. 3. Hvis jobcenteret vurderer, at en
uddannelse, som personen er blevet optaget på eller
ønsker at deltage i, ikke styrker personens muligheder for
at komme i beskæftigelse, træffer jobcenteret
afgørelse om, at personen ikke har ret til uddannelsen under
uddannelsesordningen.
Stk. 4. Ved korte
uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret
stille krav om deltagelse i efterfølgende
uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige
uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær
beskæftigelse.
§ 4. En person, der er omfattet af
§ 1 kan deltage i følgende uddannelser, der har
hjemmel i lov:
1) Ordblindeundervisning og Forberedende
Voksenundervisning (FVU)
2) Almen Voksenuddannelse (AVU)
3) Hf-enkeltfag
4) Erhvervsuddannelser
5) Gymnasiale uddannelser
6) Gymnasiale suppleringskurser
7) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
8) Kombinerede FVU- og AMU- og
AVU-forløb
9) Enkeltfag på
erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende
voksenuddannelse
10) Videregående voksen- og
efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner.
Stk. 2. Den enkelte uddannelse skal som
udgangspunkt være tilrettelagt som heltidsundervisning.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser der
er omfattet af ordningen, herunder betingelserne for at kunne
deltage i uddannelse under uddannelsesordningen, hvad der
forstås ved heltidsundervisning, i hvilket omfang der skal
være tale om heltidsundervisning, samt administration af
ordningen.
§ 5. Personer, der er omfattet af
§ 1, og som deltager i uddannelse efter § 4,
har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige
transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere
end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de
kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Stk. 2. Godtgørelsen efter
stk. 1, udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau).
Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende
kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens
§ 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem
hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Stk. 3. Ved udbetaling afrundes den
samlede godtgørelse til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af
§ 1, og som deltager i uddannelse efter § 4 kan
efter jobcenterets konkrete vurdering få udbetalt op til
1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af
transportudgifter, når den daglige transport mellem
bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 24 km.
Stk. 5. Der kan ikke samtidig med
udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1,
udbetales befordringsgodtgørelse efter anden lovgivning.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om muligheden for
befordringsgodtgørelse.
Opfølgning
§ 6. Jobcenteret skal påse,
at personer, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen, aktivt
søger at udnytte deres uddannelsesrettigheder under
uddannelsesordningen i hele perioden med særlig
uddannelsesydelse herunder påbegynder og følger aftalt
uddannelse.
§ 7. Såfremt der sker
afvigelser i forhold til det aftalte om uddannelsesforløbet,
har personen pligt til straks at meddele dette til jobcenteret.
§ 8. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren
fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at
underrette og afgive oplysninger til kommunen om personens
deltagelse i uddannelsen svarende til de bestemmelser, der er
fastsat herom i medfør af § 108 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Særlig
uddannelsesydelse
§ 9. Kommunen udbetaler
særlig uddannelsesydelse til personer, som har henvendt sig
til jobcenteret om, at de ønsker at benytte
uddannelsesordningen efter §§ 2-5. Personen har ret
til særlig uddannelsesydelse uden hensyn til egen formue og
en ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2. Særlig uddannelsesydelse
udgør et månedligt beløb på
1) 13.884 kr. for personer, som har
forsørgelsespligt over for børn, og
2) 10.413 kr. for andre personer.
Stk. 3. Særlig uddannelsesydelse
efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene
opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for
EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et
andet EU/EØS-land.
Stk. 4. Personer, der modtager
særlig uddannelsesydelse, bevarer retten til ydelsen under
barsel eller sygdom. Perioden med særlig uddannelsesydelse,
jf. § 18, stk. 1, forlænges ikke på
grund af barsel eller sygdom.
Pligter og
kontaktforløb
§ 10. En person er tidligst
berettiget til særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt,
hvor personen henvender sig til jobcenteret og anmoder om at blive
omfattet af uddannelsesordningen efter §§ 2-5. Det
er en betingelse for at være berettiget til ydelsen, at
personen i hele perioden med særlig uddannelsesydelse
står til rådighed for arbejde og aktivt søger at
udnytte sine uddannelsesrettigheder efter denne lov med henblik
på at opnå beskæftigelse.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse
for at modtage ydelsen, at personen
1) deltager aktivt i ordningen,
2) har bopæl og ophold i Danmark,
jf. dog stk. 5,
3) er tilmeldt jobcenteret som
arbejdssøgende, jf. stk. 3,
4) har et godkendt CV på
Jobnet.dk og løbende vedligeholder det, jf. stk. 3,
5) er aktivt jobsøgende,
6) kan overtage arbejde med dags
varsel,
7) tager arbejde, som jobcenteret har
henvist personen til, og
8) deltager i et individuelt
kontaktforløb, jf. stk. 4.
Stk. 3. For personer omfattet af
uddannelsesordningen efter §§ 2-5 finder
følgende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse
1) kapitel 5 om tilmelding af
arbejdssøgende i jobcentre og
2) kapitel 6 om oplysninger om job og
cv.
Stk. 4. En person, der deltager i
uddannelse under uddannelsesordningen, skal ikke møde
personligt op til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk,
digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i
uddannelse under ordningen, skal personen møde personligt op
til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.
Stk. 5. Kommunen kan i særlige
tilfælde tillade, at særlig uddannelsesydelse bevares
under kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) personen udøver aftalt eller
fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med
egne børn under 18 år,
2) personen har brug for
nødvendig lægebehandling, som den
pågældende ikke kan få her i landet, eller
3) der i øvrigt foreligger
ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær
pårørende, der er alvorligt syg.
Stk. 6. Det er en betingelse for at
bevare retten til særlig uddannelsesydelse under ophold i
udlandet, at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde
betingelserne for ret til ydelsen, herunder at den
pågældende kan følge uddannelsen.
§ 11. En person, der under
ordningen får ordinært arbejde, har ret til at
fortsætte forløbet med særlig uddannelsesydelse,
når arbejdet er ophørt. Perioden med særlig
uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, forlænges
ikke på grund af arbejde.
Stk. 2. En person, der har
deltidsarbejde, kan modtage supplerende særlig
uddannelsesydelse.
Stk. 3. Arbejdsindtægter og
indtægter, der træder i stedet for
arbejdsindtægter, trækkes fra i særlig
uddannelsesydelse. Ved beregningen af fradraget ses der bort fra
15,23 kr. pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har
fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten
divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Offentlige
forsørgelsesydelser trækkes fuldt ud fra i den
særlige uddannelsesydelse.
Stk. 4. Feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der
er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i
lov om social service, bliver trukket fra i den særlige
uddannelsesydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages
fradrag svarende til ydelsen for det antal dage, som
feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til
at dække.
Rimelige
grunde
§ 12. Personen har ikke pligt til
at stå til rådighed for relevante uddannelser i et
uddannelsesforløb, hvis
1) den pågældende ikke kan
deltage i uddannelserne på grund af sygdom,
2) den pågældende har ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang,
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8,
stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption, eller
3) den pågældende modtager
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående eller
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af
alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Personen har ikke pligt til at
stå til rådighed for arbejde under ordningen, hvis
1) den pågældende ikke kan
arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde
fortsættes,
2) afstanden mellem bopæl og
arbejdssted medfører en urimelig belastning af den
pågældende på grund af transportvanskeligheder
eller den tid, der går til transport,
3) den pågældende har ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang,
der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8,
stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption,
4) den pågældende er
nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises
anden pasningsmulighed,
5) den pågældende modtager
støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående eller
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af
alvorligt sygt barn,
6) arbejdet er omfattet af en
overenskomstmæssig konflikt, eller
7) arbejdet omfatter udvikling og
fremstilling af krigsmateriel.
Fradrag i
særlig uddannelsesydelse
§ 13. Hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en samtale i jobcenteret, som personen
indkaldes til, i perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse
under ordningen, jf. § 10, stk. 4, 3. pkt.,
foretager kommunen fradrag i særlig uddannelsesydelse for de
dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
§ 14. Hvis en person, der
ansøger om eller modtager særlig uddannelsesydelse,
har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 3, eller har
undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 10,
stk. 2, nr. 4, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de
dage, hvor den pågældende ikke har været
tilmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt ind, medmindre
den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes
personens forhold.
Stk. 2. Hvis en person har undladt at
bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i
jobcenteret ved at tjekke sine jobforslag, og den
pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som
arbejdssøgende, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de
dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den
manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Nedsættelse af særlig
uddannelsesydelse
§ 15. Særlig
uddannelsesydelse nedsættes efter stk. 2, hvis en person
uden rimelig grund
1) ophører med sit arbejde,
eller
2) afviser arbejde, som jobcenteret har
henvist personen til.
Stk. 2. Ydelsen til personer, som er
omfattet af stk. 1, nedsættes med 1.615 kr. pr.
hændelse.
Stk. 3. Nedsættelsen i ydelsen
sker på grundlag af den ydelse, som personen på
hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget
til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt
nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 4. Hvis ydelsen til en person er
nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 2 med samme
andel.
Ophør
af særlig uddannelsesydelse ved manglende deltagelse i
uddannelsesordningen
§ 16. Særlig
uddannelsesydelse ophører, hvis en person uden rimelig grund
undlader at
1) deltage aktivt i afklaringen af
relevant uddannelse,
2) deltage aktivt i at vælge
relevant uddannelse,
3) søge ind på den
relevante uddannelse,
4) påbegynde den relevante
uddannelse,
5) følge den relevante
uddannelse, eller
6) færdiggøre den
relevante uddannelse.
Stk. 2. Særlig uddannelsesydelse
til personen ophører, så længe personen undlader
at deltage aktivt i afklaringen af relevant uddannelse m.v., som
beskrevet i stk. 1.
§ 17. Det er en betingelse for
fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
særlig uddannelsesydelse efter §§ 13-16, at
kommunen skriftligt har informeret ansøgeren eller
modtageren af særlig uddannelsesydelse om konsekvensen for
ydelsen, hvis personen uden rimelig grund ikke møder til
samtale, afslår arbejde, ikke deltager aktivt i afklaringen
af relevant uddannelse m.v. Personen skal endvidere informeres om,
hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til
ydelsen. Informationen skal gives samtidig med, at personen
henvender sig til jobcenteret om uddannelsesordningen, indkaldelsen
til samtale, henvisningen til arbejde m.v.
Stk. 2. Fradrag i eller
nedsættelse eller ophør af ydelsen sker med virkning
fra den dag, hvor personen uden rimelig grund har undladt at
opfylde sine pligter efter § 10, stk. 1-2. Fradrag
og nedsættelser i ydelsen skal ske inden for 3 hele
kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.
Partshøring foretages i forbindelse med den samlede
månedlige opgørelse.
Stk. 3. Fradrag efter § 13 og
§ 14 sker med en forholdsmæssig andel af
månedens ydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor
personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage ydelsen, sat
i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.
Udbetaling
af særlig uddannelsesydelse, tilbagebetaling m.v.
§ 18. Særlig
uddannelsesydelse kan udbetales fra det tidspunkt, hvor en persons
dagpengeret er opbrugt og 6 måneder herefter. Ydelsen kan dog
tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt
sig til jobcenteret om, at personen ønsker at deltage i
uddannelsesordningen. Perioden med ydelsen kan sammenlagt med
personens forudgående dagpengeperiode højst
udgøre i alt 4 år.
Stk. 2. Særlig uddannelsesydelse
udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen
sker bagud for 1 måned.
§ 19. Kommunen skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre
vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller
2) når en person mod bedre
vidende uberettiget har modtaget særlig
uddannelsesydelse.
Flytning
mellem kommuner
§ 20. Flytter en person, som har
fået aftalt et uddannelsesforløb efter § 3
til en anden opholdskommune, har personen ret til at
fortsætte uddannelsesforløbet i den nye kommune.
Udgifterne til uddannelse og særlig uddannelsesydelse
afholdes af den nye opholdskommune.
Indberetning og udveksling af data samt digital
kommunikation
§ 21. Kapitel 11 om fælles
datagrundlag, it-systemer og registre og kapitel 12 om
indberetning, udveksling, videregivelse og samkøring af data
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for data,
der er omfattet af uddannelsesordningen efter denne lov.
§ 22. Kapitel 4 a om digital
kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder
tilsvarende anvendelse for personer omfattet af denne lov.
Ansvar for
indsatsen og refusion
§ 23. Ansvaret for indsatsen efter
denne lov påhviler kommunen.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter til uddannelse efter § 4 og til
befordringsgodtgørelse og transportudgifter efter
§ 5.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af
udgifter til den særlige uddannelsesydelse, når
personen deltager i uddannelse efter denne lov. I perioder, hvor
personen er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse,
refunderer staten 30 pct. af udgifterne til den særlige
uddannelsesydelse.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om udbetaling,
administration, regnskab, revision og tilsyn m.v. for refusionen
efter stk. 2 og 3, og kan herunder bestemme, at
administrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en
anden offentlig myndighed.
Klageadgang
§ 24. Kommunens afgørelser
efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører,
indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Ikrafttrædelse m.v.
§ 25. Loven træder i kraft
den 1. januar 2013.
Stk. 2. Personer, hvis dagpengeret
opbruges i perioden den 30. december 2012 til og med den 6. januar
2013, og som senest den 11. januar 2013 retter henvendelse til
jobcenteret om at deltage i ordningen, har ret til at få
udbetalt særlig uddannelsesydelse med virkning fra det
tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.
§ 26. I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr.
483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »uddannelse af«: »personer,
der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, og«.
§ 27. I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som
ændret ved § 7 i lov nr.153 af 28. februar 2012 og
senest ved § 1 i lov nr. 921 af 18. september 2012 og
§ 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 7, nr. 9, indsættes
efter »ydelser efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: », ydelse efter
§ 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret«.
§ 28. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
hovedindhold | | 1.2. | Lovforslagets
baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Ret til uddannelse
m.v. | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.1.2.1. | Befordringsgodtgørelse m.v. | | | | 2.1.2.2. | Opfølgning | | 2.2. | Ydelse under
ordningen | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.3. | Pligter under
ordningen | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.4. | Refusion af udgifter
til uddannelser m.v. og særlig uddannelsesydelse | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.5. | Administration af
ordningen | | | 2.5.1. | Udveksling og
indberetning af data samt digital kommunikation | | | | 2.5.1.1. | Forholdet til
persondataloven | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Uddannelse med
særlig uddannelsesydelse | 4. | Økonomiske og
administrative omkostninger for erhvervslivet | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer | 9. | Sammenfattende
skema | | | | | |
|
1.
Indledning
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har
indgået aftale om finansloven for 2013. Lovforslaget
indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele
af aftalen.
Lovforslaget udmønter det element i
aftalen, som vedrører ret til uddannelse med
forsørgelse for ledige, der opbruger dagpengeretten i
første halvår af 2013.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (Midlertidig forhøjelse
af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, sænkelse af
driftsloft og individuel aftale om mentorstøtte).
Dette lovforslag udmønter andre dele af
finansloven for 2013 på det beskæftigelsesmæssige
område.
1.2.
Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har
indgået aftale om finansloven for 2013. Følgende
fremgår af aftalen:
»Uddannelsesløft for ledige
Et forhøjet antal forsikrede ledige er
i risiko for at opbruge dagpengeretten i første halvår
2013. Det skyldes dels den konkrete indfasning af den 2-årige
dagpengeperiode i medfør af genopretningsaftalen, dels den
midlertidige periodeforlængelse på ½ år,
som blev aftalt mellem regeringen og Enhedslisten i Aftale om
finansloven for 2012.
Parterne er på den baggrund enige om at
give ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første
halvår 2013, ret til at påbegynde en uddannelse eller
opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. Retten til
uddannelse og opkvalificering skal medvirke til at bringe
langtidsledige dagpengemodtagere tættere på
arbejdsmarkedet.
Parterne er enige om, at retten til uddannelse
eller opkvalificering for ovennævnte gruppe af ledige
gælder i 26 uger efter udløbet af dagpengeperioden.
Retten til forsørgelse på 60 pct. af den maksimale
dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. af den maksimale
dagpengesats for forsørgere i de 26 uger er betinget af, at
den ledige i perioden står til rådighed for job og
relevant uddannelse under ordningen, der øger mulighederne
for beskæftigelse. Det indebærer, at ledige skal tage
imod de job, som den enkelte tilbydes, herunder akutjob. Det er
således alene ledige, som ikke har været i stand til at
opnå ordinær beskæftigelse, som kan benytte
ordningen. Retten til forsørgelse i 6 måneder efter
dagpengeperiodens ophør gælder også, hvis der
ikke kan tilbydes relevant uddannelse, eller hvis uddannelsen ikke
fører til beskæftigelse umiddelbart efter
færdiggørelsen. Formue og ægtefælles
indkomst modregnes ikke i forsørgelsesydelsen.
Den ledige skal sikres et målrettet og
sammenhængende kvalifikationsløft for dermed at styrke
mulighederne for, at den pågældende
efterfølgende kommer i job. Jobcentrene skal sikre, at alle
ledige, som ønsker at være omfattet af ordningen,
tilbydes et relevant uddannelsesforløb med
forsørgelse. Viften af uddannelser, der omfattes af
ordningen, er meget bred, så alle ledige i målgruppen -
uanset deres uddannelsesmæssige baggrund - får mulighed
for at påbegynde et uddannelsesforløb, der styrker de
lediges jobperspektiv. De ledige i ordningen friholdes for eventuel
deltagerbetaling. Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1
uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse i
efterfølgende uddannelsestilbud senest hver 8. uge.
Forsørgelsesperioden omfatter
eventuelle venteperioder, indtil uddannelsen påbegyndes.
Jobcentrene skal sikre, at den ledige påbegynder et
uddannelsesforløb så tidligt som muligt efter
ophør af dagpengeperioden.
Det forventes, at a-kasserne
understøtter deres medlemmer i at finde relevante
uddannelsestilbud, som kan bidrage til at øge de lediges
muligheder for at komme i ordinært arbejde.
Parterne mødes umiddelbart før
sommerferien og diskuterer udviklingen i langtidsledigheden.
Der afsættes i alt 480 mio. kr. til
uddannelsesløft til ledige i 2013.«
Følgende fremgår af en note til
aftalen: »I gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge
dagpengeretten i første halvår 2013, indgår
personer med en dagpengeret på 2½ - 4 år,
hvilket skal ses i sammenhæng med den konkrete
overgangsbestemmelse for afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til
2 år i Genopretningsaftalen samt den midlertidige
periodeforlængelse på finansloven for 2012.
Dagpengeperioden samt de 26 uger med forsørgelse kan ikke
samlet overstige 4 år.«
2.
Lovforslagets indhold
2.1. Ret til
uddannelse
Lovens formål er at give ledige, som
opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i 2012 og i
første halvår af 2013, mulighed for at gå i gang
med en uddannelse med en forsørgelsesydelse, efter at
dagpengeretten er opbrugt, så de dels opnår et
kvalifikationsløft, der bringer dem tættere på
arbejdsmarkedet, dels har et forsørgelsesgrundlag, mens de
er i gang med at uddanne sig.
2.1.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har ledige ikke en
særlig ret til uddannelse med forsørgelsesydelse
efter, at deres dagpengeret er opbrugt.
Ledige har i den periode, hvor de er
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, ret og pligt til at
deltage i aktive tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller løntilskud efter reglerne i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Når dagpengeretten er opbrugt, kan
ledige få kontanthjælp efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik i det omfang, de opfylder betingelserne herfor.
Kontanthjælpsmodtagere har ligeledes ret og pligt til at
deltage i aktive tilbud i form af vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller løntilskud. Hvilket tilbud, der
skal gives, afhænger af, hvad der vurderes at være
bedst til at kunne bringe personen hurtigt i job. Personen har ikke
krav på at få et uddannelsestilbud, og hvis personen er
over 30 år, kan et uddannelsestilbud højst vare 6 uger
i første ledighedsperiode.
Ledige, der ikke opfylder betingelserne for at
få kontanthjælp eller anden hjælp til offentlig
forsørgelse, kan få tilbud efter reglerne for
selvforsørgende ledige i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Efter disse regler har man ret til et
tilbud om enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik
eller løntilskud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at
ville forbedre beskæftigelsesmulighederne. Som
selvforsørgende har man ikke mulighed for at vælge
hvilken type tilbud, det skal være. Et uddannelsestilbud til
selvforsørgende må højst vare op til 6 uger -
dog op til 26 uger, hvis danskundervisning indgår som en
betydelig del af tilbuddet.
Kontanthjælpsmodtagere og
selvforsøgende kan få befordringsgodtgørelse
under deltagelse i tilbud efter reglerne i kapitel 15 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny
midlertidig uddannelsesordning, der giver ledige, som opbruger
deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december 2012 og
senest den 30. juni 2013, og som ikke har været i stand til
at opnå ordinær beskæftigelse, en ret til
uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til 6
måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Perioden med
uddannelsesordningen kan dog sammenlagt med den lediges
dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.
Uddannelsen skal have til formål at give
de ledige et målrettet og sammenhængende
kvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at komme i
beskæftigelse.
For at komme med i ordningen skal den ledige
rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, at
pågældende ønsker at være omfattet.
Henvendelsen til jobcenteret bør ske så tidligt som
muligt og vil også kunne ske, inden dagpengeretten er
opbrugt.
Jobcentrene skal sørge for, at alle
ledige, som er i målgruppe for ordningen, og som henvender
sig for at få en uddannelse, tilbydes en kompetenceafklarende
samtale og et relevant uddannelsesforløb snarest muligt
efter henvendelsen. Jobcenteret skal derfor sørge for, at
det videre forløb aftales med personen, hvilket fx kan ske
under den kompetenceafklarende samtale, hvor der vil kunne aftales
en plan for, hvordan pågældende hurtigst og bedst
muligt kan få et målrettet og sammenhængende
kvalifikationsløft, der styrker mulighederne for job.
Samtalen vil fx kunne tage udgangspunkt i oplysninger og aftaler
fra den jobplan, der blev udarbejdet, mens vedkommende var
dagpengemodtager.
Jobcenteret skal vejlede personen om hvilke
uddannelser, der bedst kan hjælpe pågældende i
job. Jobcenteret vil kunne anvende arbejdsmarkedsbalancen, hvor
denne vil kunne give et billede af, om en uddannelse kan
føre til job med gode beskæftigelsesmuligheder i den
pågældende region.
Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres
halvårligt og viser jobmulighederne for cirka 1.100
stillingsbetegnelser i hver af de fire
beskæftigelsesregioner. Arbejdsmarkedsbalancen benyttes i
forvejen af jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre
beskæftigelsespolitiske aktører til at vejlede og
rådgive ledige om beskæftigelsesmuligheder i
regionen.
Der er mulighed for at vælge imellem
følgende uddannelser og kurser, som har hjemmel i lov:
1)
Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)
2) Almen
Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog
3) Hf-enkeltfag
4)
Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb
5) Gymnasiale
uddannelser
6) Gymnasiale
suppleringskurser
7)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)
8) Kombinerede FVU-
og AMU- og AVU-forløb
9) Enkeltfag
på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en
grundlæggende voksenuddannelse
10)
Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af
offentlige institutioner.
Dansk som andetsprog vil kunne tages som AMU
og AVU.
Det foreslås, at det er en betingelse,
at den enkelte uddannelse som udgangspunkt er tilrettelagt som
heltidsundervisning. Det vil administrativt blive fastsat, hvad der
forstås ved heltidsundervisning, og i hvilke tilfælde
kravet om fuldtidsundervisning kan fraviges.
Retten til uddannelse efter denne lov
ændrer ikke ved de almindelige optagelsesbetingelser for de
enkelte uddannelser. Den ledige skal således opfylde de
almindelige krav for at blive optaget på den enkelte
uddannelse.
Uddannelserne vil kunne sammensættes
efter behov for den enkelte ledige, således at det bedst
muligt sikres, at forløbet målrettes et
sammenhængende kvalifikationsløft for den enkelte.
Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1
uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse i
efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge,
hvis det hidtidige uddannelsesforløb ikke har ført
til ordinær beskæftigelse.
Hvis en person selv har søgt ind
på en uddannelse, der er omfattet af ordningen, og er blevet
optaget, skal personen dokumentere dette over for jobcenteret.
Uddannelsens navn, uddannelsessted samt start- og slutdato skal
fremgå af dokumentationen.
Hvis personen har søgt ind på
eller ønsker en uddannelse, som har et sådant indhold,
at det efter jobcenterets vurdering ikke vil kunne bidrage til, at
personen bringes tættere på at få et job, skal
jobcenteret gøre opmærksom på dette og
gøre opmærksom på andre uddannelsesmuligheder,
som bedre vil kunne hjælpe personen til job. Ønsker
personen en uddannelse, som efter jobcenterets vurdering ikke
styrker personens muligheder for at komme i beskæftigelse,
kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke
kan deltage i forløbet.
2.1.2.1.
Befordringsgodtgørelse m.v.
Det foreslås, at ledige, der deltager i
uddannelse under uddannelsesordningen, får ret til
befordringsgodtgørelse, når den daglige transport
mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer,
der ligger ud over de første 24 km. Godtgørelsen
udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Ydelsen vil
være skattefri.
Det foreslås endvidere, at personer, som
har mindre end 24 km mellem bopæl og uddannelsessted og
retur, efter jobcenterets konkrete vurdering kan få op til
1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af
transportudgifter.
2.1.2.2.
Opfølgning
Jobcenteret skal understøtte personen i
dennes uddannelsesvalg og vise, hvorledes det konkrete
uddannelsesforløb efterfølgende kan kombineres med
andre uddannelsesforløb.
Jobcenteret skal påse, at personer, der
har tilmeldt sig uddannelsesordningen, aktivt søger at
udnytte deres uddannelsesrettigheder i hele perioden med
særlig uddannelsesydelse, herunder påbegynder og
følger aftalt uddannelse.
Jobcenteret skal endvidere påse, at den
ledige under forløbet står til rådighed for
arbejdsmarkedet, herunder står til rådighed for henvist
job.
Jobcenteret skal påse, at personen
påbegynder og følger uddannelsen. Hvis jobcenteret
bliver bekendt med, at en person ikke længere deltager aktivt
i uddannelsen og de aktiviteter, der er forbundet med uddannelsen,
skal jobcenteret give besked til den del af kommunen, der udbetaler
ydelsen, som vil tage stilling til, om det har betydning for
personens ret til ydelse.
Personen har pligt til at give jobcenteret
besked, hvis der sker afvigelser i forhold til det aftalte om
uddannelsesforløbet.
Der vil administrativt blive fastsat
bestemmelser om uddannelsesstedernes pligt til at underrette
kommunen om personens deltagelse i uddannelsen.
2.2. Ydelse
under ordningen
2.2.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har ledige ikke en
særlig ret til en offentlig forsørgelsesydelse efter,
at deres dagpengeret er opbrugt. Kun hvis de ikke har andre
muligheder for at forsørge sig selv - og hvis deres
forsørgelse ikke påhviler nogen anden - typisk en
ægtefælle - kan de modtage kontanthjælp, hvis de
i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Kontanthjælpssystemet udgør det underste
økonomiske sikkerhedsnet for personer, der ikke kan
forsørge sig selv og ikke kan forsørges af andre.
Kommunen kan derfor fx ikke yde kontanthjælp, hvis
ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan
dække det økonomiske behov.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny
ydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra
den 30. december 2012 til senest den 30. juni 2013, som ikke har
været i stand til at opnå ordinær
beskæftigelse, og som deltager i den foreslåede
uddannelsesordning. Ydelsen kaldes særlig uddannelsesydelse
og udbetales til forskel fra kontanthjælpen uafhængigt
af en eventuel ægtefælles økonomiske forhold.
Endvidere udbetales den uafhængigt af egen formue.
Den særlige uddannelsesydelse har to
niveauer, som - uanset alder - udgør 13.884 kr. for
personer, som har forsørgelsespligt over for børn -
uanset antal. For andre personer udgør den særlige
uddannelsesydelse 10.413 kr. Beløbene svarer til 80 pct.
henholdsvis 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.3. Pligter
under ordningen
2.3.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har ledige som
nævnt ikke en særlig ret til offentlig
forsørgelse efter, at de har opbrugt deres dagpengeret. Hvis
en person ikke modtager en ydelse, gælder der heller ikke
nogen pligter.
Hvis personen havde haft ret til
kontanthjælp, ville pågældende have pligt til at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 i lov om aktiv
socialpolitik. For kontanthjælpsmodtagere, der er
arbejdsmarkedsparate, betyder det bl.a., at de skal stå til
rådighed for aktive tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, søge arbejde og påtage
sig et arbejde med dags varsel.
Kontanthjælpssystemet indeholder en
række rimelige grunde til ikke at stå til
rådighed for et konkret tilbud eller arbejde, fx i
tilfælde af sygdom, barsel, manglende mulighed for
børnepasning, eller hvis arbejdet er omfattet af en
overenskomstmæssig konflikt.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det følger af aftalen, at ledige, som
er omfattet af uddannelsesordningen, fortsat skal stå til
rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke alene stå
til rådighed for uddannelse. Et ordinært arbejde og
selvforsørgelse vil altid skulle prioriteres forud for
uddannelse og offentlig forsørgelse.
Det foreslås derfor, at ledige bl.a.
skal:
? have bopæl
og ophold i Danmark,
? være
tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret,
? have et godkendt
CV på Jobnet.dk og løbende ajourføre det,
? være aktivt
jobsøgende,
? kunne overtage
job med dags varsel,
? deltage i et
individuelt kontaktforløb.
Da ordningen og ydelsen administreres af
kommunerne, foreslås det, at de ledige skal være
omfattet af rådighedsregler, som jobcentrene er vant til at
administrere, dvs. stort set svarende til reglerne for
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Dog skal de ledige i ordningen ikke deltage i
aktivering, og de behøver ikke at møde op personligt
til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i en
uddannelse. Kontakten og rådighedsopfølgningen kan ske
telefonisk eller digitalt i stedet for, svarende til reglerne om
mindre intensiv indsats for visse persongrupper.
Det er vigtigt, at jobcenteret
understøtter og vejleder den ledige om jobsøgning og
påser, at den ledige søger relevante job og tager imod
de job, som den enkelte tilbydes, herunder akutjob.
Det er vigtigt, at den ledige, der har
tilmeldt sig uddannelsesordningen, også aktivt udnytter sine
uddannelsesrettigheder i hele perioden med særlig
uddannelsesydelse efter denne lov med henblik på at
opnå beskæftigelse.
Den ledige skal bl.a. over for jobcenteret
dokumentere, at denne har søgt om og opnået optagelse
på en uddannelse, medmindre der er tale om en uddannelse,
hvor det er jobcenteret, der tilmelder den ledige. Den ledige skal
oplyse, på hvilket uddannelsessted forløbet finder
sted, hvilken uddannelse der er tale om, samt start- og slutdato
for uddannelsesforløbet.
Det foreslås, at de rimelige grunde til
ikke at stå til rådighed for et konkret tilbud eller
arbejde, der findes såvel på
kontanthjælpsområdet som på
dagpengeområdet, skal finde tilsvarende anvendelse for
særlig uddannelsesydelse. Der henvises til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Det foreslås ligeledes, at
kontanthjælpssystemets sanktioner finder tilsvarende
anvendelse for personer, der har ret til særlig
uddannelsesydelse. Disse sanktionsregler foreslås tilpasset
målgruppen for særlig uddannelsesydelse. Der henvises
til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2.4.
Refusion af udgifter til uddannelser m.v. og særlig
uddannelsesydelse
2.4.1.
Gældende ret
Da uddannelsesordningen er ny, findes der ikke
refusionsregler for kommunernes driftsudgifter til uddannelse eller
befordring og udbetaling af særlig uddannelsesydelse i
forvejen.
2.4.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at staten refunderer 50
pct. af en kommunes driftsudgifter til uddannelse og befordring
efter bestemmelserne i dette lovforslag.
Det foreslås endvidere, at staten
refunderer 50 pct. af udgifter til særlig uddannelsesydelse,
når personen deltager i uddannelse efter denne lov. I
perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage i
uddannelse, refunderer staten 30 pct. af udgifterne til
ydelsen.
Der afsættes særskilte statslige
bevillinger til dækning af refusionen.
Reglerne om refusion svarer til lignende
regler om kommunernes ret til refusion for udgifter til tilbud om
vejledning og opkvalificering samt befordring efter henholdsvis
kapitel 10 og 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
udgifterne til kontanthjælp.
2.5.
Administration af ordningen
Kommunerne varetager allerede i dag via
jobcentrene beskæftigelsesindsatsen for alle ledige efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne varetager
ligeledes udbetaling af kontanthjælp m.v. efter lov om aktiv
socialpolitik. Kommunens afgørelser kan påklages til
beskæftigelsesankenævnet.
Det foreslås, at kommunerne varetager
administrationen af uddannelsesordningen efter lovforslaget
svarende til deres administration af beskæftigelsesindsatsen
og udbetaling af ydelse for kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes
foreslås det, at kommunerne skal betale for uddannelserne
på samme måde, som de i dag skal betale for
uddannelsestilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Betalingen foregår efter lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 26.
Kommunerne skal vejlede personer, der
henvender sig, om uddannelsesordningen.
Da personerne i perioden, inden deres
dagpengeret er opbrugt, har modtaget dagpenge, forudsættes
det, at arbejdsløshedskasserne vejleder deres medlemmer om
uddannelsesordningen, inden dagpengeretten er opbrugt, og
understøtter dem i at finde relevante uddannelser, som kan
bidrage til at øge deres muligheder for at komme i
ordinært arbejde.
Det foreslås, at lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven) kommer til at gælde i forhold til
kommunernes administration af ordningen.
§ 2 i retssikkerhedsloven angiver,
at loven indeholder regler for, hvordan kommunerne og statslige
myndigheder på det sociale område skal behandle sager
efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 3, i loven
bestemmer social- og integrationsministeren på
beskæftigelsesområdet efter forhandling med
beskæftigelsesministeren, hvilke sager retssikkerhedsloven
helt eller delvist skal gælde for. Med hjemmel i denne
bestemmelse er det i bekendtgørelse om retssikkerhed og
administration på det sociale område fastsat, at
retssikkerhedsloven finder anvendelse, når bl.a.
kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og
Ankestyrelsen, dog ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
bortset fra visse bestemmelser, behandler og afgør sager
efter en række love på beskæftigelsesministeriets
område, hvor personer opnår ret til en indsats eller
ydelse fra kommunen, herunder lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Da det foreliggende lovforslag regulerer
borgeres ret til en indsats og ydelse fra kommunen, foreslås
det, at det med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2,
stk. 3, bliver fastsat, at retssikkerhedsloven også skal
gælde for sager efter lovforslaget.
Efter § 11 a, stk. 1, i
retssikkerhedsloven kan kommunerne og jobcentrene efter
forudgående samtykke fra den, der søger om eller
får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser m.v. giver de oplysninger om den
pågældende, der er nødvendige for at behandle
sagen.
2.5.1.
Udveksling og indberetning af data samt digital kommunikation
Uddannelsesordningen efter lovforslaget er en
arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, og det foreslås
derfor, at bestemmelserne om det fælles datagrundlag i
kapitel 11 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats (styringsloven), også skal
gælde for data om personer omfattet af lovforslaget. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til
§ 21.
Det foreslås endvidere, at kapitel 4 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende
anvendelse for lovforslaget. Beskæftigelsesministeren
får hermed bemyndigelse til at fastsætte regler om
digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital
kommunikation for personer, der er omfattet af
uddannelsesordningen. Dermed skabes der mulighed for, at der
fortsat kan være en obligatorisk digital kommunikation mellem
borgeren og jobcenteret.
2.5.1.1.
Særligt om forholdet til persondataloven
Det følger af § 5,
stk. 2, i lov om behandling af personoplysninger
(persondataloven), at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere
behandling ikke må være uforenelig med disse
formål.
Det følger videre af persondatalovens
§ 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke må
omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Det følger endvidere af
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, at behandlingen
af en oplysning kan finde sted, hvis behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige.
Til brug for fastlæggelse af borgernes
rettigheder og pligter efter lovforslaget, får jobcentrene
med forslaget til § 21 hjemmel til at indhente
oplysninger i det fælles datagrundlag i
Beskæftigelsesministeriet. Oplysningerne kan endvidere bruges
til kontrol.
Jobcentrene får samtidig pligt til at
indberette data til forvaltning af uddannelsesordningen, herunder
opfølgning på indsatsen til det fælles
datagrundlag, ligesom der kan udveksles relevante oplysninger
mellem en række ministerier med tilhørende styrelser,
herunder Ministeriet for Børn og Undervisning, til brug for
administration af ordningen.
Hjemlen foreslås således givet til
et udtrykkeligt og sagligt formål og giver ikke jobcentret
adgang til at indhente eller pligt til at indberette flere
oplysninger, end det er nødvendigt, for at jobcentrene kan
løse den opgave, som uddannelsesordningen
indebærer.
Forslaget findes således at ligge inden
for rammerne af persondataloven.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1.
Uddannelse med særlig uddannelsesydelse
Det foreslås, at personer, hvis
dagpengeret opbruges fra den 30. december 2012 og senest 30. juni
2013, får ret til at deltage i uddannelsesordningen fra det
tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt, og i op til 6
måneder frem, såfremt personen henvender sig til
jobcenteret herom. Personerne får ret til en særlig
uddannelsesydelse på henholdsvis 13.884 kr. for personer med
forsørgelsespligt over for børn og 10.413 kr. for
andre. Den særlige uddannelsesydelse kan dog tidligst
udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har
henvendt sig til jobcenteret. Det er beregningsteknisk forudsat, at
ca. 8.250 personer vil ønske at benytte sig af retten til
uddannelse i 2013.
Kommunerne får refunderet deres
forsørgelsesudgifter til ordningen efter samme principper,
som gælder for kontanthjælp.
Forsørgelsesudgifterne finansieres via en ny særskilt
statslig bevilling. Refusionssatserne er 50 pct. af
forsørgelsen ved perioder i uddannelse og 30 pct. i
perioder, hvor den enkelte er passiv ydelsesmodtager. Kommunerne
under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne
via budgetgarantien.
Herudover får kommunerne refunderet 50
pct. af driftsudgifterne til finansiering af uddannelse samt
udgifterne til befordring via en ny særskilt statslig
bevilling, mens kommunerne under ét kompenseres for den
resterende del af udgifterne via budgetgarantien.
Forslaget vil medføre merudgifter til
forsørgelse samt udgifter til uddannelse. Udgifterne vil i
et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til
kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der ellers
ville være overgået til kontanthjælp, jf. tabel
1.
Kommunerne får ansvar for at
administrere ordningen og udbetale den særlige
uddannelsesydelse til ledige i målgruppen, der opfylder
betingelserne for retten til uddannelse. De ledige får ret
til en kompetenceafklarende samtale i jobcentret i forbindelse med
påbegyndelsen af forløbet og jobcentrene skal vejlede
alle, der ønsker at deltage i et uddannelsesforløb
med den særlige uddannelsesydelse, så der gives et
målrettet, sammenhængende og jobrettet
kvalifikationsløft. Herudover er jobcentrene forpligtet til
at sikre, at den ledige står til rådighed for
arbejdsmarkedet og for formidlet job. Dette vurderes at
medføre en øget opgave for kommunerne svarende til
administrative merudgifter i størrelsesordenen af ca. 9 mio.
kr. i 2013, jf. tabel 1.
Det skønnes, at forslaget vil
medføre merudgifter for det offentlige på 594,9 mio.
kr. i 2013. Staten vil samlet have merudgifter på 302,8 mio.
kr. i 2013, og kommunen vil have merudgifter på 292,1 mio.
kr. i 2013, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og
stat som følge af forslag om uddannelsesordning for ledige,
hvis dagpengeret er opbrugt
| | | | | Mio. kr. 2013 pl | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Stat | 302,8 | 0 | 0 | 0 | Heraf drift | 146,5 | 0 | 0 | 0 | Heraf forsørgelse | 156,3 | 0 | 0 | 0 | Heraf administration | 0,0 | 0 | 0 | 0 | Kommuner | 292,1 | 0 | 0 | 0 | Heraf drift | 136,0 | 0 | 0 | 0 | Heraf forsørgelse | 147,1 | 0 | 0 | 0 | Heraf administration | 9,0 | 0 | 0 | 0 | I alt | 594,9 | 0 | 0 | 0 | Heraf kommunale udgifter fordelt
på: | | | | | DUT | 9,0 | 0 | 0 | 0 | Budgetgaranti | 283,1 | 0 | 0 | 0 | Beskæftigelsestilskud | 0 | 0 | 0 | 0 | | | | | |
|
De økonomiske konsekvenser for
kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
4.
Økonomiske og administrative omkostninger for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er samtidig med
fremsættelsen sendt i høring hos følgende
myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, FTF,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen
og Statsforvaltningerne.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget | | | | 2013- pl | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter/Mindreindtægter | Økonomiske konsekvenser for staten,
regioner, kommuner og arbejdsløshedskasserne | Kommuner: 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. Stat: 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. | Kommuner: 2013: 283,1 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. Stat: 2013: 302,8 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. | Administrative konsekvenser for staten,
regioner og kommuner | Kommuner: 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. Stat: 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. | Kommuner: 2013: 9,0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. Stat: 2013: 0 mio. kr. 2014: 0 mio. kr. 2015: 0 mio. kr. 2016: 0 mio. kr. | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende regler har personer, der
har opbrugt deres dagpengeret, ikke ret til uddannelse efter, at
dagpengeretten er opbrugt. Overgår en person til at modtage
kontanthjælp, skal pågældende have en
beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at personen kan
få tilbud om vejledning og opkvalificering efter samme lovs
kapitel 10. Til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere,
der er fyldt 30 år, kan der som hovedregel alene gives tilbud
om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger inden for den
første sammenhængende periode på 9 måneder
med kontanthjælp. Under tilbuddet modtager personen
kontanthjælp.
Overgår personen til at blive ledig
selvforsørgende, kan pågældende få tilbud
om uddannelse i op til 6 uger efter reglerne for
selvforsørgende i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilbuddet kan dog vare op til 26 uger,
hvis danskuddannelse indgår som en betydelig del af
tilbuddet. Som selvforsørgende modtager personen under
tilbuddet ingen økonomisk forsørgelsesydelse.
Det foreslås, at personer, som opbruger
deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 og senest
den 30. juni 2013, får ret til uddannelse med særlig
uddannelsesydelse efter lovforslaget, når deres dagpengeret
er opbrugt, hvis de er ledige.
Forbrug af dagpenge opgøres i hele
uger. Det betyder, at dagpengeretten altid vil slutte ved en uges
udløb, jf. § 55, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslaget omfatter dermed
personer, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i
2012 til og med udgangen af uge 26 i 2013. Det vil sige, at
lovforslaget omfatter ledige, som opbruger deres dagpengeret efter
de almindelige regler, og ledige, som ikke har mulighed for at
få forlænget deres dagpengeperiode yderligere.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at en person har ret til at
deltage i de uddannelser, som fremgår af lovforslagets
§ 4, fra det tidspunkt, hvor pågældendes
dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter, hvis
personen henvender sig til jobcenteret herom. Det betyder, at
personen først anses for at være omfattet af ordningen
fra henvendelsestidspunktet, og at særlig uddannelsesydelse
også tidligst kan udbetales med virkning fra dette
tidspunkt.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at uddannelser efter ordningen
skal give personen et målrettet og sammenhængende
kvalifikationsløft, som styrker personens muligheder for at
komme i beskæftigelse.
Det foreslås i stk. 3, at perioden med ret til
uddannelse efter stk. 1 sammenlagt med personens
forudgående dagpengeperiode højst kan udgøre i
alt 4 år, jf. i øvrigt forslaget til § 18,
stk. 1.
I gruppen af ledige, der er i risiko for at
opbruge dagpengeretten i første halvår 2013,
indgår personer med en dagpengeret på 2½ - 4
år, hvilket skal ses i sammenhæng med den konkrete
overgangsbestemmelse for afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til
2 år i Genopretningsaftalen samt den midlertidige
periodeforlængelse på finansloven for 2012.
Dagpengeperioden samt perioden med særlig uddannelsesydelse
kan derfor ikke samlet overstige 4 år.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret efter, at
personen har henvendt sig og tilkendegivet, at
pågældende ønsker at gøre brug af sin ret
til uddannelse med særlig uddannelsesydelse, skal
sørge for, at personen, efter at dagpengeretten er opbrugt,
så tidligt som muligt tilbydes en kompetenceafklarende
samtale og et relevant uddannelsesforløb, som kan
bestå af en eller flere af de uddannelser, der er nævnt
i lovforslagets § 4.
Henvendelsen til jobcenteret bør ske
så tidligt som muligt og vil også kunne ske, inden at
dagpengeretten er opbrugt.
Jobcenteret skal drøfte
uddannelsesmulighederne med den ledige. Dette kan fx ske under en
kompetenceafklarende samtale, hvor der kan aftales en plan for,
hvordan personen bedst muligt kan få et målrettet og
sammenhængende kvalifikationsløft, der styrker
mulighederne for job, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Samtalen vil fx kunne tage udgangspunkt i oplysninger og aftaler
fra den jobplan, der blev udarbejdet, mens personen var
dagpengemodtager.
Herunder skal jobcenteret vejlede personen om,
hvilke uddannelser der bedst kan hjælpe
pågældende i job. Jobcenteret vil kunne anvende
arbejdsmarkedsbalancen som led i vurderingen af, om en uddannelse
kan føre til job med gode beskæftigelsesmuligheder i
den pågældende region.
Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres
halvårligt på beskæftigelsesregionernes
hjemmeside og viser jobmulighederne for cirka 1.100
stillingsbetegnelser i hver af de fire
beskæftigelsesregioner. Arbejdsmarkedsbalancen benyttes i
forvejen af jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre
beskæftigelsespolitiske aktører til at vejlede og
rådgive ledige om beskæftigelsesmuligheder i
regionen.
Det foreslås i stk. 2, at hvis personen selv har
søgt og er blevet optaget på en uddannelse, skal
personen dokumentere dette over for jobcenteret. Uddannelsens navn,
uddannelsessted samt start- og slutdato skal fremgå af
dokumentationen. Jobcenteret kan herefter bekræfte
tilmeldingen over for uddannelsesstedet efter lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Ordningen omfatter ikke uddannelser, som
først kan påbegyndes efter den periode, den enkelte er
omfattet af ordningen.
Det foreslås i stk. 3, at hvis personen er blevet
optaget på eller ønsker en uddannelse, som efter
jobcenterets vurdering ikke styrker personens muligheder for at
komme i beskæftigelse, kan jobcenteret træffe
afgørelse om, at personen ikke har ret til uddannelsen. I
jobcenterets vurdering kan indgå, at uddannelsen hverken ud
fra arbejdsmarkedets behov eller personens baggrund og
forudsætninger kan vurderes at bringe personen nærmere
beskæftigelse.
Det foreslås i stk. 4, at hvis der er aftalt korte
uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed, skal jobcentret
stille krav om deltagelse i efterfølgende
uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige
uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær
beskæftigelse. Der er tale om et minimumskrav. Jobcenteret
kan således stille krav om deltagelse i uddannelse tidligere
end hver 8. uge.
Til § 4
Der er som udgangspunkt meget brede muligheder
for, hvilke typer af uddannelser der kan anvendes under ordningen.
Men det er forudsat, at uddannelse under ordningen bidrager til, at
personen kan bringes tættere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i stk. 1, at de enkelte uddannelser, der
kan deltages i under ordningen, skal have hjemmel i lov og ligge
inden for følgende områder:
1)
Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)
2) Almen
Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog
3) Hf-enkeltfag
4)
Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb
5) Gymnasiale
uddannelser
6) Gymnasiale
suppleringskurser
7)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)
8) Kombinerede FVU-
og AMU- og AVU-forløb
9) Enkeltfag
på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en
grundlæggende voksenuddannelse
10)
Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af
offentlige institutioner.
Retten til uddannelse efter denne lov
ændrer ikke ved de almindelige optagelsesbetingelser for de
enkelte uddannelser. Den ledige skal således opfylde de
almindelige krav for at blive optaget på den enkelte
uddannelse.
Uddannelserne vil i forhold til
ovenstående kunne sammensættes efter behov for den
enkelte ledige, således at det bedst muligt sikres, at
forløbet målrettes et sammenhængende
kvalifikationsløft for den enkelte. Det kan fx være,
hvis det vil være relevant for den enkelte at kombinere FVU
med AVU. Dansk som andetsprog vil kunne tages som AMU og AVU.
Det kan aftales, at en person kan deltage i
flere uddannelser inden for perioden, såfremt det vurderes,
at uddannelserne samlet set bidrager til at øge personens
muligheder for job. Dette kan aftales enten i starten eller senere
under forløbet.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsen som udgangspunkt
skal være tilrettelagt som heltidsundervisning.
Det foreslås i stk. 3, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om uddannelser omfattet af ordningen, herunder betingelserne
for at kunne deltage i uddannelse, hvad der forstås ved
heltidsundervisning og i hvilket omfang, der skal være tale
om heltidsundervisning samt administrationen af ordningen.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt
til at udmønte, hvad der forstås ved
heltidsundervisning. Udmøntningen vil ske i overensstemmelse
med principper, der anvendes af Ministeriets for Børn og
Undervisning og Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser. Der vil endvidere bl.a. kunne
fastsættes regler om, at en uddannelse vil kunne være
omfattet af ordningen, selvom den ikke er udbudt som
heltidsundervisning, hvis den vurderes at kunne hjælpe
personen i job.
Jobcentret har ansvar for at oplyse de ledige
om krav til uddannelsesaktivitet og varighed samt for - i
samarbejde med uddannelsesinstitutionerne - at sikre, at de ledige
deltager i forløb, som opfylder krav til
uddannelsesaktivitet og varighed således, at den ledige kan
opnå særlig uddannelsesydelse under uddannelsen. Der
stilles ikke yderligere krav til institutionernes oplysninger end
dem, der stilles i dag i forhold til lediges deltagelse i
uddannelse.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at ledige, der deltager i
uddannelse under den foreslåede ordning, har ret til
befordringsgodtgørelse, når den daglige transport
mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer,
der ligger ud over de første 24 km. Dette svarer til de
regler om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i
aktiveringstilbud, der findes i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at godtgørelsen
udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Denne
kilometersats følger den til enhver tid gældende
kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens
§ 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem
hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag. Det
foreslås, at ydelsen skal være skattefri. Der henvises
til bemærkningerne til § 27.
I stk. 3
foreslås, at den samlede godtgørelse ved udbetaling
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås i stk. 4, at personer, der deltager i
uddannelse under den foreslåede ordning, efter jobcenterets
konkrete vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om
måneden til hel eller delvis dækning af
transportudgifter, når den daglige transport mellem
bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 24 km.
Jobcenteret kan anvende den samme vurdering, som de i dag anvender,
når de skal tage stilling til, om
kontanthjælpsmodtagere skal bevilges et tillæg til hel
eller delvis dækning af anslåede udgifter ved
deltagelse i et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I stk. 5
foreslås, at der ikke samtidig med udbetaling af
befordringsgodtgørelse efter stk. 1, kan udbetales
befordringsgodtgørelse efter anden lovgivning.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om
muligheden for befordringsgodtgørelse tænkes anvendt
til at fastsætte regler svarende til de relevante regler, der
er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats herom. Bemyndigelsen kan endvidere
bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om
afgrænsningen af stk. 5.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1 - 3 og 6 svarer til de regler om
befordringsgodtgørelse ved deltagelse i aktiveringstilbud om
vejledning og opkvalificering, der findes i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsat. Bestemmelsen i stk. 5 er indsat for, at en person ikke
skal kunne få befordringsgodtgørelse både efter
reglerne i denne paragraf og efter anden lovgivning og
således kunne opnå overkompensation.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer til reglerne om mulighed
for op til 1.000 kr. om måneden til
kontanthjælpsmodtagere til hel eller delvis dækning af
anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud om
virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering, med den
modifikation at der efter forslaget alene kan ydes tilskud til
dækning af transportudgifter.
Til § 6
Det foreslås, at jobcenteret skal
påse, at personer, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen,
aktivt søger at udnytte deres uddannelsesrettigheder,
herunder påbegynder og følger aftalt uddannelse.
Hvis jobcenteret bliver bekendt med, at en
person ikke længere deltager aktivt i uddannelsesordningen og
de aktiviteter, der er forbundet med uddannelsen, skal jobcenteret
give besked til den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, som
derefter vil tage stilling til, om personen mister retten til den
særlige uddannelsesydelse.
Til § 7
Det foreslås, at personen har pligt til
selv at give jobcenteret besked, hvis der sker afvigelser i forhold
til det aftalte om uddannelsesforløbet. Bestemmelsen
tydeliggør personens oplysningspligt og supplerer
§ 11, stk. 2, i lov om lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, om personens
pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for
den økonomiske hjælp, som personen modtager.
Til § 8
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for
børn og undervisning kan fastsætte regler om
uddannelsesstedernes pligt til at underrette kommunen om personens
deltagelse i uddannelsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte bestemmelser svarende til dem, som i medfør
af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der stilles dermed ikke yderligere
krav til institutionernes oplysninger end dem, der stilles i dag i
forhold til lediges deltagelse i tilbud om uddannelse efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 9
Det foreslås, at kommunen udbetaler en
ny ydelse, særlig uddannelsesydelse, til personer, som
opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til
senest den 30. juni 2013, og som har henvendt sig til jobcenteret
om, at de ønsker at deltage i uddannelsesordningen for
ledige.
Det foreslås i stk. 1 og 2,
at der ydes en særlig uddannelsesydelse på to satser
svarende til henholdsvis 80 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for
personer med forsørgelsespligt over for børn og 60
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb for andre.
Det foreslås videre, at den
særlige uddannelsesydelse ikke er afhængig af egen
formue eller evt. ægtefælles indkomst og formue. Det
indebærer, at personer, der i dag ikke er berettiget til
kontanthjælp på grund af egen formue eller
ægtefælles indkomst eller formue, som minimum er sikret
en ydelse, der svarer til henholdsvis 80 og 60 pct. af
højeste dagpenge.
Se nærmere om ydelsesmodtagerens egne
arbejdsindtægter i forslaget til § 11.
I stk. 3
foreslås, at det er en betingelse for at blive betragtet som
forsørger, at børnene opholder sig her i landet, med
mindre andet følger af EU-retten. Det vil sige, at man
også betragtes som forsørger, hvis børnene bor
i et EU/EØS land.
I stk. 4
foreslås det, at en modtager af særlig
uddannelsesydelse bevarer retten til særlig uddannelsesydelse
under perioder med sygdom eller barsel. Perioden med særlig
uddannelsesydelse kan ikke forlænges på grund af barsel
eller sygdom.
Til § 10
Formålet med ordningen er at bringe den
ledige tættere på arbejdsmarkedet. For at deltage i
ordningen skal den ledige stå til rådighed for job og
relevant uddannelse under ordningen, der øger mulighederne
for beskæftigelse.
Det er derfor vigtigt, at der under hele
forløbet er fokus på job og den lediges
jobsøgning, og at jobcenteret understøtter og
vejleder den ledige om jobsøgning og påser, at den
ledige søger relevante job og tager imod de job, som den
enkelte tilbydes, herunder akutjob.
Det foreslås i stk. 1, at en person tidligst
opnår ret til særlig uddannelsesydelse, når
personens dagpengeret er opbrugt, og pågældende har
henvendt sig til jobcenteret med anmodning om at blive omfattet af
uddannelsesordningen. Hermed følger bestemmelsen i stk. 1 principper, som kommunerne kender
i forvejen. Udbetalingen finder sted ved månedens udgang.
Hvis henvendelsen er sket så sent i en måned, at
beregningen af særlig uddannelsesydelse for den
pågældende måned er afsluttet, kan kommunen
udbetale et beløb. Der vil være mulighed for at
foretage en eventuel regulering i forbindelse med en
efterfølgende udbetaling.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at personen skal
stå til rådighed for arbejde og aktivt søge at
udnytte sine uddannelsesrettigheder med henblik på at
få arbejde i hele perioden med særlig
uddannelsesydelse. Som beskrevet nedenfor skal personen deltage
aktivt i afklaringen af relevant uddannelse m.v.
Det rådighedsbegreb, der foreslås
i stk. 2 og stk. 3, svarer ligeledes til principper, der
er kendt på kontanthjælpsområdet. En
væsentlig forskel er dog, at rådighedspligten for
særlig uddannelsesydelsesmodtagere ikke omfatter
ægtefæller. Det indebærer, at en person har ret
til særlig uddannelsesydelse, selv om ægtefællen
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder. Også ydelsens
størrelse er uafhængig af ægtefællens
økonomiske forhold.
Det foreslås, at en person for at
være berettiget til særlig uddannelsesydelse som en del
af rådighedspligten deltager i ordningen, dvs. deltager
aktivt i afklaring af relevant uddannelse og søger ind
på den relevante uddannelse m.v. Når en relevant
uddannelse er fastlagt, er det ligeledes et led i
rådighedspligten, at personen påbegynder, følger
og færdiggør den relevante uddannelse. Manglende aktiv
deltagelse uden rimelig grund indebærer ophør af
ydelsen, jf. forslaget til § 16.
Personer, der modtager af særlig
uddannelsesydelse, forudsættes at være
arbejdsmarkedsparate, og den foreslåede
rådighedsbestemmelse svarer overordnet til de
rådighedsregler, der gælder for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Personer, der modtager særlig
uddannelsesydelse, skal dog ikke stå til rådighed for
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er
herudover en betingelse for at opnå og beholde særlig
uddannelsesydelse, at personen deltager i kontaktforløb og
er parat til at påtage sig ordinært arbejde. I
tilfælde af at personen får arbejde på fuld tid,
vil særlig uddannelsesydelse ikke længere kunne
ydes.
Det foreslås, at pligten til at
være tilmeldt som arbejdssøgende, have indlagt cv,
være aktivt jobsøgende, tage henvist arbejde og kunne
overtage arbejde med dags varsel for modtagere af særlig
uddannelsesydelse skal svare til allerede kendte principper i
kommunerne.
I stk. 3
foreslås tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret
og oplysning om job og cv reguleret svarende til reglerne i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats herom. Det betyder bl.a., at
personen skal indlægge sit cv på Jobnet, og at personen
mindst hver 7. dag, skal bekræfte, at pågældende
er jobsøgende.
I stk. 4
foreslås intensiteten af kontaktforløbet reguleret,
således at en person, der deltager i uddannelse under
ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt op
til samtaler svarende til de regler, der gælder for en mindre
intensiv indsats, jf. § 21 f, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kontakten kan i stedet
foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.
I perioder, hvor en person ikke deltager i en
uddannelse, skal personen møde op til personlig samtale, som
jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret
vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret
finder det påkrævet af hensyn til
uddannelsesforløbet.
Efter forslagets indhold i stk. 2, nr. 2, er det hovedreglen, at
personen skal have bopæl og ophold i Danmark. Det
foreslås i stk. 5, at
kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til
særlig uddannelsesydelse bevares under kortvarige ophold i
udlandet. Dette svarer til § 5, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, men reglen er dog tilpasset det formål,
som uddannelsesordningen har.
En tilladelse kan alene omfatte de
tilfælde, hvor
1) personen
udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan
foregå her i landet, med egne børn under 18
år,
2) personen har
brug for nødvendig lægebehandling, som den
pågældende ikke kan få her i landet, eller
3) der i
øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx
besøg hos en nær pårørende, der er
alvorligt syg.
Det foreslås i stk. 6, at bevarelse af ydelsen i
udlandet forudsætter, at opholdet ikke hindrer, at personen
kan opfylde betingelserne for ydelsen, herunder at den
pågældende kan følge uddannelsen. Det svarer til
betingelsen i § 5, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik.
Til § 11
Det foreslås i § 11, at en person, der under
ordningen påtager sig arbejde, har ret til at fortsætte
forløbet med særlig uddannelsesydelse, når
arbejdet er ophørt. Ved at bevare retten til den
særlige uddannelsesydelse og til et uddannelsesforløb
sikres det, at målgruppen fortsat har et incitament til at
søge og påtage sig arbejde, selv hvis det måtte
blive af kortere varighed.
I forslaget til 2.
pkt. præciseres det, at perioder med arbejde ikke
forlænger den periode, hvori der er ret til at modtage
særlig uddannelsesydelse, nemlig 6 måneder regnet fra
det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.
I stk. 2
foreslås det, at en person, der har deltidsarbejde, kan
deltage i uddannelsesordningen med supplerende særlig
uddannelsesydelse. Da ordningen med særlig uddannelsesydelse
er målrettet en begrænset persongruppe og snævert
tidsbegrænset, foreslås der ikke yderligere
begrænsninger i forhold til deltidsarbejde end fradrag af
indtægter. Hvis arbejdet har et sådant omfang, at det
er til hinder for, at uddannelsen kan gennemføres eller
fortsættes, bortfalder retten til den særlige
uddannelsesydelse. Personen kan dog fortsætte
uddannelsesforløbet med særlig uddannelsesydelse, hvis
arbejdet ophører, under forudsætning af
at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at
perioden ikke overstiger 6 måneder, jf. forslaget til § 11, stk. 1, og til
§ 18, stk. 1.
I stk. 3
foreslås, at arbejdsindtægter og indtægter, der
træder i stedet for arbejdsindtægter, trækkes fra
i særlig uddannelsesydelse. Dette svarer til reglerne for
kontanthjælp, men adskiller sig ved, at andre
indtægtsformer ikke fradrages. Ved fradrag af
arbejdsindtægter ses der ved beregningen bort fra 15,23 kr.
pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har fastsat
arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret
med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ved indtægter og indtægter, der
træder i stedet for arbejdsindtægter, forstås
alle arbejdsindtægter og indtægter, der træder i
stedet for arbejdsindtægter, der er indkomstskattepligtige.
Det kan være fx bonus eller andre former for afløb fra
et tidligere arbejde, mens fx erstatning for tab af erhvervsevne,
der udbetales som følge af personskade efter lov om
arbejdsskadesikring, ikke skal medregnes. Lønindtægter
trækkes først fra efter, at indtægten er
reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og
eventuelle kollektive pensionsbidrag.
I beregningen indgår også andre
indtægter, som er indkomstskattepligtige, fx offentlige
forsørgelsesydelser. Ydelser vedrørende børn,
fx børnebidrag, børnetilskud og børne- og
ungeydelse, og bolig - boligstøtte og særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik -
indgår ikke heri. Da der ikke er tale om
arbejdsindtægter, hvor der ved beregningen ses bort fra et
vist beløb pr. udført arbejdstime, fradrages den
offentlige forsørgelsesydelse alene krone til krone, uden at
der ses bort fra et beløb pr. udført arbejdstime.
Det foreslås i stk. 4, at feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der
er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 om
tabt arbejdsfortjeneste i lov om social service, trækkes fra
i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages
fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som
feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til
at dække. Herved svarer bestemmelsen til den tilsvarende
kontanthjælpsbestemmelse i § 32 i lov om aktiv
socialpolitik. Afholdelse af ferie efter ferieloven kan ikke
forlænge den samlede periode.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at en person, der modtager
særlig uddannelsesydelse, ikke har pligt til at stå til
rådighed for relevant uddannelse i et
uddannelsesforløb, hvis
1) den
pågældende ikke kan deltage i uddannelserne på
grund af sygdom,
2) den
pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
3) den
pågældende modtager støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Disse rimelige grunde svarer til
§ 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik dog
tilpasset, så bestemmelserne retter sig mod
uddannelsesaktiviteter under modtagelse af særlig
uddannelsesydelse, mens bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik
retter sig mod aktive tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og arbejde.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at personen ikke har pligt til
at stå til rådighed for arbejde under ordningen,
hvis
1) den
pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom,
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige
arbejde fortsætter,
2) afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning
af den pågældende på grund af
transportvanskeligheder eller den tid, der går til
transport,
3) den
pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
4) den
pågældende er nødt til at passe sine børn
og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
5) den
pågældende modtager støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
6) arbejdet er
omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller
7) arbejdet
omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Disse rimelige grunde svarer ligeledes til
§ 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dog
tilpasset så bestemmelserne retter sig mod modtagere af
særlig uddannelsesydelse, som er en persongruppe, der
forudsættes at være arbejdsmarkedsparate.
Til §§ 13-16
Forslaget til reglerne om sanktioner for
personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, har til
formål at sikre, at den enkelte opfylder de pligter, der
følger med retten til at deltage i ordningen, herunder
pligten til at stå til rådighed.
Det foreslås, at persongruppen skal
kunne få sanktioner ved manglende rådighed eller
manglende deltagelse i uddannelse i princippet svarende til de
sanktioner, som kommunerne kan give til
kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en rimelig grund til
ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at der kan gives
sanktioner i form af periode- og punktsanktioner.
Periodesanktioner gives, hvis en forseelse
løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag i
ydelsen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin
rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor
pågældende igen opfylder rådighedspligten.
Personen kan således fx ved igen at deltage aktivt i at
vælge relevant uddannelse, få standset
periodesanktionen og igen få ret til særlig
uddannelsesydelse. Alle periodesanktioner bliver beregnet som hele
dage.
Punktsanktioner gives som en nedsættelse
af ydelsen med et fast beløb på 1.615 kr. pr.
forseelse.
Efter forslagets indhold kan der således
gives sanktioner som fradrag i eller nedsættelse af eller
ophør af den særlige uddannelsesydelse.
Det foreslås, at alle sanktioner har
virkning fra det tidspunkt, hvor personen uden rimelig grund har
undladt at opfylde sine pligter. Det betyder, at ophør af
ydelsen kan have virkning fra det tidspunkt, hvor forseelsen sker
eller konstateres. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget
om, at kommunen har pligt til skriftligt at informere modtageren af
særlig uddannelsesydelse om konsekvenser for ydelsen, hvis
personen ikke opfylder rådighedspligten, jf. forslaget til
§ 17.
Det foreslås, at der ikke gives flere
sanktioner for den samme forseelse. Der gives heller ikke en
sanktion, hvis en modtager af særlig uddannelsesydelse har
haft en såkaldt rimelig grund til ikke at stå til
rådighed. Der henvises til bemærkninger til forslaget
til § 12 om de rimelige grunde.
Det foreslås i § 13, at personer, der modtager
særlig uddannelsesydelse, og som udebliver fra en samtale i
kommunen uden rimelig grund, skal have en sanktion. Kommunen skal
foretage fradrag i den særlige uddannelsesydelse for de dage,
der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
De rimelige grunde fremgår af forslaget
til § 12.
Det fremgår af forslaget til
§ 10, stk. 4, at en person, der er berettiget til
særlig uddannelsesydelse, og som deltager i uddannelse under
ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt
til samtaler. I perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse
under ordningen, skal personen møde personligt op til
samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til. Efter denne
bestemmelse kan kommunen efter en konkret vurdering indkalde
personen til samtaler, i det omfang kommunen finder det
påkrævet af hensyn til uddannelsesforløbet.
Efter forslaget til § 10,
stk. 2, nr. 3 og 4, skal en person, som er omfattet af
uddannelsesordningen, være tilmeldt jobcentret som aktivt
arbejdssøgende, og personen skal også have et godkendt
CV på Jobnet.dk og løbende vedligeholde dette. Det
foreslås i § 14, at
hvis en person, der ansøger om eller modtager særlig
uddannelsesydelse, har undladt at tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret, eller har undladt at
lægge sit cv ind i Jobnet, skal kommunen foretage fradrag i
særlig uddannelsesydelse for de dage, hvor den
pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor
cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende
tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens
forhold.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at hvis en
person har undladt at bekræfte sin tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret, og den pågældende
som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende
i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 4, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen
fradrag i ydelsen for de dage, hvor personen har været
afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes
personens forhold.
Det foreslås i § 15, at den særlige
uddannelsesydelse nedsættes, hvis en person uden rimelig
grund ophører med sit arbejde eller afviser arbejde, som
jobcenteret har henvist personen til.
Sanktionen gives som en punktsanktion i form
af en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb.
Der er med forslaget taget højde for,
at personen ikke skal stå til rådighed for tilbud
m.v.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at
nedsættelsen af den særlige uddannelsesydelse efter den
foreslåede § 15, sker med 1.615 kr. pr.
hændelse. Efter forslaget foretager kommunen
nedsættelse i den særlige uddannelsesydelse på
grundlag af den særlig uddannelsesydelse, som personen
på hændelsestidspunktet var eller ville være
berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt
nedsættelse. Hvis den månedlige særlige
uddannelsesydelse til en person er nedsat, nedsættes
beløbene med samme andel.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at den
særlige uddannelsesydelse ophører, hvis en person uden
rimelig grund undlader, at 1) deltage aktivt i afklaringen af
relevant uddannelse, 2) deltage aktivt i at vælge relevant
uddannelse, 3) søge ind på den relevante uddannelse,
4) påbegynde den relevante uddannelse, 5) følge den
relevante uddannelse, eller 6) færdiggøre den
relevante uddannelse.
Efter forslaget til
§ 16, stk. 2,
ophører den særlige uddannelsesydelse, så
længe personen undlader at deltage i afklaringen af relevant
uddannelse m.v. efter stk. 1. Kommunen vil have mulighed for
at lade personen genindtræde i uddannelsesordningen og
modtage særlig uddannelsesydelse igen, når personen
igen opfylder sine pligter efter forslagets § 10.
Perioden på de 6 måneder kan dog
ikke overskrides.
Til § 17
Det foreslås i stk.1, at det gøres til en betingelse
for at anvende de foreslåede sanktionsregler i
§§ 13-16, at kommunen konkret i forbindelse med fx
henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale osv. skriftligt
har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen
undlader at opfylde sine pligter, samt om hvilke skridt personen
skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Denne
betingelse hviler på principper, der allerede er kendte i
kommunerne og skal sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med
sanktioner.
Betingelsen om skriftlig information til
personen for at kunne anvende sanktioner skal ses på baggrund
af, at en sanktion på grund af manglende overholdelse af
rådighedsreglerne kan have stor betydning for
en personens økonomiske situation
herunder familiens situation. Navnlig ved periodesanktioner,
hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til
længden af den tid, der går, fra personen har undladt
at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op
på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er
oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der
sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og
hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive
berettiget til den særlige uddannelsesydelse.
Det skal klart fremgå af kommunens
vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fx
uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter
lovforslagets § 13.
I relation til kravet om tilmelding som
arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne
tilmelding, forudsættes det, at den skriftlige vejledning
gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om
pligten til løbende bekræftelse. Der skal
således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang
tilmeldingen skal bekræftes. Kommunen skal dokumentere
på sagen, at orienteringen er givet.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område skal kommunen yde
rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme
lovs § 12 skriftligt give en person besked om
konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning
samt om, hvilke ændringer der kan have betydning for en
ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse om.
Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om
de rettigheder og pligter, der følger af denne lov, samt om
hvilke konsekvenser det har for personen, hvis
pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal
give personen denne vejledning, når personen ansøger
om den særlige uddannelsesydelse. Orienteringen skal
tilpasses den enkeltes situation.
I stk. 2
foreslås det, at fradrag i ydelsen, nedsættelse eller
ophør af denne sker med virkning fra og med den dag, hvor
personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter.
Det foreslås endvidere, at fradrag og nedsættelser i
ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at fradrag i ydelsen efter
§§ 13 og 14 sker med en forholdsmæssig andel
af månedens ydelse svarende til antallet af kalenderdage,
hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage ydelse,
sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage
(fradrag sker i ydelsen inden skat). Fradrag sker altid med hele
dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker
også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme
dag.
Ydelsen kan dog først nedsættes
eller ophøre efter, at kommunen har foretaget
partshøring og truffet afgørelse.
Kommunen skal i sin administration
følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a.
partshøring. Reglerne om partshøring har
sammenhæng med pligten til at oplyse sagen, idet
partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer
afgørelse. Partshøringen er en
retssikkerhedsgaranti.
Reglerne om partshøring
indebærer, at kommunen - inden den træffer
afgørelse i en sag - skal sikre sig, at borgeren har haft
lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder,
som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen,
og som borgeren ikke i forvejen må antages at være
bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til
ugunst for den pågældende og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er
bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de
pågældende oplysninger.
Til § 18
Det forslås, at særlig
uddannelsesydelse som udgangspunkt kan udbetales i 6 måneder
fra det tidspunkt, hvor en person har opbrugt sin dagpengeret. Da
det er en betingelse for at være omfattet af
uddannelsesordningen, at man har rettet henvendelse til jobcenteret
herom, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, kan ydelsen
dog først udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor
personen har rettet henvendelse til jobcenteret. Længden af
perioden kan endvidere begrænses af bestemmelsens
stk. 1, om, at en persons forudgående dagpengeperiode og
den periode, hvor man er omfattet af ordningen, sammenlagt
højst kan udgøre 4 år.
Perioder, hvor der ikke udbetales særlig
uddannelsesydelse, fx fordi personen er i arbejde, forlænger
ikke den periode, hvor man kan være omfattet af ordningen og
dermed få udbetalt den særlige uddannelsesydelse.
Da man modtager særlig uddannelsesydelse under sygdom
og barsel, jf. lovforslagets § 9, stk. 4,
forlænger sygdom og barsel heller ikke den periode, hvor man
kan være omfattet af ordningen. Det betyder, at
alle, der omfattes af ordningen, forlader ordningen igen
senest 6 måneder efter, at deres dagpengeret er opbrugt.
Den særlige uddannelsesydelse udbetales
bagud som et månedligt beløb.
Der henvises i øvrigt til
bemærkninger til § 2, stk. 1 og 3.
Til § 19
Det foreslås, at kommunen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en
person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger
som krævet efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
eller
2) når en
person mod bedre vidende uberettiget har modtaget særlig
uddannelsesydelse.
Reglen svarer til principperne om
tilbagebetaling i den gældende § 91 i lov om aktiv
socialpolitik.
Til § 20
Det foreslås, at personer, der modtager
særlig uddannelsesydelse, bevarer retten til et
uddannelsesforløb og ydelsen ved flytning til en anden
kommune.
Med forslaget til bestemmelsen sikres det, at
en person kan fortsætte med et allerede aftalt
uddannelsesforløb. Samtidig risikerer personen ikke at
stå uden ydelse, hvis pågældende fx flytter med
sin ægtefælle, der har fået job et andet sted i
landet.
Udgifterne til uddannelse og særlig
uddannelsesydelse afholdes af den nye opholdskommune.
Til § 21
Det foreslås, at kapitel 11 om
fælles datagrundlag, it-systemer og registre og kapitel 12 om
indberetning, udveksling, videregivelse og samkøring af data
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats (styringsloven) finder tilsvarende
anvendelse for data, der er omfattet af uddannelsesordningen efter
lovforslaget.
Det indebærer bl.a. at:
? Oplysninger om
uddannelsesordningen kan indgå i det fælles
datagrundlag på beskæftigelsesområdet, jf.
styringslovens § 58, stk. 1.
? Oplysninger i det
fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af
personens rettigheder og pligter i uddannelsesordningen samt til
kontrol, jf. styringslovens § 58, stk. 2.
? Offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasserne er hver især
dataansvarlige, jf. styringslovens § 58, stk. 5.
? Oplysninger om
resultater og effekter af uddannelsesordningen kan indgå i
Jobindsats.dk, jf. styringslovens § 59, stk. 1.
? Kommunerne og
arbejdsløshedskasserne har pligt til at indberette data til
forvaltning af uddannelsesordningen, herunder opfølgning
på indsatsen til Beskæftigelsesministeriets
it-systemer, jf. styringslovens § 62.
? Kommunerne har
pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.
om uddannelsesordningen som beskæftigelsesministeren anmoder
om, jf. styringslovens § 67, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.5.1.
Til § 22
Det foreslås, at kapitel 4 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for
denne lov. Efter kapitlet har beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital
kommunikation mellem borgeren og jobcenter, ydelsescenter,
arbejdsløshedskassen samt anden aktør. Der er
endvidere mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at meddelelser og afgørelser kan
sendes fra jobcenteret digitalt uden underskrift, og at
afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, som udelukkende
er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller
jobcenteret som afsender.
Med hjemmel i forslaget, får
beskæftigelsesministeren en bemyndigelse svarende til
§ 10 a i kapitel 4 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at personens bekræftelse af, at
den pågældende er arbejdssøgende, jf. forslaget
til 10, stk. 3, nr. 2, skal ske digitalt, ved at personen
tjekker sine jobforslag på Jobnet. Bestemmelsen giver
også mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at personer i målgruppen får
pligt til at orientere sig om det aftalte uddannelsesforløb
via borgerens »Min side« på Jobnet.
Bemyndigelse vil fx kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at personer i målgruppen skal
modtage en elektronisk kvittering, når den
pågældende har gjort sig bekendt med og kvitteret for
det aftalte uddannelsesforløb på borgerens »Min
Side« på Jobnet. Elektroniske kvitteringer vil
således på linje med øvrige digitale meddelelser
blive sendt til borgerens »Min Side« på Jobnet.
Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for borgeren
på »Min Side« på Jobnet.
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for, at
afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, som udelukkende
er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller
jobcenteret som afsender. Som et eksempel kan nævnes
påmindelser om, at den ledige skal bekræfte sin aktive
jobsøgning.
Til § 23
Efter gældende regler i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er det
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik, lov om
sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og
kompensation til handikappede i erhverv m.v.
Det foreslås i stk. 1, at ansvaret for indsatsen efter
dette lovforslag ligeledes påhviler kommunen.
Det foreslås i stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af
en kommunes driftsudgifter til uddannelse og befordring efter
bestemmelserne i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 3, at staten refunderer 50 pct. af
udgifter til særlig uddannelsesydelse, når personen
deltager i uddannelse efter denne lov. I perioder, hvor personen er
omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer
staten 30 pct. af udgifterne til særlig
uddannelsesydelse.
Der afsættes særskilte statslige
bevillinger til dækning af refusionen.
Reglerne om refusion svarer til lignende
regler om kommunernes ret til refusion for udgifter til tilbud om
vejledning og opkvalificering samt befordring efter henholdsvis
kapitel 10 og 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
udgifterne til kontanthjælp.
Det foreslås i stk. 4, at de nærmere regler om
udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.
fastsættes i bekendtgørelse om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-
og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for
Børn og Undervisnings ressortområder. Det betyder, at
de allerede fastsatte regler i denne bekendtgørelse
også kommer til at finde anvendelse for uddannelsesordningen
i dette lovforslag.
I henhold til en driftsaftale mellem
Beskæftigelsesministeriet og Social- og
Integrationsministeriet varetager Social- og
Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne
af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle
Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til
kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om
refusion et sted.
Til § 24
Det foreslås, at kommunens og herunder
jobcenterets afgørelser efter denne lov kan påklages
til beskæftigelsesankenævnet.
Det foreslås, at klagerne til
beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal ske inden
4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget
afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som
afgørelsen vedrører.
Til § 25
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. januar 2013.
Det foreslås i stk. 2, at personer, som opbruger deres
dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til og med den 6.
januar 2013, og som senest den 11. januar 2013 retter henvendelse
til jobcenteret om at deltage i ordningen, har ret til at få
udbetalt den særlige uddannelsesydelse med virkning fra det
tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.
Herved tages der hensyn til ledige, som
opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i 2012, og som
skulle have henvendt sig til jobcenteret allerede før lovens
ikrafttræden, for at kunne modtage ydelsen fra det tidspunkt,
hvor de opbrugte dagpengeretten. Ligeledes tages der hensyn til
ledige, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 1 i
2013, og som skulle have henvendt sig inden for 4 dage efter lovens
ikrafttræden, for at kunne modtage ydelsen allerede fra det
tidspunkt, hvor de opbrugte dagpengeretten. Med forslaget får
de ledige yderligere 1 uge til at rette henvendelse efter
lovforslagets ikrafttræden.
Til § 26
Forslaget til lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, indebærer, at
ledige i perioden 30. december 2012 - 30. juni 2013 skal have ret
til uddannelse med særlig uddannelsesydelse. Persongruppen,
var - indtil de opbrugte deres dagpengeret - en af
målgrupperne i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og havde dermed mulighed for at
få tilbud efter denne lovs kapitel 10-12, herunder tilbud om
uddannelse.
En række af de målgrupper,
herunder dagpengemodtagere, der er nævnt i § 2 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven).
Betalingsloven fastsætter nærmere regler om, i hvilket
omfang kommunerne skal betale for uddannelse af personer, der som
led i en aktiv beskæftigelsesindsats får tilbud om
uddannelse. I de tilfælde, hvor kommunen skal betale i
henhold til betalingsloven, modtager uddannelsesinstitutionerne
under Ministeriet for Børn og Undervisning ikke
aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra ministeriet
uanset tilskudsbestemmelserne i ministeriets lovgivning.
Da persongruppen i den foreslåede lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
indtil for nylig har haft mulighed for at deltage i tilbud om
uddannelse som målgruppe omfattet af betalingsloven,
foreslås det, at persongruppen også bliver omfattet af
betalingsloven.
Der er således alene tale om en
konsekvensændring af betalingsloven.
Til § 27
Lovforslaget indebærer, at ledige i
målgruppen får ret til befordringsgodtgørelse,
når de deltager i uddannelse og den daglige transport mellem
bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.
Det foreslås, at der skal være
skattefrihed for denne befordringsgodtgørelse, ligesom der
er skattefrihed for befordringsgodtgørelse, som ydes i
forbindelse med tilbud til bl.a. dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, når de deltager i vejledning og
opkvalificering efter reglerne i kapitel 10 i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats.
Til § 28
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | Ikrafttrædelse
m.v. | | | | | | § 25 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2013. | | | Stk. 2.
Personer, hvis dagpengeret opbruges i perioden den 30. december
2012 til og med den 6. januar 2013, og som senest den 11. januar
2013 retter henvendelse til jobcenteret om at deltage i ordningen,
har ret til at få udbetalt særlig uddannelsesydelse med
virkning fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt. | | | | | | § 26 | | | | | | I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr.
483 af 12. juni 2009, foretages følgende
ændring: | | | | § 1. … Stk. 2.
Loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under
revalidering modtager revalideringsydelse eller starthjælp,
eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, eller 4) § 2, nr. 7, og som i
medfør af § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for
specialundervisning for voksne i henhold til lov om
specialundervisning for voksne. | | 1. I § 1, stk. 2, indsættes
efter »uddannelse af«: »personer, der er omfattet
af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, og«. | | | | | | § 27 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som
ændret ved § 7 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og
senest ved § 1 i lov nr. 921 af 18. september 2012 og
§ 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring: | | | | § 7. Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke: | | | . . . . | | | 9) Ydelser efter lov om social service,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af
nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter
§ 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og
§ 100 i lov om social service, ydelser efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter
lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes
på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34,
ydelser efter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven,
andre ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser
beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
integrationslovens § 28 a, stk. 4, ydelser efter lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt ydelser efter
lov om repatriering. | | 1. I § 7, nr. 9, indsættes efter
»ydelser efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: », ydelse efter
§ 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret«. | | | | | | § 28.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. | | | |
|