Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 12. december 2012
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2012 og var til 1.
behandling den 27. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
9. november 2012 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del -
bilag 48. Den 22. og 26. november 2012 sendte Skatteministeriet de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra PwC, som skatteministeren har
kommenteret.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de tre partier
mener, at det er helt grundlæggende, at ingen skal blive syg
af at gå på arbejde. Så enkelt er det. Derfor
skal det fra politisk hold understøttes, at man på de
danske arbejdspladser har de rette redskaber til at sikre gode
fysiske og psykiske arbejdsmiljøer. Og er skaden sket, skal
man gøre, hvad man kan, for at fastholde folk og give dem,
der kan, en vej tilbage til arbejdsfællesskabet.
Arbejdsskadeafgiften indgår som en del af
finanslovaftalen med Enhedslisten for 2012 og har to formål.
Den skal give et vist økonomisk incitament for
arbejdsgiverne i branchen til at forbedre arbejdsmiljøet og
forebygge arbejdsskader. Samtidig er den med til at finansiere
finansloven for 2012, der skaber arbejdspladser, styrker uddannelse
og forebyggelse.
Arbejdsskadeafgiften er struktureret sådan, at
branchegrupper med mange eller dyre arbejdsskader vil blive
belastet hårdere af afgiften end brancher med få
arbejdsskader. Udgifterne kan altså minimeres, hvis
virksomhederne minimerer risikoen for og forekomsten af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme. På den måde giver
afgiftens struktur de enkelte arbejdsgivere et vist
økonomisk incitament til at mindske risikoen for
erhvervssygdomme og arbejdsulykker for på denne måde at
undgå en del af de stigende omkostninger forårsaget af
afgiften.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
ser arbejdsskadeafgiften som en del af regeringens indsats på
mange fronter for et bedre arbejdsmiljø på
arbejdspladserne, og hvor der investeres i mennesker på
kanten af arbejdsmarkedet.
I denne valgperiode har Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti sikret og vil sikre:
- At vi ligestiller
psykiske og fysiske arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
- At vi styrker
Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, med hensyn til om de
udenlandske firmaer er tilmeldt RUT-registeret, sådan som
lovgivningen kræver.
- At vi fjerner den
tidligere VK-regerings besparelse på sundhedsfremme.
- At vi for at
styrke tilsynet og kontrollen med arbejdsmiljøet på de
danske virksomheder med finansloven for 2012 øgede
bevillingen til Arbejdstilsynet i 2012.
- At vi
igangsætter et flerårigt projekt, der forbedrer
arbejdsmiljøet ved at inddrage medarbejderne.
- At vi har
ført den tidligere VK-regerings besparelser på
Forebyggelsesfonden tilbage til forebyggelsesindsatsen.
- At vi
målretter midlerne i Forebyggelsesfonden, så de i kraft
af øget tilsyn og rådgivning sikrer et nyt markant
fokus på at forebygge mod nedslidning (L 77, Forslag til
lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden).
- At vi skaber op
mod 13.500 ekstra fleksjob - med en fleksjobbonus til de ansvarlige
virksomheder (L 53, Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
social pension og forskellige andre love).
Lovforslaget er derfor langt fra et enkeltstående
tiltag, men et blandt mange, der skal sikre en øget indsats
for et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser
og nedbringe antallet af arbejdsskader og ulykker.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
finder det positivt, at det i tillæg til arbejdsskadeafgiften
er regeringens hensigt, at der bliver nedsat et udvalg - bl.a. med
deltagelse af arbejdsmarkedets parter - der skal afsøge,
hvilke øvrige muligheder der må være for at
iværksætte yderligere økonomiske incitamenter,
der kan forebygge arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet
på den enkelte arbejdsplads i form af en
belønningsordning.
For Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti er det afgørende, at der kommer langt
større fokus på at forebygge, at mennesker bliver
slidt ned eller skadet - fysisk eller psykisk - af deres arbejde.
Der er brug for en mangefacetteret og stærkere indsats,
når det gælder om at forebygge nedslidning og om at fastholde folk på
arbejdsmarkedet.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Venstre og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at de to partier har den holdning, at det er
positivt, når der gøres en indsats for et bedre og
mere sikkert arbejdsmiljø, da arbejdsulykker kan have store
konsekvenser for den enkelte. Venstre og Dansk Folkeparti tror dog
ikke på, at dette lovforslag vil forbedre
arbejdsmiljøet, og slet ikke i en grad, der
retfærdiggør en øget regning på 300 mio.
kr. til erhvervslivet.
Målet med lovforslaget er at få virksomhederne til
at passe bedre på deres medarbejdere ved at
pålægge dem en afgift, som skal skabe et incitament til
at stramme op på sikkerhed og arbejdsmiljø på
landets arbejdspladser. Men lovforslaget kommer ikke til at virke,
da det ikke rammer de virksomheder, hvor der er den største
risiko. F.eks. pålægges en
håndværkervirksomhed med nul arbejdsskader samme afgift
som en tilsvarende virksomhed med ti arbejdsskader.
Lovforslaget rammer derved ikke dem, der sløser med
sikkerheden på arbejdspladserne. Sagt med andre ord vil der
ikke være en sammenhæng imellem dem, der har ulykkerne,
og dem, der kommer til at betale.
Lovforslaget lægger - ifølge regeringens
opfattelse - op til forebyggelse af arbejdsskader, men
arbejdsskadeafgiften beregnes på baggrund af sidste års
erstatningsudbetalinger, hvilket vil sige på baggrund af
skader, der allerede er sket. Men hvordan forebygger man skader,
der er sket for flere år siden?
Resultatet af afgiften bliver, at det bliver dyrere at drive
virksomhed uden et forbedret arbejdsmiljø. Lovforslaget
betyder, at regeringen igen gør det dyrere at drive
virksomhed i Danmark. Når virksomhedernes konkurrenceevne er
presset, er det helt forkert at øge byrderne på
virksomhederne. Lovforslaget vil svække konkurrenceevnen og
dermed koste arbejdspladser. Lovforslaget er igen et bevis
på, at regeringens ord om fokus på beskæftigelsen
alene er ord, for når det kommer til konkret handling,
gør regeringen det modsatte. Denne afgift vil øge
virksomhedernes omkostninger, svække konkurrenceevnen og
koste arbejdspladser.
Venstre og Dansk Folkeparti vil gerne være med til at
forbedre arbejdsmiljøet, men dette lovforslag er blot ikke
løsningen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Stk.
6 affattes således:
»Stk. 6. Til brug
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og
indbetaling af afgiften opgør Arbejdsskadestyrelsen hvert
år senest den 20. april summen af tilkendte erstatninger for
tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men,
overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af
forsørger og godtgørelser til efterladte, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående
kalenderår som følge af en arbejdsulykke. Denne
opgørelse er endelig. Ændringer som følge af
Ankestyrelsens afgørelse indgår ikke i
afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Ankestyrelsens
afgørelse først træffes, efter at
Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om summen af tilkendte
arbejdsulykkeserstatninger m.v. Det samme gælder
domstolsafgørelser.«
[Ændringer som følge
af afgørelser om tilbagebetaling eller
domstolsafgørelser indgår ikke i afgiftsgrundlaget,
medmindre afgørelsen er truffet i samme kalenderår som
den oprindelige afgørelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om tilbagebetaling efter
arbejdsskadesikringslovens § 40 a og ændringer som
følge af domstolsafgørelser indgår i
opgørelsen af afgiftsgrundlaget i det kalenderår,
hvori der er truffet afgørelse om ændringen.
Efterfølgende ændringer som følge af
afgørelser om tilbagebetaling og som følge af
domstolsafgørelser vil derfor ikke indgå i
afgiftsgrundlaget, når afgørelsen er truffet eller
dommen er afsagt, efter at Arbejdsskadestyrelsen har underrettet
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om summen af tilkendte
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Forslaget skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at det
ikke er muligt at udsøge de nævnte afgørelser
og domme.
Ane Halsboe-Larsen (S) Benny
Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S)
Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 68
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
2 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
3 | Supplerende høringssvar, fra
Skatteministeriet |
4 | Præcisering af bemærkningerne
til lovforslaget, fra skatteministeren |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Henvendelse af 30/11-12 fra PwC |
7 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
8 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra PwC |
9 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 68
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet
forventes at falde, hvis loven vedtages, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvordan det kan virke
forebyggende at lægge en skat på arbejdsskader, som
allerede er sket og i nogle tilfælde flere år tilbage i
tiden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om provenuet i de kommende år,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om det konkurrencemæssige
dilemma, der er forbundet med, at en virksomhed, der bruger penge
på at investere i forebyggelse af arbejdsskader, stilles
dårligere konkurrencemæssigt i forhold til den
virksomhed inden for samme branche, som ikke bruger penge
herpå, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvordan det kan sikres, at
arbejdsskadeafgiften ikke kommer til at medføre
forøgede omkostninger til arbejdsgiverne, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om grundlaget for, at statens del af
arbejdsskadeafgiften kun udgør 3,5 pct. af den samlede
afgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om statsejede virksomheder,
selvstændige offentlige virksomheder og statslige
aktieselskaber ikke skal betale arbejdsskadeafgift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvad provenuet fra
arbejdsskadeafgiften skal bruges til, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvorfor AES skal betale hele
første års afgift i september 2013, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om der vil være en
samfundsmæssig gevinst ved afgiften, når brancherne
forbedrer deres arbejdsmiljø, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spørgsmålet er
tilbagetaget |
12 | Spm. om, hvor meget arbejdsudbuddet
forventes at falde i antal personer, hvis loven vedtages, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
| | |