L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love.

(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.).

Af: Skatteminister Holger K. Nielsen (SF)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2012

Afgivet: 12-12-2012

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012

20121_l67_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2012 og var til 1. behandling den 27. november 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 12. oktober og den 13. november 2012 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 23 og L 67 - bilag 2. Den 22. november 2012 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension og PFA Pension.


Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Skatteministerens kommentar til henvendelsen fra PFA Pension er optrykt som bilag 2.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti glæder sig over, at der i 2012, for første gang i 25 år, blev indgået en bred aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform, jf. Aftale om en skattereform af 22. juni 2012.


Som led i skattereformen bliver fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension afskaffet med virkning fra og med den 1. januar 2013. Samtidig er der mulighed for at overføre fradragsberettiget kapitalpension til kapitalpension m.v. uden fradragsret (aldersforsikring) mod betaling af den afgift, som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget kapitalpension pålægges. Der sker hermed en fremrykning af den beskatning, der hviler på de nuværende kapitalpensionsordninger. Senere udbetalinger fra aldersforsikringen vil til gengæld være afgiftsfri.


Der er imidlertid et hul i reglerne for den afgiftsmæssige behandling af overførsler af kapitalpensioner, hvortil der er knyttet ufordelte midler i form af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering.


Efter gældende ret pr. 1. januar 2013 skal der ved konvertering af en kapitalpension til en aldersforsikring ikke betales afgift af kapitalpensionens forholdsmæssige andel af de ufordelte midler, men kun af selve ordningens værdi. Dermed kan de ufordelte midler efter konverteringen ubeskattet sive eller decideret strømme over på aldersforsikring, der til sin tid udbetales afgiftsfrit. Hvis kapitalpensionen ikke var blevet konverteret, ville de ufordelte midler til sin tid derimod blive udbetalt mod betaling af afgift.


Forsikring & Pension har i medierne givet udtryk for, at skattehullet kan beløbe sig til 10 mia. kr., hvis Forsikring & Pensions estimat om, at over 250 mia. kr. af kapitalpensionsopsparingen konverteres, måtte holde stik. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti finder det derfor vigtigt, at skattehullet lukkes, inden de nye regler træder i kraft den 1. januar 2013. Lovforslaget har blandt andet til formål at lukke skattehullet.


Der er tale om en kompleks problemstilling, som kun kan løses med en relativt kompleks regel. Der foreslås en model, hvor der ved konvertering af en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v., betales afgift 1) af det beløb, der overføres eller konverteres (gældende ret), 2) af særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen og 3) af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen.


Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler (3) beregnes med udgangspunkt i nærmere definerede fordelingsnøgler:


- Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler, der består af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser beregnes som den overførte/konverterede kapitalpensions depot målt i forhold til de samlede depoter for alle forsikringer i pensionsinstituttet.

- Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler, der består af akkumuleret værdiregulering, beregnes med udgangspunkt i den ændring af pensionsinstituttets akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af afregningen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.



Afgiften af den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler påhviler det pensionsinstitut, hvor kapitalpensionen er anbragt, og afgiften tages fra de ufordelte midler.


Der er som nævnt tale om en kompleks problemstilling, som med lovforslaget løses med en relativt kompleks regel. Løsningen har afstedkommet henvendelser fra PFA Pension. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti henviser til skatteministerens kommentar til henvendelsen fra PFA Pension (bilag 8), som ønskes optrykt i betænkningen.


Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.


Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget indeholder en lang række forenklinger og justeringer af skattelovgivningen, som Venstre finder ganske fornuftige.


Desværre har skatteministeren valgt at pulje mange forslag i ét lovforslag. Det giver en række udfordringer for Venstre. Venstre støtter altid gerne forenklinger, men når puljen af forslag bliver for bred, så er der også risiko for, at der er forslag, der trækker i den forkerte retning. Og det er desværre tilfældet med dette lovforslag.


Samtidig siger Venstre nej til skattestramninger, som i dette lovforslag udgør 40 mio. kr. Derfor kan Venstre samlet set ikke støtte lovforslaget.


Forslaget indeholder en justering af reglerne omkring en skatterabat ved førtidsindfrielse af kapitalpensioner. Det er en del af skatteaftalen fra juni 2012, og Venstre er grundlæggende tilhænger af, at den tiltænkte skatterabat udløses efter aftalen fra juni 2012. Det har fra PFA Pension været fremført, at den af Skatteministeriet fremlagte model ville give PFA Pension en række udfordringer. Det har Venstre lyttet til med interesse, men partiet konstaterer, at det ikke er lykkedes Skatteministeriet at acceptere de af PFA Pension foreslåede modeller. Venstre er ærgerlig over, at det ikke kunne lade sig gøre at finde en tilfredsstillende løsning, men Venstre må støtte sig til Skatteministeriets forklaring i denne sag.


I forhold til forslaget om ændrede beregninger for rentefradragsbegrænsningsreglerne finder Venstre, at branchens eget forslag om at lade fradraget følge de reelle renteudgifter til eksterne leverandører, burde være et mere retvisende billede, men konstaterer, at skatteministeren blankt har afvist denne model.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I nr. 2 ændres »§ 61, stk. 1« til: »§ 55, stk. 1, § 61, stk. 1«.

[Yderligere konsekvensændring i forbindelse med justeringen som følge af Nemkonto]

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. To steder i § 46, stk. 10, og i stk. 11, ændres »investeringsbeviser« til: »investeringsforeningsbeviser«.«

[Ændring af ord, da den tidligere betegnelse fortsat skal gælde i § 46]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 41, stk. 1, nr. 2, ændres »i denne lov.« til: »i denne lov, eller«.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I det under nr. 4 foreslåede § 41, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 4.«

[Tekniske ændringer]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 15, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, udgår »og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt«.«

[Yderligere konsekvensændring i forbindelse med justeringen som følge af Nemkonto]

Til § 13

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9, stk. 1, ændres »udlandet« til: »andre EU-lande«.«

[Rettelse af fejl fra tidligere lovgivning]

Til § 14

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17, stk. 1, indsættes som 4.-6. pkt.:

»Ved overførsel, herunder konvertering, efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, nedsættes den negative skat efter 1. pkt. på tidspunktet for overførslen, herunder konverteringen, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige nedsættelse beregnes som forholdet mellem afgiften af det beløb, der overføres, herunder konverteres, og det beløb, der overføres, herunder konverteres. Beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor overførslen, herunder konverteringen, finder sted, der har forøget eller formindsket den negative skat efter 4. pkt., medregnes herefter ikke ved opgørelsen af indkomstårets samlede beskatningsgrundlag.«


[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsberegningen ved overførsel, herunder konvertering]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 21, stk. 2, ændres »§ 27, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 27, stk. 5«.«

[Ændret henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 14, nr. 6]

Til § 15

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

9) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 21 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse« til: »1. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse«.«

[Ændret henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 15, nr. 2]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

10) I det under nr. 4 foreslåede § 25, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:

»Ved opgørelsen efter 1. pkt. af det beløb, der overføres, herunder konverteres, og af særlige bonushensættelser knyttet til ordningen kan årets skyldige skat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3, 4, 4 a og 5 på tidspunktet for overførslen, herunder konverteringen, fradrages.«


[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsberegningen ved overførsel m.v.]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

11) I det under nr. 6 foreslåede § 29 A, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:

»Ved opgørelsen efter 1. pkt. af det beløb, der overføres, herunder konverteres, og af særlige bonushensættelser knyttet til ordningen kan årets skyldige skat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4, 4 a og 5 på tidspunktet for overførslen, herunder konverteringer, fradrages.«


[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsberegningen ved overførsel m.v.]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. § 33 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., og afgiften på 52 pct. efter § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, 15. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971.«


[Konsekvensændring som følge af indførelsen af en ny afgiftssats på 52 pct. ved førtidig ophævelse m.v. af kapitalpension og supplerende engangsydelse]

Til § 18

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

13) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 25, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13, udmåles en skærpet bøde« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.«

[Korrekt gengivelse af den lovtekst, der foreslås ændret]

Til § 20

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

14) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 31, stk. 1, ændres »§§ 11 og 12« til: »§ 11«.«

[Konsekvens af den foreslåede ophævelse af øl- og vinafgiftslovens § 12]

Til § 22

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

15) Nr. 1 udgår.

[Ændringen skal i stedet foretages i aktieavancebeskatningsloven § 46]

Til § 23

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

16) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 13, stk. 6, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af pensi?onsbeskatningslovens §§ 25 og 27, og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 29 A, udgør afgiften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, 2. pkt., 49,84 pct. Ved udbetaling i 2013 efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 3. pkt., 37,3 pct.«


02. I § 13, stk. 7, ændres »betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice el.lign. , jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B.« til: »jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 15. pkt., udgør afgiften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 15. pkt., 49,84 pct.««

[Afgiftssatser ved førtidig udbetaling m.v. af kapitalpension m.v. i 2013]

Til § 24

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

17) I stk. 5 indsættes efter »9 og 11,«: »og § 01«.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

18) I stk. 9 ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-4, 01«.

[Virkningsbestemmelse for ændringsforslag nr. 7]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

19) I stk. 10 ændres »nr. 2« til: »nr. 2 og 01«.

[Virkningsbestemmelse for ændringsforslag nr. 9]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en yderligere konsekvensændring, som nu tilføjes.


Til nr. 2

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytning m.v. blev bl.a. begrebet investeringsforeningsbeviser ændret til investeringsbeviser. Der er tale om en rettelse, da begrebet ikke skal ændres i § 46, som er en overgangsregel, som vedrører beviser, som også var ejet tidligere.


Til nr. 3 og 4

Der er tale om tekniske ændringer.


Til nr. 5

Der er tale om en yderligere konsekvensændring, som nu tilføjes.


Til nr. 6

Som følge af en fejl i lov nr. 277 af 27. marts 2012 blev udtrykket »andre EU-lande« ændret til »udlandet« i opkrævningslovens § 9, stk. 1. Det foreslås at rette fejlen ved at ændre »udlandet« til »andre EU-lande« i opkrævningslovens § 9, stk. 1.


Til nr. 7

Bl.a. Finansrådet har i høringssvaret anført, at der ved afgiftsberigtigelsen af en kapitalpension ved overførsel, herunder konvertering, til en aldersopsparing m.v. betales afgift af den skyldige pensionsafkastskat, der er oparbejdet i indkomståret. Det medfører ifølge høringssvarene, at det vil være mest fordelagtigt for pensionskunderne at overføre m.v. i begyndelsen af indkomståret. Skatteministeren har i kommentaren til høringssvarene tilkendegivet, at der vil blive udarbejdet et ændringsforslag herom. Der henvises til ændringsforslag nr. 10 og 11.


Skatteministeren har endvidere i kommentaren til høringssvaret fra bl.a. Finansrådet tilkendegivet, at der knyttet hertil er en helt analog problemstilling, bare med modsat fortegn. Lovforslaget tager således heller ikke højde for, at eventuel negativ pensionsafkastskat kan udbetales ved en udbetaling af en kapitalpension, og at også denne udbetalte negative pensionsafkastskat er afgiftspligtig. Som lovforslaget er udformet, påvirker en eventuel negativ pensionsafkastskat på tidspunktet for overførslen m.v. ikke afgiftsberegningen.


Negativ pensionsafkastskat er et skatteaktiv, som har en positiv værdi for den enkelte pensionsopsparer, idet den negative pensionsafkastskat enten kan modregnes i senere indkomstårs positive pensionsafkastskatter eller eventuelt udbetales ved ordningens udbetaling eller ophævelse. Som alle andre værdier tilknyttet en kapitalpension bør der derfor også betales afgift af denne værdi ved konverteringen m.v. til en aldersopsparing m.v.


Det har været overvejet at foretage afgiftsberegningen af negativ pensionsafkastskat i den normale afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk. 3.


Denne løsning er efter en dialog med pensionsbranchen fravalgt, idet der efter konverteringen m.v. til aldersopsparing m.v. vil være et mindre skattepligtigt afkast at modregne den negative pensionsafkastskat i, idet ordningen er reduceret med et beløb svarende til afgiften. Endvidere vil en sådan afgiftsberegning for pengeinstitutkunder medføre et yderligere behov for at realisere værdipapirer tilhørende pensionsordningen for at betale den yderligere afgift, netop i en situation, hvor der formentlig vil være urealiserede kurstab på disse værdipapirer. Endvidere skal en kapitalpensions tilhørende negative pensionsafkastskat på tidspunktet for konverteringen m.v. reduceres med afgiftssatsen for at opnå, at pensionsopspareren vil få præcis det samme udbetalt ved udbetaling af ordningen, uanset om ordningen overføres, herunder konverteres, til aldersopsparing m.v., eller om den nuværende kapitalpension bibeholdes og senere udbetales til den afgift, der pålægges ved normal udbetaling af kapitalpension.


Det foreslås derfor, at afgiftsberegningen af skatteaktivet »negativ pensionsafkastskat« foretages på en mere lempelig og indirekte måde i pensionsafkastbeskatningsloven. Derved sikres der et mindre likviditetspres på pengeinstitutordningerne, samtidig med at den enkelte pensionsopsparer stilles ens, uanset om ordningen overføres, herunder konverteres, til aldersopsparing m.v. eller ikke.


Forslaget ændrer ikke på, at pensionsafkastbeskatnings?lo?vens § 23, stk. 4, fortsat finder anvendelse. Det indebærer, at der fortsat skal beregnes pensionsafkastskat ved udgangen af indkomståret vedrørende hele indkomstårets beskatningsgrundlag, og at en eventuel skat først skal tilbageholdes, indbetales og indberettes på dette tidspunkt.


Det foreslås, at ved overførsel, herunder konvertering, efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, reduceres den negative pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, på tidspunktet for konvertering m.v. forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige nedsættelse foreslås beregnet som forholdet mellem afgiften af det overførte beløb og det overførte beløb.


Forslaget indebærer, at pensionsinstitutterne m.v. på tidspunktet for overførsel m.v. til aldersopsparing m.v. skal foretage en endelig beregning af pensionsafkastskatten, og såfremt der er en negativ pensionsafkastskat på kapitalpensio?nen, skal denne negative skat reduceres forholdsmæssigt. Der er efter forslaget tale om en PAL-beregning, der udelukkende og alene skal bruges ved opgørelsen af den negative pensionsafkastskat, der efter tidspunktet for overførsel til aldersopsparing m.v. kan fremføres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1. Pensionsafkastbeskatningslo?vens § 23, stk. 4, finder fortsat anvendelse, hvorfor der ikke på tidspunktet for overførsel skal ske opgørelse af eventuel negativ skat m.v. til udbetaling, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 25.


Det foreslås dog, at beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor overførslen, herunder konverteringen, finder sted, der har reduceret eller forøget den negative skat ved ovennævnte beregning, ikke skal videreføres efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, ved opgørelsen af indkomstårets samlede beskatningsgrundlag. Der gøres efter forslaget endeligt op med et beskatningsgrundlag i det aktuelle indkomstår, der har påvirket opgørelsen af den negative skat, der efter forslaget skal reduceres forholdsmæssigt. Herved sikres det, at det samme beskatningsgrundlag ikke beskattes to gange, hvilket ville medføre dobbeltbeskatning eller dobbelt fradrag.


Det bemærkes, at der ved overførsel, herunder konvertering, til en aldersopsparing m.v. kan indgå beløb, der afgiftsbelægges med en lavere afgiftssats end 40 pct., dog 37,3 pct. i 2013. Dette er tilfældet, når en del af opsparingen er foretaget før 1980. I disse tilfælde vil den sammensatte afgiftssats blive lavere end 40 pct. eller 37,3 pct. i 2013. Den forholdsmæssige nedsættelse af den negative pensionsafkastskat sker med den sammensatte afgiftssats.


Eksempel 1


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et negativt formueafkast på 6.536 kr., der resulterer i en negativ pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.000 kr.


Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.


Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.


Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er = (37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.


Den negative pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet skal efter forslaget reduceres med 37,3 pct., hvorefter den negative pensionsafkastskat efter overførsel, herunder konvertering, til aldersopsparing m.v. udgør 627 kr. Den negative pensionsafkastskat på 627 kr. kan udnyttes og modregnes i indkomstårets eller kommende indkomstårs positive pensionsafkastskat på aldersopsparingen m.v.


Det negative beskatningsgrundlag i indkomståret 2013 på 6.536 kr. frem til den 1. juli 2013 videreføres ikke efter forslaget, og det indgår derfor ikke i indkomstårets samlede beskatningsgrundlag. Det er efter forslaget omdannet til en negativ skat.


Eksempel 2


Som i eksempel 1 er der i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et negativt formueafkast på 6.536 kr., der resulterer i en negativ pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.000 kr. Der er til kapitalpensionen endvidere uudnyttet negativ pensionsafkastskat vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 på i alt 1.000 kr., fordelt med 500 kr. i 2012 og 500 kr. i 2011. Den samlede saldo for uudnyttet negativ pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet er 2.000 kr.


Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.


Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.


Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er = (37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.


Den negative pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet skal efter forslaget reduceres med 37,3 pct., hvorefter den negative pensionsafkastskat efter konverteringen til aldersopsparing m.v. udgør 1.254 kr. Den negative pensionsafkastskat på 1.254 kr. kan udnyttes og modregnes i den resterende del af indkomstårets eventuelle positive pensionsafkastskat eller i kommende indkomstårs positive pensionsafkastskat på aldersopsparingen m.v. Nedsættelsen af saldoen for negativ pensionsafkastskat med i alt 746 kr. skal fordeles forholdsmæssigt på alle de indkomstår, der har negativ pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering. Saldoen for negativ pensionsafkastskat på i alt 1.254 kr. på aldersopsparingen m.v. fordeler sig derfor med 313,50 kr. i 2011, 313,50 kr. i 2012 og 627 kr. i 2013.


Der er med forslaget gjort endeligt op med det negative beskatningsgrundlag i indkomståret 2013, frem til den 1. juli. 2013. Dette negative beskatningsgrundlag videreføres ikke efter forslaget, og det indgår derfor ikke i opgørelsen af indkomstårets samlede beskatningsgrundlag. Det er efter forslaget omdannet til en negativ skat.


Eksempel 3


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast 6.536 kr., der resulterer i en positiv skyldig pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.000 kr. Der er vedrørende indkomståret 2012 en negativ pensionsafkastskat på 2.000 kr. Der er derfor på konverteringstidspunktet netto en negativ pensionsafkastskat på 1.000 kr.


Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.


Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.


Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er = (37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.


Den beregnede negative pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet (1.000 kr.) skal efter forslaget reduceres med 37,3 pct., hvorefter den negative pensionsafkastskat efter konverteringen til aldersopsparing m.v. reduceres med 373 kr. til 627 kr. Efter overførsel, herunder konvertering, til aldersopsparing m.v. er der derfor en negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, på i alt 627 kr., som kan udnyttes og modregnes i senere positive pensionsafkastskatter på aldersopsparingen m.v.


Det positive beskatningsgrundlag på 6.536 kr. frem til konverteringstidspunktet vedrørende 1. halvdel af 2013 videreføres dog ikke efter forslaget, og det indgår derfor ikke i beregningen af hele indkomstårets beskatningsgrundlag.


Eksempel 4


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast, der resulterer i en positiv skyldig pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.000 kr. Der er vedrørende indkomståret 2012 og tidligere år ingen uudnyttede negative pensionsafkastskatter.


Forslaget finder ikke anvendelse.


Eksempel 5


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på 10.000 kr., der resulterer i en positiv pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.530 kr. Der er fra indkomståret 2012 en negativ pensionsafkastskat på 1.000 kr., hvilket resulterer i, at der netto er en skyldig pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, på 530 kr.


Forslaget finder ikke anvendelse.


Til nr. 8

Med ændringsforslaget ændres en henvisningsbestemmelse.


Efter lovforslagets § 14, nr. 6, ændres beregningsmetoden af renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, og selve opgørelsen af denne flyttes fra pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 2. pkt., til pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt.


Med ændringsforslaget ændres henvisningen i pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, til pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, således at henvisningen til rentebestemmelsen er den samme overalt i pensionsafkastbeskatningsloven.


Til nr. 9

Med ændringsforslaget ændres en henvisningsbestemmelse.


Efter lovforslagets § 15, nr. 2, indsættes et nyt punktum i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1. I pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., henvises til 2. pkt., der bliver 3. pkt. Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der henvises til 3. pkt.


Det bemærkes i denne forbindelse, at muligheden for tilbagebetaling eller overførsel af beløb efter § 21 A, stk. 1, i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, jf. lovforslagets § 15, nr. 2, dermed ikke vil gælde den særlige situation, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. og 4. pkt., hvorefter fradrag for bidrag m.v. til kapitalpension m.v. ikke kan overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene.


Til nr. 10 og 11

Bl.a. Finansrådet har i høringssvaret anført, at der ved afgiftsberigtigelsen af en kapitalpension ved overførslen, herunder konverteringen, til en aldersopsparing m.v. betales afgift af den skyldige pensionsafkastskat, der er oparbejdet i indkomståret. Det medfører ifølge høringssvarene, at det vil være mest fordelagtigt for pensionskunderne at konvertere i begyndelsen af indkomståret. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, skal pensionsinstitutterne ikke foretage en endelig opgørelse af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget, når en kapitalpension m.v. overføres, herunder konverteres, til en aldersopsparing m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2. Det er derfor korrekt, at der kan henstå skyldig pensionsafkastskat på en kapitalpension på tidspunktet for overførsel m.v., og at der betales afgift af denne skyldige pensionsafkastskat. Skatteministeren har derfor i kommentaren til høringssvarene tilkendegivet, at der vil blive fremsat et ændringsforslag herom.


Det foreslås på denne baggrund, at der i afgiftsberegningen i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk. 3, indsættes en valgfri regel om, at den skyldige pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3, 4, 4 a og 5 i konverteringsåret på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, kan fradrages i afgiftsgrundlaget. Der kan ved overførsel m.v. i begyndelsen af indkomståret være tale om skyldig pensionsafkastskat fra det foregående indkomstår, som endnu ikke er afregnet og trukket fra pensionsordningen. Der kan ved overførsel, herunder konvertering, senere i indkomståret være tale om skyldig pensionsafkastskat, der kan henføres til indkomstårets positive skattepligtige afkast frem til tidspunktet for overførslen m.v.


Forslaget indebærer, at pensionsinstitutterne m.v. på tidspunktet for overførsel m.v. til aldersopsparing m.v. skal foretage en endelig beregning af pensionsafkastskatten, og såfremt der er en skyldig pensionsafkastskat på kapitalpensionen, kan denne skyldige skat fradrages i afgiftsgrundlaget. Der er efter forslaget tale om en PAL-beregning, der udelukkende og alene skal bruges ved afgiftsberegningen efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk. 3. Pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, finder fortsat anvendelse, hvorfor der fortsat ikke skal afregnes pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, til en aldersopsparing m.v.


Efter forslaget er det en valgfri regel. Baggrunden herfor er, at den skyldige pensionsafkastskat i nogle tilfælde antages at være lille i forhold til det overførte beløb. Der kan derfor være en risiko for, at de administrative omkostninger ved at finde og isolere den skyldige pensionsafkastskat ved afgiftsberegningen overstiger den afgiftsbesparelse, som den enkelte pensionsopsparer vil få. Det er alene det indeholdelsespligtige pensionsinstitut m.v., der træffer valg om, hvorvidt det vil foretage beregning af skyldig pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, til aldersopsparing m.v. og fradrage denne skyldige pensionsafkastskat i afgiftsgrundlaget, idet det alene er pensionsinstitutterne m.v., der kan vurdere, hvilke administrative omkostninger, der er forbundet hermed.


Det bemærkes, at for forsikringer med ret til rentebonus (gennemsnitsrenteprodukter) i pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal livsforsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af midler til depotet m.v. Der indgår for disse produkter derfor som udgangspunkt ingen skyldig pensionsafkastskat i det overførte beløb ved overførslen, herunder konverteringen, til en aldersforsikring m.v. Bestemmelsen har således som udgangspunkt ingen praktisk betydninger for disse produkter.


Eksempel 1


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på 10.000 kr., der resulterer i en positiv skyldig pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.530 kr.


Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.


Afgiftspligtigt beløb = 100.000 kr. - 1.530 kr. = 98.470 kr.


Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 36.729 kr.


Eksempel 2


Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på 10.000 kr., der resulterer i en positiv pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet på 1.530 kr. Der er fra indkomståret 2012 en negativ pensionsafkastskat på 1.000 kr., hvilket resulterer i, at der netto er en skyldig pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, på 530 kr.


Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.


Afgiftspligtigt beløb = 100.000 kr. - 530 kr. = 99.470 kr.


Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.102 kr.


Til nr. 12

Pensionsbeskatningslovens § 33 A regulerer, med hvilke satser afgiftspligtige ophævelser og dispositioner sker.


Hvis en pensionsordning er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., alene af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971, jf. pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1. For resten af udbetalingen eller værdien gælder lavere afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningslovens § 34.


Ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension) blev afgiftssatsen ved førtidige ophævelser og dispositioner over kapitalpensioner m.v. nedsat fra 60 til 52 pct.


Baggrunden var, at det fra 2013 bliver muligt at overføre, herunder konvertere, en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v. mod en fremrykket betaling af en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013). Hvis aldersopsparingen eller aldersforsikringen efter overførslen, herunder konverteringen, ophæves førtidigt, vil det ske mod betaling af en afgift på 20 pct. af det udbetalte beløb. Dermed vil den oprindelige kapitalpension være blevet afgiftsbelagt med 40 pct. i forbindelse med overførslen/konverteringen og yderligere med 20 pct. af resten i forbindelse med ophævelsen af aldersopsparingen eller aldersforsikringen. Dette svarer til, at den oprindelige kapitalpension var blevet afgiftsbelagt med kun 52 pct.


Ved i forbindelse med en planlagt førtidig ophævelse af eller disposition over en kapitalpension at overføre eller konvertere den til en aldersopsparing eller aldersforsikring ville man dermed kunne spare 8 procentpoint i afgift. For at undgå sådan trafik, hvilket må anses for en disposition, der dels både er besværlig og forbundet med omkostninger, dels er overflødig, ændredes pensionsbeskatningsloven, således at der ved førtidig ophævelse af eller disposition over kapitalpensioner alene skal betales en afgift på 52 pct.


I den forbindelse blev pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1, ikke konsekvensændret. Bestemmelsen henviser således fortsat kun til afgiften på 60 pct.


Det foreslås på den baggrund at ændre pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1, således at, hvis der er tale om en kapitalpension m.v., der er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 52 pct. alene af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder lavere afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningslovens § 34.


Hvis der ikke er tale om en kapitalpension m.v., medfører pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1, i den ændrede formulering fortsat, at afgiften på 60 pct. alene beregnes af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971.


Til nr. 13

En del af den gældende lovtekst i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 5, der foreslås ændret, er ikke korrekt gengivet. Det sker nu ved en ny affattelse af lovforslagets § 18, nr. 12.


Til nr. 14

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af øl- og vinafgiftslovens § 12 foreslås det, at der i øl- og vinafgiftslovens § 31, stk. 1, alene henvises til § 11.


Til nr. 15

Der er tale om en rettelse, da ændringen i stedet skal foretages i aktieavancebeskatningsloven.


Til nr. 16

Ved førtidige udbetalinger i 2013 af fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende engangsydelser pålægges en afgift på 49,84 pct. (52 pct. i 2014 og frem) svarende til, at der ved overførsel eller konvertering til aldersopsparing m.v. betales en afgift på 37,3 pct. og ved førtidig ophævelse af denne 20 pct. af de resterende 62,7 pct. Det følger af § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012.


Som denne overgangsregel er formuleret, tages der imidlertid ikke højde for, at der kan være dele af kapitalpensionen m.v., der afgiftsbelægges med en lavere sats. Som reglen er formuleret, afgiftsbelægges hele udbetalingen med 49,84 pct. Det er utilsigtet, og det foreslås derfor, at det alene er den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2014 og frem, vil blive afgiftsbelagt med 52 pct., som i 2013 afgiftsbelægges med den reducerede sats på 49,84 pct.


Resten af udbetalingen afgiftsbelægges med de normale lavere satser, der afhængigt af pensionstype og historik kan udgøre følgende tre satser: 0,25 og 35 pct.


Det foreslås endvidere, at er der tale om en supplerende engangsydelse, der udbetales i 2013 efter den tidligere ejers død, vil den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2014 og frem, vil blive afgiftsbelagt med 40 pct., alene blive afgiftsbelagt med 37,3 pct. Det svarer i øvrigt til afgiften ved udbetaling i 2013 af en kapitalpension efter den tidligere ejers død, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 6, jf. § 13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012. De lavere afgiftssatser på 25 pct. og 35 pct. knyttet til den supplerende engangsydelse vil i denne situation være reduceret til 23,31 pct. henholdsvis 32,63 pct. svarende til, hvad der gælder ved rettidig udbetaling af en supplerende engangsydelse i levende live, jf. lovforslagets § 24, stk. 11.


Tilsvarende foreslås det at ændre overgangsreglen i § 13, stk. 7, i lov nr. 922 af 18. september 2012, der fastsætter afgiftssatsen til 49,84 pct. ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i 2013 (52 pct. i 2014 og senere), der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Som § 13, stk. 7, er formuleret, tages der ikke højde for, at der kan være dele af kapitalpensionen m.v., der normalt afgiftsbelægges med en lavere sats end 52 pct. Det er utilsigtet, og det foreslås derfor, at det alene er den del af værdien af ordningen, der normalt, dvs. i 2014 og frem, vil blive afgiftsbelagt med 52 pct., som i 2013 afgiftsbelægges med den reducerede sats på 49,84 pct. Resten af udbetalingen afgiftsbelægges med de normale lavere satser.


Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af yderligere konsekvensændringer i ændringsforslagets § 01, jf. ændringsforslagets nr. 5.


Til nr. 18

Forslaget er en bestemmelse om virkningstidspunktet for ændringsforslag nr. 7. Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om overførsler, herunder konverteringer, af kapitalpensioner, har virkning fra og med indkomståret 2013 svarende til virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens §§ 8 og 10 i det fremsatte lovforslag, jf. lovforslagets § 14, nr. 1-4


Til nr. 19

Forslaget er en bestemmelse om virkningstidspunktet for ændringsforslag nr. 9. Det foreslås, at den foreslåede konsekvensændring i pensionsbeskatningslovens § 21 A har virkning for indbetalinger, der sker i indkomståret 2013 eller senere, svarende til virkningstidspunktet for den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 21 A i det fremsatte lovforslag, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.


Bemærkninger ad nr. 7, 10 og 11

Provenumæssige konsekvenser


Ændringen af reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget i forbindelse med konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikkefradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring m.v.) og ændringen for opgørelse af negativ pensionsafkastskat til fremførsel i senere indkomstår sikrer, at de bliver i overensstemmelse med den oprindelig tiltænkte udformning. Forslaget har derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.


Ane Halsboe-Larsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 67


Bilagsnr.


Titel


1
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet
3
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4
Henvendelse af 28/11-12 fra PFA Pension
5
1. udkast til betænkning
6
Ændringsforslag, fra skatteministeren
7
2. udkast til betænkning
8
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-12 fra PFA Pension
9
Henvendelse af 10/12-12 fra Forsikring & Pension
10
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/12-12 fra Forsikring & Pension


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 67


Spm.nr.


Titel


1
Spm. om at oplyse, hvilke muligheder borgere, der ikke er fortrolige med internet og pc, har for at foretage ændringer til årsopgørelsen efter afskaffelsen af oplysningskortet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om teknikken i reglerne for beregning af de fradragsberettigede renter har fulgt med udviklingen på de finansielle markeder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om principperne for fastsættelse af den rente, som anvendes i rentefradragsbegrænsningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om ministeren kan forklare, hvorfor ikrafttrædelsesdatoen for den nye opgørelsesmetode af rentesats udskydes til 2014, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. , om ministeren kan forklare, hvorfor der ikke kan tages udgangspunkt i selskabets faktiske gennemsnitlige eksterne lånerente i det enkelte indkomstår i stedet for en teknisk beregnet rente, til skatteministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28. november 2012 fra PFA Pension


Skatteministerens kommentar, jf. L 67 - bilag 8, er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.


PFA Pension (PFA) har anmodet Lett Advokatfirma om bemærkninger til Skatteministeriets kommentarer til PFAs høringssvar, som de er gengivet i høringsskemaet af 22. november 2012.


1: Baggrund


Lett redegør for det første for baggrunden for lovforslaget.


Det har jeg ingen bemærkninger til.


2: PFAs forslag


Lett redegør for det andet for PFAs forslag. Lett anfører, at PFA accepterer afgiften af de ufordelte midler, og at PFA foreslår, at loven udformes sådan, at pensionsselskaberne kan vælge mellem at afgiftsberigtige de særlige bonushensættelser ved kundens overførsel af kapitalpension til aldersforsikring eller at afgiftsberigtige de særlige bonushensættelser, der forefindes ved kundens overførsel af kapitalpension til aldersforsikring på udbetalingstidspunktet.


Ifølge Lett imødekommes dermed hensynet til, at der skal ske beskatning, at der ikke sker beskatning af de midler, som den enkelte kunde ikke har modtaget, samt at selskaberne ikke skal afgive deres basiskapital, men at skattelovgivningen indrettes efter den forskellighed, som anden lovgivning har tilsikret pensionsselskaberne.


Hertil bemærkes, at PFAs forslag hidtil ikke har været udlagt som en valgfri mulighed, men som måden, hvorpå de særlige bonushensættelser generelt skulle afgiftsbelægges.


For så vidt angår spørgsmålet om beskatningen af de midler, som den enkelte kunde ikke har modtaget, bemærkes, at det følger af Finanstilsynets regler, i hvilket omfang de enkelte pensionskunder har rettigheder til de ufordelte midler. Forslaget er bygget op på baggrund af disse regler. Forslaget gør på dette punkt ingen forskel på, om et pensionsinstitut har ufordelte midler i form af kollektive særlige bonushensættelser eller kollektivt bonuspotentiale. Det forekommer derfor ikke oplagt, at der skulle være behov for særregler netop for så vidt angår kollektive særlige bonushensættelser, mens dette ikke er tilfældet for kollektivt bonuspotentiale.


For så vidt angår spørgsmålet om basiskapitalen, vil jeg komme ind på det senere i min kommentar til PFAs henvendelse.


3: Kan PFAs forslag gennemføres?


Lett anfører for det tredje, at PFAs forslag kan (A) juridisk gennemføres, (B) teknisk gennemføres og (C) ikke skaber forvirring hos kunderne.


(A) Juridisk gennemførligt


Lett anfører, at Skatteministeriet tilsyneladende er enig i, at PFAs forslag lovteknisk kan gennemføres, når ministeriet i høringsskemaet giver udtryk for, at PFAs formulering af forslaget ikke er tilstrækkeligt præcis. Lett anfører, at det derfor ikke er et reelt argument mod PFAs forslag.


Hertil bemærkes, at ministeriet i høringsskemaet blot anfører, at den nærmere tekniske udformning af forslaget ikke forekommer ganske klar. Det er ikke tænkt som et selvstændigt argument mod PFAs forslag, men at PFAs forslag har været og stadig er relativt løst beskrevet. Skatteministeriet finder generelt, at en evt. justering vil være en teknisk meget vanskelig øvelse. Den seneste udlægning af PFAs forslag i Letts kommentar illustrerer dette.


(B) Teknisk gennemførligt


Lett anfører, at PFAs forslag teknisk kan gennemføres hos forsikringsselskaberne. PFA kender ikke detaljeret de andre pensionsselskabers IT-systemer, men forventer, at disse er indrettet, så PFAs model let kan etableres hos andre. PFAs forslag tvinger dog ikke de andre selskaber til at anvende PFAs model. De kan i givet fald blot vælge at anvende modellen i lovforslaget. Det enkelte selskab får således mulighed for at afveje, hvor værdifuld basiskapitalen er i forhold til eventuelle udgifter til etablering af IT-systemer.


Lett redegør i øvrigt for PFAs valg af forretningsmodel, såfremt PFAs model gennemføres.


Hertil bemærkes, at det formentlig er rigtigt, at de fleste forslag teknisk vil kunne gennemføres hos forsikringsselskaberne - uden dog dermed at sige, at det altid er let. Jeg vil dog gerne igen fremhæve, at lovforslagets model for beregning af afgift af de ufordelte midler er resultatet af en dialog med branchen. Gennem drøftelser med Skatteministeriet er brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) "nået frem til den model, der udgør det mindst mulige indgreb i forhold til produkterne og aftalerne med vores kunder", jf. F&Ps høringssvar til lovforslaget. Jeg har noteret mig, at F&P ikke er udelt begejstret for løsningen, men på de givne præmisser er lovforslagets model altså trods alt acceptabel.


I forhold hertil vil PFAs model være en særordning, der passer til PFAs valgte forretningsmodel, men som ikke uden videre vil passe ind i andre pensionsselskabers forretningsmodel. Disse selskaber vil skulle anvende lovforslagets model.


I øvrigt er jeg enig i, at det enkelte selskab vil skulle foretage en afvejning af, hvorvidt en afgiftspligtig overførsel, herunder konvertering, til aldersforsikring og valg af forretningsmodel i relation til aldersforsikringen vil stå mål med udgifter til etablering af IT-systemer. Muligheden for at konvertere til aldersforsikring er et tilbud, som kunder og pensionsselskaber frit kan vælge at tage imod, og de kan også frit vælge ikke at tage imod tilbuddet.


(C) Forvirring hos kunderne


Lett anfører, at Skatteministeriets udtalelse om, at en imødekommelse af PFAs forslag vil gøre et i forvejen kompliceret regelsæt endnu mere kompliceret for pensionsinstitutterne og endnu vanskeligere at forstå for pensionskunderne, er en politisk udtalelse, som ikke er korrekt. Pensionsselskaberne ønsker selv reglen og er som professionelle aktører i stand til at forstå loven.


Kunderne har ikke løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelser som et pensionsaktiv, og lovforslaget er derfor alene et anliggende for pensionsselskaberne. Det er således også selskaberne, der er skattesubjekt for den foreslåede beskatning. Lett anfører videre, at lovforslaget i sig selv skaber en komplicerethed, som både for selskaber og kunder er unødvendig.


Hertil bemærkes, at jeg er enig i vurderingen af, at PFAs forslag vil gøre regelsættet endnu mere kompliceret for pensionsinstitutterne. PFAs forslag udgør en særregel for PFA. Særregler gør i sagens natur ethvert regelsæt mere kompliceret. Og jeg vil gerne gentage, at lovforslagets model for beregning af afgift af de ufordelte midler er resultatet af en dialog med den samlede branche, der berøres af lovforslaget.


Jeg betvivler ikke, at pensionsselskaberne som professionelle aktører vil være i stand til at forstå loven. I høringsskemaet udtrykkes der derimod bekymring for, at PFAs forslag vil gøre reglerne endnu vanskeligere at forstå for kunderne. At det er PFAs holdning, at lovforslaget alene er et anliggende for pensionsselskaberne forstår jeg ikke helt, idet afgiften jo i sidste instans påvirker størrelsen af kundernes pensionsudbetalinger.


At kunderne ikke måtte have løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelser er i mine øjne heller ikke et entydigt argument for en model som PFAs model, som i modsætning til lovforslagets matematisk »her-og-nu« løsning vil resultere i en løbende afgiftsbetaling af aldersforsikringers andel af særlige bonushensættelser i mindst 30 år ud i fremtiden. Jeg går ud fra, at den pågældende pensionsudbyder i givet fald ville finde det både rimeligt og nødvendigt at forklare en løbende afgiftsbetaling af aldersforsikringers andel af særlige bonushensættelser for kunderne.


Med hensyn til Letts udsagn om, at lovforslaget i sig selv skaber en grad af komplikation, som for både selskaber og kunder er unødvendigt, formoder jeg, at der ikke tænkes på selve målsætningen med forslaget, som er at lukke et skattehul, hvilket både F&P og PFA anerkender, men på den grad af komplikation, som måtte være knyttet til lovforslagets model for beskatning af særlige bonushensættelser. Hertil vil jeg bemærke, at lovforslagets model er acceptabel for F&P, jf. også ovenfor under punkt B, om end brancheorganisationen så ikke er udelt begejstret for løsningen.


4: Fremrykket beskatning


Lett anfører for det fjerde, at Skatteministeriets bemærkning om, at PFAs forslag er imod formålet med at fremrykke afgiften fra udbetalingstidspunktet til konverteringstidspunktet, er et politisk spørgsmål. Lett bemærker, at lovforslag L 67 alene har til formål at afværge et ikke tilsigtet resultat som følge af den fremrykkede beskatning, og at det således ikke er formålet med L 67 at etablere et yderligere provenu. PFAs forslag er ifølge Lett ikke mod formålet med at fremrykke afgiften og dermed i overensstemmelse med den politiske begrundelse. Omvendt mener Lett, at hvis pensionsselskaberne ikke får mulighed for at vælge PFAs model, vil der være risiko for, at de ikke vælger at anbefale eller acceptere en fremrykket udbetaling med provenutab for staten til følge.


Hertil bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det har vist sig, at de nye regler, der er indført med skattereformen om konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikke-fradragsberettiget kapitalpension, ikke i alle henseender sikrer, at der betales den afgift, som blev forudsat ved indførelsen af konverteringsmuligheden. Afgiftsgrundlaget foreslås således udvidet.


Lovforslaget bringer reglerne i overensstemmelse med formålet med muligheden for at konvertere kapitalpension til aldersforsikring m.v., nemlig at fremrykke beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner skal bidrage til at neutralisere forværringen af den offentlige saldo på kort sigt som følge af indfasningen af skattereformen.


PFAs forslag vil delvist udskyde beskatningen af eksisterende kapitalpensioner, der konverteres til aldersforsikring m.v., til udbetalingstidspunktet, altså svarende til det almindelige beskatningstidspunkt for kapitalpensioner. Jeg mener derfor ikke, at PFAs forslag kan være i overensstemmelse med begrundelsen for at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner.


Letts bekymring for, at pensionsselskaberne vælger ikke at anbefale eller acceptere en fremrykket udbetaling med provenutab for staten til følge, hvis de ikke får mulighed for at vælge PFAs model, deler jeg ikke.


5: Behov for basiskapital


Lett anfører for det femte, at Skatteministeriets udtalelse om, at lovforslaget ikke indebærer en kritisk ændring af pensionsselskabernes kapitalforhold, da betalingen af afgiften reducerer kapitalkravet, er en politisk udtalelse, som ikke er korrekt. Det er de ansvarlige ledelser i hvert selskab, der har ansvaret for og afgør, hvad der er den korrekte og forsvarlige basiskapital.


Lovforslaget medfører efter Letts opfattelse konkurrenceforvridning mellem pensionsselskaberne, idet kommercielle selskaber, som ikke har kollektive bonushensættelser etableret ved udlodninger fra egenkapitalen, ikke rammes på deres basiskapital ved lovforslaget.


Selskaberne ændrer ikke løbende deres basiskapital efter deres kapitalbehov. I gode tider opbygges ekstra reserver. Det er ifølge Lett almindeligt anerkendt, at udviklingen på finansmarkederne er af en sådan karakter, at selskaberne skal værne om deres basiskapital i disse år. PFA har oplyst, at hvis alle kapitalpensionsdepoter hos PFA gør brug af konverteringsmuligheden, indebærer lovforslaget en reduktion af basiskapitalen på ca. 1,6 mia. kr. eller ca. 8 pct., hvoraf ca. 1,2 mia. kr. vedrører Kollektiv KundeKapital.


Hertil bemærkes, at ved en afgiftsberigtigelse af en konverteret kapitalpension nedbringes hensættelsen med den betalte afgift, hvorefter hensættelsen bliver 40 pct. (37,3 pct. i 2013) mindre. Det medfører alt andet lige også, at solvenskravet i pensionsinstituttet falder tilsvarende. Soliditeten i PFA bliver således ikke væsentligt eller kritisk forringet med lovforslaget.


Det bemærkes endvidere, at det allerede efter gældende regler forekommer, at både PFAs og andre pensionsselskabers basiskapital beskattes og nedbringes. Efter gældende regler vil opbygningen af basiskapital i form af egenkapital blive beskattet efter selskabsskatteloven i livsforsikringsselskaber, og dermed reduceres basiskapitalen med den betalte selskabsskat. PFA har derimod valgt at henlægge store beløb til særlige bonushensættelser og har dermed mulighed for at opbygge basiskapitalen ved hjælp af hensættelser, der er fradragsberettigede efter selskabsskatteloven. Til gengæld indgår opbygningen af både de individuelle og kollektive særlige bonushensættelser i beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, og dermed reduceres basiskapitalen i PFA og andre pensionsselskaber også på denne måde med den betalte pensionsafkastskat. Den effekt, som PFA beskriver, om reduktion af basiskapitalen er derfor hverken ny eller enestående, idet denne effekt allerede gælder for andre skatter og afgifter.


6: Udbetaling


Lett anfører for det sjette, at Skatteministeriets udsagn om, at en konvertering af en kapitalpension kan sammenlignes med en forsikrings overgang til en anden forsikring, hvorfor lovforslaget harmonerer med reglerne om udbetaling ved overgang i § 35, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 912 af 12. september 2012, ikke er korrekt.


Ifølge Lett er konverteringen ikke en overgang i bekendtgørelsens forstand, og der sker ikke tilskrivning af Individuel KundeKapital ved konverteringen. Hvis Skatteministeriets sammenligning er begrundelsen for lovforslaget, indebærer det, at lovforslagets beskatning af den Kollektive KundeKapital ikke kan opretholdes, da pensionsdepoterne ved en forsikrings overgang (eller udbetaling) netop ikke modtager nogen del af den Kollektive KundeKapital.


Hertil bemærkes, at Skatteministeriets udsagn er en kommentar til de særlige bonushensættelser, der er opbygget af midler fra forsikringens andel af det realiserede resultat (individuelle særlige bonushensættelser), hvilket også fremgår af kommentaren. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 4 og 6, at selskabet skal udbetale de individuelle særlige bonushensættelser på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling eller overførsel til en anden forsikring. Det har ifølge PFAs høringssvar været PFAs opfattelse, at heller ikke individuelle særlige bonushensættelser knyttet til en kapitalpension bør afgiftsberigtiges ved en overførsel til en aldersforsikring. Efter Skatteministeriets vurdering kan en overførsel af en kapitalpension til en aldersforsikringsammenlignesmed det i bekendtgørelsen anførte om overførsel til en anden forsikring, selv om bekendtgørelsen næppe er udarbejdet med henblik herpå. Endvidere er det selve formålet med muligheden for at overføre kapitalpensioner til aldersforsikringer m.v., at der skal ske en fremrykning af afgiften fra det tidspunkt, hvor udbetalingen ville ske i overensstemmelse med normale udbetalingsvilkår, til det tidspunkt, hvor overførslen sker. Derfor skal de individuelle særlige bonushensættelser, der skal udbetales til kapitalpensionen ved en normal udbetaling, og som dermed ville blive afgiftsberigtiget ved en normal udbetaling, også indgå i afgiftsgrundlaget ved en overførsel, herunder konvertering.


7: Model særligt for PFA


Lett anfører for det syvende, at Skatteministeriets opfattelse af, at PFAs forslag indebærer en model specielt for PFA, og at Skatteministeriets afvisning af, at særlige bonushensættelser, der hidrører fra udlodning af egenkapitalen, skal holdes ude af afgiftsgrundlaget, er forkert.


PFAs forslag gælder ifølge Lett for alle selskaber, som gør brug af særlige bonushensættelser til opbygning af basiskapital.


Ministeriets forslag vil ifølge Lett erodere PFAs basiskapital i modsætning til andre selskaber, da disse ikke har samme type kollektive særlige bonushensættelser som PFA, opbygget ved udlodninger fra egenkapitalen på vilkår nærmere fastsat af Finanstilsynet. Hvis lovforslaget gennemføres, skal loven skabe en undtagelse for PFA for denne del af de kollektive særlige bonushensættelser (Kollektiv KundeKapital).


PFAs primære konkurrenter er ikke kundeejede, men kommercielle selskaber. Disse har valgt at afdække deres basiskapital med egenkapital, hvorfor de ikke bliver berørt af lovforslaget, hvorimod PFA, der historisk valgte at udlodde en del af sin egenkapital til Kollektiv Kundekapital bliver ramt til skade for konkurrencen. Lett anfører, at af de 19 selskaber, som Lett anfører, at ministeriet nævner, er der alene 3-4 pensionsselskaber, der har en sammensætning af basiskapitalen som PFA, men at disse ikke har tegnet kapitalpension for kunder og ej heller har høje rentegarantier, som har behov for mere basiskapital.


Ifølge Lett er der derfor al grund til helt særligt at holde denne særlige form for bonushensættelser ude af beskatningen, da der her ikke er det samme sammenligningsgrundlag, som Skatteministeriet tillægger afgørende betydning. Beskatningen bør ifølge Lett som minimum udskydes, indtil kunderne får en andel af den Kollektive KundeKapital ved overførsel til den Individuelle Kundekapital.


Hertil bemærkes, at Skatteministeriet ikke vurderer, at PFA så at sige bliver udsat for en særbeskatning. Der er efter Skatteministeriets oplysninger korrekt, at der er 20 pensionsinstitutter, der i større eller mindre omfang anvender særlige bonushensættelser. Heraf er PFA dog klart det største.


PFA beskattes efter forslaget på samme måde som andre pensionsinstitutter. Særlige bonushensættelser er ifølge både Finanstilsynets regler og PFAs egne interne regler tiltænkt pensionsopsparerne og ville ved en normal udbetaling være afgiftspligtige. Alle pensionsinstitutter uden undtagelse beskattes efter forslaget af de ufordelte midler, som er knyttet til den konverterede kapitalpension, og som ved en normal udbetaling ville være afgiftspligtig.


Det forhold, at PFA måske i højere grad end andre pensionsinstitutter anvender særlige bonushensættelser, medfører ikke, at PFA udsættes for særbeskatning. Forslaget beskatter pensionsinstitutterne ens, uanset om de opsparer »bonusreserver« i den ene eller anden type ufordelte midler.


I øvrigt vil jeg bemærke, at PFA på den ene side anfører, at PFAs model er en model, der relativt let vil kunne bruges af alle selskaber, men på den anden side synes at give udtryk for, at disse andre selskaber ikke har grund til at anvende PFAs model, fordi deres ufordelte midler har en anden sammensætning.


Det bemærkes afslutningsvis, at ufordelte midler siden 2010 også beskattes løbende efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved denne beskatning ligestilles PFAs kollektive særlige bonushensættelser (Kollektiv KundeKapital) med alle andre former for ufordelte midler, uanset betegnelse eller selskabsspecifikke karakter. Det er således ikke i pensionsafkastbeskatningsloven særregler for PFA eller andre pensionsselskaber.


Gennemføres PFAs forslag, ville der alt andet lige kunne opstå konkurrenceforvridning til PFAs fordel, idet PFA i så fald ville bibeholde sine ufordelte midler uændret i forhold til de øvrige pensionsinstitutter ved samme konverteringsomfang i alle selskaber.


Jeg mener derfor også, at man af konkurrencemæssige årsager bør være meget varsom med at indføre en ordning, som populært sagt udskyder beskatningen af de ufordelte midler i visse situationer - og i givet fald primært for enkelte selskaber - mens beskatningen i overensstemmelse med målsætningen med indførelsen af konverteringsmuligheden i alle andre situationer fastholdes på konverteringstidspunktet.


8: Dobbeltbeskatning


Lett anfører for det ottende, at Skatteministeriet i høringsskemaet giver udtryk for enighed i, at lovforslagets model ikke kan give en matematisk præcis beregning. Ifølge Lett giver PFAs forslag mulighed for at vælge det præcise beskatningsgrundlag - hvis pensionsinstituttet har eller vil etablere de fornødne IT-systemer. Herved kan et ikke præcist beskatningsgrundlag med hertil hørende betydelig risiko for dobbeltbeskatning elimineres.


Hertil bemærkes, at det ikke er vurderingen, at der foreligger dobbeltbeskatning. Efter lovforslaget betaler PFA og de øvrige pensionsinstitutter afgift af en forholdsmæssig andel af de fordelte midler, herunder af kundekapital. Den forholdsmæssige andel beregnes som kapitalpensionens størrelse i forhold til størrelsen af samtlige pensionsordninger i pensionsinstituttet. Der henføres således hverken flere eller færre ufordelte midler til kapitalpensionen end til alle øvrige pensionsordninger, og det er efter min vurdering en fair og rimelig fordeling.


Det er korrekt, som det fremgår af høringsskemaet, at den foreslåede model for afgift på ufordelte midler på konverteringstidspunktet ikke kan give en matematisk præcis afgiftsberegning i forhold til de andele af de ufordelte midler, som pensionskunderne ender med faktisk at få. Men som det også fremgår, ville en præcis afgiftsberegning kræve, at det var muligt at se ind i fremtiden og forudse den faktiske fremtidige overførsel af de ufordelte midler til de konverterede kapitalpensioner m.v. frem til udbetalingstidspunktet.


En »præcis« afgiftsberegning ville dermed forudsætte, at man helt opgav konverteringsmuligheden, som er en fremrykning af fremtidig afgift, som man af gode grunde på nuværende tidspunkt har svært ved at sige noget præcist om. Og det er i den forbindelse værd at bemærke, at lovforslaget lige så vel kan føre til, at afgiften på konverteringstidspunktet er for »lille«, som at den er for »stor«. Det har derfor været væsentligt at udarbejde en model, der i det mindste er matematisk retfærdig på konverteringstidspunktet.


Det bemærkes herudover, at PFA, som jeg forstår selskabet selv giver udtryk for, har de tilsynsmæssige frihedsgrader til at bestemme, i hvilket omfang der fremover skal tildeles Kollektiv KundeKapital til overførte kapitalpensioner, det vil sige til aldersforsikringer. PFA har således muligheden for at overføre præcis den andel, som efter forslaget afgiftsberigtiges, til de individuelle særlige bonushensættelser knyttet til de overførte kapitalpensioner (aldersforsikringer), der til sin tid udbetales skatte- og afgiftsfrit.