Fremsat den 14. november 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap

(Bemyndigelse til at udstede regler om tolkning begrænset af bevilling og ændrede regler for udpegning af medlemmer af Tolkerådet)

§ 1

I lov nr. 1503 af 27. december 2009 om tolkning til personer med hørehandicap foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes:

»Bevillingsbegrænset tolkning

§ 10 a. Der ydes bevillingsbegrænset tolkning til andre aktiviteter end de i § 10 nævnte aktiviteter til personer, der er omfattet af tolkeløsningen, jf. § 9.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke aktiviteter der kan ydes tolkning til efter stk. 1, og hvilke beløbsgrænser der er for det samlede forbrug af tolkebistand til disse aktiviteter.

Tolkemyndighedens afgørelse«.

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »tidsubegrænset tolkning, jf. § 10« til: »§§ 10 og 10 a«.

3. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »indenrigs- og socialministeren« til »Tolkemyndigheden«.

4. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »indenrigs- og socialministeren« til »Tolkemyndigheden«.

5. § 19 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag fremsætter regeringen forslag om at ændre tolkeloven på to områder: Der indsættes en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om bevilling af tolkning til supplerende aktiviteter inden for tolkeordningens samlede bevilling. Desuden ændres reglerne for udpegning af medlemmer i Tolkerådet, så mødeafviklingen i Tolkerådet gøres mere hensigtsmæssig.

I årene 2010, 2011 og 2012 har der været gennemført forsøg med tolkning til særlige aktiviteter f.eks. til tidsubegrænset tolkning ved deltagelse i større private fester, f.eks. bryllup, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage eller lignende. Tolkningen til disse aktiviteter er et supplement til den tolkning, der bevilges efter tolkelovens § 10, som er aktiviteter, der er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Frem for fortsat at bruge forsøgshjemlen til dette formål, foreslås det nu at skabe en særskilt hjemmel til, at social- og integrationsministeren kan beslutte, at der kan ydes tolkning til andre aktiviteter inden for en bevillingsmæssig ramme inden for tolkeordningens samlede bevilling.

Lovforslaget rummer således en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan beslutte, at der inden for en bevillingsmæssig ramme kan ydes tolkning til andre aktiviteter. Bevillingerne kan højest vare et år af gangen. Målgruppen for den bevillingsbegrænsede tolkning til andre aktiviteter er personer, der er omfattet af den fælles tolkeløsning, jf. § 9.

Desuden foreslås det at ændre udnævnelsen af medlemmer af Tolkerådet. Udnævnelsen flyttes fra ministeren til Tolkemyndigheden. Formålet med denne ændring er at gøre udpegningen af medlemmer til Tolkerådet mere hensigtsmæssig i forhold til mødeafviklingen i Tolkerådet.

2. Lovforslagets baggrund

I tolkelovens § 19 er bestemt, at der i folketingsåret 2012-2013 skal ske en revision af loven. Som følge af denne revisionsbestemmelse har ministeriet kigget på lovens nuværende funktion, og i den forbindelse fundet, at det er hensigtsmæssig at ændre reglerne på to områder. For det første at give bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om bevilling af tolkning til supplerende aktiviteter inden for tolkeordningens samlede bevilling, og for det andet at ændre reglerne for udpegning af medlemmer i Tolkerådet, så mødeafviklingen i Tolkerådet gøres mere smidig.

3. Gældende ret

Reglerne for tolkning til personer med hørehandicap findes i tolkeloven. Formålet med tolkeloven er at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give mennesker med hørehandicap en enkel og smidig adgang til tolkning. Loven finder ikke anvendelse på den tolkning, der er reguleret af anden lovgivning.

Ved tolkning forstås i tolkeloven assistance fra en uddannet tolk til personer med hørehandicap, for at disse kan kommunikere med andre.

Tolkning gives til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet, f.eks. ved barnedåb, konsultation hos læge, begravelse, deltagelse i politiske arrangementer og møder samt ved sociale aktiviteter som f.eks. ved deltagelse i større private fester, f.eks. bryllup og runde fødselsdage og lignende.

3.1. Målgruppen

Målgruppen for den fælles tolkeløsning er døve, døvblevne (person som er blevet døv efter at være født med høresans), døvblinde samt svært hørehæmmede, der har et hørehandicap i en grad, der medfører, at de har behov for en tolk for at kunne kommunikere med andre. Tolkemyndigheden tilbyder tolkning til borgere, der er omfattet af målgruppen. Tolkemyndigheden træffer efter ansøgning afgørelse om, hvorvidt borgeren er omfattet af den fælles tolkeløsning. Hvis tolkemyndigheden træffer afgørelse om, at en borger bliver omfattet af den fælles tolkeløsning, har vedkommende fremover mulighed for at gøre brug af den fælles tolkeløsning.

3.2. Tidsubegrænset tolkning

Der ydes tidsubegrænset tolkning til aktiviteter, der er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

I bekendtgørelse nr. 945 af 27. juli 2010 om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap, er der en liste over aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap.

Tolkemyndigheden træffer efter ansøgning afgørelse om tolkning til aktiviteter omfatter af tidsubegrænset tolkning. Dette sker efter en konkret og individuel vurdering af ansøgningen. I forbindelse med ansøgningen skal brugeren angive, hvilken leverandør der ønskes til den konkrete aktivitet.

3.3. Timebank

Brugeren, der er omfattet af den fælles tolkeløsning, tildeles årligt et antal timer til brug for tolkning, der ikke er omfattet af tidsubegrænset tolkning. Timerne placeres i en timebank, som brugeren selv disponerer over.

3.4. Leverandører af tolkning

Tolkemyndigheden fastsætter og offentliggør de kvalitetsmæssige krav, der stilles til leverandører af tolkning, herunder uddannelseskrav. Leverandører til tolkning vælges via udbud. Tolkemyndigheden skal tilrettelægge udbuddet, så der skabes grundlag for, at borgerne kan vælge mellem leverandører.

3.5. Tolkerådet

Tolkerådet bistår tolkemyndigheden i faglige spørgsmål, herunder særligt i forhold til udviklingen af tolkeområdet. Tolkemyndigheden er sekretariat for Tolkerådet. Tolkerådet består af en formand og repræsentanter fra ministerier, samt 3 repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne udnævnes af social- og integrationsministeren for en periode på op til 4 år. Udnævnelsen sker på baggrund af indstilling fra ministerierne og Danske Handicaporganisationer. Formandsposten varetages af tolkemyndigheden.

3.6. Forsøgsordninger

Social- og Integrationsministeren kan ifølge tolkelovens § 17, for en forsøgsperiode oprette andre tilbud end dem, der er omfattet af tolkeloven, herunder efter indstilling fra tolkemyndigheden.

Bekendtgørelse om forsøg med ansøgningspuljer efter lov om tolkning til personer med hørehandicap (Bek. nr. 217 af 2. marts 2012) er udstedt i medfør af blandt andet tolkelovens § 17, og, indeholder forskellige forsøgsordninger.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Bemyndigelse til at udvælge aktiviteter med begrænset bevilling

I 2010, 2011 og 2012 har den tidsubegrænsede tolkning, som er bestemt i »Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap« (Bek. 945 af 27. juli 2010), været suppleret med en række puljer til tolkning i forbindelse med aktiviteter, som ikke er en del af den tidsubegrænsede tolkning. Inden for hver aktivitet, er der en forbrugsgrænse, inden for hvilken tolkebrugerne har kunnet ansøge om tolkebistand. Aktiviteterne og beløbsgrænserne for det samlede forbrug er reguleret i »Bekendtgørelse om forsøg med ansøgningspuljer efter lov om tolkning til personer med hørehandicap« (Bek. nr. 217 af 2. marts 2012). Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en ny paragraf således, at der skabes en bemyndigelse til, at der som supplement til aktiviteter inden for den tidsubegrænsede tolkning, kan dækkes udgifter til tolkning til bestemte aktiviteter inden for en fast forbrugsgrænse. Inden for hvert aktivitetsområde, vil der derfor være et udgiftsloft, så en ansøgning om tolkning til disse formål kun kan imødekommes, hvis der er tilstrækkelig med uforbrugte midler til formålet.

4.2. Ændring af reglerne for udpegning af repræsentanter i Tolkerådet

I dag udnævner social- og integrationsministeren medlemmer og stedfortrædere i en 4-års periode. Det har i praksis vist sig, at især repræsentanterne for ministerierne ofte skal udskiftes f.eks. på grund af, at de udpegede medlemmer skifter job eller ansvarsområde. Det betyder, at ministeren jævnligt formelt skal udnævne nye medlemmer og stedfortrædere efter indstilling fra ministerierne eller organisationerne.

Udnævnelsen af nye medlemmer og stedfortrædere vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne placeres i Tolkemyndigheden, der i forvejen er sekretariat for Tolkerådet, og som i øvrigt skal understøtte udviklingen af tolkeområdet.

4.3. Revisionsbestemmelsen udgår

Tolkeloven blev vedtaget i 2009, og der blev indsat en revisionsbestemmelse i loven. På denne baggrund har ministeriet kigget på, hvordan loven fungerer, herunder den ligestillingsmæssige udvikling i anvendelsen af ordningen.

For så vidt angår reglerne er der i forbindelse med revisionen fundet anledning til at foreslå ændringer på de to områder, som fremgår af lovforslaget: En bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om bevilling af tolkning til supplerende aktiviteter inden for tolkeordningens samlede bevilling, og en ændring af reglerne for udpegning af medlemmer i Tolkerådet, så mødeafviklingen i Tolkerådet gøres mere hensigtsmæssig.

For så vidt angår den ligestillingsmæssige udvikling i anvendelsen af reglerne, bemærkes det, at tolkeordningen er et brugernært tilbud, hvor begge køns benyttelse af ordningen er relevant. Tolkeordningen i sig selv stiller mænd og kvinder lige. På tidspunktet for permanentgørelsen af ordningen pr. 1. januar 2010 var der en ligestillingsmæssig skævhed i anvendelsen af ordningen, da ordningen blev efterspurgt væsentlig mindre af mænd end af kvinder. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at den kønsmæssige fordeling af brugere ville blive opgjort i forbindelse med revisionen af loven. I forbindelse med revisionen af ordningen er den kønsmæssige fordeling af brugere således blevet opgjort. Den nationale Tolkemyndighed opgør årligt tolkebrugerne på køn, så udviklingen kan følges. Ved udgangen af 2011 var der i alt 2672 brugere af tolkeordningen, og medio oktober 2012 var der i alt 2796 brugere. Fordelingen på kvinder og mænd var for begge tidspunkter henholdsvis 54 pct. og 46 pct. For 2011-12 er der således tale om positive ligestillingsmæssige konsekvenser, da den ligestillingsmæssige skævhed i anvendelse af tolkeordningen er mindsket siden 2010.

På denne baggrund vurderes det, at revisionen er gennemført, og det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen udgår.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

11. Hørte organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende institutioner og organisationer m.v.: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Danske Døvblindfødtes Forening, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Danske Døvblinde, Foreningen af Tegnsprogstolke, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Socialchefforeningen og Socialpædagogernes Landsforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Med lovforslaget indsættes en ny overskrift: »Bevillingsbegrænset tolkning« og en ny § 10 a om bevillingsbegrænset tolkning.

Det foreslås, at det skrives direkte ind i loven, at ministeren kan udvælge nogle aktiviteter, som f.eks. større private fester, privat fødselsforberedelse og begravelseskaffe, som ikke er omfattet af den tidsubegrænsede tolkning i § 10 eller efter anden lovgivning, og for disse aktiviteter afsættes en begrænset bevilling, således, at en ansøgning om tolkning til disse formål kun kan imødekommes, hvis der er tilstrækkelige midler afsat hertil inden for den enkelte aktivitet. Altså laves der en bemyndigelse for ministeren til at udpege aktiviteter, der kan ydes tolkning til inden for en bevillingsmæssig grænse. Disse aktiviteter ligger ud over den tolkning, der er dækket af § 10.

De udvalgte aktiviteter skal oprettes inden for tolkeløsningens samlede bevilling. Der vil blive fastsat et forbrugsloft for hver enkel aktivitet i årets løb på tilsvarende måde, som der er gjort i 2012. I 2012 er der til eksempel oprettet et forsøg med en ansøgningspulje på 3,0 mio. kr. til tolkning ved deltagelse i større private fester, f.eks. bryllup, barnedåb, konfirmation, runde fødselsdage eller lignende, en forsøg med en ansøgningspulje på 0,4 mio. kr. til tolkning ved deltagelse i arrangementer i forlængelse af en begravelse og 0,3 mio. kr. til tolkning ved deltagelse i privat fødselsforberedelse. Der henvises til bekendtgørelse nr. 217 af 2. marts 2012 om forsøg med ansøgningspuljer efter lov om tolkning til personer med hørehandicap.

Formålet med ændringen er, at det skal fremgå klart, at der er hjemmel til også at dække udgifter til tolkning i forbindelse med supplerende udvalgte aktiviteter, som ikke er omfattet af § 10, herunder bilag 1, listen over aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap.

De samlede udgifter inden for disse supplerende aktivitetsområder, som foreslås, må ikke overstige et af social- og integrationsministeren fastsat loft. Der afsættes kun midler til disse formål, hvis der er tilstrækkelige midler i behold hertil inden for den samlede bevillingsmæssige ramme. Den enkelte tolkebruger kan ansøge ubegrænset om tolkning inden for de udvalgte aktivitetsområder, dog under den forudsætning, at det samlede forbrug ikke overstiger det fastsatte udgiftsloft.

Til nr. 2

For at tydeliggøre, at § 11 vedrører Tolkemyndighedens afgørelse indsættes overskriften: »Tolkemyndighedens afgørelse« umiddelbart før § 11.

Som konsekvens af en ny § 10 a tilrettes § 11, stk. 1, 1. pkt., så det fremgår, at Tolkemyndighedens afgørelser også omfatter ansøgninger efter § 10 a.

Til nr. 3 og 4

Med den foreslåede ændring af § 15, stk. 2 og 3, foreslås det, at udnævnelsen af medlemmer og stedfortrædere i Tolkerådet placeres i Tolkemyndigheden og således flyttes fra ministeren.

Ændringen er begrundet i, at udnævnelsen af nye medlemmer og stedfortrædere vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne placeres i Tolkemyndigheden, der i forvejen er sekretariat for Tolkerådet, og som i øvrigt skal understøtte udviklingen af tolkeområdet.

Ændringen forventes ikke at få indvirkning på Tolkerådets virksomhed.

Til nr. 5

Revision af den gældende tolkelov er med de foreslåede ændringer gennemført. Der vurderes ikke at være særlige grunde til at gennemføre yderligere revision af loven. Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen udgår.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov