L 59 Forslag til lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven.

(Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-12-2012

Afgivet: 13-12-2012

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. december 2012

20121_l59_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. december 2012

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2012 og var til 1. behandling den 22. november 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.


Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 28. september 2012 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 490, folketingsåret 2011-12. Den 14. november 2012 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Copenhagen Health Network,


Dansk HøreCenter,


En gruppe private audiologiske klinkker,


Bjarne Johannes Hansen (HØPA), Brønshøj,


Høreforeningen,


Malene Raunholt, advokat, på vegne af flere organisationer,


Patientforeningen,


Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS) og


Stenløse Hørecenter.


Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


Copenhagen Health Network,


Dansk HøreCenter,


Bjarne Johannes Hansen (HØPA), Brønshøj,


Høreforeningen,


Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS) og


Stenløse Hørecenter.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 93 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret spørgsmål 1-80. Udvalget forudsætter, at alle spørgsmålene er besvaret inden 2. behandling.


Samråd

Der er afholdt samråd med ministeren for sundhed og forebyggelse den 13. december 2012 om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for borgere, der er hørehæmmede, jf. L 59 - samrådsspørgsmål A, B og C.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, det er vigtigt, at danskere med høretab fortsat oplever en høj kvalitet i høreapparatbehandlingen, uanset om man får udleveret sit høreapparat i det offentlige eller på en privat klinik.


S, RV, SF og EL bemærker, at muligheden for frit at vælge, om man ønsker at få udleveret et gratis høreapparat på en offentlig høreklinik, eller om man ønsker at benytte et privat hørecenter med offentligt tilskud, i sin tid blev indført for at få de meget lange ventetider på behandling af høretab i det offentlige sundhedsvæsen til at falde.


Partierne bemærker, at det har vist sig, at denne model ikke i tilstrækkelig grad har nedbragt ventetiderne. I 2002 satte den daværende regering, VK-regeringen, derfor tilskuddet op fra 3.000 kr. til 5.000 kr. til de privatudleverede høreapparater, for at de private høreklinikker kunne bidrage til at løse ventetidsproblematikken.


S, RV, SF og EL konstaterer, at mens flere danskere har fået udleveret høreapparater på private hørecentre med offentligt tilskud, så er ventelisterne ikke faldet tilsvarende i det offentlige sygehusvæsen.


Partierne konstaterer endvidere, at TV 2-programmet Operation X i 2010 kunne afsløre, at det offentlige betaler for meget for de høreapparater, der udleveres på private høreklinikker. Programmet kunne ligeledes afsløre, at mens udgifterne til høreapparater udleveret på private klinikker steg, blev borgere alt for ofte udstyret med dyre høreapparater, som de betalte ekstra for ud over det offentlige tilskud, men som ikke i alle tilfælde løste problemet med deres høretab. Dette førte til en kulegravning af høreapparatområdet, der blev igangsat i december 2010. Formålet med kulegravningen var at sikre, at det offentlige ikke betaler overpriser for høreapparater, der kan erhverves billigere.


S, RV, SF og EL bemærker, at afrapporteringen fra denne kulegravning fandt sted den 8. juni 2012, og at det blandt andet er anbefalingerne herfra, der har ført til, at tilskuddet nu sænkes. Endvidere bemærker partierne, at priserne på offentligt indkøbte høreapparater er faldet markant de senere år. Partierne mener derfor, at det er rimeligt at tilpasse tilskuddet til privat høreapparatbehandling, så skatteyderne og de borgere, der har et høretab, ikke skal betale overpris for høreapparater solgt af private høreklinikker.


S, RV, SF og EL bemærker, at en anden væsentlig konklusion fra kulegravningen af høreapparatområdet er, at den eksisterende fordeling af kompetencer mellem kommuner og regioner skaber uhensigtsmæssigheder med hensyn til kvalitet, gennemsigtighed og udgiftskontrol. Partierne støtter derfor, at regionerne får det samlede myndighedsansvar og finansieringsansvar for udlevering af høreapparater i offentligt og privat regi.


S, SF, RV og EL bemærker endvidere, at lovforslaget lægger op til, at den nye model for tilskud på høreapparatsområdet evalueres efter 2 år, bl.a. med henblik på at følge udviklingen i egenbetaling i privat regi.


Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.


Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget  mener, at der burde kunne skabes en samlet hørereform, der favner bredt i Folketinget netop i en situation, hvor der er opnået besparelser på grund af prisfald på offentligt indkøbte høreapparater. V og KF er altså åbne for at se på nye tiltag inden for området. Det afgørende må være hvordan og ikke mindst med hvilken effekt. V og KF bemærker i øvrigt, at VK-regeringen selv var initiativtager til at gå organiseringen af hele høreapparatområdet efter i sømmene, da man i 2010 igangsatte kulegravningen, der skulle belyse, hvordan man kunne opnå en bedre udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetssikring. V og KF bemærker endvidere, at V, DF og K som led i VK-regeringens genopretningsplan bl.a. sænkede tilskuddet til privat høreapparatbehandling med 10 pct. fra 1. januar 2011. Da regeringens store ændringer på høreapparatområdet kommer til at berøre de omkring 800.000 med et høretab og de ca. 350.000, der er så uheldigt stillede, at de behøver høreapparat, er der grund til at lave et grundigt lovarbejde.


Først var regeringen meget tøvende med at afslutte og offentliggøre kulegravningsrapporten. Efter at regeringen havde brugt måneder på internt at blive enig med sig selv, så skulle en så omfattende reform dernæst hastes igennem Folketinget på få uger for herefter at træde i kraft et par uger efter. Det er ikke tilfredsstillende. At forhandlingerne om besparelserne på høreapparatområdet foregik hos forskningsministeren under finanslovforhandlingerne uden deltagelse af ministeren for sundhed og  forebyggelse, forekommer i øvrigt besynderligt. På høreapparatområdet er Danmark indtil nu førende inden for såvel behandling som produktion af høreapparater.   Vi ønsker ikke, at Danmark skal sætte sin førerposition over styr.


Det er partiernes opfattelse, at regeringen med dette lovforslag endnu en gang gennemfører et ideologisk betinget opgør med private aktører på sundhedsområdet. Partierne bemærker, at behandling på privat klinik med offentligt tilskud i dag giver anledning til de mindste offentlige udgifter - både ved behandling af et øre og to ører. På den baggrund undrer partierne sig over, at regeringen insisterer på at gennemføre en model, som resulterer i øget udlevering i offentligt regi, hvilket giver anledning til de største offentlige udgifter. I øvrigt er der i det offentlige betydelige ventelister på flere måneder og op til 110 uger for høreapparatbehandling. V og KF kan til gengæld støtte, at høreappara?tområdet samles i sundhedsloven, herunder at myndigheds- og finansieringsansvaret overgår til regionerne, set i lyset af de eksisterende erfaringer med det delte ansvar mellem kommuner og regioner, der har skabt uhensigtsmæssigheder i forhold til kvalitet, gennemsigtighed og udgiftskontrol.


Udvalget har dog efter partiernes opfattelse ikke fået tilstrækkeligt belyst:


- om implementeringen af reformen er på plads, så den vil virke fuldt og helt fra den dag, lovforslaget træder i kraft



- om der er konkurrenceforvridning i lovforslaget

- om der er overtrædelse af EU-reglerne

- hvor præcist snitfladen går mellem opgaver, der skal varetages af regionerne, og opgaver ,der skal varetages og evt. betales af kommunerne

- om lovforslaget kommer til at medføre øgede ventelister og øget brugerbetaling ud over den, ministeren har vedgået sker for brugerne af de private klinikker med hensyn til transportgodtgørelse



- om udvalget har fået alle relevante informationer om de mange Amgros-udbud, herunder ikke mindst, om der er sket en kvalitetssænkning ved det seneste udbud (august 2012)

- om ministeren har afgivet ukorrekte oplysninger til udvalget, når ministeren i svaret på spørgsmål 5 oplyser, at »der udestår ingen tvister i forbindelse med udbuddet«



- omkostningerne ved de kommunale høreklinikker (kommunikationscentrene), som står for ca. 45 af de 48 måneders behandling i det offentlige system, og om de merudgifter kommunerne bliver påført ved lovforslaget. I regeringens beregninger af omkostningerne for en offentlig hørebehandling undlader regeringen behændigt at medregne de merudgifter, som det offentlige efterfølgende pålægges via kommunikationscentrene.



Endelig er partierne skeptiske over for, at man nu øger forskellen i konkurrencevilkårene mellem offentlige og private aktører, ligesom partierne er uforstående over for, hvorfor regeringen ikke foreslår konkrete ændringer med hensyn til speciallægernes dobbeltrolle. Både Rigsrevisionen og kulegravningsrapporten påpeger problemstillingen med speciallægernes rolle som 1) uafhængig rådgiver for borgerne, 2) som sælger af høreapparater til borgerne og 3) som kontrollant af private høreklinikker, som også sælger høreapparater. Alligevel vælger regeringen ikke at foretage sig noget konkret i lovforslaget. I stedet parkeres spørgsmålet nu i en ny arbejdsgruppe, efter at én arbejdsgruppe nu har haft 2 år til at se på området og er kommet med en række konkrete forslag til ændringer. V og KF havde gerne set, at regeringen allerede nu havde taget fat på problemstillingen om egeninteresser - f.eks. med hensyn til at stille skærpede oplysningskrav til speciallægerne om egeninteresser. V og KF beklager, at ministeren i ringe grad i det lovforberedende arbejde og i nedsatte arbejdsgrupper involverer brugerorganisationerne på området (Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Patientforeningen og Høreforeningen), høreapparatproducenterne og de private høreklinikker samt konkurrencemyndighederne.


V og KF advarer på det bestemteste imod at undervurdere faren ved en dårlig implementering. Det vil kunne betyde store udgifter for borgerne og meget bøvl for det administrative personale på hele området og de berørte klinikker.


V og KF beklager, at ministeren ikke ønskede at gå i realitetsforhandlinger.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget begrunder sin manglende støtte til lovforslaget således:  Regeringen har skønnet, at ca. 7.000 vil gå fra privat regi til offentligt regi, hvilket ifølge flere høringssvar vil medføre øgede ventelister og ramme hørehæmmede. Regeringen har f.eks. ikke sikret, at borgerne kan få hurtig hjælp, ved at området kommer til at høre under det udvidede frie sygehusvalg.


Med dette lovforslag vil det ikke længere være muligt for borgerne at opnå befordringsgodtgørelse. Dansk Folkeparti kan frygte, at dette lovforslag vil ramme de borgere hårdt, som  bor i Danmarks skønne landdistrikter.


Da regeringens store ændringer på høreapparatområdet kommer til at berøre de omkring 800.000 med et høretab og de ca. 350.000 hørehæmmede, der behøver høreapparat, er der grund til at lave et grundigt lovarbejde, og da regeringen har nedsat en arbejdsgruppe på dette område, virker det lidt besynderligt, at regeringen ikke laver loven fyldestgørende.


Dansk Folkeparti bemærker, at behandling på privat klinik med offentligt tilskud i dag giver anledning til mindre offentlige udgifter - både ved behandling af et øre og to ører. På den baggrund undrer Dansk Folkeparti sig over, at regeringen vil gennemføre en model, som resulterer i øget udlevering i offentligt regi, hvilket må formodes at give anledning til større offentlige udgifter.


Efter Dansk Folkepartis opfattelse har udvalget ikke fået tilstrækkeligt belyst:


- om regeringen har sikret, at implementeringen af reformen er på plads, heriblandt om regionerne er gearet til opgaven



- om der er konkurrenceforvridning i lovforslaget



- hvad strammere tilkendelseskriterier betyder i lovforslaget, og om det medfører, at nogle ikke kan få tilkendt høreapparatbehandling



- hvor præcist snitfladen går mellem opgaver, der skal varetages af regionerne, og opgaver, der skal varetages og evt. betales af kommunerne



- i hvor høj grad ovforslaget kommer til at medføre øgede ventelister

- hvor mange borgere der bliver ramt af øget brugerbetaling (transportgodtgørelse)

- hvorvidt  ministeren for forebyggelse og sundhed vil tage initiativer til forebyggelse af det stigende høretab i befolkningen

- hvorvidt dette lovforslag vil koste arbejdspladser i privat regi.



Regeringen har ingen konkrete bud på ændringer med hensyn til speciallægernes mulige dobbeltrolle. Rigsrevisionen og kulegravningsrapporten påpeger heriblandt problemstillingen om, at speciallægerne i dag både kan fungere som henviser og som sælger af høreapparater på én og samme tid. Det undrer Dansk Folkeparti, at regeringen ikke har taget dette i betragtning - da de begrunder dette lovforslag med  kulegravningsrapporten.


Dansk Folkeparti anerkender, at høreområdet samles i sundhedsloven.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 59


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
2
Henvendelse af 19/11-12 fra Bjarne Johannes Hansen, HØPA, Brønshøj
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 19/11-12 fra Copenhagen Health Network
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 21/11-12 fra Høreforeningen
7
Henvendelse af 24/11-12 fra Patientforeningen
8
Materiale fra Dansk HøreCenters foretræde den 27. november 2012
9
Henvendelse af 19/10-12 fra Stenløse Hørecenter
10
Materiale fra Stenløse Hørecenters foretræde den 4. december 2012
11
Materiale fra Copenhagen Health Networks foretræde den 4. december 2012
12
Materiale fra PAKS' (Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning) foretræde den 4. december 2012
13
Opfølgning fra Dansk HøreCenters foretræde den 27. november 2012
14
Kopi af skrivelse til Sundhedsstyrelsen vedr. lovændringer på høreapparatområdet fra Malene Raunholt, advokat, på vegne af flere organisationer
15
Samtlige svar på lovforslaget
16
Kommentar fra Copenhagen Health Network vedr. ministerens svar på spørgsmål 2
17
Udkast til betænkning
18
Orientering om høringsmateriale vedr. udkast til bekendtgørelse om høreapparatbehandling og udkast til ændring af cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
19
Henvendelse af 12/12-12 fra Dansk HøreCenter
20
Henvendelse af 13/12-12 fra en gruppe private audiologiske klinkker
  
  


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 59


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-12 fra Bjarne Johannes Hansen, Brønshøj, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-12 fra Copenhagen Health Network, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-12 fra Høreforeningen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-12 fra Patientforeningen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
5
Spm. om den gennemsnitlige høreapparatpris, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvornår førstevalgsapparater i Amgros-udbuddet første gang kom til salg i Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
7
Spm. om oplysningerne om prisfald på 60 pct. på høreapparater købt gennem Amgros, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
8
Spm. om oplysningerne om salgstallene måned for måned fra Amgros siden udbuddet i august, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om de faktiske tal for august 2012, september 2012 og oktober 2012 giver et prisfald på 60 pct., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
10
Spm. om oversendelse af resultatet af Amgros-udbuddet med alle tilhørende dokumenter, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvem der skal forberede reformen af høreapparatområdet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
12
Spm. om aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om besparelserne på høreapparatområdet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
13
Spm. om de samlede omkostninger ved behandling med høreapparater i det offentlige system, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvilke mærker af høreapparater som de kommunale kommunikationscentre har mulighed for at justere og vedligeholde, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
15
Spm. om en samlet oversigt over de kommunale hørecentre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
16
Spm. om kommentar til materialet fra Dansk Hørecenters foretræde den 27/11-12, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
17
Spm. , om det presser de private klinikker til ensidigt at fokusere på lave priser og lavere kvalitet for forbrugerne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvilke personer der udgør den kliniske ekspertise m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
19
Spm. , om borgerne har lige vilkår til transportstøtte, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at sende den korrespondance, der har været mellem Konkurrencestyrelsen og ministeriet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
21
Spm. , om der er foretaget en vurdering af lovforslagets overholdelse af konkurrencereglerne og forslagets EU-retlige medholdelighed, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
22
Spm. , om de private forhandlere kan indkøbe høreapparaterne til samme pris som det offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at revurdere lovforslaget i forhold til borgernes ventetider, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvad det vil indebære for høreapparatområdet, hvis priserne på høreapparater stiger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
25
Spm. , om ministeren har det nødvendige datagrundlag for antallet af hørehæmmede m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/10-12 fra Stenløse Hørecenter, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
27
Spm. om kvalitetsforringelse på offentligt udleverede høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvor mange flere bemyndigelser som ministeren konkret får med dette lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvilke tilfælde ændringer af f.eks. tilskuddets størrelse der skal i høring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
30
Spm. om teknologien i de høreapparater, der indgår i den nye Amgros-aftale, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
31
Spm. om rapporten »Kulegravning af høreapparatområdet«, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kvalitetssikring af høreapparatbehandlingen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
33
Spm. om at forbedrede vilkår som følge af lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
34
Spm. om forringede vilkår som følge af lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, at lovforslaget giver et A-, B- og C-hold af hørehæmmede, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
36
Spm. , om Amgros-aftalen pr. 1. august 2012, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
37
Spm. om behandlingspriserne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
38
Spm. om udgifter på et behandlingsforløb, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
39
Spm. om lovforslagets tilskud, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
40
Spm. om at revurdere det nuværende beregningsgrundlag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
41
Spm. om de påståede overbetalinger af de private høreklinikker, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, at 80 pct. af alle hørehæmmede benytter to høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, at 7.000 hørehæmmede vil flytte fra de private høreklinikker og over i det offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
44
Spm. om de offentlige ventelister, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
45
Spm. om forventet effekt på ventelister, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvis ventelisterne i det offentlige stiger yderligere, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
47
Spm. om at få ventetiden i Aarhus nedbragt, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
48
Spm. om en acceptabelt ventetid på et høreapparat i det offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
49
Spm. om forventede udgifter, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
50
Spm. om behandlingstilskuddet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
51
Spm. om de samfundsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
52
Spm. om konsekvenser ved lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
53
Spm. om den samlede udlevering af høreapparater de næste 2 år, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
54
Spm. om fald i antallet af udleverede høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
55
Spm. om tilgængeligheden af høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
56
Spm. om en fortsat let adgang til hjælp til høreapparater for ældre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
57
Spm. om høreapparater, der ikke bliver benyttet efter udlevering, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
58
Spm. om nye batterier til høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
59
Spm. , om ministeren ønsker at nedsætte antallet af udleverede høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
60
Spm. om at dokumentere »et skred i fagligheden«, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvis man antager, at »fagligheden er i skred« m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
62
Spm. om at oversende til udvalget alt relevant materiale om Amgros-aftalen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
63
Spm. , om det er normal praksis på sygehusene, at der ringes rundt til sygehusafdelinger med opfordring til at holde igen med dyrere og mere effektive hjælpemidler m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, at erhvervsaktive mennesker generelt skal behandles bedre og hurtigere end pensionister, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
65
Spm. om at igangsætte en opdatering af rapporten »UHØRT« (udarbejdet af Socialforskningsinstituttet), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
66
Spm. om at værdisætte de sociale omkostninger ved ikke at kunne høre godt, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
67
Spm. om et samlet it-system, som kunne håndtere alle patientoplysninger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
68
Spm. om at stoppe ørelægernes tredobbelte rolle, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
69
Spm. om kommentar til materialet fra Stenløse Hørecenters foretræde den 4. december 2012, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
70
Spm. om kommentar til materialet fra Copenhagen Health Networks foretræde den 4. december 2012, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
71
Spm. , om brugere af høreapparater vil få tilbudt et høreapparat af ældre model, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
72
Spm. om kommentar til præsentationen fra Troels Troelsen, PAKS (Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
73
Spm. om en ny undersøgelse tilsvarende »UHØRT«-rapporten fra SFI, 2006, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
74
Spm. om den korte tid, der vil være mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttræden, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
75
Spm. om kommentar til den kopi af skrivelse til Sundhedsstyrelsen vedr. lovændringer på høreapparatområdet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
76
Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet den 11/12-12 om L 59 (høreapparater), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
77
Spm. om, hvad alderen er på de høreapparater som indgår i Amgro?sudbuddet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
78
Spm. , om der verserer en sag i Klagenævnet for Udbud vedr. Amgro?sudbuddet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
79
Spm. om at oversende tildelelseskriterierne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
80
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/12-12 fra Dansk HøreCenter, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
81
Spm. , om det er et korrekt svar, ministeren har givet på spørgsmål nr. 5, til ministeren for sundhed og forebyggelse
82
Spm. , om det er korrekt, at der aktuelt verserer en klagesag ved Klagenævnet for Udbud, til ministeren for sundhed og forebyggelse
83
Spm. om, hvorfor Amgros har tilsidesat gennemsigtighedsprincippet, til ministeren for sundhed og forebyggelse
84
Spm. om konkurrencen mellem tilbudsgiverne for de omhandlede høreapparatkategorier, til ministeren for sundhed og forebyggelse
85
Spm. , om det kan være rigtigt, at ministeren ikke har en holdning til, hvor lang tid det er acceptabelt at vente på et høreapparat i det offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse
86
Spm. , om ministeren har en politisk holdning til, hvorvidt det er ønskværdigt, at hørehæmmede skal opleve en kvalitetsmæssig/teknologisk forringelse i de udbudte høreapparater, til ministeren for sundhed og forebyggelse
87
Spm. , om det væsentligste fokus i Amgrosudbuddet har været prisen - ikke kvaliteten, til ministeren for sundhed og forebyggelse
88
Spm. , om ministeren ikke ser nogen forringelser ved dette lovforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse
89
Spm. , om ministeren vil bekræfte, at konkurrenceretten ikke er undersøgt, til ministeren for sundhed og forebyggelse
90
Spm. om sammenhængen mellem, at regeringen på den ene side forventer, at en del patienter sagsbehandles i det offentlige i stedet for i det private, samtidig med at ministeren påstår, at brugerbetalingen ikke stiger og konkurrencen ikke ændres, til ministeren for sundhed og forebyggelse
91
Spm. om, at der vil forsvinde 12.000 høreapparatsbehandlinger fra de private klinikker til de offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse
92
Spm. , om det er muligt at lave en behandling til den lave pris, når nu hverken offentlige/ØNH eller private nogensinde har kunnet gøre det til den pris, til ministeren for sundhed og forebyggelse
93
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-12 fra en gruppe private audiologiske klinkker, til ministeren for sundhed og forebyggelse
  


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 59


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for borgere, der er hørehæmmede, til ministeren for sundhed og forebyggelse
B
Samrådsspm. om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse
C
Samrådsspm. om at kommentere hvidbogen fra Copenhagen Health Network (offentliggjort den 19/11-2012), til ministeren for sundhed og forebyggelse