Fremsat den 14. november 2012 af Martin Lidegaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning

(Udstedelse af forsyningspligtbevillinger)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 575 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, nr. 8, indsættes efter »leverandør«: »eller andet produkt«.

2. I § 6, stk. 3, § 34, stk. 2, og § 72 d, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 72« til: »§ 71 a eller § 72«.

3. I § 28 a, stk. 1, indsættes efter »kan opkræve efter«: »§ 71 a eller«, og efter »administrationsbidrag efter« indsættes: »§ 71 a, stk. 2, eller«.

4. I § 33, stk. 2, udgår », der gives for 5 år,«, og efter »område« indsættes: »og en periode på op til 5 år«.

5. I § 34, stk. 1, indsættes efter »valg af anden leverandør«: »eller andet produkt«, og efter »leveringsaftale« indsættes: »om et andet produkt eller«.

6. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

 »§ 34 a. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere elektricitet i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i § 71 a, stk. 1 og 2, og som opfylder kravene i § 33, stk. 1. Udbuddet afholdes af klima-, energi- og bygningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse.

Stk. 2. Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og bygningsministeren et nyt udbud. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Stk. 3. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf. stk. 4, samtidig med, at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet elprodukt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen.

Stk. 4. Det i underretningen tilbudte elprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes mindst frem til den 1. oktober 2014. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for bevillingens udløb.

Stk. 5. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte elprodukt overholdes.«

7. I § 51 a, nr. 1, ændres »behandling af ansøgning« til: »afholdelse af udbud og behandling af ansøgning«.

8. § 54, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger,«

9. Efter § 71 indsættes:

 »§ 71 a. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervs­drivende forbrugere kvartalsvist. Prisen sammensættes af det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrations­bidrag samt profilomkostninger, og en af Energitilsynet kvartalsvist beregnet grundlastpris. Grundlastprisen er prisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal. Energitilsynet udmelder grundlastprisen senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet.

Stk. 2. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag.

Stk. 3. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, offentliggøres af virksomheden og anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet.

Stk. 4. Energitilsynet påser, at virksomhedens priser efter stk. 1 og 2 i bindingsperioden ikke overstiger virksomhedens tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Stk. 5. Ved fusion mellem to eller flere virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, hvoraf mindst én virksomhed har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende på fusionstidspunktet i det eller de hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende i det hidtidige bevillingsområde på spaltningstidspunktet.«

10. I § 72, stk. 1, 1. pkt., og § 72, stk. 2, ændres »Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed« til: »For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden«.

11. I § 72, stk. 2, indsættes efter »leveringsaftale«: »om et andet produkt eller«.

12. I § 86, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 8,« til: »§ 71 a, stk. 4, § 72, stk. 8,«.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 575 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 2,2. pkt., ændres »mindst 5 år« til: »op til 5 år«.

2. I § 24, stk. 3, ændres »ved behandling af ansøgninger om bevilling« til: »i forbindelse med afholdelse af udbud efter § 27«.

3. I § 26, stk. 2, indsættes efter »valg af anden leverandør«: »eller andet produkt«, og efter »leveringsaftale« indsættes: »om et andet produkt eller«.

4. Efter § 26 indsættes i kapitel 4:

 »§ 27. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og som opfylder kravene i § 28, stk. 1. Udbuddet afholdes af klima-, energi- og bygningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse.

Stk. 2. Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og bygningsministeren et nyt udbud. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennem­førelsen af nyt udbud. Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Stk. 3. En naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal leverandøren i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt, jf. stk. 4, samtidig med, at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere fremsender leverandøren en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Gasprisguiden.

Stk. 4. Det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløb af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.

Stk. 5. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte naturgasprodukt overholdes.«

5. I § 28 a, 1. pkt., ændres », LNG-virksomhed og forsyningspligtig virksomhed« til: »og LNG-virksomhed«.

6. § 33, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytningen til det afgivne bud eller ansøgningen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller«

7. I § 37 b, stk. 1, ændres »Forsyningspligtige selskaber« til: »Naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 27,«.

8. I § 37 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »prisfastsættelsen«: »efter stk. 1«.

9. I § 37 b indsættes som stk.3-6:

»Stk. 3. For naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitets­omkostninger og omkostninger til transmission uden for Danmark, og avance. Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på et relevant gasmarked. Prisen for transmission i Danmark udmeldes af Energinet.dk.

Stk. 4. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, offentliggøres af selskabet og anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet.

Stk. 5. Energitilsynet påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.

Stk. 6. Ved fusion mellem to eller flere selskaber med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på fusionstidspunktet i de hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af et selskab med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 3 var gældende på spaltningstidspunktet i det hidtidige bevillingsområde.«

§ 3

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der er udstedt inden lovens ikrafttræden, kan ansøge klima-, energi- og bygningsministeren om, at bevillingen bringes i udbud efter § 34 a, stk. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, uanset bevillingens udløbsdato.

Stk. 3. Et naturgasselskab med forsyningspligt, hvis bevilling har været i udbud i medfør af § 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, fremsender senest 3 måneder fra bevillingens ophør slutafregning til de forbrugere, der aftog naturgas fra selskabet ved lovens ikrafttrædelse. Slutafregningen skal indeholde eventuel efterregulering som følge af den gældende bagudrettede regulering af forsyningspligtpriserne. Efterfølgende regulering af slutafregningen som følge af myndigheds- eller domstols­afgørelser stiles til de forbrugere, der modtog slutafregningen, uden administrationsomkostninger for forbrugerne. I forhold til forbrugere, der ikke fortsat er kunder hos den hidtil forsyningspligtige naturgasleverandør, vil leverandøren kunne træffe aftale med distributionsselskabet om at varetage udsendelse af regulering af slutafregningen mod dækning af omkostninger for udsendelsen.

Stk. 4. Et selskab, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om naturgasforsyning, er indtil bevillingens udløb forpligtet til at sikre regnskabsmæssig adskillelse mellem den forsyningspligtige aktivitet og andre aktiviteter, der udøves i samme selskab.

Stk. 5. Verserende sager om tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der den 1. januar 2013 ikke er færdigbehandlet af klima-, energi- og bygningsministeren, færdigbehandles af klima-, energi- og bygningsministeren efter reglerne i denne lov.

Stk. 6. Verserende klagesager over tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, der den 1. januar 2013 ikke er færdigbehandlet af Energiklagenævnet, færdigbehandles af Energiklagenævnet efter de hidtil gældende regler i lov om elforsyning.

Stk. 7. Såfremt Energiklagenævnet ved behandling af en klage omfattet af stk. 6 afgør, at sagen skal hjemvises til klima-, energi- og bygningsministeren til fornyet behandling, behandler klima-, energi- og bygningsministeren sagen efter reglerne i denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget vedrører el- og naturgasforsyningslovene. Formålet med lovforslaget er at skabe et nyt grundlag for udstedelse af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed (forsyningspligtbevillinger) baseret på udbud.

2. Baggrund

Efter gældende ret har eksisterende bevillingshavere til forsyningspligtig virksomhed på el- og naturgasområdet haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsede bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at ansøge om at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår.

Ved lovforslaget fastlægges en ny meget enkel ordning for udstedelse af forsyningspligtbevillinger baseret på udbud, som kan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren som tidligere tilkendegivet fremlægger et forslag til en ny regulering i 2013 på baggrund af en indstilling fra det nedsatte udvalg for reguleringseftersyn af elsektoren (reguleringseftersynet).

3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder nye bestemmelser i el- og i naturgasforsyningslovene om en ny ordning til udstedelse af forsyningspligtbevillinger baseret på udbud.

Lovforslaget er begrundet i det forhold, at gældende regler for forsyningspligtig virksomhed ikke er indrettet på at håndtere udbud. For det første er reglerne om prisfastsættelsen ikke udformet med henblik på en priskonkurrence. Da loven ikke er indrettet med henblik på udbud, er det heller ikke udtrykkeligt bestemt, hvordan forbrugerne skal behandles i forbindelse med udbud af en bevilling.

På baggrund af disse væsentlige forhold indeholder lovforslaget regler for udbud af bevillinger til forsyningspligtig aktivitet, baseret på en priskonkurrence, samt regler for forbrugerens stilling i forbindelse med et udbud. Disse sidste sikrer forbrugerne mulighed for at forblive hos deres hidtidige leverandør på markedsmæssige vilkår, skifte til den nye forsyningspligtige virksomhed på regulerede vilkår, eller vælge et andet produkt eller en anden leverandør.

Selve forsyningspligtbevillingen vil efter lovforslaget blive fordelt efter gennemførelse af et udbud, og der sikres dermed lige adgang for alle interesserede virksomheder til at byde på de udbudte bevillinger. Kundeforhold, kundedatabase m.v. er imidlertid ikke en del af selve forsyningspligtbevillingen. Det er ikke noget, som er fulgt med bevillingen til de nuværende bevillingshavere, og det er tilsvarende ikke noget, som følger med bevillingen til nye bevillingshavere. Det er aktiver, som er opbygget af de hidtidige forsyningspligtige virksomheder dels i årene, før de blev pålagt bevillingskravet, dels i bevillingsperioden, bl.a. som følge af Energinet.dk's markedsregler.

Lovforslaget sikrer, at de nuværende forsyningspligtige virksomheder kan videreføre deres aktuelle kundeforhold, hvis kunderne også ønsker dette og ikke vælger andre produkter og leverandører, som de også bliver oplyst om i forbindelse med tilbuddet. Der er således ikke tale om, at kundekartoteker overdrages fra en virksomhed til en anden. Men kunderne vil efter afholdelsen af udbuddet blive orienteret om deres muligheder for at vælge produkter og leverandører.

Det forventes, at reglerne vil medføre et fald i antallet af forbrugere, der aftager el og naturgas efter reglerne om forsyningspligt.

Udbuddet afgøres ifølge lovforslaget alene i forhold til prisen, og bevilling til forsyningspligtig virksomhed vil blive udstedt til den virksomhed, som har afgivet tilbud om den laveste pris for forbrugerne, og som i øvrigt opfylder de generelle kvalifikationskrav efter lovene. Det har været overvejet, om kriteriet skulle være »det økonomisk mest fordelagtige bud«, således at der vil kunne tages hensyn til øvrige tilbudte leveringsvilkår. Lovforslaget fastholder dog laveste pris som kriterium for at gøre udbuddet så enkelt og gennemskueligt som muligt. Minimumskrav til øvrige leveringsvilkår vil blive fastlagt i udbudsmaterialet. De vil derfor ikke være konkurrenceparametre.

Bevillinger vil blive udbudt i takt med, at de eksisterende bevillinger udløber. Lovforslaget ændrer ikke i antallet af bevillinger og bevillingernes geografiske områder. Med henblik på at reducere omkostningerne både for udbyder og de bydende vil der dog ske samlede udbud af flere bevillinger. I første udbudsrunde efter lovens ikrafttræden forventes således udbudt 21 bevillinger på elområdet og 3 på naturgasområdet.

Ved lovforslaget fastsættes, at bevillinger, der efter gældende ret udstedes for en periode på 5 år, fremover udstedes efter udbud for et nærmere afgrænset tidsrum, men uden at ministeren er bundet til at skulle udstede de nye bevillinger til en bestemt periode. Dog fastholdes en øverste grænse på 5 år. Herved skabes der en fleksibel ramme, hvor der kan tages højde for, at reguleringseftersynets kommende forslag om forsyningspligtreguleringen ikke underlægges unødvendige tidsmæssige bindinger.

Udbudsperioden fastlægges i udbudsmaterialet, men forventes på elområdet at blive frem til den 1. oktober 2014, hvor engrosmodellen træder i kraft på elområdet. Begrundelsen for denne forholdsvis korte udbudsperiode er, at engrosmodellen pålægger de forsyningspligtige virksomheder nye opgaver, som aktuelt varetages af netvirksomhederne. På gasområdet ventes udbudsperioden ligeledes begrænset til 2-3 år, således at indhøstede erfaringer fra første udbudsperiode kan indgå i fremtidige udbud.

Efter lovforslaget skal de nuværende bevillingshavere, hvis eksisterende bevillinger udløber, underrette deres forbrugere om bevillingens udløb. Forbrugere skal tilbydes fortsat levering af et el- eller naturgasprodukt, hvis pris og leveringsvilkår svarer til forsyningspligtproduktet, samt om muligheden for at vælge et andet produkt eller en anden leverandør. Endvidere forpligtes de nuværende bevillingshavere til at fremsende en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren med oplysning om vinderen af udbuddet, den vindende pris, forbrugerens valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på henholdsvis Elpristavlen og Gasprisguiden. Såfremt en forbruger ikke vælger et andet produkt eller en anden leverandør, herunder den fremtidige leverandør med forsyningspligtbevilling i området, vil forbrugeren overgå til at modtage det i underretningsskrivelsen oplyste produkt. I dette tilfælde vil den af den hidtidige leverandør fremsendte leveringsaftale blive anset for stiltiende accepteret. Der er således tale om, at forbrugerne får mulighed for at vælge passivt at fortsætte kundeforholdet til deres nuværende leverandør, men det sikres, at valget gøres på et oplyst grundlag.

På elområdet er der et betydeligt antal bevillinger med udløb i 2012 og primo 2013, som enten er eller vil blive forlænget midlertidigt af Energistyrelsen på rent administrativt grundlag, indtil et udbud kan være gennemført. Der er tale om en tidsmæssigt begrænset administrativ forlængelse, indtil de nye bevillinger er på plads efter udbud. Dette er nødvendiggjort af, at gældende regler ikke er indrettet på at kunne håndtere en udbudssituation. Udbud skønnes efter lovforslaget at kunne gennemføres og afsluttes inden udgangen af marts 2013, med bevillingsoverdragelse pr. 1. maj 2013. De første udbud forudsættes at omfatte alle bevillinger, der udløber inden denne dato.

Det skal endvidere nævnes, at der er seks bevillinger på elområdet, der i foråret 2012 er blevet udstedt efter de gældende regler, og som løber til engang i 2017. Disse bevillinger bliver ikke umiddelbart berørt af de nye bestemmelser. Lovforslaget giver imidlertid de pågældende bevillingshavere mulighed for at søge om, at deres bevillinger kommer i udbud uanset bevillingernes løbetid. En lignende overgangsbestemmelse er ikke relevant på naturgasområdet, hvor de tre eksisterende bevillinger alle udløber i marts 2013.

På naturgasområdet vil det af praktiske grunde være nødvendigt, at også de tre eksisterende bevillinger vil blive forlænget midlertidigt frem til udgangen af april 2013 af Energistyrelsen på administrativt grundlag. Herved vil det kunne sikres, at forbrugerne ikke to gange med meget kort mellemrum vil skulle foretage måleraflæsning, ligesom den almindelige årsafregning vil kunne gennemføres for alle berørte forbrugere.

På naturgasområdet tager lovforslaget højde for, at den hidtidige prisregulering har været bagudrettet, mens den efter udbud vil være fremadrettet. Der er indsat en overgangsbestemmelse, der håndterer dette forhold. Endvidere er der på naturgasområdet efter gældende regler et krav om selskabsmæssig adskillelse af forsyningspligtig virksomhed og aktiviteter, der ligger uden for bevillingen. Med lovforslaget ophæves dette krav.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Gennemførelse af udbud for udstedelse af forsyningspligtbevillinger medfører en mindre forøgelse af udgifter for statskassen til administration heraf. Administrationsomkostninger dækkes af betalinger fra sektorens virksomheder, ligesom virksomhederne allerede under de gældende regler er forpligtet til betaling til dækning af omkostninger ved behandling af bevillingsansøgninger. Ansøgningsordningen vil fremover blive erstattet af udbudsordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udbud af forsyningspligtbevillinger med prisen som det afgørende kriterium betyder, at forsyningspligtpriserne fremover fastsættes under konkurrencemæssige vilkår.

Kun en mindre del af de større elforbrugere, ca. 30 pct., køber fortsat et prisreguleret elprodukt hos en elleverandør med forsyningspligtbevilling. I overgangen fra de eksisterende bevillinger til de nye bevillinger, der er udstedt efter udbud, skal disse virksomheder, for så vidt de fortsat ønsker at købe et forsyningspligtprodukt, træffe et aktivt valg herom.

Efter de gældende regler betaler sektorens virksomheder omkostningerne ved behandling af ansøgninger om bevillinger. Idet udbud træder i stedet for behandling af ansøgninger, vil virksomhederne fremover i stedet for betale for administrationsomkostningerne i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen konsekvenser for miljøet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere. I overgangen fra de eksisterende bevillinger til de nye bevillinger, der er udstedt efter udbud, skal en forbruger, der fortsat ønsker at købe et forsyningspligtprodukt, imidlertid træffe et aktivt valg herom.

Udbud af forsyningspligtbevillinger med prisen som det afgørende kriterium betyder, at forsyningspligtpriserne fremover fastsættes under konkurrencemæssige vilkår.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver mulighed for udstedelse af forsyningspligtbevillinger i overensstemmelse med EU-retten.

9. Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden 20. september 2012 til 10. oktober 2012 til:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Danmark, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aalborg Portland A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibrancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas c/o Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Standard, Dansk Shell, Danske Advokater, Danske Commodities, Danske Regioner, Datatilsynet, DCC Energi, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for Erhvervslivet, DONG Energy A/S, DS - Håndværk og Industri, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiklagenævnet, Energitilsynet, E. On Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSR - Danske Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, DI-ITEK, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Natur-Energi, Naturgas Fyn, OK, Vedvarende Energi, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 5, nr. 8)

Med forslaget begrænses omfanget af forsyningspligten til forbrugere, der ikke har valgt et andet elprodukt eller en anden leverandør. Forsyningspligten indtræder således både, hvis en aftale med en anden leverandør ophører, og hvis en aftale om levering af et markedsprodukt fra den forsyningspligtige virksomhed selv ophører.

Til nr. 2

(§ 6, stk. 3, § 34, stk. 2 og § 72 d, stk. 3, 2. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring. Med forslaget tages der højde for, at der fremover findes to prisreguleringer, den ene for forsyningspligtige virksomheder, der har opnået deres bevilling uden udbud, jf. § 72 med de forslåede ændringer, den anden for forsyningspligtige virksomheder, der har opnået deres bevilling ved udbud, jf. forslag til § 71 a.

Til nr. 3

(§ 28 a, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring. Med forslaget tages der højde for, at der fremover findes to prisreguleringer, den ene for forsyningspligtige virksomheder, der har opnået deres bevilling uden udbud, jf. § 72 med de forslåede ændringer, den anden for forsyningspligtige virksomheder, der har opnået deres bevilling ved udbud, jf. forslag til § 71 a.

Ændringen har til følge, at der i nogle tilfælde vil være tale om nødvendige meromkostninger i forhold til enten den i § 71 a, stk. 1, eller den i § 72, stk. 1, nævnte pris, og i andre tilfælde vil der være tale om nødvendige meromkostninger i forhold til den i § 71 a, stk. 2, eller den i § 72, stk. 2, nævnte pris inden tillæg af balancerings- og administrationsbidrag.

Til nr. 4

(§ 33, stk. 2)

Efter det gældende stk. 2 gives bevilling til forsyningspligtig virksomhed for en periode på 5 år. Med den forventede øgede konkurrence på elmarkedet vil forsyningspligtvirksomhederne få en mindre fremtrædende rolle på markedet. De vil dog fortsat skulle forsyne de forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet elprodukt eller med en anden leverandør er ophørt, uden at forbrugeren har valgt et nyt produkt eller en ny leverandør. Endvidere har forbrugere mulighed for at vælge at blive forsynet af forsyningspligtleverandøren med et forsyningpligtprodukt.

I takt med at markedet udvikler sig, må der forventes at blive behov for at justere reguleringen af forsyningspligtvirksomhederne. Udvalget for eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor har således til opgave bl.a. at analysere forsyningspligtreguleringen og komme med anbefalinger til den fremtidige regulering af området. Det foreslås med ændringen af bestemmelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte bevillingsperioden uden nærmere begrænsninger, dog højst for 5 år. Ændringen muliggør således, at bevillinger kan udstedes med forskellig løbetid. Med ændringen vil det blive muligt at sikre et ensartet tidspunkt for nye bevillingers udløb, hvilket vil kunne være relevant, hvis bevillingssystemet på et tidspunkt ønskes ændret. Herved kan ministeren bl.a. sikre, at perioden fastlægges, således at der ikke lægges unødige bindinger på reguleringseftersynets forventede forslag om en ny regulering af forsyningspligten, der efter tidsplanen vil blive fremlagt i 2013. Samtidig sikrer forslaget en fortsat stabilitet i leveringen.

Hovedparten af forsyningspligtige virksomheder står over for fornyelse af deres bevillinger inden udgangen af 2013. De resterende bevillinger vil skulle fornyes spredt over perioden frem til udgangen af 2017.

Til nr. 5

(§ 34, stk. 1)

Med forslaget til ændring af stk. 1 sker en markering af, at forsyningspligten alene vedrører forbrugere, der enten ikke har valgt et markedsprodukt fra samme eller en anden leverandør, eller hvis aftale om et sådant markedsprodukt er ophørt, uanset hvilken leverandør markedsproduktet kommer fra. Ændringen afspejler det forhold, at elhandelsvirksomheder både har mulighed for at levere elprodukter på markedsmæssige vilkår og i henhold til reglerne om forsyningspligt, såfremt de har bevilling hertil.

Til nr. 6

(§ 34 a)

Med forslaget til stk. 1 lægges det fast, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed fremover erhverves ved udbud, og at bevillingen vil overgå til den virksomhed, der har afgivet tilbud om den laveste pris for forbrugerne. Hermed imødekommes eldirektivets krav om, at bevillinger skal tildeles på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Byderen skal endvidere opfylde krav i § 33, stk. 1, hvorefter en bevilling kun kan gives til virksomheder, der opfylder kravene i lovens kapitel 8, herunder krav til bevillingshaverens finansielle og tekniske kapacitet.

Bestemmelsen pålægger klima-, energi- og bygningsministeren at forestå udbuddene. Opgaven vil blive delegeret til Energistyrelsen. I forbindelse med udbuddene fastlægges bevillingsperioden og vilkårene for hvert enkelt udbud. I udbuddene specificeres de minimumskrav, der vil være til øvrige leveringsvilkår, således at kvaliteten i leveringen og forsyningssikkerheden fastholdes på samme niveau som hidtil. Vilkårene for udbuddene skal respektere prisbestemmelserne i forslaget til § 71 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, således at den bydende, der tilbyder den samlet set laveste pris til forbrugerne, vinder retten til at opnå bevilling, forudsat at den bydende tillige opfylder de generelle kvalifikationskrav i § 33, stk. 1. Ved gennemførelsen af udbuddene vil der blive tilstræbt en effektiv og enkel administrativ procedure til gavn for både udbyder og de bydende virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere en hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler for udbuddets gennemførelse. Ministeren vil herved kunne fastsætte bestemmelser, som sikrer, at bevillingerne tildeles på en objektiv, transparent og ikke-diskriminerende måde, således at der sikres en effektiv konkurrence i forbindelse med udbuddet med lige adgang for alle interesserede elhandelsvirksomheder til at byde på de udbudte bevillinger.

Prisbestemmelserne efter forslag til § 71 a, stk. 1 og 2, er forskellige for henholdsvis ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere, der skal tilbydes en kvartalspris, og timemålte erhvervsdrivende forbrugere, der skal tilbydes et spotprisprodukt. For at sikre en ensartet vurdering af den samlet set laveste forbrugerpris, vil der ved udbuddet blive fastlagt en vægtning af de to kundekategorier. Der vil tillige ske en opdeling mellem landets to prisområder, der er defineret som DK 1 og DK 2. Dette vil ske ved en fast fordeling på kundekategorier inden for de to prisområder, der vil blive anvendt ved alle udbud. Fordelingen forventes at afspejle enten antallet af forbrugere eller den gennemsnitlige mængdemæssige fordeling i de to prisområder af forsyningspligtige virksomheders salg af elektricitet til forbrugere til henholdsvis kvartalspriser, jf. § 72, stk. 1, og timepriser på elspot, jf. § 72, stk. 2.

Ved udbuddet af en bevilling fastlægges bevillingens geografiske område. Bestemmelsen ændrer ikke ved antallet af bevillinger eller bevillingernes geografiske områder. Når en bevilling udløber, udbydes bevillingen til forsyningspligtig virksomhed inden for bevillingens område på udbudstidspunktet.

Efter forslagets stk. 2 får ministeren hjemmel til at foretage et nyt udbud, såfremt der enten ikke kommer nogen bud, eller det eller de indkomne bud findes at være urimelige i forhold til markedet generelt. Der er således ikke krav om, at der altid skal ske fornyet udbud, hvis der kun modtages ét bud ved et udbud. Buddenes rimelighed vil både blive vurderet i forhold til prisen for forbrugerne og i forhold til, om pristilbuddet må vurderes at være ødelæggende for en konkurrencedygtig pris på kort og langt sigt. Hvis der skal ske fornyet udbud, forlænges den hidtidige bevilling, indtil bevillingen kan overdrages til en ny bevillingshaver efter gennemførelsen af det nye udbud. Bevillingen vil også blive administrativt forlænget, hvis der sker en forsinkelse i afgørelsen af et udbud, f.eks. fordi udbuddet må annulleres efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Bestemmelsen berører ikke umiddelbart de bevillinger, der i starten af 2012 blev udstedt efter de gældende regler, og som løber til engang i 2017. Men der vil i løbet af 2013 skulle ske udbud af hovedparten af bevillingerne til forsyningspligtig virksomhed, fordi bevillingerne udløber. De øvrige bevillinger udløber i de følgende år.

I lyset af, at der med vedtagelsen af lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning m.v. sker en ændring af de forsyningspligtige virksomheders forpligtelser pr. 1. oktober 2014, er der i lovforslagets § 3, stk. 2, indsat forslag til en overgangsbestemmelse, der giver eksisterende bevillingshavere med bevillinger, der er udstedt inden lovens ikrafttræden med udløb engang i 2017, mulighed for at ansøge ministeren om, at bevillingen bringes i udbud efter § 34 a, stk. 1, uanset bevillingens udløbsdato. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3, stk. 2.

Forslaget til stk. 3 foreskriver procedurerne i forhold til forbrugerne i forbindelse med udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed. Op mod 85 pct. af forbrugerne aftager i 2012 elektricitet i henhold til bestemmelserne om forsyningspligtig virksomhed fra en virksomhed, som typisk har fungeret som elleverandør i lokalområdet i mange år. Disse forbrugere har generelt ikke gjort et aktivt valg af leverandør, men fastholdt et aftaleforhold med deres hidtidige leverandør.

På baggrund heraf sikres det med bestemmelsen, at forbrugerne kan bevare kundeforholdet til deres hidtidige leverandør, også efter et udbud af bevillingen til forsyningspligt, hvis de ønsker det. Det sker ved bestemmelsen om, at forbrugerne automatisk overgår til et handelsprodukt, der udbydes af deres hidtidige leverandør, med mindre de vælger et andet produkt eller en anden leverandør. Men samtidig sikres det, at forbrugerne orienteres om muligheden for at vælge andre produkter og andre leverandører, herunder den fremtidige forsyningspligtige leverandør, således at de kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.

For at sikre forbrugernes interesser pålægges den forsyningspligtige virksomhed, hvis bevilling udløber, at underrette de berørte forbrugere ved individuel kommunikation om, at den hidtidige bevilling udløber.

Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at fortsætte sit kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder efter bevillingens ophør, skal underretningen indeholde et tilbud om, at forbrugerne kan fortsætte som kunder hos deres hidtidige leverandør, samt om vilkårene for den fortsatte levering.

Bestemmelsen tager højde for den situation, hvor den hidtidige forsyningspligtige virksomhed ønsker at afbryde kundeforholdet til sine hidtidige forsyningspligtkunder. I dette tilfælde vil forbrugerne efter de generelle regler i § 34 i lov om elforsyning ved den hidtidige bevillings ophør blive overført til den fremtidige forsyningspligtige virksomhed.

Underretningen skal endvidere indeholde oplysning om forbrugerens mulighed for at vælge et andet produkt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske inden bevillingens udløb, men efter at udbuddet har været gennemført, således at den fremtidige forsyningspligtige virksomhed er kendt.

Samtidig forpligtes den forsyningspligtige virksomhed, hvis bevilling udløber, til at fremsende en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om vinderen af udbuddet og den pris, som den fremtidige bevillingshaver har tilbudt, forbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om andre produkter og leverandører på Elpristavlen, hvor prisen for de enkelte produkter er opført. Skrivelsens indhold fastlægges af klima-, energi- og bygningsministeren for at sikre forbrugerne en ensartet og uvildig information om, at de kan træffe et andet valg, herunder fortsat vælge et produkt, der leveres til en reguleret pris fra den fremtidige forsyningspligtige virksomhed. Det er hensigten at give det af regeringen nedsætte udvalg for reguleringseftersyn af elsektoren (reguleringseftersynet) mulighed for at fremkomme med forslag til skrivelsens nærmere indhold.

Da underretningen af forbrugerne skal ske, efter at udbuddet har været afholdt, vil reglerne om varsling i bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning ikke altid kunne overholdes. Der vil derfor være behov for en ændring af bekendtgørelsen. Der vil også være behov for andre justeringer af bekendtgørelsen som følge af lovforslaget. Forbrugere, der aftager andre elprodukter, skal som hidtil have en skriftlig aftale herom med leverandøren.

Eftersom forbrugerne får deres underretning på et tidspunkt, hvor der har været afholdt udbud af den forsyningspligtige virksomhed, vil forbrugerne have et oplyst grundlag for at træffe deres beslutning. Det forventes på den baggrund, at markedet vil udvikle sig i retning af øget priskonkurrence.

Det er en forudsætning for, at forbrugerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag, at de modtager brevet fra ministeren samtidig med eller umiddelbart inden, de modtager underretningen fra den hidtidige leverandør om det tilbudte nye produkt. Der er ikke i bestemmelsen et krav om, at det skal ske i samme forsendelse. Det skal blot sikres, at forbrugerne har modtaget ministerens brev med oplysning om den nye forsyningspligtige virksomhed og dennes pris, senest samtidig med eller inden de modtager oplysning om prisen på tilbagefaldsproduktet, dvs. det produkt de modtager, hvis de ikke træffer et aktivt valg.

Det er en konsekvens af bestemmelsen, at antallet af forbrugere, der vil være omfattet af forsyningspligten for den nye bevillingshaver, ikke vil være kendt på udbudstidspunktet, og at antallet må forventes at blive markant lavere end før udbuddet.

Med stk. 4 foreslås det, at det tilbudte produkt skal være et kvartalsprodukt, der leveres til en pris, der ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Leveringsvilkårene i øvrigt skal også svare til det hidtidige forsyningspligtprodukt, således må det højst have en bindingsperiode på 1 måned, svarende til det normale vilkår for det hidtidige forsyningspligtprodukt. Herved sikres det, at der ikke sker en utilsigtet fastlåsning af markedet gennem øget udbredelse af kontrakter med lange bindingsperioder. Ligeledes må tilknyttede gebyrer ikke overstige de hidtidige gebyrer for forsyningspligtproduktet. Produktet skal være et standardprodukt, som er tilgængeligt for alle interesserede forbrugere. Produktet skal mindst være til rådighed frem til den 1. oktober 2014. Hermed tages der højde for, at der efter den 1. oktober 2014 som følge af engrosmodellen vil skulle ske ændringer af forholdende på elmarkedet, hvor elhandelsvirksomhederne vil skulle varetage en række ny opgaver, der vil nødvendiggøre en tilpasning af priser og vilkår, jf. lov nr. 575 af 18. juni 2012 (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.).

For forsyningspligtige forbrugere, der i dag afregnes efter spotpriser, vil de tilbudte nye produkter skulle afspejle dette forhold, men også for disse forbrugere skal der være en opsigelsesperiode på højst 1 måned, og gebyrer og andre vilkår skal være uændrede.

Såfremt en forbruger ikke vælger et andet produkt fra den hidtidige leverandør eller en anden leverandør, vil forbrugeren overgå til det i underretningen beskrevne produkt fra tidspunktet for bevillingens udløb. I dette tilfælde vil den af den hidtidige leverandør fremsendte leveringsaftale blive anset for stiltiende accepteret af forbrugeren.

Såfremt den hidtidige forsyningspligtige virksomhed i et konkret tilfælde ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet ved bevillingens udløb, skal virksomheden meddele kunden dette, og sikre at kunden overgår til den fremtidige forsyningspligtige virksomhed efter sædvanlige procedurer.

Med stk. 5 foreslås det, at Energitilsynet fører tilsynet med, at kravene til det i stk. 4 nævnte produkt overholdes. Ved overtrædelser har tilsynet mulighed for at udstede påbud, jf. den gældende § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning.

Herudover bemærkes det for situationen efter skæringstidspunktet i stk. 4, at Energitilsynet gennem sit almindelige tilsyn med detailmarkedet for el, jf. § 82, stk. 6, i lov om elforsyning, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v., vil sikre gennemsigtighed om prisudviklingen på detailmarkedet for el. Ved at sætte spot på området, vil Energitilsynet således kunne bidrage til at sikre, at markedsaktørerne ikke udnytter situationen til at hæve priserne.

Til nr. 7

(§ 51 a, nr. 1)

Med den foreslåede ændring tages der højde for, at forsyningspligtbevillinger fremover udbydes, jf. forslag til ny § 34 a. Den foreslåede ændring har til konsekvens, at virksomhederne fremover, i stedet for at betale omkostninger ved behandling af ansøgninger om bevilling til forsyningspligtig virksomhed, vil skulle betale omkostninger ved udbud af forsyningspligtbevillinger.

Til nr. 8

(§ 54, stk. 1, nr. 2)

Ændringen er en konsekvens af, at bevillinger til forsyningspligtig virksomhed efter lovforslaget fremover skal udbydes. I forbindelse med udbuddet vil der kunne afgives urigtige eller vildledende oplysninger f.eks. om den bydendes tekniske eller finansielle kapacitet eller andre væsentlige forhold af betydning for vurderingen af det afgivne bud. Med ændringen markeres, at bevillingen også i disse tilfælde vil kunne inddrages.

Til nr. 9

(§ 71 a)

Med forslaget til stk. 1 og 2 fastlægges prisreguleringen for de bevillingshavere, der opnår bevilling efter udbud. Prisreguleringen følger grundlæggende den hidtidige regulering, jf. § 72, stk. 1 og 2, men der indføjes et konkurrenceparameter. Med stk. 1 foreslås det, at grundprisen for ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udgøres af den grundlastpris, som Energitilsynet beregner for disse forbrugerkategorier, jf. § 72, stk. 1, svarende til prisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal i det pågældende geografiske område. Grundlastprisen udmeldes af Energitilsynet senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet. Hermed sikres de forsyningspligtige virksomheder tid til at opdatere prisen på Elpristavlen. Det forudsættes, at beregningsmetoden præciseres i udbudsmaterialet, således at det sikres, at den ikke ændres i bevillingsperioden. Hertil kommer et tillæg, som fastsættes ved udbuddet. Tillægget dækker alle øvrige omkostninger og fortjeneste, dvs. balancerings- og administrationsbidrag og profilomkostninger. Tillægget er uændret i bevillingsperioden.

Med stk. 2 foreslås det, at der for timemålte erhvervsdrivende forbrugere fastsættes en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, svarende til prissætningen i § 72, stk. 2. Hertil kommer et tillæg, som fastsættes ved udbuddet. Tillægget dækker balancerings- og administrationsbidrag, herunder fortjeneste. Tillægget er uændret i bevillingsperioden.

Med stk. 3 foreslås det, at de bevillingspligtige virksomheder offentliggør deres priser efter stk. 1 og 2, og at de anmelder dem til Energitilsynet. Energitilsynet fastsætter regler for anmeldelsen af priserne.

Med det nye stk. 4 pålægges Energitilsynet at føre tilsyn med, at priserne i forsyningspligtige virksomheder, der har vundet bevilling ved et udbud, i hele bevillingsperioden ikke overstiger summen af de tilbudte pristillæg og grundlastprisen for forbrugere omfattet af stk. 1 og summen af timeprisen på elspot og det tilbudte tillæg for forbrugere omfattet af stk. 2. Priserne kan i en periode være lavere end det ved udbuddet fastsatte maksimum, f.eks. af konkurrencemæssige grunde, for efterfølgende at blive sat op. Men de må på intet tidspunkt overstige det ved udbuddet fastsatte maksimum. Energitilsynet giver en virksomhed, hvis priser er for høje, et pålæg om omgående at nedsætte priserne til det ved udbuddet fastsatte maksimum. Klager over Energitilsynets pålæg vil ikke have opsættende virkning. Klager vil efter § 89, stk. 1, i lov om elforsyning skulle rettes til Energiklagenævnet, hvis afgørelser kan indbringes for domstolene.

Der er over årene sket både fusioner og spaltninger af forsyningspligtige virksomheder. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Der kan være forskellige regler om prisfastsættelsen for de oprindelige bevillingsområder, afhængigt af om priserne er fastsat efter § 72 eller § 71 a. Desuden kan priserne variere mellem bevillingsområder, hvor bevillingerne alle er opnået ved udbud. Derfor foreslås det med stk. 5, at prisreguleringen efter § 71 a, stk. 1 eller 2 fastholdes uændret i det eller de bevillingsområder, der måtte indgå i fusioner af forsyningspligtige virksomheder, således at der efter fusionen kan være forskellige forsyningspligtpriser inden for det samme bevillingsområde: én pris i det eller de geografiske områder, der indgår i fusionen, hvor bevillingen har været opnået uden udbud, og én eller flere priser i det eller de geografiske områder, der indgår i fusionen, hvor bevillingen har været opnået ved udbud. Kun i forhold til områder, hvor bevillingen har været opnået ved udbud, skal den fusionerede virksomheds priser i bindingsperioden fastsættes i overensstemmelse med den daværende bevillingshavers tilbud. Bestemmelsen har således ingen betydning i forhold til de virksomheder, der måtte indgå i fusionen, som har opnået bevilling uden udbud. I deres bevillingsområder skal der efter fusionen anmeldes én pris for det samlede område efter reglerne i § 72. Dette svarer til den hidtidige praksis ved fusioner. Bestemmelsen har således ligeledes ingen betydning for fusioner eller lignende, mellem virksomheder, der alle har opnået bevilling uden udbud.

Køb eller anden overtagelse af virksomheder vil være at sidestille med fusion.

Ligeledes bestemmer stk. 5, at prisreguleringen efter stk. 1 og 2 vil fastholdes ved spaltning af en virksomhed, hvis bevilling har været opnået efter udbud, således, at de udspaltede virksomheders priser i de nye bevillingsområder i bindingsperioden fastsættes i overensstemmelse med den spaltede virksomheds tilbud.

Til nr. 10

(§ 72, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2)

Med forslaget til ændring af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, præciseres det, at bevillinger, der er opnået uden udbud, dvs. efter ansøgning, fortsat er omfattet af den gældende prisregulering.

Til nr. 11

(§ 72, stk. 2)

Med forslaget tages der højde for den foreslåede ændring af § 5, nr. 8, hvorved forsyningspligtens omfang begrænses til forbrugere, der enten ikke har valgt et andet elprodukt fra den forsyningspligtige leverandør eller et produkt fra en anden leverandør.

Til nr. 12

(§ 86, stk. 1)

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til den nye prisregulering i § 71 a for virksomheder, der har vundet deres forsyningspligtbevilling efter udbud. Efter forslag til § 71 a, stk. 4, forpligtes Energitilsynet til at påse, at virksomhedens priser i bindingsperioden ikke overstiger virksomhedens tilbud. Energitilsynet kan give virksomheden pålæg om omgående ændring af priser, der er for høje. Forslaget til ændringen af § 86, stk. 1, giver Energitilsynet mulighed for at udstede tvangsbøder, hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer påbuddet. Hermed skabes parallelitet i forhold til det, som gælder efter prisreguleringen i § 72, der gælder for virksomheder, der har vundet deres forsyningspligtbevilling uden udbud.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 24, stk. 2, 2. pkt.)

Efter det gældende stk. 2 gives bevilling til forsyningspligtig virksomhed for en periode på 5 år. Ændringen af stk. 2 giver klima, energi- og bygningsministeren mulighed for at reducere bevillingsperioden. Ændringen skal ses i lyset af, at lovforslaget ventes at medføre en væsentlig ændring i forsyningspligtens omfang i forhold til det aktuelle, idet antallet af forbrugere på forsyningspligtprodukter mindskes, hvilket giver en usikkerhed for bevillingshaverne. Hertil kommer, at der er nogen usikkerhed vedrørende den langsigtede afdækning af prisrisici på naturgasmarkedet, dels fordi de organiserede gasmarkeder er mindre udviklede end de organiserede elmarkeder, dels fordi selve prissætningen og de elementer, der indgår heri, er meget komplekse og dermed svære at afdække. Endelig banes vejen for, at der vil kunne ske en tilpasning af forsyningspligtreguleringen på naturgasområdet, som bliver parallel til det, som reguleringseftersynet måtte anbefale vedrørende den fremtidige regulering på elområdet, hvis dette i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt.

Til nr. 2

(§ 24, stk. 3)

Med den foreslåede ændring tages der højde for, at forsyningspligtbevillinger fremover udbydes, jf. forslag til ny § 27. Den foreslåede ændring har til konsekvens, at selskaberne fremover, i stedet for at betale omkostninger ved behandling af ansøgninger om bevilling til forsyningspligtig virksomhed, vil skulle betale omkostninger i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillinger.

Til nr. 3

(§ 26, stk. 2)

Med forslaget til ændring af stk. 2 sker en markering af, at forsyningspligten alene vedrører forbrugere, der enten ikke har valgt et markedsprodukt fra samme eller en anden leverandør, eller hvis aftale om et sådant markedsprodukt er ophørt, uanset hvilken leverandør markedsproduktet kommer fra.

Til nr. 4

(§ 27)

Med forslaget til stk. 1 lægges det fast, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed fremover erhverves ved udbud, og at bevillingen vil overgå til det selskab, der har afgivet tilbud om den laveste pris for forbrugerne. Hermed imødekommes naturgasdirektivets krav om, at bevillinger skal tildeles på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Byderen skal endvidere opfylde kravene i § 28, stk. 1, hvorefter en bevilling kun kan gives til selskaber, der skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.

Bestemmelsen pålægger klima-, energi- og bygningsministeren at forestå udbuddene. Opgaven vil blive delegeret til Energistyrelsen. I forbindelse med udbuddene fastlægges bevillingsperioden og vilkårene for hvert enkelt udbud. I udbuddene specificeres de minimumskrav, der vil være til øvrige leveringsvilkår, således at kvaliteten i leveringen og forsyningssikkerheden fastholdes på samme niveau som hidtil. Vilkårene for udbuddene skal respektere prisbestemmelserne i forslag til § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, således at den bydende, der tilbyder den laveste pris til forbrugerne, vinder retten til at opnå bevilling, forudsat at den bydende tillige opfylder de generelle kvalifikationskrav i § 28, stk. 1. Ved gennemførelsen af udbuddene vil der blive tilstræbt en effektiv og enkel administrativ procedure til gavn for både udbyder og de bydende selskaber.

Den foreslåede bestemmelse indeholder endvidere en hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler for udbuddets gennemførelse. Ministeren vil herved kunne fastsætte bestemmelser, som sikrer, at bevillingerne tildeles på en objektiv, transparent og ikke-diskriminerende måde, således at der sikres en effektiv konkurrence i forbindelse med udbuddet med lige adgang for alle interesserede naturgasleverandører til at byde på de udbudte bevillinger.

Ved udbuddet af en bevilling fastlægges bevillingens geografiske område. Bestemmelsen ændrer ikke ved antallet af bevillinger eller bevillingernes geografiske områder. Når en bevilling udløber, udbydes bevillingen til forsyningspligtig virksomhed inden for bevillingens område på udbudstidspunktet.

Efter forslagets stk. 2 får ministeren hjemmel til at foretage et nyt udbud, såfremt der enten ikke kommer nogen bud, eller det eller de indkomne bud findes at være urimelige i forhold til markedet generelt. Der er således ikke krav om, at der altid skal ske fornyet udbud, hvis der kun modtages ét bud ved et udbud. Buddenes rimelighed vil både blive vurderet i forhold til prisen for forbrugerne og i forhold til, om pristilbuddet må vurderes at være ødelæggende for en konkurrencedygtig pris på kort og langt sigt. Hvis der skal ske fornyet udbud, forlænges den hidtidige bevilling, indtil bevillingen kan overdrages til en ny bevillingshaver efter gennemførelsen af det nye udbud. Bevillingen vil også blive administrativt forlænget, hvis der sker en forsinkelse i afgørelsen af et udbud, f.eks. fordi udbuddet må annulleres efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.

Forslaget til nyt stk. 3 foreskriver procedurerne i forhold til forbrugerne i forbindelse med udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed. Med bestemmelsen får forbrugerne mulighed for at bevare kundeforholdet til deres hidtidige leverandør, hvis de ønsker det, når dennes hidtidige bevilling ophører. Det sker ved bestemmelsen om, at forbrugerne automatisk overgår til et handelsprodukt, der udbydes af deres hidtidige leverandør, med mindre de vælger et andet produkt eller en anden leverandør.

For at sikre forbrugernes interesser pålægges det forsyningspligtige selskab, hvis bevilling udløber, at underrette de berørte forbrugere ved individuel kommunikation om, at den hidtidige bevilling udløber.

Såfremt en naturgasleverandør ønsker at fortsætte sit kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder efter bevillingens ophør, skal underretningen indeholde et tilbud om, at forbrugerne kan fortsætte som kunder hos deres hidtidige leverandør, samt om vilkårene for den fortsatte levering.

Bestemmelsen tager højde for den situation, hvor det hidtidige forsyningspligtige selskab ønsker at afbryde kundeforholdet til sine hidtidige forsyningspligtkunder. I dette tilfælde vil forbrugerne efter de generelle regler i § 26 i lov om naturgasforsyning ved den hidtidige bevillings ophør blive overført til det fremtidige forsyningspligtige selskab.

Underretningen skal endvidere indeholde oplysning om forbrugerens mulighed for at vælge et andet produkt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske inden bevillingens udløb, men efter at udbuddet har været gennemført, således at det fremtidige forsyningspligtige selskab er kendt. Samtidig forpligtes det forsyningspligtige selskab, hvis bevilling udløber, til at fremsende en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om vinderen af udbuddet og den pris, som den fremtidige bevillingshaver har tilbudt, forbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om andre produkter og leverandører på Gasprisguiden, hvor prisen for de enkelte produkter er opført. Skrivelsens indhold fastlægges af klima-, energi- og bygningsministeren for at sikre forbrugerne en ensartet og uvildig information om, at de kan træffe et andet valg, herunder fortsat vælge et produkt, der leveres til en reguleret pris fra det fremtidige forsyningspligtige selskab. Det fremgår af bemærkninger til forslag til ny § 34 a i lov om elforsyningen, at det er hensigten at give det af regeringen nedsætte udvalg for reguleringseftersyn af elsektoren (reguleringseftersynet) mulighed for at fremkomme med forslag til skrivelsens nærmere indhold. Brevenes indhold på el- og på naturgasområdet vil være ensartet.

Da underretningen af forbrugerne skal ske, efter at udbuddet har været afholdt, vil reglerne om varsling i bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning ikke altid kunne overholdes. Der vil derfor være behov for en ændring af bekendtgørelsen. Der vil også være behov for andre justeringer af bekendtgørelsen som følge af lovforslaget. Forbrugere, der aftager andre naturgasprodukter, skal som hidtil have en skriftlig aftale herom med leverandøren.

Eftersom forbrugerne får deres underretning på et tidspunkt, hvor der har været afholdt udbud af den forsyningspligtige virksomhed, vil forbrugerne have et oplyst grundlag for at træffe deres beslutning. Det forventes på den baggrund, at markedet vil udvikle sig i retning af øget priskonkurrence.

Det er en forudsætning for, at forbrugerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag, at de modtager brevet fra ministeren samtidig med eller umiddelbart inden, de modtager underretningen fra den hidtidige leverandør om det tilbudte nye produkt. Der er ikke i bestemmelsen et krav om, at det skal ske i samme forsendelse. Det skal blot sikres, at forbrugerne har modtaget ministerens brev med oplysning om det nye forsyningspligtige selskab og dettes pris, senest samtidig med eller inden de modtager oplysning om prisen på tilbagefaldsproduktet, dvs. det produkt de modtager, hvis de ikke træffer et aktivt valg.

Det er en konsekvens af bestemmelsen, at antallet af forbrugere, der vil være omfattet af forsyningspligten for den nye bevillingshaver, ikke vil være kendt på udbudstidspunktet, og at antallet må forventes at blive markant lavere end før udbuddet.

Med stk. 4 foreslås det, at det tilbudte produkt skal være et handelsprodukt, der leveres til en pris, der ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt i bevillingsområdet på bevillingens ophørstidspunkt. Prisen forudsættes beregnet ud fra de forsyningspligtpriser og prisberegningsmetoder, der er gældende på bevillingens ophørstidspunkt. Det betyder, at selskaberne fortsat kan regulere priserne månedligt efter udviklingen i olie- og/eller børspriserne, ligesom selskaberne kan sænke priserne, men selskaberne kan ikke sætte priserne op via en forhøjelse af dækningsbidraget. Over 95 % af de nuværende forsyningspligtkunder er reguleret efter en offentlig tilgængelig gashub pris, hvilket betyder, at prissætningen kan kontrolleres ved tjek af indekseringen plus tillæg, hvor tillægget indeholder transportomkostninger udenfor Danmark, fleksibilitetsomkostninger og dækningsbidrag, men ikke direkte tillæg fastsat af Energinet.dk.

Leveringsvilkårene i øvrigt skal endvidere svare til det hidtidige forsyningspligtprodukt, således at det højst må have en bindingsperiode på 1 måned, svarende til det normale vilkår for det hidtidige forsyningspligtprodukt. Herved sikres det, at der ikke sker en utilsigtet fastlåsning af markedet gennem øget udbredelse af kontrakter med lange bindingsperioder. Ligeledes må tilknyttede gebyrer ikke overstige de hidtidige gebyrer for forsyningspligtproduktet. Produktet skal være et standardprodukt, som er tilgængeligt for andre interesserede forbrugere frem til tidspunktet for udløb af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimal i 3 år.

Såfremt en forbruger ikke vælger et andet produkt fra den hidtidige leverandør eller en anden leverandør, vil forbrugeren overgå til det i underretningen beskrevne produkt fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb. I dette tilfælde vil den af den hidtidige leverandør fremsendte leveringsaftale blive anset for stiltiende accepteret af forbrugeren.

Såfremt det hidtidige forsyningspligtige selskab i et konkret tilfælde ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet ved bevillingens udløb, skal selskabet meddele kunden dette, og sikre at kunden overgår til det fremtidige forsyningspligtige selskab efter sædvanlige procedurer.

Med stk. 5 foreslås det, at Energitilsynet fører tilsynet med, at kravene til det i stk. 4 nævnte produkt overholdes. Ved overtrædelser har tilsynet mulighed for at udstede påbud, jf. den gældende § 47 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.

Herudover bemærkes det for situationen efter skæringstidspunktet i stk. 4, at Energitilsynet gennem sit almindelige tilsyn med detailmarkedet for naturgas, jf. § 42 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v., vil sikre gennemsigtighed om prisudviklingen på detailmarkedet for naturgas. Ved at sætte spot på området, vil Energitilsynet således kunne bidrage til at sikre, at markedsaktørerne ikke udnytter situationen til at hæve priserne.

Til nr. 5

(§ 28 a, stk. 1, 1. pkt.)

Ændringsforslaget indebærer en ophævelse af kravet om selskabsmæssig adskillelse af forsyningspligtig virksomhed fra andre aktiviteter, der ligger uden for den pågældende bevilling. Det vil herefter være muligt at udøve andre aktiviteter, herunder gashandel på uregulerede vilkår, i selskaber, der har bevilling til forsyningspligtig virksomhed. Hermed vil reglerne på naturgasområdet være parallelle til reglerne på elforsyningsområdet.

Kravet om selskabsmæssig adskillelse var indført for at sikre en klar adskillelse af økonomien i de forskellige led af naturgasforsyningen med henblik på at opnå en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen af virksomhedernes ydelser. Ændringen skal ses i lyset af, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed fremover vil blive tildelt efter udbud, og at prisen for den leverede naturgas vil blive fastlagt på baggrund af det vindende tilbud. Hermed bortfalder den hidtidige bagudrettede prisregulering med efterregulering af selskabernes overskud på baggrund af Energitilsynets vurdering af rimeligheden i selskabernes realiserede overskud. Kravet om selskabsmæssig adskillelse af forsyningspligtig virksomhed er dermed ikke længere nødvendigt.

Hensynet vil imidlertid fortsat eksistere, så længe de gældende bevillinger, der følger den bagudrettede hidtidige prisregulering løber. Derfor er der i forslagets § 3, stk. 4, indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter de selskaber, der ved lovens ikrafttræden har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, forpligtes til regnskabsmæssig adskillelse mellem bevillingspligtig aktivitet og andre aktiviteter indtil bevillingernes udløb, dvs. forventelig pr. 1. maj 2013. Det henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3, stk. 4.

Til nr. 6

(§ 33, stk. 1, nr. 2)

Ændringen er en konsekvens af, at bevillinger til forsyningspligtig virksomhed efter lovforslaget fremover skal udbydes. I forbindelse med udbuddet vil der kunne afgives urigtige eller vildledende oplysninger f.eks. om den bydendes fornødne sagskundskab og økonomiske baggrund eller andre væsentlige forhold af betydning for vurderingen af det afgivne bud. Med ændringen markeres, at bevillingen også i disse tilfælde vil kunne inddrages.

Til nr. 7 og 8

(§ 37 b, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.)

Med forslaget til ændring af stk. 1 og 2 præciseres det, at bevillinger, der er opnået uden udbud, fortsat er omfattet af den gældende prisregulering. Bestemmelserne er i øvrigt uændrede.

Til nr. 9

(§ 37 b, stk. 3-6)

Med forslaget til det nye stk. 3 fastlægges prisreguleringen for de bevillingshavere, der opnår bevilling efter udbud. Prisreguleringen indebærer en ændring fra en bagudrettet regulering til en fremadrettet regulering, baseret på en markedsbestemt gaspris samt prisen for transmission i Danmark med et tillæg, der dækker alle øvrige omkostninger, herunder omkostninger til lager og andre fleksibilitetsydelser, transmissionsomkostninger uden for Danmark og avance. Tillægget er uændret i bevillingsperioden.

I forbindelse med udbuddet fastsætter Energistyrelsen den månedlige gaspris, der skal lægges til grund for tilbuddene. Gasprisen fastlægges ud fra prisen på et relevant gasmarked. Prisindekset skal være kendt og alment anvendt, og derfor nemt at kontrollere for tilsynsmyndigheden. Gasprisen kan eksempelvis fastsættes ud fra »the Heren TTF Monthly Index« korrigeret i forhold til valutakursen på euro. »The Heren TTF Monthly Index« for måned t er det volumenvægtede gennemsnit af forwardpriserne i måned t-1 på gas til levering i måned t på den nederlandske gashub TTF (Title Transfer Facility). Forwardkontrakterne handles på over-the-counter markedet og indeholder ingen volumenfleksibilitet. Indekset offentliggøres i ICIS Heren, European Spot Gas Markets, som er en international publikation, der indeholder gaspriser og gasnyheder. Eksemplet er valgt, fordi den nederlandske gashub den mest likvide i Kontinentaleuropa. Det indebærer, at risikoen for tilfældige prisudsving som følge af manglende gastilførsler til markedet er begrænset. Der vil også kunne vælges andre egnede indeks.

Transmissionsprisen i Danmark fastlægges af Energinet.dk. De forsyningspligtige leverandører er således bundet til en betaling, som de ikke har indflydelse på. Derfor holdes denne betaling ligeledes uden for priskonkurrencen på forsyningspligtproduktet.

Det samme vilkår gælder ikke for betaling af transmissionsomkostninger i udlandet eller fleksibilitetsomkostninger, herunder lageromkostninger. Der kan eksempelvis være flaskehalse i transportnettet, som kan give prisudsving. Risikoen for sådanne omkostninger må indregnes i tillægget. Det skal understreges, at prisreguleringen ikke binder de forsyningspligtige selskaber til at købe gassen på den i udbuddet fastlagte gashub og/eller over-the-counter markedet, hvis de kan finde mere attraktive tilbud på andre gashubs og/eller andre markeder. Der fastlægges med bestemmelsen alene, at der i udbuddet skal specificeres det beregningsgrundlag, der skal ligge til grund for vurderingen af prisernes overensstemmelse med tilbuddet.

Med stk. 4 foreslås det, at de bevillingspligtige selskaber offentliggør deres priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, og at de anmelder dem til Energitilsynet. Energitilsynet fastsætter regler for anmeldelsen af priserne.

Med det nye stk. 5 pålægges Energitilsynet at føre tilsyn med, at priserne i forsyningspligtige selskaber, der har vundet bevilling ved et udbud, i hele bevillingsperioden ikke overstiger summen af den månedlige gaspris plus prisen på transmission i Danmark og det tilbudte tillæg. Priserne kan i en periode være lavere end det ved udbuddet fastsatte maksimum, f.eks. af konkurrencemæssige grunde, for efterfølgende at blive sat op. Men de må på intet tidspunkt overstige det ved udbuddet fastsatte maksimum. Energitilsynet giver et selskab, hvis priser er for høje, et pålæg om omgående at nedsætte priserne til det ved udbuddet fastsatte maksimum. Klager over Energitilsynets pålæg vil ikke have opsættende virkning. Klager vil efter § 51, stk. 1, i lov om naturgasforsyning skulle rettes til Energiklagenævnet, hvis afgørelser kan indbringes for domstolene.

Det nye stk. 6 forholder sig til den situation, hvor der i bevillingsperioden sker fusioner eller spaltninger af de bevillingspligtige selskaber. Da priserne kan variere mellem bevillingsområder, hvor bevillingerne alle er opnået ved udbud, foreslås det at prisreguleringen fastholdes uændret i de hidtidige bevillingsområder, også i tilfælde af fusioner af forsyningspligtige selskaber. Der kan således efter en fusion være forskellige forsyningspligtpriser inden for det samme bevillingsområde

Køb eller anden overtagelse af selskaber vil være at sidestille med fusion.

En situation som på elområdet, hvor det er tænkeligt, at fusioner omfattet både virksomheder med bevilling opnået uden udbud og virksomheder med bevilling opnået ved udbud, vil ikke være relevant på naturgasområdet, idet der kun er 3 eksisterende bevillinger, der alle udløber i marts 2013.

Ligeledes bestemmer stk. 6, at prisreguleringen efter stk. 3 og 4 fastholdes ved spaltning af et selskab, hvis bevilling har været opnået efter udbud, således at de udspaltede selskabers priser i de nye bevillingsområder i bindingsperioden fastsættes i overensstemmelse med det spaltede selskabs tilbud.

Til § 3

Det fremgår af forslaget til stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Forslaget til stk. 2 skal ses i lyset af, at de forsyningspligtige virksomheder efter elforsyningsloven vil få nye opgaver pr. 1. oktober 2014, når engrosmodellen bliver implementeret, jf. lov nr. 575 af 18. juni 2012. Bevillingshavere får med bestemmelsen mulighed for, med klima-, energi- og bygningsministerens tilladelse, at frigøre sig fra de forpligtelser, der følger med bevillingen. Såfremt en bevillingsperiode reduceres efter denne bestemmelse, vil bevillingen skulle sendes i udbud, således at der kan udvælges en ny bevillingshaver efter udbudsreglerne forslag til § 34 a, i lov om elforsyning. Bestemmelsen er indsat for at give de hidtidige bevillingshavere mulighed for at undgå tab som følge af de ændrede opgaver efter 1. oktober 2014. Muligheden for at ansøge om at bevillingen sendes i udbud er dog ikke begrænset til denne situation. Ud fra hensynet til, at forsyningspligtreguleringen bliver ensartet over hele landet, vil kun meget tungtvejende økonomiske eller administrative grunde kunne medføre et afslag på ansøgningen. Det vil blive tilstræbt, at udbud af bevillinger sker for flere bevillinger af gangen for at begrænse de økonomiske og administrative omkostninger både for udbyder og de bydende.

Stk. 3 tager højde for, at reguleringen af forsyningspligtpriserne for naturgas ændres. Efter de gældende regler er priserne reguleret bagud. Det indebærer, at der sker en efterregulering af selskabernes overskud på baggrund af Energitilsynets vurdering af rimeligheden i selskabernes realiserede overskud. Denne efterregulering har hidtil været indregnet i de fremtidige priser. Dette vil ikke længere være muligt, når priserne efter den nye bestemmelse i § 37 b, stk. 3, fastsættes ved udbud. Derfor vil der være behov for, at der sker slutafregning af naturgasforbrugerne ved udløb af bevillingsperioden, hvor denne efterregulering er indregnet. Slutafregningen sker med de forbrugere, der aftager naturgas under reglerne om forsyningspligt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af hensyn til forbrugerne fastsættes fristen for udsendelse af slutafregningen til 3 måneder efter bevillingens ophør.

Efterfølgende afgørelser fra myndigheder eller domstole til den hidtidige bevillingshaver vil kunne medføre behov for efterregulering vedrørende den gældende regulering enten til forbrugerne eller til det berørte forsyningspligtige selskab. Efterreguleringen vil omfatte den samme kreds af forbrugere, som fik slutafregningen i forbindelse med bevillingens ophør. Det berørte selskab vil være ansvarlig for, at forbrugerne ubeskåret modtager deres eventuelle tilgodehavender, idet forbrugerne ikke vil kunne pålægges administrations- eller andre omkostninger i forbindelse med efterbetalingen, herunder omkostninger til at opspore berørte forbrugere, der efterfølgende er flyttet til nye adresser. En afgørelse om efterbetaling fra forbrugerne til selskabet indebærer derimod ikke et krav om, at selskabet skal opkræve de skyldige beløb fra forbrugerne. Såfremt skyldige beløb ønskes opkrævet, vil det skulle ske, uden at forbrugerne pålægges administrations- eller andre omkostninger i denne forbindelse. I de tilfælde, hvor berørte forbrugere ikke længere er kunder hos forsyningspligtselskabet, kan selskabet træffe aftale med distributionsselskabet om at varetage udsendelse af reguleringen af slutafregningen til kunderne mod dækning af omkostningerne for udsendelsen.

Efter gældende regler skal de forsyningspligtige selskaber fremsende deres regnskaber til Energitilsynet senest 31. maj i året efter regnskabsårets udløb. Denne bestemmelse hindrer ikke, at selskaberne aftaler en hurtigere procedure med Energitilsynet, med henblik på af opnå en afgørelse fra Energitilsynet så betids, at behovet for efterregulering minimeres.

Forslag til stk. 4 står i forbindelse med forslag til ændring af § 28 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kravet om selskabsmæssig adskillelse af forsyningspligtig virksomhed ophæves. Kravet om selskabsmæssig adskillelse var indført for at sikre en klar adskillelse af økonomien i de forskellige led af naturgasforsyningen med henblik på at opnå en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen af selskabers ydelser. Dette hensyn vil fortsat eksistere, så længe de gældende bevillinger, der er opnået uden udbud og er underlagt en bagudrettede prisregulering med efterregulering, løber. Derfor indeholder stk. 4 et krav om fortsat regnskabsmæssig adskillelse mellem bevillingspligtig aktivitet og andre aktiviteter for de selskaber, der ved lovens ikrafttræden har bevilling, indtil bevillingernes udløb, dvs. forventelig pr. 1. maj 2013.

Stk. 5 bestemmer, at klima-, energi- og bygningsministeren behandler eventuelle verserende sager om tildeling af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, dvs. sager, der den 1. januar 2013 ikke er færdigbehandlet, efter lovforslagets regler. Der bemærkes indledningsvist, at ministeren har delegeret opgaven med at udstede forsyningspligtbevillinger efter § 33 i lov om elforsyning, til Energistyrelsen. I de pågældende sager skal bevillingerne efter forslag til § 3, stk. 5, tildeles ved et udbud efter lovforslagets regler herom frem for at bevillingerne tildeles efter de gældende regler, som ikke indeholder retningslinjer for tildelingen, og som ikke tager højde for forbrugerens stilling ved udstedelse af en bevilling til en ny bevillingshaver. Da den gældende tildelingsregel er en helt åben skønsmæssig bestemmelse, er det vurderingen, at ingen virksomheder fratages et retskrav på bevilling. Der forventes imidlertid ikke at være verserende sager i Energistyrelsen ved lovforslagets ikrafttræden, idet bevillinger, der udløber inden lovens ikrafttræden, forlænges administrativt af Energistyrelsen for en begrænset periode indtil et udbud efter lovforslagets bestemmelser er gennemført, og nye bevillinger er på plads. Det samme gælder for de bevillinger, der udløber i starten af 2013, dvs. efter lovforslagets ikrafttræden, men inden et udbud kan være afsluttet, og nye bevillinger er på plads. De administrative forlængelser sker i lyset af, at de gældende regler ikke er indrettet på at kunne håndtere en udbudssituation. Der henvises til de generelle bemærkninger herom.

Stk. 6 bestemmer, at Energiklagenævnet kan færdigbehandle verserende klagesager over tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen omfatter sager, hvor der er indgivet klage før lovforslagets ikrafttræden, men som endnu ikke er afgjort af Energiklagenævnet. Ved lovforslagets fremsættelse verserer kun en enkelt relevant klagesag i Energiklagenævnet. Forslaget betyder, at Energiklagenævnet anvender de gældende regler ved sin klagebehandling. Skulle klagenævnet imidlertid afgøre sagen med hjemvisning til Energistyrelsen til fornyet behandling, vil Energistyrelsen afgøre sagen efter de nye regler, jf. forslag til stk. 7.

Hvis Energiklagenævnet træffer afgørelse om, at klagen hjemvises til fornyet behandling, skal den pågældende bevilling efter forslag til stk. 7 udbydes efter lovforslagets bestemmelser. Også i denne konstellation tages med forslaget højde for, at den gældende lovgivning ikke er indrettet på at kunne håndtere en situation, hvor der skal vælges mellem flere ansøgere til en forsyningspligtbevilling. For det første, fordi reglerne om prisfastsættelse ikke er udformet med henblik på en priskonkurrence. For det andet, fordi den gældende lovgivning ikke forholder sig til forbrugernes stilling i tilfælde af, at bevillingen skal overdrages til en anden virksomhed. Det anses derfor som mest hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen i den situation, hvor Energiklagenævnet hjemviser en klage, anvender de nye tildelingsregler for forsyningspligtbevillinger ved udbud. Klageren vil naturligvis på lige fod med alle andre have mulighed for at byde ved udbuddet.

Forslaget til stk. 7 har til konsekvens, at der ikke sker udbud af den bevilling, der er genstand for klagesagen, så længe Energiklagenævnet ikke har afgjort sagen, og afgørelsen er kendt. Det betyder, at den pågældende bevilling i disse tilfælde yderligere skal forlænges administrativt til den nuværende bevillingshaver ud over den periode, som alle bevillinger, der udløber inden lovens ikrafttræden, og de bevillinger, der udløber i starten af 2013, vil blive forlænget for.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love