Fremsat den 1. november 2012 af
skatteministeren (Holger K. Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,
lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love
(Skattefritagelse af avancer af selskabers
unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af
lønsumsafgiften for den finansielle sektor)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796
af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 922
af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 4 B indsættes før overskriften
før § 5:
»Definition af
skattefri porteføljeaktier
§ 4
C. Ved skattefri porteføljeaktier forstås
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab
m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i
porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Skattefri
porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et
livsforsikringsselskab.
Stk. 3. Det er en
betingelse efter stk. 1, at porteføljeselskabet er et
aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller at
der er tale om et tilsvarende udenlandsk selskab.
Stk. 4. Det er en
betingelse efter stk. 1, at værdien af
porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående
regnskabsår for porteføljeselskabet, ikke overstiger
85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af
samme regnskabsår. For porteføljeselskabets
første regnskabsår anvendes dog det
førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen.
Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab,
hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved
opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet
medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til
porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i
det andet selskab.
Stk. 5. Skattefri
porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af
§§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller
tegningsretter til konvertible obligationer.«
2. Overskriften før § 8
affattes således:
»Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og
skattefri porteføljeaktier
Selskaber
m.v.«
3. § 8 affattes således:
Ȥ 8. Gevinst og tab ved
afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og
porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
4. Overskriften før § 9
affattes således:
»Skattepligtige
porteføljeaktier m.v.
Selskaber
m.v.«
§ 2
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af
aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1260 af 3. november 2010, som ændret ved § 17 i lov
nr. 516 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 254 af 30. marts
2011, § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4
i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 15, stk. 4, 5. pkt.,
indsættes efter »litra b«: », og i det
tilfælde, hvor det modtagende selskabs aktier i det
indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C«.
2. I
§ 15, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 16 A, stk. 3, nr.
1,«: »og i de tilfælde, hvor aktierne i det
indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C,«.
3. I
§ 15 a, stk. 1, 5. pkt.,
indsættes efter »mindst 10 pct. af kapitalen«:
», eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C,«.
4. I
§ 15 a, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 4 B« til: » er omfattet af definitionen af
koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4
B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.
§ 3
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
916 af 19. august 2011, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 31, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres
»§§ 4 A og 4 B« til:
»§§ 4 A - 4 C«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af
28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 8 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, § 1 i lov nr. 591 af 18. juni
2012, og senest ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september
2012 foretages følgende ændringer:
1. I
§ 16 A, stk. 2,
indsættes som nr. 5:
»5)
Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye
anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået
skattefri porteføljeaktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6
måneder efter afståelsen erhverver skattefri
porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog
kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye
anskaffelsessum.«
2. I
§ 16 A, stk. 3, nr. 1,
indsættes som litra d:
»d) Det
modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der
likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der
likvideres, består af direkte eller indirekte ejede
datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de
seneste 6 måneder forud for likvidationen er foretaget en
overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller
indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab,
jf. § 2, stk. 3.«
3. I
§ 16 B, stk. 1,
indsættes efter »pågældende
værdipapirer,«: »eller til et datterselskab,
hvorover selskabet har bestemmende indflydelse, jf. § 2,
stk. 2,«.
4. I
§ 16 B, stk. 2, nr. 2,
indsættes som litra d:
»d) Det
afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der
likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der
likvideres, består af direkte eller indirekte ejede
datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de
seneste 6 måneder forud for likvidationen er foretaget en
overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller
indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab,
jf. § 2, stk. 3.«
§ 5
I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009,
§ 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010 og senest ved
§ 1 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. For
virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er
afgiften
1) for
kalenderåret 2013 10,9 pct. af virksomhedens
lønsum,
2) for
kalenderåret 2014 11,1 pct. af virksomhedens
lønsum,
3) for
kalenderåret 2015 11,2 pct. af virksomhedens
lønsum,
4) for
kalenderåret 2016 11,3 pct. af virksomhedens
lønsum,
5) for
kalenderåret 2017 11,6 pct. af virksomhedens
lønsum,
6) for
kalenderåret 2018 11,7 pct. af virksomhedens
lønsum,
7) for
kalenderåret 2019 12,0 pct. af virksomhedens
lønsum,
8) for
kalenderåret 2020 12,2 pct. af virksomhedens lønsum
og
9) for
kalenderåret 2021 og fremefter 12,3 pct. af virksomhedens
lønsum.«
§ 6
I lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,
ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse
for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.)
foretages følgende ændring:
1. §§ 1, 3, 4 og 5, stk. 1 og 2, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. For aktier,
hvor der er valgt beskatning efter realisationsprincippet, finder
aktieavancebeskatningslovens § 33 A ikke anvendelse ved
overgang til skattefrihed efter aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C den 1. januar 2013 som følge af denne
lov.
Stk. 3. Spaltes et
selskab i perioden fra den 1. november 2012 til og med 31. december
2012, skal de modtagende selskaber anvende realisationsprincippet
ved opgørelse af gevinst og tab på
porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis det
indskydende selskab har valgt at anvende realisationsprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på
porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. De
modtagende selskaber kan tidligst fravælge
realisationsprincippet for indkomstår, der påbegyndes
1. januar 2013 eller senere. Hvis et eller flere af de i
spaltningen deltagende selskaber, anvender lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på
porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal alle
de selskaber, der indgår i spaltningen, dog anvende
lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative
Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en
skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som
forøger gevinsten ved at være i arbejde. Aftalen
udmøntes i lovgivning ved dette lovforslag, lovforslag L 194
(lov nr. 920 af 18. september 2012) og en række yderligere
lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget den 13. september
2012. Den overordnede politiske motivering for Skattereformen og
vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser
på kort og langt sigt fremgår af L 194 - forslag til
lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og
ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen -
forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og
topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere, aftrapning af børne- og
ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).
Konkret udmønter dette lovforslag
følgende elementer af aftalen om en skattereform:
- »En
afskaffelse af iværksætterskatten.
Parterne er
enige om at ophæve de stramninger af regler for beskatningen
af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, som
blev gennemført i 2009. Det sker for at lette
vækstvirksomhedernes adgang til risikovillig kapital.
Regelændringen vil medføre, at avancer fra selskabers
unoterede porteføljeaktier er skattefri uanset ejertiden.
Initiativet omfatter både afskaffelse af
»iværksætterskatten« og bortfald af
iværksætteraktieordningen.«
-
ȯget beskatning af finansielle institutioner.
Parterne er
enige om at øge lønsumsafgiften af finansiel
virksomhed gradvist fra de nugældende 10,5 pct. til 12,3 pct.
i 2021 som finansiering af den lempede beskatning af selskabers
unoterede porteføljeaktier. Det vil sige, at satsen
øges til 10,9 pct. i 2013 og vil derefter stige.«
2.
Lovforslagets formål og baggrund
I 2009 vedtog den daværende regering og
Dansk Folkeparti en omlægning af reglerne for beskatning af
selskabers udbytter og aktieavancer med det formål at sikre
en mere enkel og ens beskatning. Harmoniseringen af selskabers
aktie- og udbyttebeskatning var en del af Forårspakke 2.0.
Harmoniseringen indebar bl.a. en ophævelse af den hidtidige
skattefrihed for gevinster på (noterede og unoterede)
porteføljeaktier, der på afståelsestidspunktet
havde været ejet i 3 år eller mere.
Beskatningen af avancer på selskabers
unoterede porteføljeaktier er siden blevet kritiseret for at
hæmme tilførslen af risikovillig kapital til
vækstvirksomheder og har derfor fået tilnavnet
»iværksætterskatten«.
På baggrund af kritikken af
iværksætterskatten blev der i 2011 vedtaget en
såkaldt iværksætteraktieordning, der har til
formål at fritage gevinst og udbytte af
iværksætteraktier for beskatning.
Iværksætteraktieordningen er ved afgørelse af
16. april 2012 under betingelse af visse tilretninger godkendt af
Europa-Kommissionen efter retningslinjerne for statsstøtte
til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore
virksomheder (2006/C 194/02). Ordningen er endnu ikke trådt i
kraft.
Med det foreliggende lovforslag om
ophævelse af iværksætterskatten foreslås
det at indføre skattefrihed for selskabers aktieavancer
(dvs. kursgevinster) af porteføljeaktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier),
uanset ejertid på afståelsestidspunktet. Forslaget skal
ses som en erstatning for iværksætteraktieordningen,
der er administrativt tung. Den pågældende ordning
foreslås derfor ophævet før dens
ikrafttræden.
Forslaget har til formål at skabe et
incitament for investorer til at foretage flere investeringer i
vækstvirksomheder. Unoterede selskaber kan herved få
lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi
avancerne fremover bliver skattefrie. Særligt i den
nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne
vil det give bedre muligheder for iværksætter- og
vækstvirksomheder. Et sigte med lovforslaget er således
at forbedre vilkårene for iværksættere. Det er
dog ikke en betingelse, at der er tale om investering i et
iværksætterselskab. Efter forslaget er der tale om en
generel ordning, der omfatter alle unoterede selskaber, der i
øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Det indgår ikke i det foreliggende
forslag, at der tillige skal være skattefrihed for udbytter
af skattefrie porteføljeaktier. Dette skal ses i lyset af,
at der også før indførelsen af
iværksætterskatten var en beskatning af selskabers
udbytter af de skattefrie porteføljeaktier, dvs.
porteføljeaktier ejet i 3 år eller mere på
afståelsestidspunktet. Derudover ville skattefrihed for
udbytter af unoterede porteføljeaktier medføre, at
Danmark opgav al beskatning af kapitalfonde i 3. lande. På
grund af reglerne om kapitalens frie bevægelighed, jf. TEU
artikel 63, der også gælder for kapitalbevægelser
mellem medlemslande og tredjelande, er det ikke muligt at
begrænse en sådan regel til udbyttebetalinger til
selskaber beliggende i et EU/EØS-land eller til lande, som
Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Den foreslåede skattefrihed
foreslås finansieret ved at øge beskatningen af banker
og andre finansielle institutioner gennem en forhøjelse af
lønsumsafgiften for den finansielle sektor.
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Ophævelse af iværksætterskatten
3.1.1.
Gældende ret
3.1.1.1.
Avancebeskatning m.m.
Porteføljeaktier er efter
gældende regler defineret som aktier, der ejes af et selskab,
og som ikke er omfattet af definitionen af datterselskabsaktier
eller koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier er aktier, som
ejes af et selskab (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet. Koncernselskabsaktier er aktier i
et selskab, hvor aktieejeren og det selskab, hvori der ejes aktier,
er sambeskattede eller opfylder betingelserne for international
sambeskatning. Det vil sige, at der skal foreligge bestemmende
indflydelse. Et selskab bliver beskattet med almindelig
selskabsskat af udbytte og gevinst på
porteføljeaktier, ligesom der er fradrag for tab. Udbytte og
gevinst på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er
skattefrit, og der er ikke fradrag for tab.
Ved avancebeskatningen af
porteføljeaktier skelnes der mellem, hvorvidt
porteføljeaktierne er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet eller ej.
Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier),
lagerbeskattes. Det vil sige, at der er tale om en løbende
beskatning af den årlige værdiudvikling. For så
vidt angår aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede
aktier), kan aktionæren vælge at anvende en
realisationsbeskatning i stedet for en lagerbeskatning. Det vil
sige, at aktionæren kan vælge, at beskatningen
først sker ved aktiernes afståelse og opgøres
på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og
afståelsessummen. Tab ved afståelse af
realisationsbeskattede porteføljeaktier kan alene fradrages
i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede
porteføljeaktier, idet uudnyttede tab dog kan
fremføres til fradrag i senere indkomstårs gevinster
på realisationsbeskattede porteføljeaktier.
Hvis en aktie skifter skattemæssig
status, anses aktien for afstået og anskaffet igen til
handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet. Skift
af skattemæssig status indtræder, hvor gevinst/tab
på aktien overgår fra skattefrihed til skattepligt
eller omvendt. Et skift fra porteføljeaktie til
datterselskabs- eller koncernselskabsaktie betyder således,
at aktien anses for afstået med en deraf følgende
skattemæssig opgørelse og genanskaffet til
handelsværdien. Udbytte og gevinst/tab på aktien vil
herefter være indkomstopgørelsen uvedkommende. Ejer et
selskab oprindelig 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i et
selskab (datterselskabsaktier), men som følge af f.eks.
frasalg eller kapitaludvidelse kommer til at eje mindre end 10 pct.
(porteføljeaktier), vil der ligeledes indtræde et
statusskift. Statusskiftet betyder, at aktierne får en ny
anskaffelsessum i form af handelsværdien på dette
tidspunkt. Udbytter og gevinst/tab vil skulle medregnes ved
indkomstopgørelsen fra det tidspunkt, hvor ejerskabet bliver
mindre end 10 pct.
Selskaber, der har realiseret tab ved et
skattepligtig salg af aktier i løbet af indkomstårene
2002-2009, har alene kunnet fradrage sådanne tab i
skattepligtige gevinster på aktier, idet uudnyttede tab dog
har kunnet fremføres til fradrag i senere indkomstårs
skattepligtige gevinster på aktier. Efter overgangsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, kan
realiserede tab, der ikke har kunnet udnyttes senest i
indkomståret 2009, fremføres til fradrag i
nettogevinster på porteføljeaktier i
indkomståret 2010 eller senere. Hvis et selskab har valgt at
anvende realisationsprincippet på unoterede
porteføljeaktier, kan tab på sådanne aktier, der
er realiseret den 22. april 2009 eller senere, dog alene fradrages
i nettogevinster på realisationsbeskattede
porteføljeaktier.
I forbindelse med indførelsen af
skattepligt for porteføljeaktier ejet i tre år eller
mere blev der fastsat en særlig indgangsværdi for disse
aktier, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni
2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige
andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
m.v.). For de porteføljeaktier, der var ejet ved begyndelsen
af indkomståret 2010, anvendes handelsværdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010 som anskaffelsessum.
Samtidig blev der indført en regel om
adgang til fradrag for urealiserede nettokurstab. Hvor et selskabs
samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier
oversteg den samlede handelsværdi ved begyndelsen af
indkomståret 2010, har selskabet skullet opgøre en
samlet nettotabskonto. Nettokurstabet er differencen mellem
aktiernes samlede anskaffelsessummer og aktiernes samlede
handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010
(urealiserede tab). Nettokurstabet kan fradrages i nettogevinster
på porteføljeaktier, og uudnyttede nettokurstab kan
fremføres til fradrag i senere indkomstårs
nettogevinster på porteføljeaktier.
Hvis et selskab har valgt at anvende
realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier,
kan nettokurstab på sådanne aktier dog alene fradrages
i gevinster på unoterede, realisationsbeskattede aktier.
Nettokurstab, der vedrører realisationsbeskattede
porteføljeaktier, kan således ikke fradrages i
gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier. Der har
således, hvor selskabet har valgt at anvende
realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier,
skullet gennemføres en opdeling af nettokurstabet.
De nuværende skatteregler indeholder
særlige regler om investeringsselskaber, der sikrer en
effektiv beskatning af investeringsforeningsbeviser.
Investeringsselskaber defineres i aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og omfatter bl.a. selskaber, der har otte eller
flere deltagere og gennemsnitligt over regnskabsåret har
placeret 85 pct. eller mere af de regnskabsmæssige aktiver i
værdipapirer m.v. Opgørelsen af værdipapirer i
aktieavancebeskatningslovens § 19 medregner både
noterede og unoterede aktier, men f.eks. ikke aktieposter, der
udgør mere end 10 pct. af det udstedende selskab.
Aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefritager
investeringsselskabet, men sikrer beskatning hos deltagerne efter
lagerprincippet.
3.1.1.2.
Iværksætteraktieordningen
Iværksætteraktieordningen blev
vedtaget ved lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og
selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af
iværksætteraktier m.v.). Ordningen er endnu ikke
trådt i kraft.
Iværksætteraktieordningen har til
formål under visse betingelser at indføre skattefrihed
for selskabers unoterede iværksætteraktier. Hvis
betingelserne er opfyldt, vil investorerne opnå
skattefritagelse af afkastet (avancer og udbytter) af unoterede
iværksætteraktier i små og mellemstore
virksomheder, der har været ejet i 3 år eller mere. Der
henvises for en nærmere gennemgang af betingelserne til den
ved § 1, nr. 1, i lov nr. 624 af 14. juni 2011, vedtagne
§ 4 C i aktieavancebeskatningsloven.
Iværksætteraktieordningen
indeholder statsstøtte til små og mellemstore
virksomheder og har derfor skullet notificeres og godkendes af
Europa-Kommissionen efter EF-retningslinjerne for
statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i
små og mellemstore virksomheder (2006/C 194/02).
Europa-Kommissionen har ved afgørelse
af 16. april 2012 godkendt ordningen på visse betingelser.
Inden iværksætteraktieordningen kan træde i
kraft, vil der således skulle foretages følgende
lovreguleringer:
- Ordningen skal
begrænses til en varighed på 10 år.
- Investorerne skal
være uafhængige af målvirksomheden. Det vil sige,
at kun nye investorer kan blive omfattet af ordningen.
- Ordningen
må ikke yde støtte til investeringer i
eksportaktiviteter, og investeringerne må ikke afhænge
af, om der anvendes indenlandske frem for importerede
produkter.
3.1.1.3.
Kursgevinstloven og fusionsskatteloven
Efter kursgevinstlovens § 31 er
selskabers tab på visse finansielle kontrakter, der
indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, undergivet en
begrænset fradragsret. Tabsfradragsbegrænsningen
betyder, at tab alene kan fradrages i gevinster på
finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at
afstå aktier. Adgangen til at fradrage tab er undergivet en
begrænsning, når kontrakten vedrører aktier, som
for udsteder, erhverver eller et selskab, der er forbundet med
udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier eller egne aktier. Det vil sige, at
tabsfradraget begrænses, når kontrakten vedrører
aktier, hvor der er skattefrihed for en gevinst.
Fusionsskattelovens regler om fusion og
spaltning indeholder en række regler, der er rettet mod den
skattemæssige behandling af aktier, hvor gevinst og tab -
uden for fusionsskattelovens regi - er indkomstopgørelsen
uvedkommende for selskaber.
Ved en fusion
mellem et dansk og et udenlandsk selskab, hvor begge selskaber er
omfattet af selskabsbegrebet i fusionsskattedirektivet, og det
danske selskab (det indskydende selskab) ophører, er det i
fusionsskattelovens § 15, stk. 4, fastsat, at
udlodning ved annullering af det modtagende selskabs aktier i det
indskydende selskab i visse tilfælde skal beskattes som
udbytte - og ikke som aktieavance. For begrænset
skattepligtige er udbytter skattepligtige, hvorimod aktieavancer
ikke er skattepligtige.
Udlodningen skal beskattes som udbytte,
når det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det indskydende selskab, og udbyttebeskatningen
ikke skal frafaldes efter moder- og datterselskabsdirektivet
(Rådets direktiv 2011/96/EU) eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Endvidere skal udlodningen
beskattes som udbytte i tilfælde, hvor det modtagende selskab
ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende
selskab, er skattepligtigt af udbytter efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse
i det indskydende selskab. I sidstnævnte situation skal der
dog ikke ske beskatning som udbytte, hvis det modtagende selskab er
hjemmehørende i et EU/EØS-land, og
udbyttebeskatningen skulle have været frafaldet efter moder-
og datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
Ved ophør af et dansk selskab (det
indskydende selskab) ved en fusion med
et udenlandsk selskab uden for de tilfælde, der er omfattet
af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, skal
aktionærerne i det indskydende selskab i visse tilfælde
beskattes af udlodningen som udbytte ved ophøret af det
indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15,
stk. 5.
Selskabsaktionærer beskattes af
udlodningen som udbytte, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og udlodningen
omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c. Endvidere beskattes selskabsaktionærer af udlodningen som
udbytte, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i et indskydende selskab, er skattepligtigt af
udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, og har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab.
I sidstnævnte situation skal der dog ikke ske beskatning som
udbytte, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i et
EU/EØS-land, og udbyttebeskatningen skulle have været
frafaldet efter moder- og datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
Ved spaltning af
et selskab, hvor såvel det indskydende som det modtagende
selskab er omfattet af selskabsbegrebet i fusionsskattedirektivet,
er der adgang til at anvende reglerne om succession m.v. uden
tilladelse, men under visse betingelser, jf. fusionsskattelovens
§ 15 a, stk. 1. En af betingelserne er, at
selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i
et eller flere af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier
i det eller de pågældende selskaber i en periode
på 3 år eller mere efter vedtagelsen af spaltningen.
Dette holdingkrav udspringer af det forhold, at selskaber er
skattefri af gevinster på sådanne aktier. Efter
fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, er en af
betingelserne endvidere, at der ikke tildeles kontantvederlag til
selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i
det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende
selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
B, dvs. er koncernselskabsaktier.
3.1.2.
Forslagets indhold
3.1.2.1.
Avancebeskatning m.m.
Det foreslås at indføre
skattefrihed for avancer på unoterede porteføljeaktier
ejet af selskaber. Forslaget indebærer en afskaffelse af den
såkaldte iværksætterskat. Skattefriheden
medfører, at gevinst og tab ved afståelse af unoterede
porteføljeaktier som hovedregel ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber.
Dette gælder uanset ejertid. Skattefriheden for aktieavancer
omfatter alene unoterede porteføljeaktier. Det vil sige
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet.
Ved porteføljeaktier forstås som
udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og hvor
selskabet ikke har bestemmende indflydelse i
porteføljeselskabet.
Det er en betingelse, at
porteføljeselskabet selskabsretligt kan anses for et aktie-
eller anpartsselskab. Såfremt der er tale om et selskab i
udlandet, er det en betingelse, at der er tale om et selskab, der
svarer til et aktie- eller anpartsselskab.
Bestemmelsen har til formål at
kvalificere den type selskaber, hvori aktier vil kunne anses for
skattefri porteføljeaktier. Det må anses for
naturligt, at disse selskaber vil være organiseret som enten
et aktieselskab eller et anpartsselskab. Der skal være tale
om kapitalselskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter
personligt, og som ikke er investeringsselskaber. Det er desuden en
betingelse for danske selskaber, at disse er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er
tillige en forudsætning, at aktie- eller anpartsselskabet
opfylder de øvrige betingelser i bestemmelsen for, at aktier
i selskabet kan anses for skattefrie porteføljeaktier.
Det forhold, at definitionen af
porteføljeselskaber ikke er begrænset til selskaber
hjemmehørende her i landet, skal sikre, at reglerne, der
finder anvendelse på rene kapitalbevægelser, er
forenelige med de EU-retlige regler om kapitalens frie
bevægelighed, jf. TEU artikel 63.
Der foreslås endvidere indsat en
betingelse, der skal hindre, at man populært sagt pakker
noterede aktier ind i unoterede aktier og derved konverterer
gevinster på noterede aktier til skattefri gevinster på
unoterede porteføljeaktier. Reglen indebærer, at hvis
porteføljeselskabet besidder noterede aktier i et omfang,
der overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital,
medtages gevinst og tab på aktierne ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Konsekvensen af, at betingelsen ikke
er opfyldt, er, at aktierne i porteføljeselskabet anses for
skattepligtige porteføljeaktier.
Porteføljeselskaber med bestemmende
indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, i andre
selskaber, der er unoterede, medregner ikke aktier i disse
selskaber ved opgørelsen af andelen af noterede aktier i
porteføljeselskabet over regnskabsåret. I stedet skal
der medregnes en forholdsmæssig værdi af
datterselskabets noterede aktier og egenkapital svarende til
moderselskabets ejerandel i datterselskabet. Dette skal sikre, at
bestemmelsen ikke omgås ved, at der indskydes et
mellemliggende holdingselskab.
Selskaber, der pr. 1. januar 2013 ejer
porteføljeaktier, som falder ind under definitionen af
skattefri porteføljeaktier, bevarer deres eventuelle
forskellige saldi for henholdsvis uudnyttede, realiserede
fremførselsberettigede tab og nettokurstab. Der ændres
ikke på de gældende regler for, hvilke gevinster disse
tab kan fradrages i. Eksempelvis vil nettokurstab på saldoen
for nettokurstab vedrørende realisationsbeskattede aktier
fortsat kun kunne fradrages i gevinster på
realisationsbeskattede porteføljeaktier.
Den foreslåede skattefrihed for
unoterede porteføljeaktier indebærer, at de
porteføljeaktier, der opfylder definitionen af skattefri
porteføljeaktier, skifter skattemæssig status pr. 1.
januar 2013. De skifter fra skattepligtige til skattefri. Et
sådant statusskifte medfører, at aktierne anses for
afstået og anskaffet igen til handelsværdien på
tidspunktet for skift af skattemæssig status, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 33 A.
For så vidt angår unoterede
porteføljeaktier, hvor selskabet har valgt, at gevinst og
tab skal opgøres efter realisationsprincippet, og hvor der
den 1. januar 2013 kan være en urealiseret skattepligtig
gevinst, foreslås det dog, at aktieavancebeskatningslovens
§ 33 A ikke skal finde anvendelse ved overgangen pr. 1.
januar 2013. Undtagelsen følger af stk. 2 i
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7. De
pågældende porteføljeaktier anses således
ikke for afstået og genskaffet.
Derimod finder statusskiftereglen anvendelse i
forhold til unoterede, lagerbeskattede porteføljeaktier, der
pr. 1. januar 2013 omfattes af reglerne om skattefri
porteføljeaktier. Det vil sige, at disse aktier som
følge af forslaget anses for afstået den 31. december
2012 til handelsværdien på dette tidspunkt og
genanskaffet igen til samme værdi. For selskaber, hvis
indkomstår følger kalenderåret, indebærer
dette ingen forskel i forhold til den lagerbeskatning, der
alligevel ville være indtrådt. For andre selskaber, vil
der blive tale om en fremrykket beskatning på grundlag af
handelsværdien pr. den 31. december 2012.
I modsætning til
iværksætteraktieordningen - se afsnit 3.1.1.2 og afsnit
3.1.2.2 - er det ikke en del af det foreliggende forslag om
skattefrihed for unoterede porteføljeaktier, at der tillige
skal indføres skattefrihed for udbytter af disse aktier.
Dette beror bl.a. på, at der er tale om
en afskaffelse af den såkaldte iværksætterskat
med det sigte så vidt muligt inden for rammerne af den
foreliggende aktieavancebeskatningslov at bringe retstilstanden
tilbage til den, der var gældende, før man ved lov nr.
525 af 12. juni 2009 ophævede 3-års reglen. En
ophævelse, der bl.a. medførte skattepligt for
unoterede porteføljeaktier, der var ejet i 3 år eller
mere på afståelsestidspunktet. Der var også under
3-års reglen beskatning af udbytter af unoterede
porteføljeaktier ejet i 3 år eller mere.
Derudover beror det bl.a. på, at en
afskaffelse af udbyttebeskatningen af selskabers unoterede
porteføljeaktier ikke alene vil fritage danske investorer
for beskatning, men ligeledes generelt vil fritage udenlandske
investorer for dansk kildeskat. Hvis udbyttebeskatningen på
unoterede porteføljeaktier ophæves, vil dette derfor
bl.a. medføre, at Danmark dermed opgiver al beskatning af
udenlandske kapitalfonde og deres bagvedliggende ejere. Det er ikke
muligt i henhold til EU-retten alene at fritage de danske
investorer for udbytteskat. I henhold til EU-retten skal danske og
udenlandske investorer (også investorer uden for EU)
behandles ens.
Hensigten med lovforslaget er dog at
støtte vækstvirksomheder i deres tidlige opstartsfase,
hvor der typisk ikke er noget nævneværdigt overskud til
udlodning af udbytte til aktionærerne.
Som følge af forskellen i beskatningen
mellem avancer og udbytter foreslås en ændring af
udbyttereglen i ligningslovens § 16 A, der
indebærer, at såfremt et selskab afstår skattefri
porteføljeaktier og køber sådanne
porteføljeaktier i samme selskab inden for 6 måneder,
anses differencen mellem afståelsessummen og den nye
anskaffelsessum for udbytte. Værnsreglen har til formål
at hindre, at aktionæren sælger en
porteføljeaktie lige før en udbytteudlodning og
derved konverterer en ellers skattepligtig udbytteudlodning til en
skattefri avance. Derudover er der foreslået en
værnsregel, der skal sikre imod, at skattepligtigt udbytte
konverteres til skattefrie aktieavancer i form af
likvidationsprovenu. Dette kan ske ved en simpel
holdingkonstruktion, hvor der indskydes et holdingselskab mellem
investorselskabet og porteføljeselskabet (f.eks. et
driftsselskab). Herefter ejer investorselskabet aktier i
holdingselskabet (nyt porteføljeselskab), og
holdingselskabet ejer datterselskabsaktier i driftsselskabet.
Alternativt kan holdingselskabet overdrage datterselskabsaktierne
til et søsterselskab, der herefter likvideres. Det
foreslås at indsætte samme værnsregel i
ligningslovens § 16 B om tilbagesalg af aktier til det
udstedende selskab, for så vidt angår den situation,
hvor det udstedende selskab på tilbagesalgstidspunktet er i
likvidation. Derudover er der foreslået en yderligere
justering af ligningslovens § 16 B, for at undgå en
omgåelse af udbyttebeskatning ved investorselskabets salg af
porteføljeaktier til et datterselskab. Der er tale om en
generel justering, der ikke er en særlig følge af, at
der indføres skattefrihed for unoterede
porteføljeaktier.
Der foreslås endelig indsat en
overgangsregel, der skal hindre, at selskaber, der anvender
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
unoterede aktier, kan få fradrag for tab i den almindelige
indkomst og samtidig få skattefri avancer på de latente
gevinster ved overgangen til de nye regler. Bestemmelsen skal
foregribe den situation, hvor et selskab spaltes, således at
unoterede aktier med tab adskilles fra unoterede aktier med
gevinst, hvorefter aktierne med tab beskattes efter
lagerprincippet, mens aktierne med gevinst beskattes efter
realisationsprincippet.
3.1.2.2.
Iværksætteraktieordningen
Samtidig med forslaget om at indføre
skattefrihed for gevinst på unoterede porteføljeaktier
foreslås det at ophæve den såkaldte
iværksætteraktieordning.
Reglerne i
iværksætteraktieordningen er administrativt meget tunge
for såvel myndigheder som skattepligtige bl.a. som
følge af den række af betingelser, der skal være
opfyldt, før der er tale om skattefrihed, sammenholdt med de
betingelser for godkendelse der er stillet af Europa-Kommissionen.
Derfor er det af bl.a. denne årsag ikke foreslået at
bibeholde iværksætteraktieordningen på
udbytteområdet alene.
3.1.2.3.
Kursgevinstloven og fusionsskatteloven
Som følge af forslaget om skattefrihed
for gevinst på selskabers unoterede porteføljeaktier
foreslås en konsekvensændring af reglen i
kursgevinstloven om tabsfradragsbegrænsning i forhold til
visse aktiebaserede finansielle kontrakter.
Den foreslåede ændring af
aktieavancebeskatningsloven medfører, at gevinst og tab
på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, vil være skattefri for selskaber. Det
foreslås derfor at udvide tabsbegrænsningsreglen for
selskabers aktiebaserede finansielle kontrakter til også at
omfatte tab på finansielle kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå unoterede porteføljeaktier
omfattet af den foreslåede § 4 C i
aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at
tabsbegrænsningsreglen udover at omfatte kontrakter, der
vedrører de skattefri datterselskabs- og
koncernselskabsaktier, dermed også vil skulle finde
anvendelse på kontrakter, der vedrører skattefri
porteføljeaktier.
Som følge af forslaget om skattefrihed
for gevinst på selskabers unoterede porteføljeaktier
foreslås endvidere en række konsekvensændringer i
fusionsskatteloven.
Konsekvensændringerne har til formål at sikre, at
porteføljeaktier, hvor gevinsten kan være skattefri,
bliver omfattet af de regler i forhold til fusion og spaltning, som
har deres udspring i skattefriheden for gevinst på
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.
Der foreslås en ændring af
reglerne i fusionsskattelovens § 15 og § 15 a,
hvorefter udlodninger i visse tilfælde skal beskattes som
udbytte i stedet for aktieavance. Reglerne i fusionsskattelovens
§ 15 foreslås udvidet til også at omfatte de
tilfælde, hvor de aktier, der annulleres ved fusionen, falder
ind under definitionen af skattefri porteføljeaktier. Derved
behandles annullering af sådanne aktier på samme
måde som annullering af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier. Reglerne i fusionsskattelovens
§ 15 a, hvorefter adgang til spaltning uden tilladelse er
betinget af, at aktierne beholdes i 3 år efter spaltningen,
hvis der er tale om datterselskabsaktier, foreslås udvidet
til også at omfatte den situation, hvor der er tale om
aktier, der opfylder definitionen af skattefri
porteføljeaktier. Endelig foreslås betingelsen om, at
der ikke må tildeles kontantvederlag ved spaltningen, udvidet
til også at omfatte den situation, hvor aktierne i det
indskydende selskab opfylder definitionen af skattefri
porteføljeaktier.
3.2.
Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
3.2.1.
Gældende ret
Hovedparten af den finansielle sektors
aktiviteter er efter gældende regler fritaget for moms.
Momsfritagelsen er en følge af de fælles regler i EU.
Danmark skal således fritage finansielle virksomheder for
moms.
Til gengæld er den finansielle sektor -
lige som andre momsfritagne områder - omfattet af
lønsumsafgiften. Lønsumsafgiften på den
finansielle sektor skal reducere den fordel, den finansielle sektor
har ved ikke at være omfattet af moms.
Lønsumsafgiftspligtige virksomheder
inden for den finansielle sektor omfatter virksomheder med
aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån,
kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning,
betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller
valuta.
Disse virksomheder skal betale
lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 2 (metode 2), når de finansielle
aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.
Det er kun virksomheder, hvor salget af
finansielle ydelser udgør en væsentlig del af
virksomhedens samlede omsætning, der er omfattet af metode 2.
Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgør
mere end 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden
normalt for finansiel. Det kan også indgå i
vurderingen, om virksomheden over for offentligheden
fremtræder som finansiel virksomhed. Det vil være en
konkret vurdering.
I henhold til lønsumsafgiftslovens
§ 5, stk. 2, betaler finansielle virksomheder i dag
lønsumsafgift med en afgiftssats på 10,5 pct. af den
enkelte virksomheds lønsum.
3.2.2.
Forslagets indhold
Det foreslås at forhøje
lønsumsafgiftssatsen for virksomheder inden for den
finansielle sektor, der betaler lønsumsafgift efter metode
2.
For disse virksomheder foreslås en
forhøjelse af satsen fra 10,5 pct. af
lønsumsafgiftsgrundlaget til 10,9 pct. af
lønsumsafgiftsgrundlaget med virkning fra den 1. januar
2013.
Satsen for lønsumsafgiften vil derefter
stige gradvist med op til 0,3 pct.-point pr. år frem til og
med 2021, hvor satsen vil udgøre 12,3 pct. af
lønsummen. Den finansielle sektor vil dog fortsat have en
fordel i forhold til momsregistrerede virksomheder selv efter
forhøjelsen af lønsumsafgiften.
En del af den højere
lønsumsafgift må forventes overvæltet i priserne
på de produkter, der udbydes af de finansielle
virksomheder.
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Det
samlede provenu
De samlede økonomiske konsekvenser af
skattereformen er belyst i lovforslag L 194 »Forslag til lov
om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og
ungeydelse, personskatteloven m.v.«, vedtaget som lov nr. 920
af 18. september 2012. Der henvises tillige dertil for en belysning
af de fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen. Det
er dog ikke muligt at foretage kvantitative fordelingsmæssige
beregninger vedrørende de fordelingsmæssige
konsekvenser af nærværende forslag.
Den foreslåede ophævelse af
iværksætterskatten og af
iværksætteraktieordningen vil samlet set medføre
et provenutab, som finansieres af den foreslåede
forhøjelse af lønsumsafgiften i den finansielle
sektor. Det umiddelbare provenutab vedrører
selskabsskatten.
Både iværksætterskatten og
den kommende iværksætteraktieordning er
provenumæssigt under indfasning ved ophævelsen af
ordningerne. Dette medfører, at provenutabet ved
ophævelsen vil være stigende i de kommende år
frem til 2021. Der vil derfor skulle ske en gradvis
forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle
sektor fra de gældende 10,5 pct. i 2012 til 10,9 pct. i 2013
stigende til 12,3 pct. i 2021.
Forhøjelsen af lønsumsafgiften
er udmålt således, at der år for år er
provenumæssig balance mellem provenutabet efter automatisk
tilbageløb fra ophævelsen af
iværksætterskatten m.v. og merprovenuet efter
automatisk tilbageløb fra forhøjelsen af
lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Der forventes dog
at fremkomme adfærdsændringer vedrørende
lønsumsafgiften, som medfører et varigt provenutab
på 40 mio. kr. årligt, jf. tabel 4.1.
| Tabel
4.1. Samlede provenumæssige
konsekvenser af lovforslaget | Mio. kr. (2013 niveau) | Varig virkning efter tilbageløb og
adfærd | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Finansår 2013 | Ophævelse af
iværksætterskatten | -390 | -40 | -110 | -165 | -195 | -240 | -315 | -350 | -405 | -460 | -500 | -480 | -110 | Øget beskatning af finansielle
institutioner | 350 | 0 | 150 | 230 | 265 | 305 | 420 | 455 | 570 | 645 | 685 | 685 | 110 | Lovforslag i
alt | -40 | -40 | 40 | 65 | 60 | 65 | 105 | 105 | 165 | 185 | 185 | 205 | 0 | Heraf kommuner | - | -5 | -15 | -20 | -25 | -30 | -40 | -45 | -55 | -60 | -64 | -65 | - | Lovforslaget i alt efter automatisk
tilbageløb | 0 | -30 | 0 | 5 | 5 | -15 | -5 | -10 | 0 | 5 | -10 | 0 | - | Anm. : | Der er anvendt en
tilbageløbsprocent på 20 vedr. ophævelsen af
iværksætterskatten m.v. i form af øgede
aktionærskatter og på 40 vedr. forhøjelsen af
lønsumsafgiften i form af lavere selskabsskat og lavere
aktionærskatter m.v. | |
|
Det kommunale provenutab vedrører den
kommunale andel af selskabsskatten. Provenutabet i et
indkomstår reducerer afregningen til kommunerne 3 år
senere. Således vil provenutabet vedrørende
indkomståret 2012 påvirke afregningen af selskabsskat
til kommunerne i 2015.
4.2.
Ophævelse af iværksætterskatten og af
iværksætteraktieordningen
Med baggrund i de provenuskøn, der
lå til grund ved indførelsen af beskatningen af
avancer på selskabers beholdning af unoterede
porteføljeaktier -
»iværksætterskatten« (L 202, samlingen
2008/09) og ved indførelsen af
iværksætteraktieordningen fra og med 2013 (L 194,
Folketingsåret 2010/11, 1. samling), skønnes det, at
det umiddelbare provenutab ved afskaffelsen af de to regelsæt
gradvist vil vokse fra ca. 110 mio. kr. for 2013 til ca. 480 mio.
kr. for 2022, jf. oversigten ovenfor.
Provenutabet efter automatisk
tilbageløb i form af aktionærskatter stiger fra ca. 90
mio. kr. for 2013 til ca. 410 mio. kr. for 2022. Den varige
virkning efter automatisk tilbageløb skønnes til ca.
390 mio. kr.
Med udsigten til skattefrihed ved aktiesalg
fra og med den 1. januar 2013 må det antages, at selskabers
salg af unoterede aktier, der ellers ville have fundet sted i 2.
halvår af 2012, efter offentliggørelsen af
skattereformaftalen i et vist omfang vil blive udskudt til 2013 for
at opnå skattefriheden. Der vil således tillige
fremkomme et provenutab i 2012. Skønsmæssigt andrager
det umiddelbare provenutab ca. 40 mio. kr. og efter automatisk
tilbageløb ca. 30 mio. kr. for indkomståret 2012.
Selskaber kan kun i meget begrænset
omfang få en skattemæssig fordel af at fremrykke salg
af tabsgivende aktier til 2012 som følge af reglerne om
kildeartsbegrænset tabsfradrag.
Den kommunale andel af det umiddelbare
provenutab i 2012 og 2013 udgør henholdsvis 5 mio. kr. og 15
mio. kr., som vil påvirke den kommunale økonomi i 2015
og 2016 i forbindelse med afregningen af den kommunale andel af
selskabsskatten.
Finansårsvirkningen af ophævelsen
af iværksætterskatten m.v. skønnes til
henholdsvis 40 mio. kr. i 2012 og 110 mio. kr. i 2013.
Det bemærkes, at der tale om skøn
med en betydelig usikkerhed. De ligger i forlængelse af de
skøn, der lå til grund ved indførelsen af
beskatningen af selskabers beholdning af aktier og ved
indførelsen af lempelsen heri i form af
iværksætteraktieordningen.
Samlet set indebærer disse forslag en
skatteudgift svarende til det umiddelbare provenutab.
4.3.
Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
Med baggrund i regnskabsoplysninger om
lønsumsafgiften i den finansielle sektor skønnes
afgiftsgrundlaget at udgøre ca. 38 mia. kr. i 2013. En
forhøjelse af afgiftssatsen med 1 pct.-point skønnes
således at medføre et merprovenu på ca. 380 mio.
kr. Den foreslåede forhøjelse af afgiftssatsen med 0,4
pct.-point i 2013 indbringer et umiddelbart merprovenu på ca.
150 mio. kr. i 2013 og forhøjelsen på yderligere 0,2
pct.-point i 2014 øger merprovenuet til ca. 230 mio. kr.
Når forhøjelsen på 1,8 pct.-point er fuldt
indfaset i 2021, udgør det umiddelbare merprovenu ca. 685
mio. kr.
Forhøjelsen af lønsumsafgiften
indebærer, at grundlaget for selskabsskatten reduceres og
tillige reducerede aktionærskatter m.v. Dette automatiske
tilbageløb er i beregningerne forudsat at udgøre 40
pct. Det varige merprovenu efter tilbageløb skønnes
at udgøre 390 mio. kr. årligt.
Den højere afgift på
lønsum vil alt andet lige betyde, at arbejdskraften i de
finansielle virksomheder bliver dyrere, hvilket forventes at
medføre en lidt mindre beskæftigelse i den finansielle
sektor. Den del af den højere afgift på lønsum,
som kan overvæltes i højere renter og gebyrer,
forventes samtidig at reducere efterspørgslen efter
finansielle ydelser. Dette medfører også et lavere
arbejdsudbud som følge af, at de højere renter og
gebyrer udhuler reallønnen. Dette skønnes at reducere
det varige merprovenu med 40 mio. kr. til 350 mio. kr.
Finansårseffekten i 2013 skønnes
at udgøre 110 mio. kr.
Momsfritagelsen for den finansielle sektor er
en skatteudgift på lige fod med de øvrige
momsfritagelser, og forhøjelsen af lønsumsafgift for
den finansielle sektor, der delvist træder i stedet for
momspligten, reducerer således skatteudgiften med et
beløb svarende til statens provenu.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om forhøjelse af
lønsumsafgiften vil medføre udgifter til
it-tilretninger på knap 0,1 mio. kr., hver gang
lønsumsafgiftssatsen forhøjes. De samlede udgifter
til it-tilretninger skønnes derfor til i alt 0,8 mio. kr.
Herudover skønnes der ikke at være
nævneværdige administrative konsekvenser.
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med ophævelse af
iværksætterskatten og
iværksætteraktieordningen forsvinder en barriere for
investeringer i unoterede vækstvirksomheder fra
ventureselskaber og business-angels.
Den forhøjede lønsumsafgift for
den finansielle sektor vil umiddelbart belaste sektoren med 150
mio. kr. i 2013 stigende til 685 mio. kr. i 2021. Belastningen vil
reduceres som følge af fradragsretten i
selskabsskattegrundlaget og som følge af overvæltning
i højere renter og gebyrer.
Det øvrige erhvervsliv påvirkes
af en højere pris på finansielle ydelser som
følge af, at en del af den højere afgift på
lønsum forventes overvæltet i højere renter og
gebyrer.
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget om ophævelse af reglerne om
iværksætterordningen indebærer en forenkling for
erhvervslivet. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at
have nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
borgerne.
9.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
10.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter, idet der er tale om generelle regler og ikke en
statsstøtteordning til en særlig type af
virksomheder.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AgroSkat
A/S, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske
Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske
Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejerlederne, Finans og Leasing, Finansrådet, FSR - Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service,
Horesta, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrug &
Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
SRF Skattefaglig, Videncentret for Landbrug og Center for Kvalitet
i Erhvervsregulering.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Den gradvise forhøjelse af
lønsumsafgiften indbringer et varigt merprovenu efter
automatisk tilbageløb og adfærd på 350 mio. kr.
årligt. I 2013 skønnes det umiddelbare
merprovenu at udgøre ca. 150 mio. kr. og i 2014 ca. 230 mio.
kr. Finansårsvirkningen i 2013 udgør 110 mio.
kr. | Ophævelsen af
iværksætterskatten og af
iværksætteraktieordningen indebærer et varigt
provenutab på 390 mio. kr. efter automatisk
tilbageløb. Det umiddelbare provenutab stiger fra 40
mio. kr. i 2012 til 480 mio. kr. i 2022. Finansårsvirkningen
udgør 40 mio. kr. i 2012, 110 mio. kr. i 2013 og 165 mio.
kr. i 2014. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget anses ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser. | Forhøjelsen af
lønsumsafgiften skønnes samlet at medføre
udgifter til it-tilretninger på 0,8 mio. kr. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ophævelsen af
iværksætterskatten og
iværksætteraktieordningen fjerner en barriere for
investeringer i unoterede vækstvirksomheder fra
ventureselskaber og business-angels. | Den forhøjede lønsumsafgift
for den finansielle sektor medfører umiddelbart en stigning
på 150 mio. kr. i 2013 stigende til 685 mio. kr. i 2021.
Belastningen vil reduceres som følge af fradragsretten i
selskabsskattegrundlaget og som følge af overvæltning
i højere renter og gebyrer. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om ophævelse af
iværksætterordningen indebærer en forenkling for
erhvervslivet. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Der foreslås indsat en definition af
skattefri porteføljeaktier. Skattefri
porteføljeaktier defineres i den foreslåede nye
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Den indbyrdes prioritering mellem de
forskellige kategorier af selskabers aktiebesiddelser i
aktieavancebeskatningsloven, der angiver hvilke regler, der
går forud for hvilket regler, ser herefter således ud i
prioriteret rækkefølge:
1) Egne aktier -
aktieavancebeskatningslovens § 10.
2)
Næringsaktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 17.
3)
Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefrie
porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 8.
4) Skattepligtige
porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 9.
Afgræsning af skattefri porteføljeaktier og
porteføljeselskaber m.v.
Ved skattefri porteføljeaktier
forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab m.v., der
ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i
porteføljeselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 4 C, stk. 1, og som ikke er datterselskabsaktier
eller koncernselskabsaktier, jf. § 4 C, stk. 5. For
så vidt angår selskaber m.v., der kan eje skattefri
porteføljeaktier, omfatter dette selskaber, fonde og
foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven
eller fondsbeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 6.
At aktierne er unoterede vil sige, at de ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at
porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 3.
For danske porteføljeselskaber er det derudover en
betingelse, at de pågældende aktie- og anpartsselskaber
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, for at aktierne heri kan afstås skattefrit.
For så vidt angår udenlandske
porteføljeselskaber er det afgørende, at der er tale
om et selskab, som selskabsretligt svarer til et aktie- eller
anpartsselskab. Der lægges i relation til de udenlandske
selskaber vægt på, at der er tale om kapitalselskaber,
hvor kapitalejerne hæfter begrænset samt modtager
udbytte og har indflydelse i forhold til den indskudte kapital.
Hermed afgrænses
porteføljeselskaber til kapitalselskaber, der er aktie- og
anpartsselskaber. Undtaget fra begrebet er således bl.a.
selskaber, hvor beskatning sker som en andel af selskabets formue,
selskaber m.v., der alene beskattes af indtægter ved
erhvervsmæssig virksomhed, og foreninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud m.v. Undtaget er
også selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a'er), som
efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomhed ikke modtager
udbytte i forhold til den indskudte kapital.
Endvidere kan aktier i investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke anses for
skattefri porteføljeaktier, idet disse selskaber er undtaget
fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, ligesom det fremgår af
aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, at i
tilfælde omfattet af § 19, stk. 1, finder
aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke anvendelse. Det vil
altså sige, at aktieavancebeskatningslovens § 19
har forrang fremfor aktieavancebeskatningslovens § 4 C,
jf. § 8.
Aktier ejet af et livsforsikringsselskab kan
ikke være skattefri porteføljeaktier, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 2. Dette
er begrundet i, at for livsforsikringsselskaber vil skattefriheden
i medfør af den foreslåede
aktieavancebeskatningslovens § 4 C blive udlignet i
medfør af fradragsbegrænsningsreglerne i
selskabsskattelovens § 13. Det vil således alene
bidrage til yderligere administrative opgørelser for disse
selskaber samt til yderligere kontrolarbejde for SKAT at lade disse
selskaber være omfattet af bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Fradragsbegrænsningsreglerne går i korthed ud på,
at der for de selskaber, der er omfattet af reglerne, foretages en
reduktion af selskabernes fradrag for hensættelser og
udbetalinger til de forsikrede med et beløb, der svarer til
summen af skattefri udbytter samt skattefrie aktie- og
ejendomsavancer. I grove træk ville disse selskaber dermed
skulle opgøre skattefrie avancer efter
aktieavancebeskatningslovens § 4 C for derefter at
udligne disse beløb med fradragsbegrænsningen.
Datterselskabsaktier, der er omfattet af de
såkaldte mellemholdingregler i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B, og som ikke er skattefri efter
aktieavancebeskatningslovens § 8, jf. § 4 A,
vil kunne omfattes af den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C. De vil opnå
status af skattefri porteføljeaktier, hvis betingelserne i
§ 4 C i øvrigt er opfyldt. Mellemholdingreglerne i
§§ 4 A og 4 B er værnsregler, der skal
modvirke, at der sker omgåelse af 10 pct.-kravet i moder-
datterselskabsdirektivet ved, at der indsættes et
mellemholdingselskab. Mellemholdingreglerne indebærer, at der
ses igennem det mellemliggende holdingselskab, således at
datterselskabsaktierne anses for direkte ejet af aktionærerne
i det mellemliggende holdingselskab.
Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale
om aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet eller ej, er der for så vidt
angår aktier, der handles i et EU/EØS-land, mulighed
for at undersøge forholdet i MiFID-databasen, jf. direktiv
2004/39/EU. For øvrige aktier vil det være relevant,
om aktien handles på et marked, der er medlem af World
Federation of Exchanges.
Værnsregel mod at noterede aktier omkvalificeres til
unoterede aktier
Der foreslås indsat en værnsregel,
der skal sikre, at noterede aktier ikke omkvalificeres til
skattefri porteføljeaktier, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4 C, stk. 4. Reglen indebærer,
at hvis værdien af porteføljeselskabets noterede
aktier, herunder eventuelle noterede datterselskabsaktier,
overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets
regnskabsmæssige egenkapital, medtages gevinst og tab ved
afståelse af aktierne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Opgørelsen foretages som
udgangspunkt på baggrund af det forudgående regnskab
for porteføljeselskabet. Dette skyldes bl.a. hensynet til,
at aktionæren i forbindelse med et eventuelt salg ved, om
aktien er skattefri. Andelen af noterede aktier opgøres som
et gennemsnit af kursværdien over regnskabsåret.
Hvis der ikke foreligger et regnskab for det
forudgående regnskabsår, idet
porteføljeselskabet eksempelvis er nystiftet, anvendes det
førstkommende regnskab for porteføljeselskabet. I
denne situation er det ikke muligt at foretage opgørelsen
tidligere.
Ved opgørelsen af, hvorvidt andelen af
noterede aktier i porteføljeselskabet overstiger 85 pct. af
porteføljeselskabets egenkapital, tages der nærmere
udgangspunkt i de oplysninger, der ligger til grund for det senest
aflagte årsregnskab. Da andelen på de 85 pct.
opgøres som et gennemsnit over regnskabsåret, vil der
løbende skulle foretages målinger af andelen af
noterede aktier. Hvis andelen af noterede aktier ligger relativt
stabilt, vil det være tilstrækkeligt, at en sådan
opgørelse foretages kvartalsvist, mens der skal foretages
hyppigere opgørelser, hvis andelen af noterede aktier
svinger betydeligt. Hvis der ikke sker ændringer i
porteføljeselskabets aktieportefølje, er det ikke
nødvendigt at foretage løbende målinger.
Det påhviler aktionærselskabet
(investor) at godtgøre, at betingelserne for, at der er tale
om skattefri porteføljeaktier, er opfyldt.
Aktionærselskabet skal således over for SKAT bl.a.
kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om
unoterede aktier, og at porteføljeselskabet ikke ejer 85
pct. eller mere noterede aktier.
Eksempel
Egenkapital i porteføljeselskabet P: 20
mio. kr.
Gennemsnitlig beholdning af noterede aktier:
18 mio. kr.
Andel af egenkapital: 90 pct.
Porteføljeselskab har
kalenderåret som regnskabsår.
Investorselskab har kalenderåret som
indkomstår.
Et investorselskab, A, anskaffer i 2013
skattefrie porteføljeaktier i et unoteret
porteføljeselskab, P. P kan ved slutningen af
regnskabsåret 2013 opgøre en gennemsnitlig beholdning
af noterede aktier på 18 mio. kr. over regnskabsåret. P
har foretaget kvartalsvise målinger, da
aktieporteføljen har været rimelig stabil. P's
egenkapital udgør ultimo 2013 i alt 20 mio. kr.
Værdien af de noterede aktier svarer herefter til 90 pct. af
porteføljeselskabets egenkapital ultimo 2013. A's aktier i P
opfylder herefter ikke længere betingelsen i § 4 C,
stk. 4, og vil fra den 1. januar 2014 og dermed fra og med A's
indkomstår 2014 være skattepligtige
porteføljeaktier.
Opgørelse af andelen af noterede aktier i kontrollerede
selskaber
Ved opgørelsen af andelen af noterede
aktier ses der bort fra aktier ejet af porteføljeselskabet i
kontrollerede selskaber, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, hvor aktierne ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I stedet
medregnes den andel af det kontrollerede selskabs noterede aktier
og egenkapital, der forholdsmæssigt svarer til
porteføljeselskabets ejerandel i det kontrollerede
selskab.
Eksempel
Ejerandel i unoteret datterselskab: 55
pct.
Balance i unoteret datterselskab (i mio.
kr.)
| | | | Aktiver | | Passiver | | Fast ejendom | 40 | Egenkapital | 25 | Goodwill | 2 | Gæld | 15 | Obligationer | 2 | Hensættelser | 6 | Noterede aktier | 2 | | | I alt | 46 | | 46 | | | | |
|
Porteføljeselskabet ejer 55 pct. af
aktierne i et unoteret selskab med ovenfor nævnte balance.
Der er bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, og der ses herefter igennem det kontrollerede selskab,
således at der i stedet medregnes en forholdsmæssig
andel på 55 pct. af det kontrollerede selskabs noterede
aktier ved opgørelsen, svarende til 55 pct. af 2 mio. kr.
Det vil sige, at porteføljeselskabet anses for at eje 1,1
mio. kr. noterede aktier, der tillægges værdien af
øvrige noterede aktier i porteføljeselskabet.
Tilsvarende ved opgørelsen af værdien af egenkapitalen
skal porteføljeselskabet medregne 55 pct. af egenkapitalen i
det kontrollerede selskab eller i alt 13,75 mio. kr.
Opgørelsestidspunkt og statusskifte
Opgørelsen af, hvorvidt
porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier opfylder
85 pct. kravet eller ej, skal ske pr. statusdagen i
porteføljeselskabets regnskab. Hvis
porteføljeselskabet hidtil har opfyldt betingelsen,
således at aktierne i porteføljeselskabet har
været skattefri porteføljeaktier, men det ved
opgørelsen pr. statusdag i porteføljeselskabets
regnskab konstateres, at betingelsen ikke længere er opfyldt,
har porteføljeaktierne i porteføljeselskabet pr.
denne statusdag skiftet skattemæssig status for
investorselskaber med disse aktier, såfremt investorerne ejer
mindre end 10 pct. af kapitalen i porteføljeselskabet.
Ændringen betyder, at
porteføljeaktierne skifter status fra skattefri til
skattepligtige. Investorselskaberne anses for at have afstået
deres skattefrie porteføljeaktier pr. statusdagen for
porteføljeselskabets regnskab og genanskaffet aktierne igen
til værdien på den pågældende statusdag,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A. De genanskaffede
aktier anses for skattepligtige porteføljeaktier. Hvis
opgørelsen pr. statusdagen i porteføljeselskabets
regnskab omvendt medfører, at porteføljeaktierne i
porteføljeselskabet skifter status fra skattepligtige til
skattefri, anses investorselskaberne for at have afstået de
skattepligtige aktier til værdien på den
pågældende statusdag med en deraf følgende
skattepligtig avanceopgørelse. De genanskaffede aktier anses
for skattefri porteføljeaktier, anskaffet til værdien
på statusdagen.
Hvis et investorselskab, der ejer
porteføljeaktier, har et indkomstår, der ikke
følger porteføljeselskabets regnskabsår, vil
der således kunne blive tale om, at investorselskabets aktier
skifter status inden for investorselskabets indkomstår. Det
vil f.eks. være tilfældet, hvis
porteføljeselskabets regnskabsår følger
kalenderåret, og aktierne skifter status fra skattefri til
skattepligtige pr. 31. december, mens investorselskabet har
forskudt indkomstår. Dette følger af de almindelige
regler om statusskifte i aktieavancebeskatningslovens
§ 33 A.
Supplerende
værnsregler
Ud over den foreslåede værnsregel
findes der allerede en række regler på området,
herunder aktieavancebeskatningslovens § 19 (beskatning af
andele i investeringsselskaber) samt selskabsskattelovens
§ 32 (beskatning af CFC-indkomst).
Af aktieavancebeskatningslovens § 19
fremgår således nærmere, at gevinst og tab
på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et
investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Ved et investeringsselskab forstås
et selskab, hvis virksomhed består i kollektiv investering i
værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at
selskabet har mindst 8 deltagere. Dette indebærer, at hvis
mindst 8 selskaber investerer i et porteføljeselskab, der
opfylder kriterierne for at være et investeringsselskab, er
de som udgangspunkt skattepligtige af gevinst og tab på
aktierne, der opgøres efter lagerprincippet.
CFC-reglerne i selskabsskattelovens
§ 32 sikrer, at der sker beskatning af et datterselskabs
indkomst hos moderselskabet efter nærmere definerede
betingelser, herunder andelen af indkomst i datterselskabet der
hidrører fra værdipapirer m.v. Reglen skal forhindre
omgåelsesarrangementer, hvor man kan undgå dansk skat
ved at placere værdipapirer m.v. i et selskab i udlandet.
Den foreslåede regel i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4, er bl.a.
nødvendig på grund af samspillet mellem moder-
datterselskabsdirektivet og skattefritagelsen for avancer på
unoterede porteføljeaktier. Situationen, hvor f.eks. 12
aktionærer, der hver ejer 1 pct. af et noteret selskab,
slår deres aktieandele sammen i et fælles
mellemholdingselskab, ville uden en ny værnsregel tillade
aktionærerne at trække skattefri udbytter op i
mellemholdingselskabet og modtage skattefri avancer fra
mellemholdingselskabet ved salg, likvidation el.lign.
Mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A
stk. 3, omfatter ikke denne situation, idet denne regel
forudsætter, at der er tale om et 10 pct.'s ejerskab i
ethvert led mellem datterselskabet og aktionærerne. I den
nævnte situation er aktionærerne
porteføljeaktionærer med et ejerskab på ca. 8,3
pct. hver. Reglen om investeringsselskaber i
aktieavancebeskatningslovens § 19 finder ikke anvendelse
på porteføljeselskabet, idet opgørelsen af
værdipapirer m.v., jf. § 19, stk. 3, ikke
omfatter aktieposter på 10 pct. eller mere. Endelig rammer
CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 heller ikke den
omhandlede situation, idet opgørelsen af CFC-indkomst, der
betinger anvendelsen af reglen, ikke omfatter skattefrie avancer og
udbytter, herunder datterselskabsudbytter. CFC-reglerne rammer
heller ikke situationen, hvor et dansk selskab opkøber
skattefri, udenlandske, noterede porteføljeaktier, idet
CFC-reglerne kun finder anvendelse, hvor selskabet har bestemmende
indflydelse i datterselskabet og således ikke kan ramme
porteføljeaktionærer.
I relation til aktieavancebeskatningslovens
§ 19, hvor opgørelsen i høj grad ligner den
foreslåede værnsregel i § 4 C, stk. 4,
vil § 19 gå forud for § 4 C, stk. 4.
Den primære anvendelse for § 4 C, stk. 4, er
således de tilfælde, hvor porteføljeselskabet
ejer en stor mængde noterede aktier, der ikke samtidig
medgår i opgørelsen af, om et selskab hører
under aktieavancebeskatningslovens § 19 (f.eks.
datterselskabsaktier), eller hvor f.eks. ejerskabet holder
selskabet ude af aktieavancebeskatningslovens § 19 (under
8 deltagere). Det er således formålet, at reglen i
§ 4 C, stk. 4, skal supplere CFC-reglerne samt
aktieavancebeskatningslovens § 19 på en
hensigtsmæssig måde, så aktionærer ikke
får mulighed for at modtage ubeskattet gevinst fra noterede
selskaber.
Kapitalfondspartnere og carried interest
Det bemærkes, at bestemmelsen i
ligningslovens § 16 I, der omhandler CFC-beskatning af
kapitalfondspartnerens merafkast (carried interest), ikke samtidig
foreslås ændret. Hvis der derfor er tale om merafkast,
vil kapitalfondspartnerne blive beskattet af avancerne på
porteføljeaktierne, uanset at disse er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, jf. § 8. Efter ligningslovens
§ 16 I skal skattepligtige, fysiske personer, der efter
bestemmelsen defineres som kapitalfondspartnere, medregne
selskabets positive aktieindkomst opgjort efter bestemmelsen som
CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i
kapital- eller venturefonden. Til denne aktieindkomst henregnes
bl.a. aktieavancer uanset ejerandelens størrelse, jf.
ligningslovens § 16 I, stk. 4, nr. 2. Det vil
altså sige, at porteføljeaktier medtages ved
opgørelsen af aktieindkomsten efter den
pågældende bestemmelse, uanset om der er tale om
skattefrie eller skattepligtige porteføljeaktier.
Såfremt der ikke sker beskatning af aktierne i selskabet, kan
der endvidere ikke gives nedslag (creditlempelse) for betalt skat
af selskabet ved opgørelsen af aktieindkomsten, jf.
ligningslovens § 16 I, stk. 8.
Til nr.
2
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget om at indføre en ny kategori af
aktier benævnt skattefri porteføljeaktier.
Til nr.
3
Det foreslås, at selskaber ikke skal
medregne gevinst og tab ved afståelse af
porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
såfremt aktierne opfylder definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri
porteføljeaktier. Dette gælder, uanset hvor
længe aktierne i porteføljeselskabet har været
ejet af selskabet.
Gevinst og tab på
porteføljeaktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal
fortsat medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Ligesom gevinst og tab på aktier, der ikke anses
for at være skattefri porteføljeaktier,
datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier,
ligeledes fortsat skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder f.eks.
porteføljeaktier, der ikke opfylder betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3 eller
4.
Til nr.
4
Det foreslås at ændre overskriften
før § 9 således, at sondringen mellem de
skattefrie porteføljeaktier og de skattepligtige
porteføljeaktier er tydeligt markeret.
Til § 2
Til nr.
1
Det foreslås, at en udlodning ved
annullering af aktier i det indskydende selskab, der opfylder
definitionen af skattefri porteføljeaktier, som følge
af en fusion mellem et dansk (indskydende) selskab og et udenlandsk
(modtagende) selskab, skal beskattes som udbytte.
Til nr.
2
Det foreslås, at der ved ophør af
et dansk (indskydende) selskab uden for de tilfælde, der er
omfattet af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, i
relation til aktier, der opfylder definitionen af skattefri
porteføljeaktier, skal gælde en tilsvarende regel om
beskatning af udlodning som udbytte, som den der er foreslået
for situationer omfattet af fusionsskattelovens § 15,
stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Det vil sige, at selskabsaktionærer med
aktier i det indskydende selskab, der opfylder definitionen af
skattefri porteføljeaktier, skal beskattes af den udlodning,
der sker som følge af ophøret af det indskydende
selskab, som udbytte.
Til nr.
3
Det foreslås, at adgang til spaltning
uden tilladelse tillige skal være betinget af, at selskaber,
der efter spaltningen har aktier, der opfylder definitionen af
skattefri porteføljeaktier, i et eller flere af de
deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de
pågældende selskaber i en periode på 3 år
efter vedtagelsen af spaltningen.
Forslaget indebærer en udvidelse af den
betingelse, der i dag gælder, for så vidt angår
skattefri datterselskabsaktier, til også at gælde i
forhold til denne kategori af porteføljeaktier.
Til nr.
4
Det foreslås, at adgang til spaltning
uden tilladelse tillige skal være betinget af, at der ikke
tildeles kontantvederlag til et selskab, hvis aktier i det
indskydende selskab falder ind under definitionen i den
foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C om skattefri porteføljeaktier.
Forslaget indebærer en udvidelse af den
betingelse, der i dag gælder, for så vidt angår
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, til også at
gælde i forhold til denne kategori af
porteføljeaktier.
Til § 3
Til nr.
1
Det foreslås, at
kildeartsbegrænsningen for selskabers tab på
aktiebaserede finansielle kontrakter skal gælde for
kontrakter, der omfatter aktier, der opfylder definitionen af
skattefri porteføljeaktier i den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det vil
sige aktier, hvor gevinst eller tab efter lovforslaget ikke skal
medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst.
Efter kursgevinstlovens § 31 er
selskabers m.v. tab på visse aktiebaserede finansielle
kontrakter undergivet en kildeartsbegrænsning. Tab kan alene
fradrages i gevinster på aktiebaserede finansielle
kontrakter.
Baggrunden for den begrænsede
fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for
skatteudnyttelse, som ville kunne opstå ved samspillet mellem
reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens
regler om skattefrihed af gevinst ved salg af datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier og egne aktier. Det vil sige, at adgangen til
fradrag for tab begrænses, når kontrakten
vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et
selskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har
karakter af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne
aktier.
Idet der foreslås skattefrihed for
selskabers porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, foreslås reglen om
tabsfradragsbegrænsning på aktiebaserede finansielle
kontrakter ændret i overensstemmelse hermed. Det vil sige, at
adgangen til fradrag for tab også begrænses, når
kontrakten vedrører aktier, der opfylder definitionen af
skattefri porteføljeaktier i den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Til § 4
Til nr.
1
Det foreslås, at hvis aktionærer
umiddelbart før en udbytteudlodning afstår skattefri
porteføljeaktier, som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, og inden for 6
måneder herefter køber skattefri
porteføljeaktier i samme selskab, så anses forskellen
mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum
for at være et udbytte efter ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvor
afståelsessummen er større end den nye
anskaffelsessum.
Formålet med bestemmelsen er at hindre,
at aktionærer konverterer en skattepligtig udbytteudlodning
til en skattefri avance.
Eksempel
Kurs porteføljeaktie ved erhvervelse:
100
Købspris: 100 kr.
Kurs porteføljeaktie før
udlodning: 150
Udbytteudlodning: 50 kr.
Kurs porteføljeaktie efter udlodning:
100
En aktionær erhverver for 100 kr. en
porteføljeaktie til kurs 100. Porteføljeaktien stiger
efterfølgende til kurs 150. Ved generalforsamling besluttes
det, at hver porteføljeaktie i slutningen af året skal
modtage en udbytteudlodning på 50 kr. Aktionæren
afstår inden udlodningen porteføljeaktien til kurs 150
og realiserer en avance på 50 kr. Dagen efter selskabet har
foretaget udbytteudlodningen, køber aktionæren en ny
porteføljeaktie i samme selskab, hvor kursen på aktien
som følge af udbytteudlodningen og det deraf følgende
værditab er faldet til 100. Uden reglen ville avancen
på 50 kr. have været en skattefri avance, hvorved
aktionæren reelt havde konverteret et potentielt
skattepligtigt udbytte til en skattefri avance. Den
foreslåede regel betyder, at forskellen mellem
afståelsessummen på 150 kr. og den nye anskaffelsessum
100 kr. anses for at være et udbytte efter ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2. Avancen på 50 kr.
beskattes herefter som udbytte.
Til nr.
2
Det foreslås, at der indsættes en
regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres
til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu. Reglen
går nærmere ud på, at selskaber, der ejer
skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, i
visse tilfælde skal beskattes af likvidationsprovenuet efter
reglerne for beskatning af aktieudbytter m.m, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2.
Beskatning af likvidationsprovenu som
aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for
mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller
koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne
skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et
direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Med
formuleringen »direkte eller indirekte« ejerskab af
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier forstås
tilstedeværelsen af et eller flere unoterede
mellemholdingselskaber imellem porteføljeselskabet og det
noterede driftsselskab, som alle opfylder kriterierne for
skattefrihed i aktieavancebeskatningslovens § 4 A om
datterselskabsaktier eller aktieavancebeskatningslovens
§ 4 B om koncernselskabsaktier.
Datterselskabs- og koncernselskabsaktier skal
ved opgørelse af 50 pct.'s kravet indgå med deres
handelsværdi. Opgørelsen af 50 pct.'s kravet skal
endvidere ske i forhold til aktivernes bruttoværdi.
Der skal indgå datterselskabsaktier
og/eller koncernselskabsaktier i aktivmassen, før
bestemmelsen kan finde anvendelse. Hvis aktivmassen f.eks.
består af 45 pct. obligationer og 55 pct. kontanter, finder
bestemmelsen ikke anvendelse.
Begrundelsen herfor er, at der er tale om en
værnsregel, som har til formål at imødegå
den situation, at der indskydes et eller flere mellemliggende
holdingselskaber. Et selskab, der ejer skattefri
porteføljeaktier i et (unoteret) driftsselskab, vil
være skattepligtig af udbytter fra driftsselskabet. Hvis der
indskydes et holdingselskab, således at dette selskab ejer
(unoterede) aktier i driftsselskabet i et sådant omfang, at
der er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, mens
investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier i stedet
har disse skattefri aktier i holdingselskabet, vil der kunne
udloddes et skattefrit udbytte fra driftsselskabet til
holdingselskabet, hvorefter holdingselskabet kan likvideres med
udlodning af et skattefrit likvidationsprovenu til
investorselskabet med de skattefri porteføljeaktier -
likvidationsprovenuet beskattes efter ligningslovens § 16
A, stk. 3, efter reglerne for beskatning af aktieavancer. Det
vil sige, at det med en simpel holdingkonstruktion vil være
muligt at konvertere et skattepligtigt udbytte til en skattefri
aktieavance.
Den foreslåede værnsregel
indebærer, at det udloddede beløb
(likvidationsprovenuet) i den beskrevne holdingkonstruktion i
stedet fortsat skal beskattes efter udbyttereglerne.
I tilknytning til ovenfor nævnte
holdingkonstruktion kan de pågældende investorselskaber
tillige oprette et søsterselskab til holdingselskabet
(porteføljeselskabet) med samme ultimative ejerkreds,
hvortil aktierne i datterselskabet (driftsselskabet)
overføres. Derefter likvideres holdingselskabet. Uden en
værnsregel ville likvidationsprovenuet i dette tilfælde
blive behandlet efter reglerne for skattefrie aktieavancer på
porteføljeaktier, selvom der reelt ville være tale om
opsparet udbytte. Det foreslås, at likvidationsprovenuet i
stedet bliver beskattet som udbytte, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, på linje med den
førnævnte holdingkonstruktion.
Det er en betingelse, at overdragelsen af de
pågældende aktier er foretaget til selskabets direkte
eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet
selskab, og at denne overdragelse er foretaget senest 6
måneder før likvidationen af det
pågældende selskab. Der er herved indsat en
grænse, der sikrer, at der forsat er mulighed for at oprette
holdingkonstruktioner, der er forretningsmæssigt begrundet,
og at det alene er rene omgåelsestilfælde, der rammes
af bestemmelsen.
Til nr.
3
Det foreslås, at ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, om salg af aktier m.v. til det
selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, også skal gælde ved salg af aktier
til et datterselskab ejet af det udstedende selskab. Uden denne
udvidelse af ligningslovens § 16 B vil beskatningen af
udbytte af unoterede porteføljeaktier kunne omgås ved
at sælge aktierne til et datterselskab af det udstedende
selskab, idet en sådan afståelse ikke er omfattet af
den nugældende udformning af ligningslovens § 16 B,
stk. 1.
Virkningen af, at en afståelse omfattes
af ligningslovens § 16 B, er, at hele
afståelsessummen skal beskattes som udbytte dvs. uden fradrag
for anskaffelsessummen. Ligningslovens § 16 B skal
hindre, at udbyttebeskatningen omgås ved at sælge
aktier til det udstedende selskab, hvor aktionæren får
midler ud af selskabet samtidig med, at aktionærindflydelsen
bevares. Dette hensyn gælder både ved salg til det
selskab, der har udstedt aktierne, og ved salg af aktier til et
datterselskab af det udstedende selskab.
Det foreslås derfor, at reglerne om
beskatning af aktier m.v. til det udstedende selskab også
skal gælde ved salg af aktier til et datterselskab ejet af
det udstedende selskab. Som datterselskab skal i denne forbindelse
forstås et selskab, som det udstedende selskab har
bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2. Det vil f.eks. også omfatte salg af aktier til
et selskab, der indirekte er behersket af det udstedende selskab.
Selvom forslaget er særligt aktualiseret af, at udbytte af
skattefri porteføljeaktier ikke er omfattet af
skattefritagelsen, er forslaget generelt, således at den
foreslåede udvidelse af ligningslovens § 16 B
gælder for salg af alle typer aktier. Der er i den
forbindelse tale om en imødegåelse af et generelt
problem, der ikke kun er relevant i forbindelse med skattefri
porteføljeaktier.
Til nr.
4
Det foreslås, at der indsættes en
regel, der skal sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres
til skattefrie aktieavancer ved et tilbagesalg af aktier til det
udstedende selskab på et tidspunkt, hvor det udstedende
selskab er i likvidation. Reglen går nærmere ud
på, at selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier
i et selskab, der likvideres, i visse tilfælde skal beskattes
af afståelsessummen, jf. ligningslovens § 16 B,
stk. 1.
Den foreslåede regel er parallel til den
foreslåede regel i ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, litra d. Der kan derfor henvises til
bemærkningerne lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 5
Til nr.
1
Afgiftssatserne fremgår af
lønsumsafgiftslovens § 5, og med ændringen
forhøjes satsen for finansielle virksomheder fra 10,5 pct.
til 10,9 pct. i 2013 og derefter gradvist med op til 0,3 pct.-point
pr. år, således at satsen fra 2021 og frem vil
udgøre 12,3 pct.
Til § 6
Til nr.
1
Det foreslås, at lov nr. 624 af 14. juni
2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven
og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af
iværksætteraktier m.v.) ophæves, for så
vidt angår §§ 1, 3, 4 og 5, stk. 1 og
2.
Efter iværksætteraktieordningen er
afkastet (avancer og udbytter) af selskabers unoterede
iværksætteraktier under visse omstændigheder
skattefrit. Investorerne kan derfor, hvis betingelserne herfor er
opfyldt, opnå skattefritagelse af afkastet (avancer og
udbytter) af unoterede iværksætteraktier i små og
mellemstore virksomheder, der har været ejet i 3 år
eller mere.
Med det foreliggende lovforslag foreslås
det, at gevinst og tab på unoterede porteføljeaktier
ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorfor
iværksætteraktieordningen som konsekvens heraf
ophæves.
Lovforslaget omfatter ikke udbytter af
porteføljeaktier, fordi det ikke er muligt at begrænse
forslaget til alene at gælde for udbytter til danske
selskaber eller selskaber beliggende i et EU/EØS-land.
Investeringer i porteføljeselskaber er rene
kapitalbevægelser, og sådanne transaktioner er omfattet
af de EU-retlige regler om kapitalens fri bevægelighed, jf.
TEU artikel 63. Disse regler gælder også
kapitalbevægelser mellem EU/EØS-lande og lande uden
for EU.
Årsagen til, at det alene er en del af
lov nr. 624 af 14. juni 2011, der foreslås ophævet, er,
at lovens § 2 vedrørende ændring af
kursgevinstloven § 26, stk. 4, allerede er
trådt i kraft, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 624
af 14. juni 2011, og fortsat skal være gældende.
Til § 7
Til
stk. 1
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2013. Loven har virkning fra samme dato.
Bestemmelsen i lovforslagets § 4,
nr. 1, der omhandler ligningslovens § 16 A, stk. 2,
nr. 5, finder alene anvendelse på dispositioner foretaget
efter nærværende lovs virkningstidspunkt.
Lovforslagets § 5, nr. 1,
træder i kraft den 1. januar 2013, og den hidtil
gældende § 5, stk. 2, i
lønsumsafgiftsloven finder derfor anvendelse frem til og med
den 31. december 2012.
Til
stk. 2
Det foreslås, at der indsættes en
overgangsregel, der skal sikre, at unoterede,
realisationsbeskattede porteføljeaktier, som overgår
til skattefrihed pr. 1. januar 2013 i medfør af
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, ikke anses for
afstået og genanskaffet til handelsværdien pr. denne
dato i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 33
A. Dette ville kunne tvangsrealisere uforholdsmæssigt store
beløb i selskaber, der har valgt realisationsbeskatning af
unoterede porteføljeaktier.
Realisationsbeskattede
porteføljeaktier, der overgår til skattefrihed pr. 1.
januar 2013, skal dermed ikke anses for afstået og
genanskaffet. Overgangsreglen gælder alene i relation til
statusskifte pr. 1. januar 2013 som følge af, at der
indføres skattefrihed på avancer af selskabers
unoterede porteføljeaktier, og ikke i relation til
eventuelle efterfølgende statusskifte.
Selskaber, der anvender lagerprincippet, vil
ikke opleve en beskatningsmæssig forskel for
indkomståret 2012. For selskaber, der anvender
lagerprincippet, og som har kalenderårsregnskab, vil
opgørelsen under alle omstændigheder skulle foretages
pr. 31. december 2012. Med hensyn til selskaber, der anvender
lagerprincippet, og som har forskudt indkomstår, vil
statusskifte indtræde inden indkomstårets slutning, og
derved indebærer en fremrykket beskatning.
Til
stk. 3
Det foreslås, at der indsættes en
overgangsregel, der skal forhindre, at indførelsen af
skattefrihed på avancer af selskabers unoterede aktier
udnyttes på den måde, at et selskab både kan
få fradrag for tab og samtidig opnå skattefrihed af
avancer på unoterede porteføljeaktier ved, at der
gennemføres en ophørsspaltning med
efterfølgende valg af forskellige principper for
opgørelsen af beskatningen af de unoterede aktier.
Overgangsreglen omhandler kun spaltninger, der foretages i perioden
fra og med fremsættelsen af dette lovforslag og til og med
den 31. december 2012.
Overgangsreglen skal nærmere hindre, at
selskaber, der anvender realisationsprincippet til beskatning af
unoterede aktier, spaltes med den konsekvens, at tabsgivende
unoterede aktier placeres i selskab A, der fremover vælger
lagerprincippet til beskatning af de unoterede aktier, og unoterede
aktier med en latent gevinst placeres i selskab B, der fortsat
anvender realisationsprincippet til beskatning af unoterede aktier.
Denne situation ville tillade selskaber, der anvender
realisationsprincippet ved beskatning af unoterede aktier, at
få fuldt fradrag i den almindelige indkomst for tab på
unoterede porteføljeaktier og samtidig få skattefri
avancer ved at udskyde salg af aktierne til 1. januar 2013 eller
senere.
Efter gældende regler kan det eller de
modtagende selskaber ikke anvende realisationsprincippet til
beskatning af unoterede aktier, såfremt det eller de
indskydende selskaber anvendte lagerprincippet. I relation til
dette henvises der nærmere til Skatteministeriets kommentar
til henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 525 af 12. juni
2009 (L 202), der er offentliggjort som SKM 2010.203 DEP. Svaret
angår bl.a. succession i valget af beskatningsprincip i
forbindelse med spaltning og fusion.
Reglen i § 7, stk. 3,
medfører, at alle selskaber, der er impliceret i spaltningen
skal anvende samme beskatningsprincip, indtil
ikrafttrædelsen. Bestemmelsen forhindrer ikke, at de
implicerede selskaber alle skifter til lagerprincippet.
Bestemmelsen forhindrer alene, at de implicerede selskaber
opnår forskellige beskatningsprincipper inden
ikrafttrædelsen af de nye regler. Bestemmelsen vil
medføre, at såfremt et allerede eksisterende,
modtagende selskab anvender lagerprincippet, vil et indskydende
selskab, der vedbliver med at eksistere, fremover skulle anvende
lagerprincippet.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om den skattemæssige behandling
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796
af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 922
af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 4 B indsættes før overskriften til
§ 5: | | | | | | »Definition af skattefri
porteføljeaktier | | | | | | § 4 C.
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der
ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i
porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5. | | | Stk. 2.
Skattefri porteføljeaktier omfattet ikke aktier, der er ejet
af et livsforsikringsselskab. | | | Stk. 3. Det
er en betingelse efter stk. 1, at porteføljeselskabet
er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller at
der er tale om et tilsvarende udenlandsk selskab. | | | Stk. 4. Det
er en betingelse efter stk. 1, at værdien af
porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående
regnskabsår for porteføljeselskabet, ikke overstiger
85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af
samme regnskabsår. For porteføljeselskabets
første regnskabsår anvendes dog det
førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen.
Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab,
hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved
opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet
medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til
porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i
det andet selskab. | | | Stk. 5.
Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af
§§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller
tegningsretter til konvertible obligationer.« | | | | | | 2. Overskriften før § 8
affattes således: | | | | Datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier | | »Datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier | Selskaber m.v. | | Selskaber m.v.« | | | | § 8. Gevinst og tab ved afståelse af
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. | | 3. § 8 affattes således: »§ 8. Gevinst og tab ved
afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og
porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« | | | | | | 4. Overskriften før § 9
affattes således: | | | | Andre aktier -
porteføljeaktier m.v. | | »Skattepligtige
porteføljeaktier m.v. | Selskaber m.v. | | Selskaber m.v.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som
ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009,
§ 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 4 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 591 af 18. juni
2012, foretages følgende ændringer: | | | | § 15. | | | --- | | | Stk. 4.
Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med
et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i
landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1
tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog
alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i
det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab
ved fusionen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og
når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er
hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningen ved
annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres
af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det
tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16
A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1.-3. pkt. en
betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,
hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i
det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som
ikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende
i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen. | | 1. I § 15, stk. 4, 5. pkt.,
indsættes efter »litra b«: », og i det
tilfælde, hvor det modtagende selskabs aktier i det
indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C«. | Stk. 5.
Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4
omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 tilsvarende
anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende
selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5. Aktionærerne i det
indskydende selskab beskattes i de tilfælde, som er
nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1,
af udlodningen ved ophøret af det indskydende selskab som
udbytte. | | 2. I § 15, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 16 A, stk. 3, nr.
1,«: »og i de tilfælde, hvor aktierne i det
indskydende selskab er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C,«. | | | | § 15
A. | | | Ved spaltning af et selskab har selskaberne
adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b,
stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som
det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved
beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en
betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår
for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes
dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er
nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6,
stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som
nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i
§ 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10.
pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter
spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende
selskaber, ikke afstår aktier i det eller de
pågældende selskaber i en periode på 3 år
efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et
deltagende selskab i den nævnte periode afstås i
forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte
selskabsdeltager eller det pågældende deltagende
selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker
vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne
tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end
én selskabsdeltager og en eller flere af disse har
været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have
rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved
spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor
de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt.
finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af
stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i
det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af
disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de
modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis
en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det
indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er
hjemmehørende i EU eller i en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. | | 3. I § 15 a, stk. 1, 5. pkt.,
indsættes efter »mindst 10 pct. af kapitalen«:
», eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C,«. | Stk. 2. Ved
spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab
overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver
til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme
forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller
anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at
værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg
af en eventuel kontant udligningssum svarer til
handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.
Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4.
pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der
overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet
mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er
endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at
der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved
spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende
selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 B. | | 4. I § 15 a, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 4 B« til: »er omfattet af definitionen af
koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4
B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916
af 19. august 2011, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 926 af 18. september 2012, foretages følgende
ændring: | | | | § 31. | | 1. I § 31, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres
»§§ 4 A og 4 B« til:
»§§ 4 A - 4 C«. | Skattepligtige omfattet af § 2,
kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i
stk. 2-4. 1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den
skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4,
stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, og
kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af
kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke for kontrakter som
nævnt i 2. pkt. vedrørende aktier, hvor den
skattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. 1. pkt.
gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber omfattet
af selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8. | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret
på: | | | 1) Et aktieindeks, hvori indgår aktier
i selskaber, hvor udsteder eller erhverver eller selskaber, der er
koncernforbundne med udsteder eller erhverver, jf. § 4,
stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. | | | 2) Et aktieindeks, hvori indgår aktier
i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten. | | | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 8 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, § 1 i lov nr. 591 af 18. juni
2012, og senest ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september
2012 foretages følgende ændringer: | | | | § 16
A. | | | --- | | | Stk. 2. Til
udbytte henregnes: | | | 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til
aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog
stk. 3. | | | 2) Udlodning af likvidationsprovenu for
tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket
ophør sker, til ophørstidspunktet fra et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang
udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16
C, stk. 3. | | | 3) Den del af minimumsindkomsten efter
§ 16 C, stk. 3, der ikke udloddes. | | | 4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland
vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en
investeringsforening bortset fra en kontoførende
investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet
eller investeringsforeningen. Stk. 3.
Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1) Udlodning af likvidationsprovenu
foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2,
nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt: | | 1. I § 16 A, stk. 2,
indsættes som nr. 5: »5) Forskellen mellem
afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum,
når et selskab, der er skattepligtigt efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået
skattefri porteføljeaktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6
måneder efter afståelsen erhverver skattefri
porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog
kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye
anskaffelsessum.« | a) Det modtagende selskab ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og
udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c. | | | b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har
bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf.
§ 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være
frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU
eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier. | | | c) Den modtagende fysiske person er
hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende
indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. 2) Udlodning efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen, for så vidt angår: a) De beløb eller en del af disse,
der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses, når særlige
omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse
til modtagere som nævnt i nr. 1. | | 2. I § 16 A, stk. 3, nr. 1,
indsættes som litra d: »d) Det modtagende selskab ejer
skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct.
af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte
eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier,
eller der inden for de seneste 6 måneder forud for
likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier
til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til
et koncernforbundet selskab, jf. § 2,
stk. 3.« | b) Beløb, der udloddes i forbindelse
med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i
et selskab, der ikke er under likvidation. | | | 3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor
aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende
selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
eller § 13, stk. 1, nr. 2. | | | Stk. 4.
--- | | | Stk. 5.
--- | | | | | | § 16
B. | | | Afstår en aktionær eller
andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer,
herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til
sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt
de pågældende værdipapirer, medregnes
afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige
indkomst. | | 3. I § 16 B, stk. 1,
indsættes efter »pågældende
værdipapirer,«: »eller til et datterselskab,
hvorover selskabet har bestemmende indflydelse, jf. § 2,
stk. 2,«. | Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i
følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende
selskab: | | | 1) Ved afståelse af aktier erhvervet
ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af
§ 28, og når erhvervelsen af aktierne er betinget,
at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død
tilbagesælges til selskabet, der i så fald er
forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet
efter aktieavancebeskatningslovens § 4. | | | 2) Ved afståelse af aktier m.v. til et
selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, medmindre en af følgende
betingelser er opfyldt: a) Det afstående selskab ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og
udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c. b) Det afstående selskab ejer mindre
end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har
bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf.
§ 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU
eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være
frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU
eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier. | | 4. I § 16 B, stk. 2, nr. 2,
indsættes som litra d: »d) Det afstående selskab ejer
skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct.
af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte
eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier,
eller der inden for de seneste 6 måneder forud for
likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier
til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til
et koncernforbundet selskab, jf. § 2,
stk. 3.« | c) Den afstående fysiske person er
hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende
indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. | | | 3) Ved afståelse af aktier m.v., der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17,
når det afstående selskab opfylder betingelserne for at
modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13,
stk. 1, nr. 2. | | | 4) Ved afståelse af aktier m.v., der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller
ved afståelse af investeringsbeviser. | | | 5) Ved en aktionærs afståelse af
aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til
det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. | | | 6) Ved afståelser, hvor told- og
skatteforvaltningen tillader det. | | | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
--- | | | Stk. 5.
--- | | | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009,
§ 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010 og senest ved
§ 1 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, foretages
følgende ændring: | | | | § 5. | | | --- | | | Stk. 2. For
virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er
afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum. Stk. 3.
--- Stk. 4.
--- Stk. 5.
--- | | 1. § 5, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. For virksomheder omfattet
af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 1) for kalenderåret 2013 10,9 pct. af
virksomhedens lønsum, 2) for kalenderåret 2014 11,1 pct. af
virksomhedens lønsum, 3) for kalenderåret 2015 11,2 pct. af
virksomhedens lønsum, 4) for kalenderåret 2016 11,3 pct. af
virksomhedens lønsum, 5) for kalenderåret 2017 11,6 pct. af
virksomhedens lønsum, 6) for kalenderåret 2018 11,7 pct. af
virksomhedens lønsum, 7) for kalenderåret 2019 12,0 pct. af
virksomhedens lønsum, 8) for kalenderåret 2020 12,2 pct. af
virksomhedens lønsum og 9) for kalenderåret 2021 og fremefter
12,3 pct. af virksomhedens lønsum.« | | | | | | § 6 | | | | | | I lov nr. 624 af 14. juni 2011 om
ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,
ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst
og udbytte af iværksætteraktier m.v.) foretages
følgende ændring: | | | | § 1 | | 1. §§ 1, 3, 4 og 5, stk. 1 og 2, ophæves. | | | | I lov om den skattemæssige behandling
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 89
af 25. januar 2010, som ændret ved § 3 i lov nr.
724 af 25. juni 2010, § 3 i lov nr. 1561 af 21. december
2010 og § 1 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
§ 4 B indsættes før overskriften til
§ 5: | | | | | | »Definition af
iværksætteraktier | | | | | | § 4 C.
Ved iværksætteraktier forstås aktier, som
aktionæren (investorselskabet) har tegnet i et andet selskab
(iværksætterselskabet), og hvor betingelserne i
stk. 3-6 er opfyldt. Iværksætterselskabet må
i enhver 12-måneders-periode højst udstede
iværksætteraktier med en tegningsværdi på
18,7 mio. kr. Iværksætteraktier må ikke tegnes
til underkurs i forhold til markedskursen. Overskrides
beløbsgrænsen i 2. pkt., er det de først
tegnede aktier, der anses for at være
iværksætteraktier. Hvis betingelserne i stk. 3
ikke længere er opfyldt, anses aktierne for afstået og
anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet, hvor
betingelserne ikke længere er opfyldt. | | | Stk. 2.
Hvis aktierne som led i en skattefri fusion eller spaltning som
nævnt i fusionsskatteloven ombyttes med aktier i samme eller
et andet selskab, succederer de modtagne aktier i status som
iværksætteraktier. Aktierne bevarer status som
iværksætteraktier, hvis aktierne indskydes i et
modtagende selskab i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning
eller tilførsel af aktiver som nævnt i
fusionsskatteloven eller i et erhvervende selskab i forbindelse med
en skattefri ombytning af aktier som nævnt i § 36.
2. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang investorselskabet
modtager kontantvederlag. Stk. 7 finder anvendelse efter en
skattefri transaktion efter 1. og 2. pkt. | | | Stk. 3. Det
er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1,
at følgende betingelser er opfyldt: | | | 1) Investorselskabet skal være
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2, eller være et udenlandsk selskab, der er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Investorselskabet
må ikke være under bestemmende indflydelse fra det
offentlige som nævnt i selskabsskattelovens § 31 C.
Investorselskabet kan være en udloddende investeringsforening
omfattet af ligningslovens § 16 C, såfremt alle
deltagerne i investeringsforeningen er selskaber som nævnt i
1. og 2. pkt. | | | 2) Iværksætterselskabet skal
være omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 eller 2, eller være et udenlandsk selskab
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. | | | 3) Iværksætterselskabets
virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af
udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter,
værdipapirer el.lign. , jf. § 34,
stk. 6. | | | 4) Iværksætterselskabet må
ikke udøve virksomhed inden for værfts-, kul- eller
stålindustrien. | | | 5) Investorselskabet skal dokumentere, at
investeringerne er overskudsorienterede og forvaltes på et
kommercielt grundlag. | | | Stk. 4. Det
er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1,
at iværksætteraktierne tegnes enten i små
selskaber, jf. § 4 D, stk. 1, der på
tegningstidspunktet er i igangsætter-, opstarts- eller
ekspansionsfasen, eller i mellemstore selskaber, jf. § 4
D, stk. 2, der på tegningstidspunktet er i
igangsætter- eller opstartsfasen. Ved igangsætterfasen
forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere
og udvikle et nyt koncept forud for opstartsfasen. Ved
opstartsfasen forstås finansiering af produktudvikling og
indledende markedsføring til virksomheder, som endnu ikke
kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser og
endnu ikke genererer overskud. Ved ekspansionsfasen forstås
finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, uanset
om denne balancerer eller giver overskud, med henblik på
forøgelse af produktionskapacitet, markeds- eller
produktionsudvikling eller forøgelse af arbejdskapital. Ved
vurderingen af, hvilken fase virksomheden er i, indgår
partnerselskaber og tilknyttede selskaber, jf. bilag 1 i
Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om
anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på
statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. | | | Stk. 5. Det
er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1,
at iværksætterselskabet på
tegningstidspunktet | | | 1) ikke er kriseramt som defineret i
Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser
for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
virksomheder (2004/C 244/02) og | | | 2) ikke har udstedt aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet. | | | Stk. 6. Det
er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1,
at iværksætterselskabets advokat eller godkendte
revisor påser, at betingelserne i stk. 3-5 er opfyldt
ved udstedelse af iværksætteraktier. Advokaten eller
den godkendte revisor kan påse, at stk. 3, nr. 5, er
opfyldt ved at indhente en skriftlig erklæring fra
investorselskabet. For så vidt angår de øvrige
betingelser, afgiver advokaten eller den godkendte revisor
erklæring herom. Erklæringer indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af tegning af
iværksætteraktier. | | | Stk. 7. Et
investorselskab, der anvender
iværksætteraktieordningen, skal hvert år
selvangive om, at betingelserne i stk. 3, nr. 5, fortsat er
opfyldt. Manglende selvangivelse medfører, at
investeringerne ikke anses for forvaltet på kommercielt
grundlag. Iværksætteraktierne vil herefter anses for
afstået og anskaffet igen til handelsværdien. | | | | | | Definition af
små og mellemstore selskaber | | | | | | § 4 D.
Ved små selskaber forstås selskaber, som
beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig
omsætning eller en samlet årlig balance på ikke
over 74,5 mio. kr. | | | Stk. 2. Ved
mellemstore selskaber forstås selskaber, som
beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig
omsætning på ikke over 373 mio. kr. eller en samlet
årlig balance på ikke over 321 mio. kr. | | | Stk. 3.
Opgørelsen af antal beskæftigede og
beløbsstørrelserne i stk. 1 og 2 sker på
baggrund af bilag 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af
12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88
på statsstøtte til små og mellemstore
virksomheder.« | | | | | | 2. I § 5 indsættes som stk. 3: | | | »Stk. 3. Stk. 1 anvendes
særskilt på iværksætteraktier.« | | | | | | 3. Efter
§ 8 indsættes før overskriften til
§ 9: | | |
»Iværksætteraktier | | | Selskaber m.v. | | | | | | § 8 A.
Gevinst ved afståelse af iværksætteraktier
på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter
erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Gevinst som nævnt i 1. pkt. og
udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, 3. pkt., eller § 13, stk. 1, nr. 4, af
iværksætteraktier, der ikke er omfattet af
§ 8, medregnes dog ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, i det omfang den skattepligtige eller
koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, har
haft fradragsberettigede tab på aktier i samme selskab i
perioden, hvor den skattepligtige har ejet
iværksætteraktierne. | | | Stk. 2.
Gevinst ved afståelse på et tidspunkt, der ligger
mindre end 3 år efter erhvervelsen af
iværksætteraktier, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Det gælder dog ikke
iværksætteraktier, der i hele ejerperioden har
været omfattet af § 8. | | | Stk. 3. Tab
ved afståelse af iværksætteraktier, der ikke er
omfattet af § 8, kan fradrages efter § 9,
stk. 3 og 4. § 9, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse. | | | Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17,
18 og 19 nævnte tilfælde.« | | | | | | 4. I § 9, stk. 1, ændres
»§ 8« til: »§§ 8 og 8
A«. | | | | | | 5. I § 9, stk. 2 og 3, ændres
»jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 5
og 6«. | | | | | | 6. I § 9, stk. 3, ændres
»jf. § 23, stk. 6« til: »jf.
§ 23, stk. 7«. | | | | | | 7. I § 9 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke: | | | »Stk. 5. Uanset stk. 2 og 3
kan tab kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af
gevinst og modtaget udbytte på iværksætteraktier,
der ikke var omfattet af § 8, i det samme selskab, som
den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf.
ligningslovens § 2, har været fritaget for at
medregne ved indkomstopgørelsen.« | | | Stk. 5 bliver herefter
stk. 6. | | | | | | 8. I § 17, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »8,«: »8 A,«. | | | | | | 9. I § 20, stk. 1, ændres
»§§ 8-10« til:
»§§ 8, 9, 10«. | | | | | | 10. I § 23, stk. 3, ændres
»jf. dog stk. 4-8« til: »jf. dog
stk. 4-9«. | | | | | | 11. I § 23, stk. 5, ændres
»jf. dog stk. 6« til: »jf. dog
stk. 7«. | | | | | | 12. I § 23 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke: | | | »Stk. 6. Skattepligtige omfattet
af § 6 skal anvende realisationsprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på
iværksætteraktier. Ved afståelse af
iværksætteraktier opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved
afståelse af iværksætteraktier, der har
været omfattet af § 8, anvendes
handelsværdien på tidspunktet, hvor aktierne
ophørte med at være omfattet af § 8, som
anskaffelsessum. Ved afståelse af
iværksætteraktier, der er omfattet af § 8,
anvendes handelsværdien på tidspunktet, hvor aktierne
blev omfattet af § 8, som afståelsessum. Hvis der
er flere perioder, hvor iværksætteraktierne ikke har
været omfattet af § 8, finder 2.-4. pkt. anvendelse
på hver periode.« | | | Stk. 6-8 bliver herefter
stk. 7-9. | | | | | | 13. I § 23, stk. 8, 1. pkt., der
bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«. | | | | | | 14. I § 26, stk. 1, ændres
»7 og 8, om lagerprincippet« til: »8 og 9, om
lagerprincippet og § 23, stk. 6, om
realisationsbeskatning af
iværksætteraktier«. | | | | | | 15. I § 33, stk. 1, ændres
»§ 23, stk. 8« til:
»§ 23, stk. 9«. | | | | | | 16. I § 36, stk. 3, indsættes
efter »efter §§«: »8 A,«. | | | | | | 17. I § 43, stk. 2, ændres
»efter § 23, stk. 7« til: »efter
§ 23, stk. 8«. | | | | | | 18. I § 46, stk. 15, ændres
»efter § 23, stk. 7« til: »efter
§ 23, stk. 8«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1002 af 26. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og senest ved § 6 i lov
nr. 254 af 30. marts 2011, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 26, stk. 4, ændres
»gæld« til: »selskabers gæld og
personers gæld«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1365
af 29. november 2010, som ændret bl.a. ved § 7 i
lov nr. 254 af 30. marts 2011 og senest ved § 17 i lov
nr. 341 af 27. april 2011, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 16 C, stk. 3,
indsættes som nr. 11: | | | »11) Gevinst og tab på
iværksætteraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, opgøres, i tilfælde af at alle
investorer er selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 8 A.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
§ 7 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 8 i lov
nr. 254 af 30. marts 2011, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. I § 2, stk. 1, litra c,
indsættes efter 2. pkt.: | | | »Skattepligten omfatter ikke udbytte
af iværksætteraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, når udbytte udloddes af aktier ejet i 3
år eller mere efter erhvervelsen, jf. dog
aktieavancebeskatningslovens § 8 A, stk. 1, 2. pkt.
Såfremt der er udbyttepræference på
iværksætteraktierne, finder § 13,
stk. 1, nr. 4, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.« | | | | | | 2. I § 13, stk. 1, indsættes
som nr. 4: | | | »4) Udbytte af
iværksætteraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, der er ejet i 3 år eller mere på
udlodningstidspunktet, jf. dog aktieavancebeskatningslovens
§ 8 A, stk. 1, 2. pkt. Hvis selskabet eller et
hermed koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2,
også ejer andre aktier i iværksætterselskabet,
jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 D, hvor udbytter er
skattepligtige, og der er udbyttepræference på
iværksætteraktierne, jf. aktieavancebeskatningsloven
§ 4 C, omfatter skattefriheden efter 1. pkt. alene den
del af det samlede udbytte, som forholdsmæssigt
vedrører iværksætteraktierne.« | | | | | | § 5 | | | | | | Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Skatteministeren
fastsætter, i det omfang det er foreneligt med EU-retten, at
lovens §§ 1, 3 og 4 har virkning for aktier tegnet
den 1. januar 2011 eller senere. | | | Stk. 2.
Såfremt skatteministeren fastsætter, at lovens
§§ 1, 3 og 4 har virkning for aktier tegnet den 1.
januar 2011 eller senere, kan erklæringer og
påtegninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 C, stk. 6, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, udarbejdes og sendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter lovens ikrafttræden.
Erklæringer og påtegninger efter 1. pkt. skal senest 3
måneder efter lovens ikrafttræden være Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen i hænde. | | | Stk. 3.
§ 2 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for
opgørelsen af gevinst og tab på gæld, for
hvilken frigørelsen eller indfrielsen sker den 1. juli 2011
eller senere. Den skattepligtige kan dog vælge at
opgøre gevinst og tab på gæld efter reglerne i
kursgevinstlovens § 26, stk. 4, som ændret ved
lovens § 2, hvis frigørelsen eller indfrielsen er
sket den 27. januar 2010 eller senere. | | | | | | | | § 7 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013. | | | Stk. 2. For
aktier, hvor der er valgt beskatning efter realisationsprincippet,
finder aktieavancebeskatningslovens § 33 A ikke
anvendelse ved overgang til skattefrihed efter
aktieavancebeskatningslovens § 4 C den 1. januar 2013 som
følge af denne lov. | | | Stk. 3.
Spaltes et selskab i perioden fra den 1. november 2012 til og med
31. december 2012, skal de modtagende selskaber anvende
realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, hvis det indskydende selskab har valgt at anvende
realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet. De modtagende selskaber kan tidligst
fravælge realisationsprincippet for indkomstår, der
påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. Hvis et eller flere
af de i spaltningen deltagende selskaber, anvender lagerprincippet
ved opgørelse af gevinst og tab på
porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal alle
de selskaber, der indgår i spaltningen, dog anvende
lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. |
|