L 46 Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere.

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2012

Fremsat den 30. oktober 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

20121_l46_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 30. oktober 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere

Anvendelsesområde

§ 1. Loven finder anvendelse på ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest den 30. juni 2013.

Akutjob og fortrinsadgang hos offentlige arbejdsgivere

§ 2. Private og offentlige arbejdsgivere kan opslå ordinære stillinger af mindst 13 ugers varighed som akutjob ved registrering i Beskæftigelsesministeriets jobbank, Jobnet.dk. Det skal fremgå tydeligt af opslaget, at stillingen opslås med henblik på, at ledige omfattet af § 1 kan søge stillingen. Ordet »akutjob« skal indgå i opslaget.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere kan give kvalificerede ledige omfattet af § 1 fortrinsadgang til stillinger, der opslås som akutjob, jf. stk. 1.

Stk. 3. En ledig, der søger et akutjob, skal på ansøgningstidspunktet ved en skriftlig erklæring fra arbejdsløshedskassen over for arbejdsgiveren dokumentere, at pågældende på erklæringstidspunktet opfylder betingelserne i § 1. Erklæringen må højst være 4 uger gammel regnet fra udstedelsestidspunktet. Arbejdsgiveren har ret til at få en kopi af erklæringen.

Jobpræmie til arbejdsgivere

§ 3. Arbejdsgivere, bortset fra statslige arbejdsgivere, der ansætter ledige omfattet af § 1 i akutjob, har, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, ret til en jobpræmie på op til 25.000 kr. Jobpræmien udgør 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet har en varighed på mindst 26 uger, og yderligere 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet har en samlet varighed på mindst 52 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse, at

1) stillingen har været opslået som akutjob, jf. § 2, stk. 1,

2) en ledig omfattet af § 1 har været ansat i stillingen,

3) ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt,

4) den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for hver enkelt periode på 26 ugers ansættelse har været mindst 32 timer om ugen, og

5) ansættelsesforholdet er påbegyndt senest den 1. juli 2013.

§ 4. Hvis ansættelse i et akutjob af en varighed på mere end 13 uger, men mindre end 26 uger, forlænges, inden ansættelsen udløber, således at ansættelsen får en varighed på 26 uger eller mere, kan ansættelsen give ret til jobpræmie, jf. § 3.

§ 5. Arbejdsgiveren ansøger den ansattes arbejdsløshedskasse om udbetaling af præmie. Hvis den ansatte ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse på ansøgningstidspunktet, indsendes ansøgningen til den arbejdsløshedskasse, der har udstedt erklæringen efter § 2, stk. 3. Arbejdsløshedskassen kontrollerer, at betingelserne i § 3 for ret til præmie er opfyldt og træffer afgørelse herom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved ansøgningen om jobpræmie på tro og love erklære, at stillingen har været opslået som akutjob efter § 2, stk. 1. Arbejdsgiveren skal endvidere vedlægge dokumentation for ansættelsens varighed, omfang og påbegyndelsestidspunkt samt for, at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt. Arbejdsgiveren vedlægger desuden kopi af erklæringen, jf. § 2, stk. 3, om, at den ansatte er omfattet af § 1.

Stk. 3. Ansøgning kan tidligst indgives efter 26 ugers ansættelse og senest 13 uger efter, at perioden på 26 uger eller 52 uger, jf. § 3, stk. 1, udløber.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan ved brug af personnummer til brug for administrationen af jobpræmieordningen efter denne lov få terminaladgang til indkomstregisteret til oplysninger om løn, arbejdstid, tidspunkt for ansættelsens start- og ophørstidspunkt, jf. § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Oplysningerne skal vedrøre egne medlemmer eller tidligere medlemmer, der har fået udstedt en erklæring efter § 2, stk. 3, og som er eller har været ansat i et akutjob, jf. § 2, stk. 1, og for hvem arbejdsgiveren søger om udbetaling af en jobpræmie, jf. § 3. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Finansiering

§ 6. Staten yder 100 pct. refusion af en arbejdsløshedskasses udgifter til jobpræmie efter § 3. Ved udbetaling af refusion finder § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler, der er fastsat i medfør heraf, tilsvarende anvendelse.

Tilbagebetaling

§ 7. En arbejdsgiver, der uberettiget har modtaget jobpræmie fra arbejdsløshedskassen, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis udbetalingen skyldes arbejdsgiverens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Hvis jobpræmien er udbetalt med urette, jf. stk. 1, har arbejdsløshedskassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejlagtigt udbetalte præmie tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes arbejdsgiverens svigagtige forhold. Reglerne i § 86, stk. 4-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler, der er fastsat i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

Tilsyn

§ 8. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af jobpræmie. Reglerne i kapitel 14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt med hjemmel heri finder tilsvarende anvendelse.

Klagemuligheder

§ 9. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne lov, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der vurderer sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvist afgørelsen, sendes sagens akter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

Ikrafttrædelse

§ 10. Loven træder i kraft den 8. november 2012.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på stillinger, der opslås den 24. oktober 2012 eller senere.

Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
 
1.2.
Lovforslagets baggrund - Aftalen mellem regeringen og arbejdsgiverne
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Oprettelse og opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Fortrinsadgang til akutjob hos offentlige arbejdsgivere
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Jobpræmie til arbejdsgivere
  
2.3.1.
Gældende ret
  
2.3.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
    


1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) har indgået aftale med DA, KL og Danske Regioner om en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

Lovforslaget indeholder følgende tre elementer fra aftalen:

Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.

Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den offentlige sektor.

Jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter en ledig fra målgruppen i et akutjob.



1.2. Lovforslagets baggrund - Aftalen mellem regeringen og arbejdsgiverne

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner har den 24. oktober 2012 indgået aftale om at iværksætte en helt ekstraordinær, midlertidig og massiv indsats for at understøtte gode jobmuligheder for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013.

Af aftalen fremgår blandt andet:

   »Overgangen til den vedtagne dagpengereform, herunder den 2-årige dagpengeperiode, den midlertidige periodeforlængelse med FL12 samt de svage konjunkturer betyder, at der i 1. halvår 2013 er risiko for et relativt højt udfald af dagpengesystemet.

   Det indebærer en særskilt udfordring i forbindelse med implementeringen af dagpengereformen, som regeringen og arbejdsgivere i den private og offentlige sektor træder sammen for at løse. Det skal ses i sammenhæng med en fælles interesse i at opretholde beskæftigelsen og gøre en særlig indsats for at modvirke lediges udfald af dagpengesystemet.

   Baggrunden for udfordringen er blandt andet, at den internationale økonomiske krise siden 2008 har medført et betydeligt fald i både den private og offentlige beskæftigelse. Det hænger sammen med, at private virksomheder er under pres i disse år, og at det samtidig er nødvendigt at konsolidere de offentlige finanser.

   Det har isoleret set svækket lediges muligheder for at finde ordinær beskæftigelse, men på trods af lavkonjunkturen er der omkring 350.000 jobåbninger halvårligt, som giver muligheder for beskæftigelse - også for ledige, der står til at opbruge dagpengeretten.

   

   Regeringen har derudover senest med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke iværksat en akutpakke til i alt ca. 330 mio. kr., som betyder, at jobcentre og a-kasser sætter ind med en ekstraordinær indsats for at hjælpe de forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres samlede dagpengeret, tilbage i job frem til og med 1. halvår 2013.

   

   I forlængelse af akutpakken iværksættes en helt ekstraordinær, midlertidig og massiv indsats frem til 1. juli 2013 for at understøtte gode jobmuligheder for de ledige, der er i risiko for at opbruge eller opbruger deres samlede dagpengeret.

   Arbejdsgiverrepræsentanter i den private sektor (DA) og den offentlige sektor (KL, Danske Regioner og Finansministeriet) er enige om at arbejde for at tilvejebringe et antal ledige akutjob frem til 1. juli 2013, målrettet dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge eller opbruger dagpengeretten. Jobbene er på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og kan være både permanente og midlertidige.

   Det understreges, at en række virksomheder og offentlige institutioner aktuelt må nedbringe antallet af ansatte på grund af den økonomiske situation. Disse vil derfor have vanskeligere ved at bidrage til tilvejebringelsen af ledige akutjob.

   For at øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde job til målgruppen (akutjob) indføres der som en midlertidig foranstaltning en præmieringsordning for arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere, der står til at opbruge dagpengeretten. Præmien udgør op til 25.000 kr. pr. ansættelsesforhold. For at understøtte tilvejebringelsen af ledige stillinger for målgruppen kan præmien også udløses til virksomheder uden for DA-området.

   Det er afgørende, at de ledige i målgruppen fuldt ud står til rådighed for arbejdsmarkedet efter de gældende rådighedsregler. Det indebærer blandt andet, at de ledige skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og have et godkendt CV på Jobnet.dk, være aktivt jobsøgende og tage job, som jobcenteret eller a-kassen henviser dem til, samt deltage i aktivering og samtaler mv. i jobcenteret og a-kassen.

   

   Målgruppen for stillingerne omfatter ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Ordningen med akutjob gælder frem til 1. juli 2013.

   Det vurderes, at i alt 20.000 ledige i perioden oktober 2012 til april 2013 vil komme ind i denne målgruppe. Hovedparten af målgruppen er i risiko for at opbruge dagpengeretten i begyndelsen af 2013.

   En del af de ledige i målgruppen vil erfaringsmæssigt finde job på egen hånd inden for den tilbageværende periode med ret til dagpenge eller umiddelbart herefter. Det indebærer, at det reelle behov for akutjob for ledige i målgruppen vil være mindre end den samlede målgruppe.

   Der fastsættes på den baggrund et samlet måltal på i alt 12.500 akutjob i den samlede periode, hvoraf en væsentlig del af jobåbningerne skal findes inden årsskiftet…

   

   Der tages løbende stilling til, om det samlede måltal afspejler behovet for akutjob for målgruppen…

   

   De private arbejdsgivere (DA) forpligter sig til at arbejde for at tilvejebringe 5.000 ledige akutjob for dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge eller opbruger dagpengeretten.

   Stillingerne kan være både permanente og midlertidige, men er job på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og uden tilskud fra det offentlige. Der fastsættes en minimumsgrænse for den planlagte varighed af de midlertidige job på 3 måneder.

   

   De offentlige arbejdsgivere (KL, Danske Regioner og Finansministeriet) forpligter sig til at arbejde for at tilvejebringe 5.000 midlertidige eller permanente ledige akutjob i den offentlige sektor for ledige i målgruppen. Jobbene er på ordinære løn- og arbejdsvilkår. Det kan fx være barsels- eller sygdomsvikariater. Der fastsættes en minimumsgrænse for varigheden af de midlertidige job på 3 måneder.

   

   Som en midlertidig foranstaltning etableres der derudover lovhjemmel til, at de offentlige arbejdsgivere som et yderligere element kan give ledige i målgruppen fortrinsadgang til jobbene…

   

   Herudover opfordres offentlige arbejdsgivere til opslag/offentliggørelse af alle jobåbninger på Jobnet.dk. Offentlige arbejdsgivere har i dag kun pligt til at opslå/offentliggøre varige stillinger samt midlertidige stillinger af over 1 års varighed.

   

   Der skal løbende følges op på, om de fastsatte måltal for akutjob realiseres, og på resultaterne i form af afgangen til job for de ledige i målgruppen.«



?

Aftalen udmøntes i dette lovforslag som det fremgår af pkt. 2.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Oprettelse og opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere

2.1.1. Gældende ret

Akutjob er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om sådanne stillinger.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgivere kan opslå akutjob med mulighed for jobpræmie, jf. pkt. 2.3.

Akutjob er ordinære stillinger, der opslås med henblik på at blive besat med ledige, der opbruger eller er i risiko for at opbruge deres samlede dagpengeret. Målgruppen for stillingerne er således ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af 30. juni i 2013.

For at en stilling kan betegnes som et akutjob, skal den kunne udsøges som sådan på Jobnet.dk. Ordet »akutjob« skal derfor fremgå af opslaget. Desuden skal det tydeligt fremgå af opslaget, at stillingen opslås med henblik på, at ledige i målgruppen kan søge stillingen. Formålet med kravet om, at ordet »akutjob« indgår i opslaget, er, at stillingerne kan udsøges i Jobnet.dk og dermed blive synlige for ledige i målgruppen. Identifikationen af akutjob tjener i øvrigt som redskab for aftaleparternes (regeringens og arbejdsgivernes) løbende opfølgning på, om det tilstræbte måltal for opslag af akutjob er nået.

Stillingerne kan være permanente eller midlertidige. For at en stilling kan betragtes som et akutjob, er det dog et krav, at stillingen har en varighed på mindst 13 uger.

En privat arbejdsgiver, der har opslået et akutjob, afgør - med forbehold for kollektive aftaler og overenskomster - hvilken af ansøgerne, der skal indkaldes til samtale, og hvem der skal ansættes i stillingen. Den private arbejdsgiver har således mulighed for fx at inddrage sociale hensyn, herunder hensyn til ledige, der risikerer at opbruge deres dagpengeret.

For så vidt angår offentlige arbejdsgivere, skal oprettelse af akutjob ses i sammenhæng med, at der samtidig stilles forslag om etablering af hjemmel til at give ledige i målgruppen fortrinsadgang til akutjob hos offentlige arbejdsgivere. Udgangspunktet er, at offentlige arbejdsgivere skal ansætte den bedst kvalificerede ansøger. En fortrinsadgang for ledige i målgruppen vil gøre det muligt for den offentlige arbejdsgiver at blive ligestillet med den private arbejdsgiver, således at også den offentlige arbejdsgiver får mulighed for at inddrage hensyn til ledige, der risikerer at opbruge deres dagpengeret, i forbindelse med ansættelsen. Herom henvises til pkt. 2.2.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ansvaret for etableringen af en digital løsning i Jobnet.dk, således at det er muligt at udsøge akutjob i Jobnet.dk. I forbindelse med etableringen af løsningen informeres arbejdsgivere, ledige, jobcentre og andre aktører via Jobnet.dk om formål og processer for den nye facilitet i Jobnet.dk.

Det er en betingelse for jobpræmie, at akutjobbet har været opslået i Jobnet.dk. Udover opslag i Jobnet.dk kan akut­job opslås i andre databaser m.m., men opslås stillingen alene andre steder, kan der ikke opnås ret til jobpræmie.

Arbejdsløshedskasserne skal vejlede deres medlemmer om muligheden for at søge akutjob.

Der henvises til forslaget i § 1 og § 2, stk. 1 og 3.

2.2. Fortrinsadgang til akutjob hos offentlige arbejdsgivere

2.2.1. Gældende ret

En offentlig myndighed må kun lægge vægt på saglige kriterier i forbindelse med sin virksomhed, herunder ved ansættelse af personale i ordinære stillinger. Ansættelse af personale sker med det formål, at myndigheden kan løse sine opgaver bedst muligt. En offentlig myndighed er derfor forpligtet til altid at ansætte den bedst kvalificerede ansøger. Den offentlige arbejdsgiver må således alene lægge vægt på forhold, der er egnet til at understøtte vurderingen af, hvem der er den bedst kvalificerede til den konkrete stilling. Den offentlige arbejdsgiver kan altså ikke lægge vægt på fx sociale hensyn ved vurderingen af, hvilken ansøger, der skal indkaldes til samtale eller ansættes.

Ledige i målgruppen skal således efter de gældende regler bedømmes på deres kvalifikationer på samme måde som andre ansøgere.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at offentlige arbejdsgivere, der opslår et akutjob, får mulighed for at fravige kravet om alene at lægge vægt på en ansøgers kvalifikationer ved at give ledige i målgruppen fortrinsadgang til disse stillinger.

Fortrinsadgangen betyder, at en offentlig arbejdsgiver kan lade hensyn til, at der er tale om personer, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret, indgå, og hvis den pågældende arbejdsgiver ønsker det, være afgørende for, hvem arbejdsgiveren indkalder til samtale eller ansætter i akutjob. Dermed får offentlige arbejdsgivere bedre rammer for - sammen med de private arbejdsgivere - at bidrage til løsningen af den særlige udfordring, som risikoen for et relativt højt udfald af dagpengesystemet aktuelt udgør.

Den offentlige arbejdsgiver afgør, om denne vil gøre brug af fortrinsadgangen for en ledig ansøger i målgruppen i forbindelse med besættelsen af akutjobbet.

Der henvises til forslaget i § 2, stk. 2.

2.3. Jobpræmie til arbejdsgivere

2.3.1. Gældende ret

Jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten, er et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om sådanne jobpræmier.

2.3.2. Den foreslåede ordning

For at styrke arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde job til ledige i målgruppen, jf. pkt. 2.1.2. , indføres der som en midlertidig foranstaltning en præmieringsordning for arbejdsgivere, der ansætter ledige, der er omfattet af målgruppen, i midlertidige eller i permanente akutjob.

Statslige arbejdsgivere omfattes ikke af jobpræmieordningen.

Præmien er på op til 25.000 kr. og udgør 12.500 kr., når ansættelsesforholdet har en varighed på minimum 26 uger, og yderligere 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet opnår en samlet varighed på minimum 52 uger. Den maksimale jobpræmie udgør således i alt 25.000 kr. for job af en varighed på minimum 52 uger.

Det er yderligere en betingelse for udbetaling af jobpræmien, at den ansatte har været ansat uden afbrydelse, med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer ugentligt i hver 26 ugers periode i ansættelsesperioden, og at ansættelsesforholdet er påbegyndt senest den 1. juli 2013.

Jobpræmieordningen administreres af arbejdsløshedskasserne.

Den enkelte arbejdsgiver ansøger arbejdsløshedskassen om udbetaling af jobpræmien og vedlægger dokumentation for, at ansættelsesforholdet opfylder kriterierne for udbetaling af en jobpræmie. Arbejdsløshedskassen behandler ansøgningen. Herefter kan præmien udbetales.

Der henvises til forslaget i §§ 3-5.

Forholdet til persondataloven

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Det følger videre af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Det følger endvidere af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, at behandlingen af en oplysning kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Endelig fremgår det af persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, at private må behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lov.

Til brug for administrationen af jobpræmieordningen får arbejdsløshedskasserne med forslaget i § 5, stk. 4, hjemmel til ved anvendelse af personnummer at få terminaladgang til oplysninger om løn, arbejdstid, ansættelsesforholdets start- og sluttidspunkt i indkomstregisteret om egne medlemmer eller tidligere medlemmer, der har fået udstedt en erklæring efter § 2, stk. 3, selv om indhentelse af oplysninger ikke umiddelbart har betydning for medlemmets eller det tidligere medlems egne forhold eller interesser, men for en tredjepart (arbejdsgiverens ansøgning om udbetaling af jobpræmie). Forslaget giver arbejdsløshedskasserne mulighed for at validere arbejdsgiverens egne oplysninger.

Hjemlen foreslås således givet til et udtrykkeligt og sagligt formål og giver ikke arbejdsløshedskasserne adgang til at indhente flere oplysninger, end det er nødvendigt for at løse den opgave, som jobpræmieordningen indebærer. Forslaget findes således at ligge inden for rammerne af persondataloven.

Der henvises til forslaget i § 5, stk. 4.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Indførelsen af en jobpræmie til private arbejdsgivere, der ansætter ledige fra målgruppen i akutjob, vil medføre offentlige merudgifter.

Det skønnes, at 7.500 akutjob besættes i private virksomheder af ledige i målgruppen, hvoraf de ca. 6.000 akutjob vil have en varighed på 26 uger eller mere og dermed udløse en præmie. Det forudsættes, at halvdelen af disse ansættelsesforhold vil have en varighed på 26 til 52 uger og dermed udløse en præmie på 12.500 kr., mens den resterende halvdel vil have en varighed på 52 uger eller mere og dermed udløse en samlet præmie på 25.000 kr.

Offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner omfattes, i lighed med private arbejdsgivere, af jobpræmieordningen. Det skønnes, at der vil blive oprettet i alt 640 regionale og ca. 2.400 kommunale akutjob, som vil blive besat med ledige i målgruppen og have en varighed på mere end 26 uger og dermed give anledning til udbetaling af en præmie.

Udbetalingen af jobpræmier til kommunale og regionale arbejdsgivere medfører ikke offentlige merudgifter, idet de kommunale og regionale rammer forudsættes uændrede. Der vil alene være tale om en likviditetsoverførsel fra staten til kommunerne og regionerne.

Det skønnes på den baggrund, at indførelsen af en præmie medfører offentlige merudgifter på ca. 115 mio. kr., heraf 90 mio. kr. i 2013 og 25 mio. kr. i 2014.

Indførelsen af en præmie har kun meget begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige, idet udbetaling af præmien varetages af arbejdsløshedskasserne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Det har været vurderet, om lovforslaget rejser spørgsmål om statsstøtte i forhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det er vurderingen, at lovforslaget, fordi der er tale om en generel ordning, der kan anvendes af alle virksomheder på lige og objektive vilkår, og fordi ordningen er lovbestemt uden budgetmæssige begrænsninger eller skønsbestemmelser, ikke omhandler en ordning, der tildeler virksomheder selektive fordele, men vedrører en generel ordning for alle virksomheder, der falder udenfor EUF-traktatens statsstøttebegreb og ikke indebærer statsstøtte.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

DA, KL, Danske Regioner, Beskæftigelsesrådet, A-kassernes Samvirke, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse, Ankestyrelsen, Rigsrevisionen og Datatilsynet.

 
9. Sammenfattende skema
 
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Stat
2013: 90 mio. kr.
2014: 25 mio. kr.
2015: Ingen
2016: Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. Det foreslås, at målgruppen for initiativerne i loven omfatter ledige dagpengemodtagere, der i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 har 13 uger eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til den 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er uden job.

Forslaget indebærer, at den ledige for at være omfattet af målgruppen den 1. oktober 2012 skal have en aktuel dagpengeret, og den ledige må højst have 13 uger tilbage af sin samlede dagpengeperiode for at komme ind i målgruppen. En ledig, der har over 13 uger tilbage af sin dagpengeret, kommer således først ind i målgruppen, når dagpengeperioden udløber inden for 13 uger. Mister en ledig herefter dagpengeretten, er pågældende ved fortsat ledighed stadig omfattet af målgruppen til og med den 30. juni 2013.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at være omfattet af målgruppen, at de pågældende står fuldt ud til rådighed efter de almindelige rådighedsregler.

Initiativerne omfatter oprettelse af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere, jf. § 2, stk. 1, mulighed for at give ledige i målgruppen fortrinsadgang til akutjob hos offentlige arbejdsgivere, jf. § 2, stk. 2, samt mulighed for jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter ledige i målgruppen i akutjob, jf. § 3.

Til § 2

Til stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe et antal job til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten, jf. § 1, foreslås det i stk. 1, at både private og offentlige arbejdsgivere kan opslå ordinære stillinger som akutjob.

Stillingerne skal være ordinære, det vil sige på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår uden tilskud fra det offentlige og kan være både permanente og midlertidige.

Det er en betingelse for, at et job kan anses for et akutjob, at ansættelsesforholdet er af mindst 13 ugers varighed.

For at stillingerne kan udsøges og synliggøres og udløse præmie, jf. § 3, stilles der følgende betingelser:

- Opslaget skal indeholdet ordet »akutjob«.

- Det skal tydeligt fremgå af opslaget, at stillingen er målrettet ledige i målgruppen, fx ved anvendelse af en standardtekst, som arbejdsgiveren indskriver i jobopslaget: »Der er tale om et akutjob. Ledige med 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige, opfordres særligt til at søge stillingen«.



Benyttes den foreslåede standardtekst, opfylder man således begge betingelser samtidig.

En fritekstsøgning på Jobnet.dk på stillingsopslag, som indeholder ordet »akutjob«, vil generere en samlet liste over job, som er målrettet til ledige i målgruppen. Listen kan anvendes af ledige i målgruppen samt af jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører m.fl.

Hvis opslaget ikke indeholder ordet »akutjob«, kan arbejdsgiveren ikke få jobpræmie, jf. § 3.

Til stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at offentlige arbejdsgivere får mulighed for at give ledige i målgruppen, jf. § 1, fortrinsadgang til de opslåede akutjob. Fortrinsadgangen vil gælde i forhold til alle myndigheder, der henregnes til den offentlige forvaltning.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren i medfør af denne særlige midlertidige indsats kan vælge at indkalde en ansøger fra målgruppen til samtale eller at ansætte en ansøger fra målgruppen, jf. § 1, selv om der måtte være andre ansøgere uden for målgruppen, der er bedre kvalificeret. Det er en forudsætning, at den ledige fra målgruppen i overensstemmelse med almindelige principper om ansættelse af medarbejdere i det offentlige er kvalificeret til at varetage stillingen.

Modtager en offentlig arbejdsgiver ansøgninger fra flere ledige fra målgruppen, og er der blandt disse flere, der er kvalificeret til at varetage det opslåede akutjob, kan arbejdsgiveren i medfør af fortrinsadgangen også ved valget mellem ansøgere fra målgruppen indbyrdes tage hensyn til ansøgerens risiko for at opbruge dagpengeretten. Arbejdsgiveren kan således vælge at ansætte en ledig fra målgruppen, der, er kvalificeret til at varetage stillingen, selv om der er en anden ansøger fra målgruppen, der efter de almindelige principper om ansættelse af medarbejdere i det offentlige, er bedre kvalificeret.

Forslaget indebærer, at det ved rekrutteringen til akutjob er lovligt at lægge vægt på, at en ansøger er omfattet af målgruppen, jf. § 1. Fortrinsadgangen gælder kun i forbindelse med rekruttering til stillinger, der har været slået op som akutjob. Fortrinsadgangen indebærer ikke i øvrigt nogen fravigelse af de gældende rammer for rekruttering og ansættelse i den offentlige sektor.

Til stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at ledige, der søger et akutjob, ved ansøgningen skal dokumentere over for arbejdsgiveren, at pågældende er i målgruppen, jf. § 1. Dokumentationen sker ved hjælp af en skriftlig erklæring, som den ledige får fra sin arbejdsløshedskasse. Erklæringen må højst være 4 uger gammel regnet fra udstedelsestidspunktet.

Erklæringen skal tjene som arbejdsgiverens dokumentation for, at den ledige er omfattet af målgruppen, jf. § 1, således at arbejdsgiveren inden ansættelsen af den ledige ved, at ansættelsen af pågældende i akutjobbet kan udløse udbetaling af en jobpræmie til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har i forbindelse med ansættelse af en ledig i et akutjob, ret til at få en kopi af erklæringen, idet erklæringen i forbindelse med ansøgning om jobpræmie kan tjene som bevis for, at arbejdsgiveren har ansat en ledig, der er omfattet af målgruppen, jf. § 5.

Den ledige kan løbende bede sin arbejdsløshedskasse om en bekræftelse på, at pågældende indgår i målgruppen for akutjob, jf. § 1.

Til § 3

Til stk. 1.

Det foreslås, at arbejdsgivere, bortset fra statslige arbejdsgivere, der ansætter ledige fra målgruppen, jf. § 1, har ret til en præmie på op til 25.000 kr. Præmien udgør 12.500 kr., når ansættelsesforholdet har en varighed på minimum 26 uger, og yderligere 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet opnår en samlet varighed på minimum 52 uger. Præmien skal medregnes til arbejdsgiverens skattepligtige indkomst.

Der udbetales ikke præmie for ansættelsesforhold under 26 ugers varighed.

Til stk. 2.

Ud over, at stillingen har været opslået på Jobnet.dk som et akutjob, jf. § 2, stk. 1, og at ansættelsesforholdet har haft en varighed på minimum 26 uger, fremgår det af stk. 2, at det endvidere er en betingelse, at ansættelsen i 26 ugers perioden har haft et omfang svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer om ugen, for hvilke der er udbetalt løn (løntimer).

Ved ansættelser i samme stilling ud over 26 ugers perioden kan der efter nye 26 ugers ansættelse med samme gennemsnitlige arbejdstid udbetales yderligere en præmie på 12.500 kr.

Det er en betingelse, at medlemmet har været ansat i hele 26 ugers perioden. Det betyder, at ansættelsesforholdet ikke må have været afbrudt i perioden. Et ansættelsesforhold betragtes dog som uafbrudt, selv om den ansatte har været hjemsendt på grund af vejrlig og materialemangel. Ligeledes betragtes perioder med sygdom og barsel uden løn ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Kravet om, at ansættelsesforholdet skal være uafbrudt, skal ses i sammenhæng med, at præmien ydes for, at ledige opnår og fastholder beskæftigelse.

Det er en betingelse, at ansættelsesforholdet er påbegyndt senest den 1. juli 2013. Derved sikres, at ansættelsesaftaler, som indgås helt op til tidspunktet for udløbet af den midlertidige indsats, men som først kan påbegyndes mandag den 1. juli 2013, også kan udløse en jobpræmie til arbejdsgiveren.

Til § 4

Det foreslås, at ansættelse i et akutjob, der varer 26 uger eller mere, kan give arbejdsgiveren ret til jobpræmie, selv om ansættelsens varighed oprindeligt var aftalt til mere end 13 uger, men mindre end 26 uger, når varigheden efterfølgende er blevet forlænget. Det er en betingelse, at forlængelsen er sket inden ansættelsesforholdets udløb, og at ansættelsesforholdet således ikke har været afbrudt i den periode, for hvilken der søges om præmie.

Når stillinger af en varighed på mindst 13 uger kan indgå til opfyldelse af betingelserne for jobpræmie, skal det ses i sammenhæng med kravet i § 2, stk. 1, om, at et akutjob skal have en varighed på mindst 13 uger for at kunne betegnes som et sådant.

Bestemmelsen indebærer ingen fravigelse af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse. Det følger af § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kun kan ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, fx uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud, hvis det følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller hvis det er nødvendigt til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.

Til § 5

Til stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at administration i forbindelse med udbetaling af jobpræmie til arbejdsgivere varetages af arbejdsløshedskasserne.

Arbejdsgiveren skal indsende en skriftlig ansøgning om udbetaling af jobpræmie til den arbejdsløshedskasse, den ansatte er medlem af på tidspunktet for ansøgning om præmie. Hvis den ansatte er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse, og arbejdsgiveren ikke ved, hvilken arbejdsløshedskasse, den ansatte er medlem af, kan ansøgningen sendes til den arbejdsløshedskasse, der har udstedt erklæringen, jf. § 2, stk. 3, og denne arbejdsløshedskasse videresender ansøgningen til den ansattes nye arbejdsløshedskasse. Hvis den ansatte under ansættelsesforholdet i akutjobbet har udmeldt sig af arbejdsløshedskassen, eller medlemskabet er ophørt af anden grund, indsendes ansøgningen til den kasse, der har udstedt erklæringen.

Arbejdsløshedskassen kontrollerer, at betingelserne for udbetaling af jobpræmie til arbejdsgiveren, jf. § 3, er opfyldt.

Til stk. 2.

Til brug for arbejdsløshedskassens afgørelse om jobpræmie skal arbejdsgiveren fremlægge relevant dokumentation.

Arbejdsgiveren skal ved en tro og love erklæring indestå for, at stillingen har været slået op som et akutjob, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, dokumentere at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, samt ansættelsens varighed, omfang og påbegyndelsestidspunkt, jf. § 3, stk. 2, nr. 4 og 5.

Dokumentation for ansættelsesforholdets varighed, omfang og påbegyndelsestidspunkt kan være lønsedler eller oplysninger registreret i indkomstregisteret. Disse oplysninger kan også indgå som dokumentation for, at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt.

Arbejdsgiveren vedlægger endvidere kopi af erklæringen, jf. § 2, stk. 3, fra arbejdsløshedskassen om, at pågældende er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1.

Ved arbejdsløshedskassens kontrol af betingelsen, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, om, at den ansatte skal være omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, kan arbejdsløshedskassen lægge en erklæring, der opfylder betingelsen om at være højst 4 uger gammel, jf. § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., uprøvet til grund. Fremlægger arbejdsgiveren en erklæring, der er over 4 uger gammel, eller har arbejdsgiveren ikke udnyttet sin ret til at få kopi af arbejdsløshedskassens erklæring, eller er erklæringen bortkommet, efterprøver arbejdsløshedskassen, om den ansatte, ved ansættelsesforholdets påbegyndelse var omfattet af målgruppen.

Til stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren tidligst kan indsende ansøgning om udbetaling af jobpræmie efter 26 ugers ansættelse og senest 13 uger efter, at 26 ugers henholdsvis 52 ugers perioden er udløbet, jf. § 3, stk. 1. En arbejdsgiver, der ansætter en ledig i mindst 52 uger, kan vælge at søge om begge præmieportioner samtidig efter de 52 ugers ansættelse. Fristerne skal medvirke til, at arbejdsløshedskasserne ikke modtager unødige ansøgninger, men først modtager ansøgninger fra det tidspunkt, hvor det kan dokumenteres, at betingelserne for udbetaling af jobpræmie er opfyldt. Formålet er endvidere, at arbejdsløshedskasserne ikke skal behandle ansøgninger vedrørende ansættelsesforhold, der ligger relativt langt tid tilbage.

Til stk. 4.

Efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister kan blandt andre anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Dette kræver, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregisteret. Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne i medfør af § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har adgang til at indhente nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til administrationen af arbejdsløshedsforsikringen for egne medlemmer.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen til brug for administrationen af jobpræmieordningen får terminaladgang til oplysninger om løn, antal løntimer, ansættelsesforholdets start- og sluttidspunkt i indkomstregisteret. Bestemmelsen giver arbejdsløshedskasserne mulighed for at indhente oplysningerne, selvom indhentelse af oplysninger i indkomstregisteret ikke umiddelbart har betydning for medlemmets egne forhold eller interesser, men for en tredjepart (arbejdsgiverens ansøgning om udbetaling af jobpræmie). Forslaget sikrer en let og smidig administration af jobpræmieordningen og giver arbejdsløshedskasserne mulighed for at validere arbejdsgiverens egne oplysninger, jf. § 5, stk. 2, i nærværende lovforslag.

Adgangen begrænses til arbejdsløshedskassens egne medlemmer, identificeret ved angivelse af personnummer, som arbejdsløshedskassen altid vil være bekendt med, samt tidligere medlemmer, der har fået udstedt en erklæring efter § 2, stk. 3.

Det foreslås, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og §§ 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår indhentelse af oplysninger i indkomstregisteret efter § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 6

Det foreslås, at staten yder 100 pct. refusion af en arbejdsløshedskasses udgifter til præmie efter § 3. Ved udbetaling af refusion finder § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler fastsat i medfør heraf, tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassens udbetalinger af en jobpræmie følger de regler og systemer, som gælder i forhold til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn m.v.

Det følger af reglerne i § 79, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en arbejdsløshedskasse kan få forskudsbetaling eller acontorefusion til dækning af kassens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Forslaget indebærer, at en arbejdsløshedskasse på samme måde kan få forskudsbetaling eller acontorefusion til udgifterne til jobpræmie. Det betyder, at arbejdsløshedskasserne ikke vil have udgifter til finansiering af jobpræmier.

Det følger videre af reglerne i § 79, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en arbejdsløshedskasses krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, arbejdsløshedskassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation herfor.

Det betyder, at arbejdsløshedskassens krav på refusion for udbetaling af jobpræmie vil bortfalde, hvis arbejdsløshedskassen ikke kan fremlægge den fornødne dokumentation.

Det følger videre af § 79, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan tillade, at der ydes refusion på trods af, at arbejdsløshedskassen ikke kan fremlægge den fornødne dokumentation.

Nærværende forslag sikrer, at det samme gælder for refusion af udgifter til jobpræmie.

§ 79, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bortfald af refusion, hvis arbejdsløshedskassen har begået en fejl, men medlemmet fortsat har ret til ydelsen (realudligning).

Nærværende lovforslag betyder, at hvis der udbetales en jobpræmie til en arbejdsgiver, og dette sker som følge af en fejl fra arbejdsløshedskassen, vil det fejludbetalte beløb ikke kunne kræves tilbage fra arbejdsgiveren.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at en arbejdsgiver, der uberettiget har modtaget jobpræmie fra arbejdsløshedskassen, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis udbetalingen skyldes arbejdsgiverens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Reglen svarer til reglerne og principperne i § 86, stk. 1 og 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende tilbagebetaling af uberettiget modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser samt den skattefri præmie i efterlønsordningen.

Det foreslås videre i stk. 2, at hvis jobpræmien er udbetalt med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejlagtigt udbetalte præmie tilbage. Det gælder dog ikke, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes arbejdsgiverens svigagtige forhold. Det foreslås i den forbindelse, at reglerne i § 86, stk. 4-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 693 af 23. juni 2011 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at de regler og principper, der gælder for refusion af arbejdsløshedsdagpenge m.v. i bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, finder tilsvarende anvendelse.

Til § 8

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af jobpræmie.

Det foreslås videre, at reglerne i kapitel 14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt med hjemmel heri finder tilsvarende anvendelse. Tilsynet omfatter i hovedsagen arbejdsløshedskassens administration, økonomi, regnskaber og revision.

Det vil derfor være muligt at kontrollere, at arbejdsløshedskassernes administration af udbetaling af jobpræmie lever op til kravene om, at der i hver enkelt sag skal foreligge fornøden dokumentation, jf. lovforslagets § 5.

Forslaget sikrer også, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan indhente yderligere oplysninger hos fx arbejdsgivere og kommuner.

Til § 9

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om udbetaling af jobpræmie på grundlag af en ansøgning fra arbejdsgiveren, jf. forslagets § 5.

Det foreslås, at arbejdsgiveren får mulighed for at påklage arbejdsløshedskassens afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Forslaget svarer til de principper, der gælder for klage efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog således at der kun gives adgang til at få prøvet afgørelsen ved én administrativ klageinstans.

Konkret foreslås det, at arbejdsgiveren kan indbringe arbejdsløshedskassens afgørelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at arbejdsgiveren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der vurderer sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvist afgørelsen, sendes sagens akter til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og klageren underrettes samtidig herom.

Det foreslås endelig, at chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

Bestemmelsen giver ikke ledige omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, adgang til at klage over, at den pågældende ikke er kommet i betragtning i forbindelse med rekrutteringen til et akutjob.

Til § 10

Til stk. 1.

Loven træder i kraft den 8. november 2013.

Til stk. 2.

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere kan opslå akutjob allerede fra datoen for indgåelse af aftalen mellem regeringen og arbejdsgiverne den 24. oktober 2012. Arbejdsgiveren vil således, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder betingelsen i § 2, stk. 1, om, at jobbet opslås i Beskæftigelsesministeriets jobbank, Jobnet.dk, indeholder ordet »akutjob« og tydeligt angiver, at stillingen er målrettet ledige med 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden kunne få jobpræmie, jf. § 3. Offentlige arbejdsgivere kan ikke anvende fortrinsadgangen, jf. § 2, stk. 2, før lovens ikrafttrædelse.

Til stk. 3.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

Som led i Genopretningsaftalen fra maj 2010 blev dagpengeperioden nedsat fra 4 år inden for 6 år til 2 år inden for 3 år, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010. Ved lov nr. 267 af 27. marts 2012 vedtog Folketinget en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis ret til dagpenge udløber ved udgangen af ugerne 26-52 i 2012.

Overgangen til den 2-årige dagpengeperiode samt de svage konjunkturer indebærer en risiko for et relativt højt udfald af dagpengesystemet i 1. halvår 2013. Derfor er det af afgørende betydning, at nærværende lovforslag træder i kraft hurtigst muligt, så arbejdsgiverne kan få sikkerhed for, at de ansættelser af ledige fra målgruppen, de måtte foretage, kan udløse jobpræmie.

Det er endvidere af afgørende betydning, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt, idet de offentlige arbejdsgivere ikke vil kunne ansætte ledige fra målgruppen med fortrins­adgang før lovens ikrafttræden.

Der er således tale om en helt ekstraordinær situation, som gør det påtrængende, at loven stadfæstes straks efter dens vedtagelse.