Fremsat den 26. oktober 2012 af forsvarsministeren (Nick Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Statens Istjeneste

(Nyordning af Statens Istjeneste og indførelse af beredskab for isbrydning i danske farvande)

§ 1

I lov om Statens Istjeneste, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 29. september 1988, som ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beredskab for isbrydning«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens formål er at fastlægge bestemmelser for etablering af et beredskab for isbrydning i de danske farvande.

Stk. 2. Statens etablering af et beredskab for isbrydning i danske farvande omfatter ikke havneområder m.v.«

3. § 1a affattes således:

»§ 1.a Forsvarsministeren kan efter loven henlægge sine beføjelser til underliggende myndighed og kan i den forbindelse fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan påklages til højere administrativ myndighed«.

4. § 2 ophæves.

5. § 3 affattes således:

»§ 3. Ethvert skib, der modtager isbryderhjælp fra en statskontrolleret isbryder, er undergivet dennes myndighed, så længe hjælpen ydes. Hvis isbryderens anvisninger ikke følges, er isbryderen berettiget til at afbryde hjælpen«.

6. § 4 ophæves.

7. § 5 affattes således:

»§ 5. Forsvarsministeren fastsætter, efter høring af Isbrydningsrådet, regler for etablering af et beredskab i danske farvande for isbrydning i udpegede områder, benævnt beredskabsområder.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan, efter orientering af Isbrydningsrådet, etablere et forebyggende beredskab i øvrige farvandsafsnit, der ligger ud over de i stk. 1. nævnte beredskabsområder.

Stk. 3. Det i stk. 1 og stk. 2 nævnte beredskab for isbrydning i visse danske farvande finansieres gennem en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmængderne, der går gennem de enkelte havne. Afgiften betales af havneadministrationen. Forsvarsministeren kan herudover fastsætte nærmere bestemmelser for finansieringen.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan, som led i den operative indsættelse af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte beredskaber, aktivere, koordinere og deaktivere disse«.

8. § 7 ophæves.

9. § 8 affattes således:

»§ 8. Ved statskontrolleret isbryder forstås i nærværende lov såvel det af staten chartrede isbrydningsmateriel som andre af istjenesten til isbrydning benyttede skibe«.

§ 2

Loven træder i kraft den 7. december 2012.

§ 3

Lovændringerne gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indebærer en bemyndigelse til forsvarsministeren til at fastsætte de nærmere bestemmelser i forbindelse med omlægning af den Statslige Istjeneste fra den hidtidige ordning til en ny ordning, hvor staten fortsat sikrer grundlag for et beredskab for isbrydning i danske farvande. Den samlede ordning forudsættes - som det er tilfældet med den hidtidige ordning - at være omkostningsneutral for staten.

Med lovforslaget erstattes statens rolle som udførende part i relation til isbrydning med et offentlig-privat samarbejde mellem staten og det maritime erhverv, hvor erhvervet bidrager til løsningen af opgaverne samt betaler udgifterne hertil. Samarbejdet forudsættes baseret på et antal beredskabskontrakter. Beredskabskontrakterne indebærer, at en eller flere private operatører forpligter sig til at stille et nærmere aftalt beredskab i forhold til isbrydning i nærmere definerede områder. Øvrig isbrydning forudsættes under den nye ordning at kunne rekvireres via en database, der etableres og drives af forsvaret. Databasen skaber alene en platform for, at skibe kan finde operatører, der udbyder denne service. Den efterfølgende aftale indgås på bilateral basis mellem det rekvirerende skib og operatøren. Det etablerede beredskab for isbrydning omfatter ikke havneområder m.v., hvor havnene selv vurderer, opstiller og indsætter et beredskab, der sikrer tilgængeligheden i selve havneområderne og lige uden for havnene under isforhold.

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Baggrunden for gældende lovgivning

Den danske geografi, hvor de enkelte landsdele er adskilt af bælt og hav, har altid gjort søvejen til en nødvendig færdselsåre for transport af personer og gods mellem Danmarks landsdele. Efterhånden som samfundsudviklingen medførte en voksende transport af varer og tjenesteydelser ad søvejen, steg behovet for en effektiv statslig istjeneste også.

Dette resulterede i den første statslige lovgivning om istjenesten og isbrydning, der blev vedtaget i 1922. Det betød, at der blev indført en isafgift, og at den første statsisbryder blev anskaffet. De første statslige isbrydere blev leveret i henholdsvis 1923 og 1926. Statsisbryderne har i den forgangne 90-årige periode været indsat i 16 isvintre.

Samfundsudviklingen inden for såvel industri som infrastrukturen medførte i de følgende årtier et øget behov for tilførsel af råstoffer, hvorfor samfundets behov for en stor forsyningssikkerhed steg tilsvarende. Da en stor del af disse råstoffer blev - og fortsat bliver - transporteret ad søvejen, havde samfundet også et behov for at sikre leverancerne under isvintre. Det daværende teknologiske stade inden for skibsbygning fordrede dedikerede fartøjer til isbrydning. Det var derfor naturligt, at staten, for at sikre samfundets fortsatte funktion, bibeholdt en isbrydningskapacitet. Anskaffelsen af de nuværende tre statsisbrydere indfaset i 1965, 1966 og 1980 skal ses i forlængelse heraf.

Ved bekendtgørelse nr. 35 af 8. januar 1996 blev det besluttet at overføre sager i henhold til lov om Statens Istjeneste fra det daværende Erhvervsministerium til Forsvarsministeriet. Der skete i forbindelse med overførslen ingen materielle ændringer i lovens indhold, som derved er uændret siden den seneste lovændring i 1995, hvor de nuværende regler for beregning og opkrævning af isafgifter blev indført i lovens nugældende § 5, jf. lov nr. 901 af 29. november 1995 om ændring af lov om skoleskibsafgift, lov om skibsregistrering, lov om danske skibes forsikring mod krigsfare og lov om Statens Istjeneste.

Statens Istjeneste finansieres under den nuværende ordning gennem opkrævning af isafgift, som dels betales af danske havne og dels af større skibe, som anløber havnene. Der er dog ikke opkrævet isafgift i perioderne 2010/2011 og 2011/2012. Den samlede årlige isafgift fastsættes af forsvarsministeren, efter høring af Isbrydningsrådet, på grundlag af de gennemsnitlige udgifter til istjenesten i den forudgående 20-års-periode. Den ene halvdel af isafgiften betales af danske havne med en vanddybde på 5 m eller derover, mens den anden halvdel betales af skibe - uanset nationalitet - med en bruttotonnage over 150, der i perioden 15. december - 31. marts anløber danske havne beliggende inden for Skagen. Et skib skal dog højest betale isafgift to gange inden for samme opkrævningsperiode. Statsskibe betaler ikke isafgift. Det enkelte skib betaler isafgift efter dets nettotonnage, som er en måleenhed for hvor meget last skibet kan have om bord. Dette sikrer, at små skibe med en lille indtjeningsevne ikke pålægges store udgifter i forhold til større skibe med stor indtjeningsevne. Isafgiften anvendes til dækning af driftsudgifterne ved Statens Istjeneste, hvilket bl.a. vil sige drift, vedligehold og administration forbundet med de tre statslige isbrydere, som forsvaret disponerer over.

Den daglige drift og forvaltning af Statens Istjeneste varetages af Søværnets Operative Kommando, der tillige varetager sekretærfunktionen for Isbrydningsrådet. Isbrydningsrådet er oprettet i medfør af loven om Statens Istjeneste og har til formål at bistå Forsvarskommandoen og Søværnets Operative Kommando i udførelsen af istjenesten med hensyn til isbrydnings- og ismeldetjenesten. Rådet har 14 medlemmer, der repræsenterer de nationale hovedinteressenter. Rådet har eksisteret som rådgivningsorgan siden vedtagelsen af den nugældende lov om Statens Istjeneste i 1957. Isbrydnings­råd­et videreføres som rådgivende organ for forsvarsministeren, men vil om fornødent blive administrativt tilpasset den nye ordning, herunder i forhold til medlemskreds samt ved revision af det cirkulære, som regulerer Isbrydningsrådets virke.

Statens Istjeneste består i overensstemmelse med den nugældende lovs § 1 i realiteten af to tjenester, en isbrydningstjeneste og en ismeldetjeneste. Med nærværende lovforslag lægges der alene indledningsvist op til en omlægning af isbrydningstjenesten, idet lovændringen dog åbner mulighed for, at der også efterfølgende kan ske en administrativ omlægning af Ismeldetjenesten, såfremt udviklingen på området tilsiger dette.

2.2. Baggrunden for lovforslaget

Udviklingen indenfor skibsfart har generelt betydet, at skibene i den civile skibsfart er blevet større og har fået mere maskinkraft. Sådanne skibe har bedre mulighed for under lette isforhold at komme frem. For gennemsejlende skibe i de danske stræder er størstedelen af de skibe, som sejler i den østlige Østersø - hvor der normalt er is i vintermånederne - bygget og godkendt til at sejle i is og kan passere de danske stræder uden assistance. Disse forhold medfører samlet set et mindre behov for at assistere skibe med isbrydning i stræderne. De seneste års erfaringer (vinteren 2009/2010 og 2010/2011) har vist, at havnene og disses fartøjer i vidt omfang selv er i stand til at holde havnene og havneindsejlingerne åbne. Behovet for statslig isbrydning på dette område er således også reduceret.

Sideløbende hermed er der sket en udvikling af den overordnede infrastruktur, idet faste forbindelser som bl.a. Ny Lillebæltsbro (1970), Storebæltsbroen (1997/98) og Øresundsbroen (2000) har reduceret det samfundsmæssige behov for at sikre færgeoverfarten. De statslige isbrydere var senest indsat i vinteren 1995/1996, hvilket bl.a. skyldes en kombination af milde vintre og skibenes øgede evne til selv at bryde is.

Med baggrund i ovenstående udvikling besluttede daværende regering - efter dialog med det maritime erhverv - i august 2010 at nedsætte en tværministeriel embedsmandsgruppe, som fik til opgave at udarbejde forslag til en omlægning af Statens Istjeneste.

Embedsmandsgruppen fremkom i marts 2011 med en Rapport vedrørende omlægning af Statens Istjeneste. Rapporten indeholder tre modeller, hvoraf embedsmandsgruppen anbefaler en model til løsning af opgaverne, der fremadrettet baseres på indgåelse af et privat-offentligt samarbejde mellem forsvaret og det maritime erhverv. Udgangspunktet for løsningen af opgaven er indgåelse af beredskabskontrakt(er) med en eller flere private operatører, som forpligter sig til at stille med et passende beredskab i forhold til isbrydning i udpegede lokale farvande, benævnte beredskabsområder, såvel som til assistance til fastfrosne skibe. Kontrakten indgås mellem forsvaret og den eller de private operatører, således at beredskabskontrakten indgås og koordineres fra centralt hold. Finansieringen sker gennem en afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmængderne, der går gennem de enkelte havne. Afgiften betales af havneadministrationen. Ordningen vil således - ligesom den eksisterende ordning - være omkostningsneutral for staten. Med den nye ordning overgås der til et beredskab, der hovedsageligt er fokuseret på lokale isudsatte farvande, idet beredskabet kan udvides såfremt issituationen tilsiger dette. Opgaven løses i den nye ordning af private operatører, der indgår kontrakt med staten. Det hidtidige statslige isbrydningsberedskab har haft en mere generel karakter dækkende de samlede danske farvande. Det eksisterende beredskab er baseret på tre statsisbrydere, der suppleres med chartret privat isbrydningskapacitet efter behov. Det maritime erhverv har været hørt om principperne for den foreslåede nye model, og har efterfølgende aktivt deltaget i planlægningen af den nærmere udmøntning heraf.

Nærværende udkast til lovforslag er baseret på embedsmandsgruppens anbefalede model.

2.3. Lovforslagets indhold og formål

Loven ændres fra konkret at beskrive statens opgaver i forbindelse med isbrydning til, gennem hjemmelsbestemmelser til forsvarsministeren, at skabe rammer for, at staten kan etablere et uafhængigt beredskab på området. Ordningen forudsættes - ligesom den eksisterende ordning - til enhver tid at være fuldt brugerbetalt og omkostningsneutral for staten. Statens etablering af et beredskab for isbrydning i danske farvande omfatter ikke havneområder m.v. Her opstiller og indsætter havnene fremadrettet efter egen vurdering selv et beredskab, der sikrer tilgængeligheden i selve havneområdet og lige uden for havnen under isforhold. Det skal bemærkes, at havnene ikke er pålagt at etablere et beredskab i og umiddelbart uden for havnene, hvorfor en eventuel etablering af beredskab beror på havnenes egen vurdering af isforholdene.

Med lovforslaget foreslås ændring af lovens formål fra, at staten har den udførende rolle »under isforhold at bistå skibsfarten i de danske farvande« til, at staten varetager den koordinerende og rammesættende rolle »at fastlægge bestemmelser for, at staten kan etablere et beredskab for isbrydning«. Endvidere erstattes lovens referencer til industriministeren og Søfartsstyrelsen med en henvisning til forsvarsministeren, hvilket afspejler bekendtgørelse nr. 35 af 8. januar 1996, hvor det blev besluttet at overføre sager i henhold til lov om Statens Istjeneste fra det daværende Erhvervsministerium til Forsvarsministeriet.

Muligheden for, ved henlæggelse af beføjelser til underlagt myndighed at regulere klageadgangen, fastholdes.

Med lovforslaget foreslås ændring af de nugældende lovbestemmelser, der henviser og regulerer forholdet mellem statsisbrydere og det skib, der modtager isbryderhjælp. Den nye ordning lægger op til, at isbryderhjælpen fremover udbydes af private operatører, idet statsisbryderkapaciteten udfases. På denne baggrund introduceres begrebet statskontrolleret isbryder med henblik på at kunne sondre mellem det af staten anvendte isbrydningsmateriel og alt andet isbrydningsmateriel.

Lovforslaget fastsætter, at isbrydningsberedskabet ikke som udgangspunkt omfatter de generelle danske farvande, men at beredskabet er fokuseret på udpegede lokale farvande, benævnt beredskabsområder, der erfaringsmæssigt har det største behov for isbrydning under isdannelse. Disse beredskabsområder udpeges efter høring af Isbrydningsrådet. Forsvarsministeren gives hjemmel til at etablere et forebyggende beredskab, hvilket skal forstås som en hjemmel til at udvide beredskabet til øvrige danske farvandsafsnit, såfremt forholdene tilsiger dette. En sådan udvidelse af beredskabet vil ske som en del af den operative indsættelse og løbende myndighedsudøvelse under issæsonen, efter orientering af Isbrydningsrådet.

Indholdsmæssigt erstattes nugældende lovs tekst vedrørende isafgiften af en hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte de nærmere bestemmelser for en finansiering af beredskabet. Finansieringen af ordningen sker ved havneadministrationens betaling af en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmængderne, der ekspederes via en til Danmarks Statistik indberetningspligtig dansk havn eller terminal af et fragtskib, uanset tidspunkt på året. Havnene indbetaler afgiften som et årligt beredskabsbidrag i forhold til den budgetterede ramme for istjenestens omkostninger. Som i nuværende lov bestemmer den enkelte havneadministration opkrævningsformen. Det er indtil videre aftalt, at det er havnene, der - som i nuværende ordning - forestår den praktiske opkrævning af beredskabsbidraget. Den nærmere procedure for finansiering af udgifterne til isbrydningsordningen vil dog - baseret på erfaringer og udviklingen på området - kunne ændres i den fremadrettede administration af ordningen. Forsvaret vil i forbindelse med ekstraordinære omkostninger, der rækker udover den budgetterede ramme for ordningen, kunne afholde denne udgift, indtil der kan ske refusion fra erhvervet i forbindelse med fastsættelsen og opkrævningen af næstkommende års beredskabsbidrag. Forsvarsministeren kan gennemføre udbud af isbrydertjenesten hos private kontrahenter og definere beredskabets omfang og karakter.

Den nugældende lovdefinition af termen »statsisbryder« vurderes at have mistet sit formål, når der overgås til et beredskab baseret på private udbydere og erstattes som konsekvens heraf med termen »statskontrolleret isbryder«, der henviser til den af staten anvendte isbrydningskapacitet.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er foretaget en relevansvurdering af lovforslaget, hvorefter en ligestillingsvurdering ikke findes relevant.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Indledningsvis skal bemærkes, at forsvaret de sidste to år har afholdt udgifterne i forbindelse med isbrydning, idet ordningen har været under omlægning. Før dette tidspunkt var den daværende isbrydningsordning fuldt ud brugerfinansieriet, ligesom den nu foreslåede ordning, hvorfor lovforslaget i forhold hertil skønnes at have uændrede økonomiske konsekvenser for det offentlige. Med implementering af den nye ordning vil den nuværende statslige isbrydningskapacitet på pt. tre statslige isbrydere kunne udfases. Det er for nuværende ikke afklaret om de økonomiske konsekvenser i forbindelse hermed vil være positive eller negative. Forsvarsministeren forpligter sig til at etablere, vedligeholde og drive en offentligt tilgængelig database over leverandører af isbrydningsydelser, som det maritime erhverv kan trække på. Udgifterne til oprettelse og drift af databasen forudsættes dog, i lighed med alle øvrige elementer i ordningen, dækket af den årlige afgift, der fastsættes på baggrund af godsmængderne, som går gennem de enkelte havne, hvorfor også denne er omkostningsneutral for staten.

Lovforslaget indeholder uændrede administrative konsekvenser for det offentlige, idet den hidtidige administration af nuværende ordning erstattes af forpligtelsen til løbende at gennemføre udbud og efterfølgende indgåelse af beredskabskontrakter. Den nye ordning indeholder endvidere en forpligtelse til at etablere, vedligeholde og drive en database, der formidler kontakt mellem leverandører af isbrydningsydelser og rekvirenter af isbrydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet erhvervets brugerbetaling fremover anvendes til kontrahering med private operatører, ligesom ordningen forudses at blive væsentlig billigere for det maritime erhverv, idet den er mere målrettet på de konkrete behov for isbrydningskapacitet frem for opretholdelse af et generelt beredskab.

Lovforslaget har som konsekvens for erhvervslivet, at isbrydning uden for beredskabsområder fremover kan rekvireres via den af søværnet drevne database over leverandører af isbrydningsydelser, hvor erhvervslivet tidligere skulle rekvirere denne ved Søværnets Operative Kommando.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Havne

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibsmæglerforening

Dansk Industri

Forsvarskommandoen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 (Lovens titel)

I overenstemmelse med den foreslåede lovændrings indhold og formål ændres lovens titel til »Lov om beredskab for isbrydning«.

Til nr. 2 (lov om Statens Istjeneste § 1 og § 1a)

Formålsbeskrivelsen i § 1 er revideret således, at denne beskriver lovens fremadrettede formål, der er at fastlægge bestemmelser for, at staten kan etablere et beredskab for isbrydning i de danske farvande1). Dette afspejler statens rammesættende rolle, idet isbrydningsopgaven fremadrettet løses gennem et privat-offentligt samarbejde, hvor private operatører på baggrund af beredskabskontrakter udfører isbrydningen.

Forsvarsministeren har det overordnede ansvar for at regulere beredskabet, herunder ismeldetjenesten, der indledningsvist fortsætter som hidtil, idet der dog åbnes mulighed for, at der også efterfølgende kan ske en administrativ omlægning heraf, såfremt udviklingen på området tilsiger dette. Isbrydningsberedskabet baseres på et antal beredskabskontrakter i specifikke områder, benævnt beredskabsområder. Øvrig assistance kan rekvireres via en database indeholdende informationer om tilgængelige isbrydningskapaciteter, som opererer på markedsvilkår. Databasen faciliteres af forsvaret og bliver offentlig tilgængelig via internettet. Databasen vil udgøre et centralt koordineringspunkt ved at kunne anvendes til at skabe kontakt mellem skib og isbryder, og skal ses som en platform for den frie konkurrence på markedet.

I stk. 2 fastsættes det, at havnene i medfør af loven efter egen vurdering selv opstiller og indsætter et beredskab, der sikrer tilgængeligheden i selve havneområdet og lige uden for havnen under isforhold. I selve havneområdet - og lige uden for havnen - påtager havnene sig således at bryde is med havnenes eget materiel eller på anden måde sikre tilgængeligheden, når isbrydning vurderes nødvendig. Isbrydning i havnene er således ikke omfattet af den af forsvaret indgåede beredskabskontrakt. Havnene kan anmode om assistance fra de af staten chartrede isbrydere i beredskabsområderne, dog således at havnene skal afholde 100 procent af timeudgiften til isbrydning inden for havnenes eget ansvarsområde.

Til nr. 3 (lov om Statens Istjeneste § 1a)

I § 1.a gives forsvarsministeren mulighed for at delegere myndighedsopgaven til underlagt myndighed. Jf. forsvarets nuværende organisation vil det være Søværnets Operative Kommando, der varetager opgaven på vegne af ministeren. Klager kan ikke påklages til højere myndighed end Søværnets Operative Kommando. Isbrydningsrådet videreføres som rådgivende organ for forsvarsministeren, men vil om fornødent administrativt blive tilpasset den nye ordning.

Til nr. 4 (Ophævelse af nugældende § 2 i lov om Statens Istjeneste)

Paragraffen ses ikke længere at have relevans, idet statsisbryderkapaciteten udfases snarest efter lovens tiltræden og erstattes af henholdsvis en statskontrolleret isbryderkapacitet, der opererer på baggrund af en indgået beredskabskontrakt mellem den private operatør og staten, og udenfor beredskabsområderne af private operatører, der opererer på markedsvilkår.

Til nr. 5 (lov om Statens Istjeneste § 2)

Nugældende lovs § 3 opdateres til at afspejle det fremadrettede offentlig-private samarbejde, idet den tidligere henvisning til statsisbrydere erstattes med begrebet statskontrolleret isbryder. Den statskontrollerede isbryder gives hjemmel til at afbryde assistance, såfremt den statskontrollerede isbryders anvisninger ikke følges.

Til nr. 6 (Ophævelse af nugældende § 4 i lov om Statens Istjeneste)

Nugældende lovs § 4 fastslår, at såfremt en statsisbryder udfører bjærgning, vil bjærgelønnen tilfalde statskassen. De statskontrollerede isbrydere er private skibe kontraheret af staten. Det gælder således, at hvis et skib sidder fast i isen og skal undsættes, er der tale om isbrydning - som ikke berettiger isbryderen til særligt vederlag. Hvis der i forbindelse med, at et skib sidder fast i isen, og det på grund af vind og vejr vil betyde, at skibet kommer til at gå på grund, så vil der være tale om bjærgning, som normalt udløser bjærgeløn til bjærgeren. De nærmere forhold fastsættes af den ansvarlige myndighed og erhvervet i forbindelse med indgåelse af beredskabskontrakt mellem staten og den private operatør.

Til nr. 7 (lov om Statens Istjeneste § 3)

Forsvarsministeren fastsætter, efter høring af Isbrydningsrådet, nærmere bestemmelser for etablering af et beredskab i danske farvande for isbrydning i udpegede områder, benævnt beredskabsområder. Der er således tale om de beredskabsområder, der udpeges forud for issæsonen med afsæt i erfaring og udvikling på området, og der før issæsonens påbegyndelse indgås beredskabskontrakter for.

Forsvarsministeren gives hjemmel til at udpege særlige geografiske fokusområder, benævnt beredskabsområder. Baseret på erfaring findes der lokale farvande, der er særligt udsatte i forbindelse med isdannelse. Der etableres således beredskabskontrakter efter udbudsrunde. Som eksempel kan nævnes områderne; det Sydfynske Øhav, gennemsejlingsfarvandene i Limfjorden vest for Aalborg, Limfjorden mellem Aalborg og Hals Barre og Smålandsfarvandet, hvor der indledningsvis etableres beredskaber. Områderne vil dog - baseret på erfaringer og udviklingen på området - kunne ændres i den fremadrettede administration af ordningen.

I stk. 2 gives Forsvarsministeren hjemmel til, efter orientering af Isbrydningsrådet, at etablere et forebyggende beredskab i øvrige farvandsafsnit omfattende indgåelse af de fornødne beredskabskontrakter, i alle andre farvandsafsnit end de i stk. 1. nævnte beredskabsområder, herunder gennemsejlingsfarvande for international trafik. Der gives endvidere mulighed for at aktivere et beredskab til at bistå skibe under særlige isforhold i det omfang, dette ikke er særskilt reguleret i anden lovgivning. Der er her tale om forhold, der relaterer sig til den operative indsættelse og løbende myndighedsudøvelse i løbet af issæsonen.

I stk. 3 fastsættes det, at finansiering af ordningen sker gennem en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af godsmængderne, der går via en til Danmarks Statistik indberetningspligtig dansk havn eller terminal. Afgiften betales af havneadministrationen. Som i nuværende lov bestemmer den enkelte havneadministration opkrævningsformen. Forsvaret aflægger årligt regnskab over samtlige udgifter afholdt i forbindelse med isbrydningsordningen, hvorefter dette regnskab lægges til grund for Isbrydningsrådets fastsættelse af næste issæsons årlige beredskabsbidrag. Havneadministrationerne indbetaler det årlige beredskabsbidrag, der fastsættes i forhold til den af Isbrydningsrådet budgetterede ramme for istjenestens omkostninger. Forsvaret vil i forbindelse med ekstraordinære omkostninger, der rækker udover den budgetterede ramme for ordningen, kunne afholde denne udgift, indtil der kan ske refusion fra erhvervet i forbindelse med fastsættelsen og opkrævningen af næstkommende års beredskabsbidrag. I lighed med den nuværende ordning forudsættes den nye ordning således at være fuldt brugerbetalt og omkostningsneutral for staten.

Derudover gives forsvarsministeren hjemmel til at fastlægge de nærmere bestemmelser vedrørende havnenes afholdelse af udgifterne til isbrydningsordningen, herunder opkrævning, regnskabsaflæggelse, daglig ledelse, ismeldetjenesten, kontraktindgåelse, herunder udarbejdelse af kravspecifikationer og grænsedragning til havnenes ansvarsområder. Forsvarsministeren har således hjemmel til at gennemføre udbud blandt private operatører med henblik på indgåelse af beredskabskontrakter. Til grund for beredskabskontrakterne lægges en af Søværnets Operative Kommando nærmere fastsat kravspecifikation, efter principper drøftet med erhvervet.

Den nærmere procedure for finansiering af udgifterne til isbrydningsordningen vil dog - baseret på erfaringer og udviklingen på området - kunne ændres i den fremadrettede administration af ordningen. Den samlede model, herunder ismeldetjenesten evalueres i foråret 2013 og igen i 2015 af Isbrydningsrådet.

I stk. 4 gives forsvarsministeren hjemmel til at træffe afgørelse om aktivering, koordinering og deaktivering af beredskabet. Som delegeret myndighedsansvarlig er det Søværnets Operative Kommando, der vurderer og træffer afgørelse, som del af den operative indsættelse og løbende myndighedsudøvelse i løbet af issæsonen.

Til nr. 8 (Ophævelse af nugældende § 7 i Lov om Statens Istjeneste)

Nugældende lovs § 7 fastslår, at afgift i medfør af nærværende lov tilfalder statskassen og inddrives ved udpantning. Paragraffen ses i lyset af nye ordning ikke længere at have relevans.

Til nr. 9 (lov om Statens Istjeneste § 4)

Nugældende lovs § 8 indeholder en definition af begrebet »statsisbryder«, der i overensstemmelse med lovens formål erstattes i lovforslagets § 8 af en definition af begrebet »statskontrolleret isbryder«.

Til § 2

Loven træder i kraft den 7. december 2012.

Til § 3

Ved lovens vedtagelse i 1957 sondrede man ikke mellem danske, færøske og grønlandske forhold. Ved ændringslov nr. 901 af 29. november 1995 fremgår det, at ændringerne ikke gælder for Færøerne og Grønland. I lighed med lov nr. 901 ses ændringerne i nærværende lov ikke at gælde for Færøerne og Grønland. Lovændringerne kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Danmark har indgået overenskomst med Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning, jf. Bekendtgørelse nr. 40 af 30. juli 1962. Aftalen vil fortsat kunne honoreres ved kontraktmæssige forpligtelser.