L 45 Forslag til lov om ændring af lov om Statens Istjeneste.

(Nyordning af Statens Istjeneste og indførelse af beredskab for isbrydning i danske farvande).

Af: Forsvarsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-10-2012

Fremsættelse: 26-10-2012

Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2012)

20121_l45_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2012)

Forsvarsministeren (Nick Hækkerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til nyordning af Statens Istjeneste og indførsel af beredskab for isbrydning i danske farvande

(Lovforslag nr. L 45)

Regeringen ønsker med fremsættelsen af nærværende lovforslag at bane vejen for en ny isbrydningsordning i de danske farvande. Denne ordning svarer kvalitetsmæssigt til den nuværende ordning og er samlet set billigere for det maritime erhverv, samtidig med at det aktivt støtter erhvervet, idet isbrydning fremover skal løses i et offentligt/privat samarbejde med det maritime erhverv i den udførende rolle.


Baggrunden er, at partierne bag "Forsvarsforlig 2010-14" (regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) i juni 2010 besluttede at nedlægge forsvarets isbrydere, således at erhvervets udgifter hertil i den nuværende form fjernes. På den baggrund blev der i august 2010 nedsat en tværministeriel embedsmandsgruppe, som havde til opgave at udarbejde forslag til, hvordan beslutningen kunne implementeres gennem en nyordning af istjenesten.


Med udgangspunkt i embedsmandsgruppens konklusioner har der efterfølgende været drøftelser med skibsfarts- og havneerhvervet om en ny model. Drøftelserne har dannet grundlag for lovforslaget.


Efter den nye model anvendes der som udgangspunkt private operatører til løsning af opgaven, der samtidig tilrettelægges mere effektivt og målrettet det konkrete behov. Dette betyder samtidig, at ordningen bliver billigere end den nu kendte, hvilket generelt har direkte positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Den nye ordning retter sig således som nævnt mod de konkrete behov for isbrydningskapacitet frem for opretholdelse af et generelt beredskab.


Der skabes dermed et mere fleksibelt beredskab, der er mere tidssvarende end det nuværende. Fleksibiliteten opnås bl.a. ved, at samarbejdet baseres på et antal beredskabskontrakter, hvor én eller flere private operatører efter udbud forpligter sig til at stille et nærmere aftalt beredskab til isbrydning i udpegede områder (beredskabsområder). Som led i den operative indsættelse og myndighedsudøvelse kan der desuden i løbet af issæsonen etableres et forebyggende beredskab i øvrige farvandsafsnit, såfremt isforholdene tilsiger det.


Henset til havnenes egne muligheder for at sikre tilgængeligheden i og lige uden for havneområderne under isforhold, omfatter beredskabet ikke disse områder. Det vil herefter være op til den enkelte havn - efter egen vurdering - at etablere et beredskab hertil. Uden for beredskabsområderne kan skibsfarten rekvirere assistance ud fra en database over relevante operatører. Forsvaret viderefører indtil videre ismeldetjenesten.


Ordningen er - som den hidtidige ordning - omkostningsneutral for staten. Beredskabet for isbrydning i danske farvande finansieres gennem en årlig afgift, som betales af havneadministrationen. Afgiften fastsættes af Isbrydningsrådet på baggrund af de godsmængder, der går gennem de enkelte havne.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.