Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. december 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om søloven,
lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om
skibes besætning og forskellige andre love samt
ophævelse af lov om registreringsafgift for
fritidsfartøjer
(Gennemførelse af
vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af
passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings-
og kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig
afgift for skibe optaget i skibsregistrene og sanktionering af
skibsførerens forpligtelse til at redde de
ombordværende m.v.)
§ 1
I søloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 856 af 1. juli 2010, som ændret ved lov nr. 599 af 24.
juni 2005, § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, § 13 i lov
nr. 1563 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 251 af 30. marts
2011, § 17 i lov nr. 457 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr.
249 af 21. marts 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Som
fodnote nr. 2 til lovens titel
indsættes:
»2)
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven indeholder
bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010
af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser
og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning
(EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side
1-16.«
2.
Efter § 15 indsættes før overskriften før
§ 16:
ȁrlige
afgifter for registrerede skibe
§ 15
a. Ejere af skibe, der er optaget i skibsregisteret og
fartøjsfortegnelsen, skal betale en årlig afgift for
hvert skib, der er registreret.
Stk. 2. For skibe med en
bruttotonnage under 20 udgør den årlige afgift 800
kr.
Stk. 3. For skibe med en
bruttotonnage mellem 20 og 500 udgør den årlige afgift
1.600 kr.
Stk. 4. For skibe med en
bruttotonnage på 500 eller derover udgør den
årlige afgift 2.400 kr.
Stk. 5. For skibe, der
alene har en målt bruttoregistertonnage, fastsættes
afgiften efter stk. 2-4 på baggrund af skibets
bruttoregistertonnage.
Stk. 6. For skibe, der
hverken har en målt bruttotonnage eller en målt
bruttoregistertonnage, udgør afgiften 800 kr.
Stk. 7. For skibe
hjemmehørende i Grønland, der ejes af personer, der
har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign. ,
der har hjemsted i Grønland, finder stk. 1-6 ikke
anvendelse.
Stk. 8. For skibe, der i
medfør af § 24 på grundlag af en
bareboatbefragtningsaftale er optaget i et udenlandsk skibsregister
og midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det
danske, finder stk. 1-6 ikke anvendelse.
Stk. 9. Skibe, der af
Skibsbevaringsfonden er erklæret bevaringsværdige
gennem udstedelse af bevaringsværdighedserklæring,
fritages for betaling af årlige afgifter efter denne
paragraf.
§ 15
b. Den registrerede ejer af skibet er forpligtet til at
indbetale den skyldige afgift til Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Ejes skibet af
partredere, hæfter partrederne solidarisk for afgiftens
betaling. Ejes skibet af kommanditselskaber, interessentskaber,
interessentskabslignende samejer m.v., hæfter de ansvarlige
deltagere eller ejere solidarisk for afgiftens betaling.
Stk. 3. Er skibet
registreret på baggrund af en bareboatbefragtningsaftale,
påhviler afgiften den registrerede bareboatbefragter i
registeret.
Stk. 4. Den årlige
afgift forfalder til betaling hvert år den 1. marts og
dækker perioden fra den 1. marts det pågældende
år til den sidste dag i februar det efterfølgende
år.
Stk. 5. Slettes et skib,
der er betalt afgift for, fra registeret inden den 31. august, vil
Søfartsstyrelsen efter forudgående ansøgning
refundere halvdelen af den betalte afgift for det
pågældende år. Ansøgning om refusion skal
være Søfartsstyrelsen i hænde senest ved
udgangen af det år, hvor skibet er slettet.
Stk. 6. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om
betalingsmåden, frister for indbetaling,
erindringsskrivelser, gebyrer og renter samt regler om, at
Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav på
betaling af den årlige afgift.«
3. I
§ 155, stk. 2, indsættes
efter »der er til forsikring, i«: »kapitel 8
a,«.
4.
Efter § 163 indsættes:
»Kapitel 8 a
Ansvar for vragfjernelse efter en
søulykke og pligt til forsikring, der dækker
vragfjernelse
§ 164. Bestemmelserne i dette
kapitel finder anvendelse på dansk territorium og i dansk
eksklusiv økonomisk zone samt for danske skibe, uanset hvor
skibet befinder sig.
Stk. 2. Bestemmelserne i
dette kapitel finder ikke anvendelse, i det omfang fjernelse af
vraget er omfattet af kapitel 9 a, 10 eller 11.
Stk. 3. Bestemmelserne i
dette kapitel finder ikke anvendelse på forholdsregler, der
er truffet i medfør af konventionen af 29. november 1969 om
kyststaters ret til indgriben på det åbne hav i
tilfælde af olieforureningsulykker eller i medfør af
protokollen af 2. november 1973 vedrørende indgriben
på det åbne hav i tilfælde af forurening med
andre stoffer end olie.
Stk. 4. Bestemmelserne i
dette kapitel ændrer ikke ved ansvar og pligter i
medfør af lov om erstatning for atomskader (nukleare
skader).
Stk. 5. For krigsskibe
eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat og anvendes til
statslige, ikke erhvervsmæssige aktiviteter, finder dette
kapitel ikke anvendelse.
§ 165. Ved registreret ejer
forstås i dette kapitel den eller de personer, der er
registreret som skibets ejer, eller, hvis der ikke findes nogen
registrering, den eller de personer, der ejer skibet på
tidspunktet for søulykken. I de tilfælde, hvor skibet
ejes af en stat og opereres af et selskab, der i den
pågældende stat er registreret som skibets reder,
forstås ved registreret ejer skibets reder.
Stk. 2. Ved skib
forstås i dette kapitel et søgående
fartøj af enhver type, herunder hydrofoilbåde,
luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende
fartøjer og flydende platforme. Flydende platforme, der er
fast anbragt og beskæftiget med søgning efter eller
udnyttelse eller behandling af mineralske ressourcer på
havbunden, anses ikke for at være skibe.
Stk. 3. Ved vrag
forstås i dette kapitel et sunket eller strandet skib efter
en søulykke, enhver del af et sunket eller strandet skib,
herunder genstande, der er eller har været om bord på
skibet, enhver genstand, der er tabt fra et skib til søs, og
som er strandet, sunket eller drivende til søs, eller et
skib, der er lige ved eller rimeligvis kan forventes at synke eller
strande, og hvor effektive forholdsregler ikke allerede er taget
for at yde assistance til skibet eller det eventuelle gods, der
måtte være i fare.
Stk. 4. Ved fare
forstås i dette kapitel ethvert forhold eller enhver trussel,
som udgør en risiko eller hindring for sejladsen eller
rimeligvis kan forventes at have større skadelige
konsekvenser for havmiljøet eller forårsage skade
på kystlinjen eller en eller flere staters hermed forbundne
interesser.
Stk. 5. Ved hermed
forbundne interesser forstås i dette kapitel interesserne hos
en kyststat, der er direkte berørt eller truet af et vrag,
såsom maritime kyst-, havne- og flodmundingsaktiviteter,
herunder fiskeaktiviteter, der er et væsentligt
levebrød for de berørte personer, turistattraktioner
og andre økonomiske interesser i det berørte
område, kystbefolkningens helbred og det berørte
områdes vel, herunder bevaring af havets levende ressourcer
og af dyrelivet og offshore- og undervandsinfrastruktur.
Stk. 6. Ved fjernelse
forstås i dette kapitel enhver forebyggelse, afbødning
eller fjernelse af den fare, der er skabt af et vrag.
Stk. 7. Ved
søulykke forstås i dette kapitel en skibskollisi?on,
stranding eller anden sejladshændelse eller en anden
hændelse om bord på eller uden for et skib, der
fører til materiel skade eller en overhængende risiko
for materiel skade på et skib eller dets last.
Stk. 8. Ved
berørt stat forstås i dette kapitel den stat, der har
tilsluttet sig vragfjernelseskonventionen, og i hvis eksklusive
økonomiske zone vraget befinder sig, eller, såfremt
statens søterritorium er omfattet af konventionen, i hvis
eksklusive økonomiske zone eller på hvis territorium
vraget befinder sig.
Stk. 9. Ved
konventionsområde forstås i dette kapitel den
eksklusive økonomiske zone eller områder,
hvor en eksklusiv økonomisk zone kunne etableres, ved
stater, der har tilsluttet sig vragfjernelseskonventionen, og de
pågældende staters territorier, såfremt disse er
omfattet af vragfjernelseskonventionen.
Stk. 10. Ved
vragfjernelseskonventionen forstås i dette kapitel
Nairobikonventionen af 23. maj 2007 om fjernelse af vrag.
§ 166. Den registrerede ejer af
et skib er uden hensyn til skyld ansvarlig for omkostninger
forbundet med vragets lokalisering, afmærkning og fjernelse,
når vraget befinder sig på dansk territorium eller i
dansk eksklusiv økonomisk zone.
Stk. 2. Den registrerede
ejer af et skib, som fører dansk flag, har med de
begrænsninger, der følger af
vragfjernelseskonventionen, pligt til at sikre, at vraget
fjernes,
1) når dette
ligger i et konventionsområde uden for dansk territorium og
dansk eksklusiv økonomiske zone, og
2) når den
berørte stat i overensstemmelse med konventi?onen har
bestemt, at vraget udgør en fare.
Stk. 3. Dette kapitel
berører ikke retten til ansvarsbegrænsning efter
kapitel 9.
Stk. 4. Krav mod den
registrerede ejer om erstatning af omkostninger forbundet med et
vrags lokalisering, afmærkning og fjernelse kan kun rejses i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel, jf. dog § 164,
stk. 2-5.
Stk. 5. Er fjernelsen af
et vrag en bjærgning i medfør af kapitel 16, ydes der
betaling eller kompensation til bjærgerne efter reglerne i
kapitel 16.
Stk. 6. Den, der
bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand, er uanset det
bugseredes størrelse og uden hensyn til skyld ansvarlig for
omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering,
afmærkning, fjernelse og bjærgning, når det
bugserede befinder sig på dansk territorium.
§ 167. Den registrerede ejer er
ikke ansvarlig, såfremt vedkommende godtgør, at den
søulykke, der forårsagede vraget,
1) var resultat af
en krigshandling, fjendtligheder, borgerkrig, opstand eller et
naturfænomen af usædvanlig, uundgåelig og
uimodståelig karakter,
2) var helt og
fuldstændigt forårsaget af en handling eller undladelse
af tredje part med den hensigt at forårsage skade eller
3) var helt og
fuldstændigt forårsaget af forsømmelighed eller
anden uretmæssig handling af en regering eller anden
myndighed med ansvar for vedligeholdelse af lanterner eller andre
navigationshjælpemidler under udøvelse af denne
funktion.
Stk. 2. Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på den bugserer, som er omfattet af
§ 166, stk. 6.
§ 168. Den registrerede ejer af
et skib, som fører dansk flag, og som har en bruttotonnage
på 20 og derover, skal have en godkendt forsikring eller
anden garanti, der dækker ejerens ansvar i medfør af
dette kapitel, og et certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage
på 300 og derover, jf. § 170, for at gå i fart.
Forsikringssummen kan begrænses til ansvarsgrænsen i
§ 175.
Stk. 2. Den, der
bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand på dansk
territorium, er uanset det bugseredes størrelse forpligtet
til at have det bugserede forsikret.
Stk. 3. En forsikring
for et skib med en bruttotonnage på 300 eller derover skal
for at kunne godkendes opfylde følgende krav:
1) Forsikringen
må kun kunne ophøre
a) ved
udløbet af den gyldighedsperiode, som fremgår af
certifikatet, jf. § 169, eller
b) tidligst ved
udløbet af 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
forsikreren har meddelt Søfartsstyrelsen, at forsikringen
vil ophøre.
2) Ethvert krav om
erstatning for omkostninger skal kunne rettes direkte til
forsikreren. Forsikreren skal i disse tilfælde kunne
påberåbe sig de samme indsigelser, som den registrerede
ejer ville kunne, hvis kravet var blevet rettet mod ejeren.
Forsikreren må dog ikke kunne påberåbe sig den
registrerede ejers konkurs, likvidation eller ophør.
Stk. 4. En forsikring
for et skib med en bruttotonnage på 20 eller derover, men
mindre end 300, og en forsikring efter stk. 2 skal opfylde de krav,
som er nævnt i stk. 3, nr. 1, litra b, og nr. 2.
Stk. 5.
Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om
forsikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen og
forsikreren skal opfylde, for at forsikringen kan godkendes.
§ 169. Søfartsstyrelsen
udsteder for skibe, som fører dansk flag, og som har en
bruttotonnage på 300 eller derover, et certifikat, der
bekræfter, at skibet er forsikret i overensstemmelse med
§ 168.
Stk. 2. På
anmodning udsteder Søfartsstyrelsen også certifikater
til skibe, hvis flagstat ikke har tilsluttet sig
vragfjernelseskonventionen. Udstedelsen sker på samme
vilkår som til danske skibe.
Stk. 3. Til skibe ejet
af den danske stat udsteder Søfartsstyrelsen et certifikat,
der bekræfter, at skibet er statsejet, og at skibets ansvar
er dækket inden for de grænser, som er nævnt i
kapitel 9.
Stk. 4.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
certifikatets udformning og gyldighedsperiode, om betaling for
udstedelse og om, hvor certifikatet skal opbevares.
Søfartsstyrelsen kan overlade udstedelsen af certifikater
til andre, herunder private.
§ 170. Et dansk skib, som har
en bruttotonnage på 300 eller derover, må ikke gå
i fart, medmindre det er i besiddelse af et certifikat som
nævnt i § 169.
Stk. 2. Et dansk skib,
som har en bruttotonnage på 20 eller derover, men mindre end
300, må ikke gå i fart, medmindre der er tegnet
forsikring i overensstemmelse med § 168. Tilsvarende krav om
forsikring gælder i en situation omfattet af § 166, stk.
6.
Stk. 3. Ethvert skib
uanset nationalitet, der har en bruttotonnage på 300 eller
derover, skal være i besiddelse af et certifikat svarende til
det i § 169 nævnte certifikat for at anløbe eller
afsejle dansk havn eller en offshoreinstallation på dansk
søterritorium. Hvis skibets flagstat har tilsluttet sig
vragfjernelseskonventionen, skal certifikatet være udstedt af
flagstatens myndighed. Hvis skibets flagstat ikke har tilsluttet
sig vragfjernelseskonventionen, skal certifikatet være
udstedt af myndigheden i en stat, der har tilsluttet sig
vragfjernelseskonventionen.
Stk. 4.
Søfartsstyrelsen og andre myndigheder, der af erhvervs- og
vækstministeren er bemyndiget dertil, kan nægte et skib
adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller
offshoreinstallation eller andet laste- og lossested i Danmark
eller på dansk søterritorium, hvis skibet ikke er i
besiddelse af det certifikat, som er nævnt i stk. 1 eller 3,
eller hvis skibet ikke er forsikret som bestemt i stk.
2.«
5.
Efter § 431 indsættes i afsnit
IV:
»Kapitel 15 a
Passagerrettigheder
§ 440. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler med henblik
på opfyldelse og anvendelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om
passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på
indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004
(passagerrettighedsforordningen), herunder bestemmelser
vedrørende klageadgang og gebyr.«
6.
Før § 505 a indsættes i kapitel 19:
Ȥ 505.
Forældelsesfristen for den registrerede ejers ansvar i
medfør af § 165 er 3 år, efter at den
berørte stat har bestemt, at vraget udgør en
fare.
Stk. 2. Uanset
hvornår den berørte stat bestemmer, at vraget
udgør en fare, indtræder forældelsen senest 6
år efter den søulykke, der medførte vraget.
Stk. 3. Anlæggelse
af sag om betaling for domstolene suspenderer
forældelsesfristen.
Stk. 4. Består
søulykken af flere hændelser, regnes fristen fra den
første hændelse.«
7. I
§ 514, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 153, stk. 1, 3 eller 4,«:
»§ 168, stk. 1 og 2,«.
8. I
§ 515 b ændres
»§§ 153,« til: »§§ 153 og
168, § 169, stk. 4, og §§«.
§ 2
I lov om tillæg til strandingsloven af 10.
april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 10. august
2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1, og § 9, stk. 1, ændres »§
2« til: »§ 14 a«.
2. § 7,
stk. 1, affattes således:
»For udgifterne til de af det offentlige
foretagne foranstaltninger, jf. § 6, hæfter den
registrerede ejer af skibet og dennes forsikringsselskab i
overensstemmelse med sølovens kapitel 8 a.«
3. I
§ 7 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. Ligger
vraget på dansk søterritorium, hæfter endvidere
ejeren af ladningen såvel som ejeren af andre genstande, for
så vidt disse efter deres beskaffenhed selv danner fare eller
væsentlige ulemper for skibsfarten eller fiskeriet. Ejeren
hæfter med genstandene, men ikke personligt. Det offentlige
har fortrinsret i de nævnte genstande frem for alle andre
fordringer.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14
a. Loven finder anvendelse på genstande, der befinder
sig på dansk territorium. Endvidere finder § 6, §
7, stk. 1, § 9 og §§ 11-13 anvendelse på
genstande, der befinder sig i dansk eksklusiv økonomisk
zone.«
§ 3
I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 2 i
lov nr. 526 af 7. juni 2006 og lov nr. 214 af 24. marts 2009,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8
a. Bestemmelserne om årlige afgifter for registrerede
skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder
tilsvarende anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister.«
§ 4
I lov om skibes besætning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som
ændret ved § 3 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 og § 1
i lov nr. 478 af 30. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. § 20,
stk. 1, ophæves.
Stk. 1-6 bliver herefter stk. 1-5.
2. I
§ 20, stk. 4, der bliver stk. 3,
indsættes efter »Søfartsstyrelsen
fastsætter regler om«: »udstedelse af
sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, herunder om
gebyr,«.
3. I
§ 20, stk. 6, der bliver stk. 5,
ændres »jf. stk. 5.« til: »jf. stk.
4.«
4. I
§ 24 ændres »jf. dog
§ 20, stk. 4.« til: »jf. dog § 20, stk.
3.«
§ 5
I lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret
ved § 1 i lov nr. 493 af 12. maj 2010, § 2 i lov nr. 251
af 30. marts 2011, § 16 i lov nr. 457 af 18. maj 2011, §
5 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og § 2 i lov nr. 249 af 21.
marts 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 4,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om
anmeldelsespligt til danske og udenlandske
søfartsmyndigheder vedrørende ulykker og andre
hændelser til søs og om danske myndigheders
indberetning heraf til den europæiske informationsplatform
for ulykker til søs.«
2. § 20
a affattes således:
Ȥ 20
a. Søfartsstyrelsen kan som led i tilsynsvirksomheden
efter denne lov tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov
om røgfri miljøer på danske skibe og med
overholdelsen af lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling,
§§ 153 og 168, § 169, stk. 4, og §§ 170,
186, 197, 198, 440 og 471 i søloven og regler udstedt i
medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes
anvendelsesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde,
at forhold, der strider mod de nævnte love eller regler, der
er udstedt i medfør heraf, bringes i orden straks eller
inden en nærmere angiven frist.
Stk. 2. § 16, stk.
2, § 17, stk. 7 og 8, § 19, § 22 og § 24 og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, og § 25 finder
tilsvarende anvendelse på tilsynsvirksomheden efter stk.
1.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om det tilsyn, som
udføres efter denne lov, og om behandling af klager fra
søfarende m.fl., herunder at det ikke må oplyses, at
tilsynsbesøg foretages som følge af en klage. Regler
om tilsynet med overholdelsen af lov om røgfri
miljøer på danske skibe fastsættes efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse.«
3. I
§ 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den
skibsfører, der forsømmer sine forpligtelser efter
sølovens § 135 vedrørende redning af de
ombordværende, efter at skibet er kommet i havsnød,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder.«
4. I
§ 31, stk. 1 og 2, ændres »§ 29, stk. 1 og
2« til: »§ 29, stk. 1-3«.
§ 6
I lov nr. 249 af 21. marts 2012 om ændring
af søloven og lov om sikkerhed til søs (Tilpasninger
som følge af Athenforordningen, gennemførelse af
2002-Athen-konventionen og registrering af skibe med frist)
foretages følgende ændring:
1. §
2 ophæves.
§ 7
I lov nr. 901 af 16. december 1998 om
ændring af søloven og ophævelse af lov om
skibsregistrering (Overførsel af registreringsregler m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 3,
stk. 1, affattes således:
»Loven gælder ikke for
Færøerne, men § 1, nr. 8, kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.«
§ 8
I lov nr. 106 af 13. februar 2001 om
ændring af søloven og retsplejeloven
(Søforklaring og erstatning i forbindelse med transport af
olie til søs) foretages følgende ændring:
1. I
§ 4 indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.«
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. februar 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Lov om
registreringsafgift for fritidsfartøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 102 af 13. februar 1992, ophæves
den 15. februar 2013.
Stk. 3. § 1, nr. 5,
træder i kraft den 18. december 2012.
Stk. 4. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 3, 4 og 6-8, § 2, §
5, nr. 1 og 2, og §§ 6-8. Ministeren kan herunder
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
§ 10
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan ved kongelig anordning sætte loven
helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 3-8, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. Skibe
hjemmehørende i Grønland er omfattet af § 1, nr.
2, og § 3, hvis skibet ejes af personer, der ikke har
bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign. , der
ikke har hjemsted i Grønland.